online © 2001
Fra Redaktionen Tranen og muslingen Hvorfor træne skubbe hænder? BaGuaZhang Chou Ch'i-Ch'uns teorier om Tai Chis historie Tilbage til Tai Chi Nyt online	Nr. 40 Januar 2004
	Fra redaktionen! Den, der taler mest, bliver først forpustet. Lao-Tse Tilbage til indhold Tranen og muslingen Chao ville invadere Yen. Su Tai gik hen for at tale med kong Huei af Chao for at hjælpe Yen. "Da jeg var på vej herhen i morges", sagde Su Tai, "kom jeg over floden Yi. Der så jeg en musling ligge og sole sig, og en trane kom hen for at æde den. Muslingen lukkede sin skal ned over tranens næb. Tranen sagde: "Hvis det ikke regner i dag og heller ikke i morgen, vil der være en død musling". Og muslingen sagde: "Hvis du ikke kommer løs i dag og heller ikke i morgen, vil der være en død trane". Ingen af de to ville give sig, og en fisker kom forbi og tog dem begge. Hvis du angriber Yen, vil de to lande føre krig i lang tid og folkene i begge lande udmattes. Jeg er bange for, at den stærke Ch'in vil være fiskeren. Du skulle tænke godt over dette". "Tak", sagde kongen, og han opgav tanken Chankuots'eh Tilbage til indhold Hvorfor træne skubbe hænder? Af Erle Montaigue Oversat af Knud Erik Andersen Før i tiden var Push Hands (Skubbe hænder red.) et af de bedste træningsværktøjer, der nogen sinde er blevet opfundet. Men gennem årene besluttede de, der enten ikke kunne eller ikke vidste, hvordan man slås, at afløse egentlig kamp og selvforsvar med Push Hands. De trænede og trænede indtil de blev meget gode til at skubbe andre og til at sænke deres tyngdepunkt, så andre ikke kunne skubbe dem, på samme måde, som når en sumobryder skubber. Faktisk kunne jeg undervise en sumobryder i Push Hands og gøre ham uovervindelig! I dag ser man dem alle vegne, kastende deres elever op af væggen med en tilsyneladende voldsom effekt. Lyden af eleverne, der med et 'BRAG' kastes mod en væg, begejstrer publikum og 'Mesteren' har endnu engang kontrol over deres sind, og får dem til at tro, at dette er rigtig selvforsvar eller at Mesteren er en supermand! Man behøver kun at tænke logisk for at indse, når mesteren skubber med så megen kraft, vil eleven ikke komme til skade i det han rammer muren! Han kommer blot tilbage for at få mere af samme skuffe. Prøv dette i en rigtig slåskamp og det er helt sikkert du taber! Der er INGEN skub i Tai Chi Chuan, da dette IKKE er selvforsvar! Der er mange undskyldninger for, hvorfor eleven ikke kommer til skade. En af dem er, at eleven har lært at slappe af! Personer, der er påvirket, slapper også af, så dem skal man altså ikke prøve noget sådan på, da det ingen effekt har. Sandheden er, det har ingen effekt på nogen som helst. Det bliver kun brugt for at vise at mesteren er en supermand eller, at han besidder overnaturlige kræfter. Er der nogen, der har prøvet at slå 'Mesteren' i ansigtet, samtidigt med han vil skubbe? Selvfølgelig ikke. Eleven vil jo ikke gøre sin lærer til grin! De leger med og lader sig skubbe flere meter bagud. Denne form for Pushing Hands er en fornærmelse mod vores intelligens og respektløst mod enhver blåøjet elev. Elverne betaler tusindvis af kroner, hver eneste år for at lære dette vrøvl. De får fortalt, hvis de træner 6-8 timer dagligt, så vil de også være i stand til at gøre det samme, som 'Mesteren' efter 30 år! For at bevise dette, vil jeg komme med en lille anekdote. For nogle år siden afholdte jeg et kursus i det Nordlige England, hvor en af deltagerne var en kæmpe stor sydafrikaner. Han var mindst 2 meter høj og hans krop var veltrænet. Jeg underviste i min egen form for Push Hands, hvor der er ilagt selvforsvarsøvelser, og jeg trænede med denne fyr. Jeg lagde mærke til, når jeg gav ham det mindste skub eller hvis bare han troede jeg ville, ville han hoppe flere meter bagud. Det blev ved, indtil jeg afbrød øvelsen og forklarede ham, hvor stor og stærk han var. Jeg forklarede ham, jeg ikke ville have, han lod mig gøre det igen. Det tog ca. 10 forsøg, før han slap vanen! Han var vant til at gøre sådan, da hans kinesiske lærere havde givet ham indtryk af han var svag og at lærerne havde overnaturlige kræfter! Da han først begyndte at slappe af og ikke tilod mig at skubbe ham, var det mig kun muligt at bevæge ham et par centimeter! Årsagen hertil var, nu legede han ikke med længere. Jeg fortalte ham, når han kunne mærke et skub, uanset hvor ubetydeligt, at han så skulle blive helt slatten og sænke sin energi og vægt nedad. Dette var nok til at vise ham, at han rent faktisk besad en stor fysisk styrke. Naturligvis fortalte jeg ham, at dette kun var en brøkdel i processen at lære selvforsvar og han rent faktisk først skulle lære at slås, før han kunne forsvarer sig selv og det at skubbe korrekt var et godt udgangspunkt. Reglen er denne, hvis man skubber eller trækker en modstander, vil han bare blive ved med at vende tilbage, og på et eller andet tispunkt få fat i dig. Man skal lære: at slå med stor kraft, når hånden kun er få centimeter fra modstanderen, hvordan man reagere på et angreb, hvordan man afslutter en kamp med få teknikker. Dette er, hvad Push Hands går ud på, ikke nogen dumme øvelser, der viser, hvor dygtig du er! Tai Chi Chuan er i sig selv overnaturligt. Vi behøver ikke disse 'billige' tricks for at vise, hvor godt Tai Chi Chuan er. Dette tjener kun som endnu en forklaring for de ydre stilarter om, hvorfor Tai Chi Chuan ikke er så godt et kampsystem, som det er. Da jeg i sin tid begyndte at træne Tai Chi Chuan, var jeg da også imponeret over, der kastede personer flere meter gennem luften. Jeg trænede og trænede indtil jeg kunne det samme. Men efter min første konfrontation på gaden, gik det op for mig, jeg havde spildt min tid og jeg måtte vende tilbage til det jeg kendte, hvis jeg skulle kunne forsvarer mig selv! Da begyndte jeg at undersøge den rigtige Tai Chi Chuan i stedet for blot at give op og det er jeg taknemmelig for, fordi det var på denne måde jeg mødte min lærer. Han underviste ikke i Push Hands. Han slog bare! Jeg spurgte ham, hvorfor han slog mig (ret hårdt) fra så kort en afstand, da det var mig næsten umuligt at forsvarer mig imod? Han svarede: "Kamp er HER (i ansigtet) og hvis jeg næsten kunne forsvarer mig mod hans slag, så ville jeg ikke få problemer på gaden". Så han blev ved med at slå mig, når vi trænede Push Hands, hvorefter jeg tit og ofte gik hjem med blodig næse og forslået ansigt! Efterhånden lagde jeg mærke til, der gik længere og længere mellem, jeg blev ramt. Jeg tænkte ikke over hans angreb, det var min underbevidsthed, der reagerede på dem. Dette virkede i sidste ende. Til sidst kunne jeg forsvarer mig mod næsten alle hans angreb. Da han ikke kunne tale engelsk, viste han mig altid med tegnsprog, at jeg tænkte! Hvilket jeg ikke skulle. Dette er, hvad Push Hands burde dreje sig om, men beklagligvis er det gået hen og blevet til noget, hvor en 'Mester' giver udtryk for han har overnaturlige evner, for at fastholde sine elevers interesse og så er den egentlige grund for Push Hands gået tabt! Erle Montaigue har trænet Tai Chi Chuan siden 1968. Af lærere han har trænet hos kan nævnes: Mester Wong Eog (1968), Mester Chu King Hung (1973), Mester Chang Yiu-Chun den ene af Yang Shou-hous to elever. Erle Mester Chus første elev i London i 1973. Chu var en af Yang Sau-chungs (1909-1985) tre elever. Yang Sau-chung var Yang Cheng-fus ældste søn. Erle blev formelt introduceret for Yang Sau-chung i 1981, da han besøgte ham i hans hjem i Hong Kong. I 1985 blev Erle og otte af hans elever, som de første fra Vesten, bedt om at deltage i The all China National Wushu Tournament i Yinchuan, Kina. Der blev Erle afprøvet af fire af Verdens bedste kinesiske mestre og fik tildelt titlen "Mester", som den eneste fra Vesten. Lige nu anser Erle Chang Yiu-chun for værende hans førende lærer, det var fra ham han lærte den gamle Yang Stil og dim-mak. Erles bøger, videoer og artikler har været med til at ændre måden, hvorpå folk ser på indre kampsystemer. Hans videoer ses overalt i Verden og hans bøger sælges i Kina. Han er formand for utallige foreninger og organisationer, samt redaktør af bladet "Combat and Healing Magazine". I maj 1995 blev Erle den første fra Vesten, som rejste til Kina for at få undervisning af den originelle Wudang Shan gruppe, nemlig af Liang Shiah-kan, vogteren af den oprindelige Dim-Mak Qis Nedbrydende Forme. Denne artikel er oversat med tilladelse af Erle Montaigue og er taget fra hans hjemmeside Tai Chi World : Erle Montaigue. Tilbage til indhold BaGuaZhang Af Johnny Serup Kinesisk selvforsvars kunst, også kendt som Kung-Fu, blev introduceret for den vestlige verden i talrige hårdtslående film, hvoraf de mest kendte blev lavet af filmstjernen Bruce Lee. I Kina var Bruce Lee kendt som Lee Xiao Long, den lille drage. Efter Bruce Lee's fremtræden i medierne blev kinesisk selvforsvars kunst og kinesisk meditations teknik mere udbredt i den vestlige verden. I Kina bliver alt selvforsvars kunst betegnet som WUSHU, det er kun i den vestlige verden at betegnelsen Kung-Fu benyttes. WUSHU har mange stilarter spredt udover Kinas kæmpe landområde, disse stilarter kan deles op i to områder, hhv. Ydre- og Indre stilarter. Af de indre stilarter findes TaiChiQuan, XingYiQuan og BaGuaZhang. TaiChiQuan har allerede fundet indpas i Danmark og der er efterhånden mange som underviser i grundlæggende TaiChi. XingYi og BaGuaZhang er p.t. relativt ukendte i Danmark. Denne artikel vil prøve at give et billede af hvad BaGuàZhang er. BaGua, de 8 retninger  BaGua betyder : 8 trigrammer/diagrammer. Et trigram kan betegnes som en retning, et billede og en tilstand. Sammenspillet mellem Yin og Yang (koldt, varmt ; højt, lavt ; sammentræk, udvide osv.) blev studeret af kineserne og de udviklede et system som bliver beskrevet i den berømte bog I Ching (Forvandlingernes bog). I Ching bliver betragtet som en bog, der kommer meget tæt på en fuld beskrivelse af kinesisk tankevirksomhed og kultur. I Ching stammer fra det 23. årh. f.kr.  Det var Kungfutse (551-479 f.kr.) som samlede skrifterne om I Ching i én bog. I Ching er en af Kungfutses fem klassiske bøger. I I Ching bliver samspillet mellem de to modsætninger Yin og Yang beskrevet med to linier. Yang bliver repræsenteret med en hel linie og Yin bliver repræsenteret med en brudt linie. Hele systemet er bygget op udfra disse to linier. Ved at samle Yin og Yang i par, fremkommer fire muligheder, og sættes der en tredje linie på, kan der dannes 8 forskellige muligheder, de såkaldte trigrammer. I det gamle Kina blev disse trigrammer betragtet som symboler, der repræsenterer alle mulige kosmiske og menneskelige situationer. Hvert trigram fik sit eget navn og kombinationen mellem to trigrammer ville få et navn, som kunne dække over de to trigrammers navne. Hvert trigram kan have mange navne alt efter, hvilket område den skal repræsentere. F.eks. himmel, jord, torden eller far, mor, tre sønner og tre døtre eller nord, syd, øst, vest, osv.   Forklaringer på trigrammer   Det store hjul Alt har rod i bevægelse, og på intet tidspunkt er der noget der står stille, ikke desto mindre kan det at prøve og tilnærme sig en stilhed, have en stor effekt på forståelsen af éns situation. At have et køligt hoved i enhver situation kan være en fordel. At vide hvornår man skal råbe og hvornår man skal tie stille. Brug af unødvendig kraft er tegn på ubalance uanset, hvor denne befinder sig, det er dog nemmest at se ubalance i form af forkerte bevægelser, anstrengte muskler og éns generelle helbred. Det er udfra dette, at BaGuàZhang kan bruges, som et instrument til forbedring af éns ubalance. Når jeg skriver BaGuàZhang, mener jeg alle aspekter af BaGuàZhang, så som de enkelte palms (Zhang = palm; håndflader) og den efterfølgende indre fornemmelse for éns situation. Udførelse af BaGuàZhang, med meditations øvelser fokuseret på éns ubalance er med til at opbygge og forstærke éns indre fornemmelser, nogle ville måske sige, at éns sunde fornuft bliver sundere. I I Ching repræsenterer trigrammer og hexagrammer det dynamiske sammenspil mellem Yin og Yang, som afspejles i alle kosmiske og menneskelige situationer. Disse situationer er ikke set som statiske, men som stadier i en kontinuerlig strøm og forandring, derfor kaldes bogen I Ching for "book of changes" "Forvandlingernes bog". BaGuàZhang grundform er baseret på at kunne kombinere de enkelte handlinger, så man vil kunne forsvare sig selv i en, hvilken som helst situation, man vil kunne tilrette sig til forvandlingerne omkring én (der af navnet BaGua). Det siges, at en stormester af WUSHU, Dong Haichuan, en indfødt af Zhujiawu, wen'an distrikt, Hebei provins, var grundlæggeren til BaGuàZhang. Efter at havde lært fra mange WUSHU mestre og brugt meget tid på koncentration og studie af selvforsvars kunst, blev han i stand til at udvikle stilarten BaGuàZhang. Dong Haichuan underviste sine elever udfra deres individuelle færdigheder, hvilket betød at forskellige egenskaber blev tildelt det oprindelige grund set af BaGuàZhang, og man vil kunne se 8 trigram grundformen udført forskelligt. BaGuàZhang selvforsvars kunst ligger i evnen til at benytte den rigtige teknik i det rette øjeblik, at kunne udføre forsvarsteknikker mod angrebsteknikker og omvendt at kunne angribe, når modstander har mindst forsvar. Det er det positive i angreb og det negative i forsvar som afspejles i de 8 trigrammer. I hvert angreb ligger der et forsvar og i hvert forsvar ligger der et angreb. BaGuàZhang er en stilart, som tilegner sig den enkelte udøver, det er derfor nødvendigt at føle sig tilpas, når man træner, og ikke prøve at efterligne en 24 år gammel Kinesisk pige som har trænet WUSHU siden hun var 4 år. Eftersom at BaGuàZhang er en indre stilart, bygger den på det enkelte individs personlige særpræg og dette vil komme til udfoldelse i hver bevægelse. Træningen, dvs. Opvarmning, meditation og udførelse af de enkelte grundøvelser, skal tilpasses den enkelte person. I starten vil meditations- og smidighedsøvelser være dominerende og efterhånden vil dette skifte i henhold til personens tilstand både fysisk som psykisk. Der er altså tale om en skiftene træning, mellem fysisk og psykisk fokusering. BAGUAZHANG GRUNDFORM Grundformen består af 8 dele, hver del er knyttet til grundlæggende hånd og fod bevægelser. Hovedet skal holdes lige, ikke kigge op og ikke kigge ned. Ansigtet er afslappet og øjnene er fokuseret på et imaginært punkt 1-1½ meter foran næsen. Skulderne er afslappet, brystkassen er en smule bøjet indad, så der kommer en lille krumning på ryggen. Armene holdes oppe med minimum brug af muskelkraft, fuldstændigt afslappet. Armene skal kunne modstå skub imod og træk i armene, altså afslappet men ikke uden styrke for fastholdelse af position. Albuer peger nedad afslappet og åbne (armene må ikke bukkes så albuer lukker/formindsker tilførelse af energi til fingerspidserne). Maven er en smule spændt men ikke anstrengt. Hofterne er i samme højde, med hofteskålen så vidt muligt vandret hele tiden. KARAKTERISTISKE BEVÆGELSESMØNSTER 8 Palm (palm=håndflade), som grundformen kaldes, består af 4 karakteristiske aspekter af bevægelse : gå, kigge, sidde og rulning. I 8 Palm går man rundt i en cirkel, med blikket rettet imod centrum af cirklen. Fornemmelsen af at stå stille og bevæge sig på samme tid, skal være tilstede. Når man går, skal det foregå i glidende bevægelse, kroppen skal holde samme højde og fødderne skal være vandrette hele tiden, forsigtigt glidende forbi hinanden. Blikket skal være fast men roligt, som en ørn, der følger fisken i vandet, ignorere overfladens urolige bølger. Når angrebet starter, skal blikket fokusere på det sted, hvor angrebet foregår, kiggene igennem modstanderen. Angrebet skal være hurtigt, som en tiger, der angriber sit bytte. Når man bevæger sig, skal knæene være bukkede, som om man sad på en imaginær kontorstol med hjul, følgende efter, støttende kroppen for hvert skridt. Overkroppen skal være strakt som om en snor holdt fast i hovedet og der blev hevet opad. Når kroppen ruller fra en position til en anden, skal det gøres fra hoften og hele kroppen skal reagere på samme tid, som om hele kroppen er samlet i et punkt. Dette punkt er massemidtpunktet for kroppen og er placeret fire fingre under navlen. Alle bevægelser skal foregå omkring dette punkt, med harmoni uden unaturlige bevægelser. Stilarten BaGuàZhang fungerer godt som et fundament til andre stilarter, da den har sin oprindelse i natur loven og på den måde ikke sætter sig selv højere eller lavere end nogen anden stilart. FORSVAR OG ANGREB     Et angreb i BaGuàZhang er ikke kun et angreb på en person eller en fysisk forhindring, det kan også være et angreb på en mental forhindring, derved ligger der mere bag ordet angreb og beskrivelsen af angrebet. Et forsvar imod et angreb, skal forstås på samme måde, hele tiden have i tankerne, at der er tale om forskydning i balancen mellem de to ekstrema, yin og yang. Johnny Serup: Johnny Serup har beskæftiget sig med selvforsvars kunst i mere end 18 år. Han har trænet indenfor følgende områder : "Judo "TaeKwonDo "WUSHU Basis Kung-Fu (ydre stilarter) TaiChiQuan BaGuaZhang Han har modtaget undervisning i BaGuàZhang i Kina, ved Xiamen universitet, hvilket var noget af en oplevelse. Kulturmæssigt er Kina lidt af et chok, men det hjalp ham til en dybere forståelse af WUSHU. Nærmere information om BaGuaZhang og WUSHU kan fåes på fgl. hjemmeside: Wuchu Center Denmark  Tilbage til indhold Chou Ch'i Ch'uns teorier om Tai Chis historie Af Knud Erik Andersen Hvem var Chou Ch'i Ch'un? Han var historiker og var den ledende autoritet om den kinesiske kampkunst. Han blev uddannet i USA og havde været officer i det kinesiske luftvåben. Chou følte, at kampkunsten i gamle dage var rigtig kampkunst. Udøverne trænede ihærdigt og var meget fokuseret på deres træning. De kunne frembringe stor energi. Chou mente, at Qi var luft, ikke energi. Kunnen og teknikker, ikke Qi, var det vigtigste. Hvis man slappede af og sparede på energien, indtil angrebstidspunktet, ville det være effektivt. Der er fire grundlæggende påstande om Tai Chi Chuans oprindelse. I. Chang San-feng  Denne teori blev kraftigt støttet af Yang Lu-chan Stilen og har de sidst 60 år været den mest populære teori. Sidenhen har mange skribenter uden videre accepteret den. Teorien er som følger: Chang San-feng fra Sung dynastiet var den første, som underviste Tai Chi. Mange år senere var Chang Sung-ch'i bosiddende i Hai-yen i Che-kieng provinsen under Chian-ching regeringen (1522-66) i Ming dynastiet den kendeste Tai Chi udøver. Senere fik Wang Chung-yueh bosiddende i T'iang-hang bjergene i Shansi provinsen Stilen overdraget. Han underviste Ciang Fa og Chian gav Stilen videre til Ch'en Ch'ang-hsing bosiddende i Ch'en Chia Kou i Honan. Yang Lu-ch'an og hans slægtning Li Po-k'uei i Kuang-Yang blev til sidst gode udøvere. Dette er, hvordan Yang Lu-ch'an kom til at lære Tai Chi. Hans Stil har stadig mange tilhængere. Denne teori har sin oprindelse fra én af Ming dynastiets tilhængere Huang Li-chous bog "Nanleis antologi", hvor inskriptionen på Wang Chen-mans grav er akiveret med følgende ordlyd: Shaolin Stilens overlegenhed er kendt overalt i verden. Da det egentlig er en offensiv Stil, er det muligt at overvinde den. Der er opstået en Stil, den såkaldte "Indre Stil", som kontrollere modstanderens handling ved hjælp af afslappethed. Når modstanderen angriber, bliver han øjeblikkeligt mødt med et modangreb. Derfor kalder man Shaolin Stilen for "Den Ydre Stil" og den sidst nævnte "Den Indre Stil". Grundlæggeren af "Den Indre Stil" var Chang San-feng fra Sung dynastiet. Chang San-fengs bedste elev var Wang Tsung-yueh. Ingen ved nøjagtigt, hvornår han levede. Det siges, at Wang i tidsrummet mellem det 12. og 16. århundrede e. kr., har undervist sin Stil til Chen Chia Kuo i Wen-hsien i Honan. Denne Chens familie skulle så havde gemt hemmelighederne om tai Chi Chuan i over 400 år. Senere blev Chen Stilen delt i to, "Den Gamle" og "Den Nye". Yang Lu-chan Yang Pan-hou Yang Chien-hou Yang Lu-chan (1798-1872) grundlæggeren af Yang Stilen lærte "Den Gamle Stil" af Chen Chang-Hsing. Yang udviklede og forbedrede Tai Chi Chuan. Han viderbragte sin Stil til sine to sønner Yang Pan Hou (1837-1872) og Yang Chien Hou (1839-1917). Siden gav Yang Chien-hou Stilen videre til sine to sønner Yang Shao-hou (1862-1929) og Yang Cheng-fu (1883-1936). Yang Shou-hou Yang Cheng-fu Det var Yang Cheng-fu, der gjorde det muligt for Tai Chi at blive udbredt i det sydlige Kina og til andre kontinenter. Det er p.gr.a hans og hans sønners anstrengelser, at Tai Chi har overlevet både i Kina og i resten af verden. Man kan finde lignende optegnelser i Chang Sung-ch'is biografi i "Ningpo Krøniken" samlet af Ts'ao Ping-jen guvernør i Ningpo Fu i Ch'ing dynastiet. For det første, så blev det ikke påstået, hverken i krønikken eller på graven, at Chang San-feng var grundlæggeren af Tai Chi. Man har Changs selvbiografi, men i den står der, hverken om han grundlagde eller var god til Tai Chi. For det andet, når det nu påståes, at Yang Lu-chan lærte Stilen af Ch'en Ch'ang-hsing, så skal det dertil siges, at Chen familien aldrig omtalte Chang San-feng. For det tredie har den såkaldte "Indre Stil", som omtalt i Huang Li-chous "Nanlei antologien", intet til fælles med Tai Chi som man kender det i dag. Man kan konkludere udfra alle disse beviser, at påstanden om, at Chang San-feng grundlagde Tai Chi ikke er holdbar. Hvordan opstod denne påstand da? Det er kendt, at Wang Chung-yueh, forfatter til "Teorier om Tai Chi", var bosiddende i Shansi provinsen og hans navn havde en ekstra stavelse end den Wang Chen, der havde skrevet bogen "Indre Stil", der var bosiddende i Shensi provinsen. Denne ensartethed i navn og provinsnavn (de udtales ens) har gjort sit bidrag til forvirringen. Da Yang Lu-chan ikke var veluddannet, blev hans stiftelse af Chan San-feng teorien gennemført med hjælp fra nogle af hans elever, så som Hsu Lung-Hou og Ch'en Wei--ming, som begge kun havde læst "Ningpo krønikken". II. De 4 Tai Chi Stilarter: Hsu, Yu, Ch'eng og Yin Denne teori stammer fra Sung Su-ming, der allerede var 70 år gammel, da Folkerepublikken Kina blev til. Ifølge bogen: "Ortodoks Tai Chi Boksning" skrevet af Wang Hsin-wu, var Sung Su-ming i længere tid gæst hos Yuan Hsiang-ch'eng. Han var kyndig i "Bogen om forandringer (I Ching)" og dygtig til Tai Chi. Han påstod, han var den 17. generation i direkte linie fra Sung Yuan-chiao. En mand, som var berømt i kampkunstkredse, Hsu Yu-sheng oprettede "The Peking Athletic Research Society" hovedsageligt for at fremme udbredelsen af Tai Chi. Dygtige udøvere som Chi Te, Liu Ts-ai-ch'en, Lin En-shou, Chiang Tien-ch'en og Wu Chien-chauen underviste dér. Da de hørte om Sung, tog de afsted for at afprøve deres kunnen og blev alle besejret, da bøjede de sig alle for ham og blev hans elever. Sung fortalte dem, at det han underviste, var fra Sung Yuan-ch'ioas eget værk "Sungs Tai Chi and Its Offshoots", hvor de fire Stilarter er detaljeret beskrevet. Ifølge Hsu Lung-hous "Illustrated Explanation of Tai Chi Boxing", var detaljerne som følgende: (A) Den ærværdige Hsu Huan-p'ing blev født i T'ang dynastiet (618- ca. 907) i Chi-hsien i Anhwei provinsen, boede alene i et afsidesliggende sted i Nanyang og afstod fra alle kornprodukter eller anden menneskeføde. Han var stærk med et skæg, som nåede helt ned til navlen og hans hår nåede ned til gulvet. Han gik ligeså hurtigt som en hest løb. Han blev ofte set, hvor han solgte brænde på markedet og sang. I det samme dynasti ledte digtervidunderet Li Pai efter ham, men kunne ikke finde ham. Til sidst skrev Li et digt på Viewing Hill Broen. Den Stil af Tai Chi Hsu gav videre, blev kaldt "San-ch'i", da det var sammensat af 37 bevægelser. Han underviste sine elever i en bevægelse af gangen og når de alle var indlært, så bandt han dem sammen til det, som sidenhen blev kaldt "Lang Stil". Hemmeligheden fik titlen "Sangen om de otte ord", "Teorien om at forstå", "Kroppens kraftfulde funktion", "16 vigtige punkter" og "Sangen om Funktionerne". Hsu underviste Sung Yuan-ch'ing. (B) Yu en udøver bosiddende i Ching Hsien i Anhwei provinsen, arvede sin Stil fra Li Tao-tzu fra T'ang dynastiet. Hans Stil blev kaldt "Lang Stil" eller "Hsien T'ien Ch'uan". Senere bosatte Li sig i Nanyen Templet på Wutang bjerget. Han spiste næsten ingenting undtagen klid og blev kaldt "Hellige Li". Yu Ch'ing-hui, Yu I-ch'eng, Yu Lien-chou og Yu Tai-yen arvede denne Stil. (C) Ch'eng Ling-hsi grundlagde Ch'engs Tai Chi Stil. Han var bosiddende i Hui-chow i Anhwei provinsen, det var p.gr.a. hans anstrengelser, at Hui-chow forblev uforstyrret gennem Hou Chings rebelske periode. Kejser Yuan Ti af det Sydlige Liang dynasti (502-57) udnævnte ham til guvernør over dette område og gav ham titlen Chung Chuang (Loyal og modig) efter hans død. Ch'eng lærte sin Stil fra Han Kung-yueh. Senere fik Ch'eng Pi hemmeligheden. Hsu Lung-hu gør opmærksom på, at Ch'eng senere skrev en bog med titlen: "Loshui krønikken", ændrede navnet på Stilen til "Hsiao Chiu T'ien", som kun bestod af 14 bevægelser, han skrev også "Yung Kung Wu Chih" (5 træningsprincipper) og sangen "Szu Hsin Kuei Yuan Ke" (sangen om tilbagekomsten af de fire instinkter). (D) Den Tai Chi form, der blev viderbragt af Yin Li-heng, blev kaldt for "Hou T'ien Fa". Han underviste Hu Chin-tzu, som boede i Yang-chou i Kiang-su provinsen og Sung Chung-so, som boede i Anchou. Det bestod af 17 bevægelser, de fleste, hvor man benytter albuen. Selv om bevægelserne havde forskellige benævnelser, var de identiske med dem fra tidligere Tai Chi systemer.  Med baggrund i Hsu Yu, Ch'eng og Yin Stilene, så lad os prøve endnu engang at se på Chang San-feng. Han blev også kaldt for Chun Shih, Chang boede i Liaoyang. Han var videnskabsmand i Yuan dynastiet (1286-1368), en dygtig maler, kaligraf og digter. Han virkede som fredsdommer i et distrikt i Hopeh, han tilstræbte efter at leve en tilbagetrukket tilværelse og var ikke særlig interesseret i officielle handlinger. Han tog en dag på en udflugt til Paochi bjergene, hvor de tre bjergtinder fik ham til at ændre navn til San Feng-tzu. Changs selvbiografier, som der er mere end ti af, har aldrig nævnt, at han var udøver af kampkunst. I den tidlige Hung Wu regering (1368-98) i Ming dynastiet, blev han tilkaldt af kejseren, men blev forhindret i at komme p.gr.a. nogle banditter. I en drøm lærte kejser Hsuan Wu Den Store ham en speciel kampstil, som gjorde det muligt for ham at overvinde banditterne den følgende dag. Hans Stil blev kaldt "Wutang Stilen" eller "Den Indre Stil". Indre betyder rent faktisk "Kungfutsiansk Stil" for at gøre den forskellig i forhold til "Den Ydre Stil". Denne Stil bestod af Pa Men (8 retninger) og Wu Pu (5 skridt), derfor blev det også kaldt "Shih San Shih" (De 13 funktioner). Chang Sung-ch'i og Chang Ts'ui-shan fik alle hemmelighedene fra ham. Det er blevet sagt , at Sung Yuan-ch'iao, Yu Lien-chou, Yu T'ai-yueh, Chang Sung-ch'i, Chang Ts'ui-shan, Yin Li-heng og Mo Ku-sheng opsøgte alle "Hellige Li" på Wutang bjerget, men de fandt ham ikke. Da de drog gennem Yu Shih Paladset, mødte de Chang San-feng og de bukkede alle for ham. De studerede hos ham i flere måneder. Bagefter fastholdte de kontakten til ham. I følge denne historie, var de syv ovennævnte elever af Chang San-feng, men kun Stilen, der blev undervist af Chang Sung-ch'i og Chang Ts'ui-shan blev kaldt for "De 13 funktioner". Teorien om de fire førnævnte Stile, er blevet modbevist af professor Hsu Chen, der i sin bog "Distinguishing the False from the True in T'ai-Chi Boxing" siger: Hsu Hsuan-p'ings liv blev nedskrevet i bogen "Beginning and End of Tales and Poems of the T'ang Dynasty" skrevet af Chi Yu-kung i Sung dynastiet. Men der er ingen hentydninger til, at Hsu underviste Tai Chi. Ch'eng Ling-shis liv kan ses i den historiske "Chen's Book" og "South History". Her bliver det kun nævnt, at Cheng, da han var ung , var kendt for sin dygtighed. Han var i stand til at gå mere end 100 km. om dagen til fods og han var en dygtig rytter. Men der står intet om, han skulle havde fået undervisning i Tai Chi fra Han Kung-yueh. Ch'eng Pi var en højtstående embedsmand i Sung dynastiet og skrev bogen "Ming Shui Krønikken". Hsu Lung-hous teori om, at han skrev en bog "Loshui Krønikken" er forkert. Der er ingen gamle optegnelser, der indikerer, at Ch'eng Pi var god til kamp. Historierne om Yu og Li-heng er absurde. Det er bevist, at de bevægelser, der forekommer i Sung Shu-mings Tai Chi Stil, er de samme som Yangs og benævnelserne er næsten de samme, forskellen var at mange af gentagelserne af givne bevægelser, blev fjernet. Det er også bevist, at Sungs måde at lave Pushing Hands på var næsten identisk med Yangs. Noget af det grundlæggende i "Sung's T'ai Chi and Its Offshoots" var efterligninger af Wang Chung-yueh og Wu Yu-hsiangs værker. Derfor er det tydeligt, at Sungs Tai Chi blev undervist af Yang, at påstå noget andet, ville være rent bedrag. III. Ch'en Chia Kou (A) At Ch'en Pu var grundlæggeren: Ch'en Hsin en af mange kendte Ch'en Chia Kou udøvere i Honan provinsen, fremførte denne teori i indledningen til "Illustrated Explanation of Ch'en's T'ai Chi Ch'uan" bliver fgl. nævnt: I det 7. år af Hung Wu regeringen i Ming dynastiet opfandt grundlæggeren Ch'en Pu bestemte teknikker baseret på princippert om Tai Chi og han underviste sin søn og barnebarn i, hvordan man opnår og bibeholder et godt helbred. Denne udtaelse blev senere bevist at være forkert af T'ang Hao. I sin bog "Investigation of the Origin of T'ai-Chi", fortalte han fgl.: "Ch'ens gravsten blev rejst af hans efterfølgere i 50. året for K'ang Hsi regeringen (1662-1722) i Ch'ing dynastiet. Inskriptionen blev skrevet af hans 10. efterfølger Chen Keng, men intet ord omtalte Ch'en som opfinder af Tai Chi". Hvis dette er rigtigt, så ville så vigtig en kendsgerning ikke være overset, især ikke da Ch'en familien, var kendt i kampkunstkredse gennem flere generationer. Derfor lader det til, at påstanden om, at Ch'en Pu skulle være Tai CHis grundlægger, var en forkert formodning af Ch'en Hsin. (B) At Ch'en Wang-T'ing var grundlæggeren: Denne teori blev fremført af historikeren T'ang Hao. Ch'en Wang-T'ings efterfølger Ch'en Tzu-ming gentog det senere i hans bog "Ch'ens Tai Chi". I hans bog "Investigation of the Origin of Tai Chi" nævnte Tang Hao, at Ch'eng Huai-san fra Ch'en Chia Kou havde en bog om Ch'en familiens slægt. Foruden navnet Ch'en Wang-T'ing, hans forfædre gennem ni generationer, så var der også noteret følgende: Ch'en Want-T'ing, også kendt som Tsou T'ing, var officer i slutningen af Ming dynastiet og en embedsmandkandidat i begyndelsen af Ch'ing dynastiet. Han var en kendt kampkunstudøver i Shangtung, han tilendtegjorde mere end tusinde banditter og var grundlæggeren af Ch'ens kamp- og våbenstil. Ridderligt som han blev født, skrev han et vers: "Jeg slås, når jeg er ked af det. Jeg arbejder i marken, når det er nødvendigt". T'ang konkluderede, at dette beviste, at Ch'eng Wang-T'ing grundlagde Tai Chi. Desuden, fortsatte T'ang,den samme slægt, med navnet Ch'en Ch'ang-hsing, var 14. generation, der underviste, hvoraf hans søn Ch'en Ch'ang-yung var kendt som en habil kæmper. Begge var populære Tai Chi udøvere. Derudover lærte Ch'en familien i Ch'en Chia Kou aldrig nogen kampstil fra nogen andre. T'ang citerede disse fakta for at understøtte teorien om Ch'en Wang-T'ing. Denne teori blev også modbevist af Professor Hsu Chen. I sin bog "Distinguishing the False from the True in T'ai Chi Boxing", udtalte han, at Ch'ens bog nævnte kampkunst, men ikke spicielt Tai Chi, derfor var det som Ch'en Wang-T'ing underviste ikke Tai Chi. De to notater, som refererede til Ch'en Ch'ang-hsing og hans søn, nævnte intet om Tai Chi, men kun, at de begge var dygtige til kampkunst. Desuden er det ikke sikkert, at det som far og søn lærte nødvendigvis var, det som Ch'en Wang-T'ing underviste i begyndelsen. Ch'en familien var modstandere af at modtage undervisning fra nogen udenfor Ch'en Chia Kou landsbyen, hvilket nødvendigvis ikke betyder, at nogen af deres forfædre ikke havde lært kampkunst af andre. Der findes et gammelt manuskript om Ch'ens kampsystemer, det indeholder flere kapitler om brug af våben, hvor et notat nævner at have sin herkomst fra Yu familien. Stilene med spyd og køller siges også at stamme fra Wang Pei-ts'un i Hopeh. Disse data indikere, at mange af Ch'ens elever lærte mange andre kampstile fra andre Stilarter. IV. Grundlæggeren er ukendt Denne teori stammer fra amatør bokseren Li I-yus bog "Brief Preface to T'ai Chi Boxing" skrevet i 1881. Siden Hsien Feng regeringens 3. år (1851-61) i Ch'ing dynastiet havde Li lært Tai Chi fra Wu Yu-hsiang. Wu lærte først Tai Chi fra Yang Lu-ch'an og senere fra Ch'en Ch'ing-p'ing fra Honan provinsen. Sidstnævnte var elev af Ch'en Yu-pen, en berømt kæmper fra Ch'en Chia Kou. Selv på dette tidspunkt var grundlæggeren af Tai Chi ukendt. Uden beviser, er teorien om, at Chang San-Feng skulle være grundlæggeren helt ubegrundet. Der er heller ingen grund til at give æren til Hsu, Yu, Ch'eng, Yin eller Chen Pu og Ch'en Wang-T'ing fra Ch'en Chia Kou. Hvad Li har sagt virker mest troværdigt. I følge professor Hsu Chens bøger "Investigation of the True History of T'ai Chi Boxing" og "Disinguishing of the False form the True in T'ai Chi Boxing" er den eneste troværdige teori om Tai Chi følgende: Grundlæggeren af Tai Chi er ukendt. Wang Chung-yueh, som boede i Shansi provinsen, var dygtig til denne kampstil. Da han engang rejste gennem Ch'en Chia Kou ved Wen-shien i Honan, så han indbyggerne træne en kampstil. Da han kom tilbage til kroen, han boede på, kom han med nogle uovervejede bemærkninger om deres kunnen. Næsten alle indbyggerne havde efternavnet Ch'en og var kendt for deres Stil "Pao Ch'uan" gennem flere generationer. Flere blev irriteret over den fremmedes kommentarer og da han forlod kroen, udfordrede flere af dem ham til kamp og de led alle sviefulde nederlag. De blev alle imponeret og bad Wang om at blive et stykke tid for at undervise dem i hans Stil. Bevæget som han var over deres åbenhed, blev Wang i byen et stykke tid og rettede deres lange Stil til det, man i dag kalder Tai Chi. Kun de virkelige dygtige hos Ch'en blev undervist i det mere avanceret i Stilen. Til sidst forlod Wang byen, men noget af hans Stil forblev i Ch'en Chia Kou derefter. Meget senere blev Tai Chi delt op i to Stilarter "Den Gamle" og "Den Nye". En kendt kampkunstner Ch'en Ch'ang-hsing var meget dygtig til "Den Gamle Stil". Når Ch'en trænede, var hans krop altid stærk som en træfigur fra templerne, derfor blev han også kaldt for Peiwee (navnet på en tempelfigur) Ch'en. Han viderførte sin Stil til sin søn Ch'en Keng-yun. På samme tid grundlagde en anden udemærket Tai Chi kæmper - Ch'en Yu-pen - "Den Nye" Tai CHi form. Han havde mange melever blandt dem var hans egen søn Ch'en Chung-sheng og Ch'en Ch'ing-p'ing fra Chao Pao Dzun var den mest kendte. En Ch'en fra Ch'en Chia Kou havde en landhandel i Yung Lien Hsien i Honan provinsen. Ejeren købte to drenge fra Yung Lien til at være hjælpere i butikken. Den ene var Yang Lu-ch'an, den anden var Li Po-ku'ei. Ejeren af landhandlen betalte Ch'en Ch'ang-hsing, en kendt kampkunstudøver, til at undervise sine sønner. Yang holdt i al hemmelighed øje med lærerens undervisning og trænede med Li. En dag viste Yang en ny elev, hvordan han skulle gøre og da læreren så det, opfordrede han Yang til at vise ham alt, hvad han kunne. Ch'en sukkede, da Yang var færdig. Han ærgrede sig over, at denne mand han ikke havde undervist kunne så meget, hvorimod den han havde undervist kunne så lidt. Derefter underviste Ch'en Yang med en større ihærdighed, end han underviste sine andre elever. Efter flere års træning, blev Yang ekspert. En dag anbefalede Ch'en sin mester, at Yang skulle have 50 sølvliangs og frigivet for tjeneste. Yang forlod sin lærer og vendte tilbage til Yung Lien Hsien, hvor han arbejdede i en landhandel og levede af at undervise Tai Chi. Da han kunne forsvare og angribe så effektivt, blev hans stil kaldt for "Blød" eller "Glat" Stil. Landhandelens ejer, Wu Yu-hsiang og hans to ældre brødre var velhavende folk. Da de alle var interesseret i kampkunst, blev de nære venner med Yang. Efter et stykke tid lærte Wu det grundlæggende i Tai Chi. Da han ikke var tilfreds med dette, rejste han til Ch'en Chia Kou, hvor han ville lære noget af Ch'en Ch'ang-hsing. På vejen standsede han ved en kro i byen Chao Pao Dzun for at spørge værten, hvor Ch'en opholdte sig. Da det gik op for værten, hvad Wu havde i sinde, priste han Ch'en Ch'ing-p'ing højt for at få Wu til at blive længere i sin kro og på den måde tjene flere penge. Wu var tilfreds med værtens ord om Ch'en. Han besøgte straks Ch'en Ch'ing-p'ing fra hvem han fik af vide, at Ch'en Ch'ang-hsings Stil var "Den Gamle Stil" og Ch'en Ch'ing-p'ings Stil var "Den Nye Stil". Nogle af de forklaringer Wu fik af Ch'en, havde han ikke hørt fra Yang. Wu blev hos Ch'en i flere måneder og lærte en hel del. Senere blev Wus ældre bror, Wu Ch'iu-ying, fredsdommer i Wuyang Hsien i Honan provinsen. Hans medarbejdere, som kendte til hans interesse for Tai Chi, fortalte ham, at der fandtes et manuskript om Tai Chi, skrevet af Wang Chung-yueh i en bestemt forretning. Wu Ch'iu-ying læste det og var tilfreds og fik sin sekretær til at kopiere det og sendte det til sin yngste bror. Den unge Wu blev inspireret til at skrive fem artikler, efter at havde læst det. Titlerne er følgende: "De 13 Stillinger i Lang Form", "Kropsmetoder", "4 Hemmelige Ord Om Kamp" osv. Yang Lu-ch'ans anden søn, Yang Pan-hou, fik undervisning af Wu i et stykke tid. Dette gav drivkraften til at værkerne af Wang Chung-yueh og Wu Yu-hsiang blev spredt gennem Yangs Stil. Wu underviste også Li I-yu, hans nevø og Li skrev fem artikler om Stilen med titlerne: "Kort Indledning Til Tai Chi", "Hemmelighederne om Kamp", "Vigtigheden i at Optræne Kamplysten" osv. Han underviste også Stilen til Hao Wei-chen. Med Wus ældste bror, Wu Ju-ch'ings samtykke, rejste Yang Lu-ch'an til Peking (Beijing) hovedstaden i Ch'ing dynastiet, for at undervise Tai Chi. Her blev Yang beundret, for der var ingen, der kunne overvinde ham. Senere blev han bedt om at undervise "The Flag Battalion" (Manchus adelige atletiske Lejr). Her var hans bedste elever Wan Ch'un, Ling Shan og Chin Yu. Èn med respektiv utrolig styrke, én med stor gennembrydende kraft og én som var dygtig til at undvige. På Yangs ordre knælede de alle og uden videre, blev de alle elever af hans søn Yang Pan-hou. Yang Lu-ch'an havde tre sønner. Den første døde tidligt, den anden var Pan-hou og den tredie var Chien-hou. De to sidste var dygtige Tai Chi udøvere.   Tilbage til indhold En snedkersøn ved, hvordan man saver - en ælling, hvordan man svømmer.