online © 2001
Fra Redaktionen! Hvalrossen og tusindbenet Modløshed Interview med Alex Dong Den Kinesiske Løvedans Kendte kinesiske Indre stilarter Tilbage til Tai Chi Nyt online	Nr. 37 Oktober 2003
	Fra Redaktionen! Ja, så er det endelig sket. Takket være Dommer Frances Gallegos i Santa Fe, New Mexico, USA er der kommet en alternativ straf for unge voldlige lovbrydere. Det er muligt for dem at deltage i undervsining i Tai Chi, meditation - og hvis de virkelig har brug for hjælp - japansk te ceremoni. "De traditionelle kurser, der blev tilbudt, for at kontrollere deres vred, virkede ikke", siger Gallegos. Dommeren lyttede til et råd fra Mark De Francis, der arbejder som psykolog hos det lokale ungdomscenter, men som også er læge i østerlandsk medicin. De Francis tror på, at nogle af de asiatiske traditioner, så som Tai Chi og japansk te ceremoni, lærer folk at få ro i sindet og lærer dem at "finde en indre fjende i stedet for en ydre, de kan slås med". Unge voldlige lovbrydere, som for det meste bliver dømt for overfald, spirituskørsel eller færdselsforseelser, kan vælge at modtage denne alternative dom, som blev indført oktober sidste år, eller lave samfundstjeneste som f.eks. at samle affald. Deltageren servere urte te til hinanden sammen med Kava Kava, som er et naturligt afslapningsmiddel og afslutter undervisningen med en afslappende akupunkturbehandling. Kurset bliver afholdt 2 gange om ugen i 12 uger i foyeren til retsbygningen, som er blevet pyntet med spejle og starinlys i denne anledning. Prisen på $ 180 betales af lovbryderen. Måske er dette noget, det danske retsvæsen skulle se lidt nærmere på. Der har været undervisning i flere danske fængsler, men her har det mere været ment som en syselsætning for fangerne, selvom mange af fangevogterne ikke var glade for det, mere end en behandling. Nu kan man sige bolden er givet op. Tai Chi Nyt har skrevet to gange om dette emne se "Tai Chi indenfor murerne" i Tai Chi Nyt nummer 28 og 29. Jo flere love - des flere tyve Lao-Tse Tilbage til indhold Hvalrossen og tusindbenet Hvalrossen misunder tusindbenet; tusindbenet misunder slangen; slangen misunder vinden; vinden misunder øjet og øjet misunder sindet. Hvalrossen sagde til tusindbenet: "Jeg kan hoppe omkring på ét ben, men ikke særlig godt. Hvordan styrer du alle dine ben?" "Jeg styrer dem ikke" svarede tusindbenet. "Har du aldrig tænkt på spyttet. Når det udskilles, de store dråber ligesom perler, de små som tåge. Til slut falder de i utallige mængder. Sådan fungere min naturs mekanisme, uden at jeg bemærker det." Tusindbenet sagde til slangen: "Med alle mine ben kan jeg ikke bevæge mig så hurtigt, som du kan. Hvordan kan det være?" "Ens naturlige mekanisme" svarede slangen, "kan ikke forandres. Hvad skulle jeg bruge ben til." Slangen sagde til vinden: "Jeg bevæger mig ved at vride rygraden, som om jeg havde ben. Du har tilsyneladende ingen form, og dog kommer du brølende fra Nordhavet og farer videre til Sydhavet. Hvordan gør du det?" "Det er sandt" svarede vinden, "at jeg farer brølende omkring. Men enhver, som vil stikke sin finger ind i mig, kan gøre det. På den anden side kan jeg rive et kæmpetræ op med rode og ødelægge store bygninger. Denne magt er kun givet mig. Ud af mange små tab, vinder jeg den store sejr. Og at vinde en stor sejr er kun givet prøvede vismænd". Chuang-Tse Tilbage til indhold Modløshed Af dr. Yang Jwing-Ming Oversat af Knud Erik Andersen Jeg husker engang, jeg var 17 år og var på vej for at besøge min Hvide Trane mester. Jeg var lidt ked af det og havde håbet på lidt trøst og sympati fra ham. Jeg fortalte ham, jeg var ked af, der var nogle teknikker i Den Hvide Trane stil, jeg ikke kunne lave, men som en af de andre, der var et par år yngre end jeg, kunne. Min mester så på mig og sagde: "Lille Yang, hvorfor ser du på, hvad andre gør? Når du skal pløje en mark, så pløj den fordi du gerne vil. Du skal ikke pløje , fordi andre vil have dig til det. Du skal ikke pløje, fordi andre siger du godt må. Så hvorfor se på andre? Hvorfor bekymre dig? Hvis du ser dig omkring og ser, du er dygtigere end de andre, vil du blive stolt af dig selv og blive doven. Hvis du ikke er lige så dygtig som de andre, vil du blive ked af det og modløs. Lad være med at se på de andre, bøj hovedet og bliv ved med at pløje. En dag, hvor du tager en pause, vil du se, du er alene. Du har ladt dem bag dig. Du vil se, hvor langt du er nået og ja, det kan du være stolt af, men så ser du fremad og ser, hvor lang vej der er endnu - og det vil der altid være. Så er det du bøjer hovedet igen og begynder at pløje igen". Hvor er dette sandt! Man lever tit p.gr.a. andres forventninger. Man glemmer, hvad man egentlig vil. Man er tit optaget af, hvad man mener, andre tror om én og glemmer vores enerste ønsker og forhåbninger. Man bliver nød til at selv at så frøene. Hvergang man har let ved at tilegne sig noget, værdsætter man det ikke og til sidst gider man ikke beskæftige sig med det. Men når man på den anden side, skal arbejde hårdt for at opnå noget, værdsætter man det meget højt. Det bliver noget værdifuldt, noget der virkelig er vores og aldrig kan tages fra os. Det lette har ingen betydning for os. Det er: "Hvad kommer let, forgår let". Sandheden er, at den jeg misundte, mistede tålmodigheden og holdt op med at træne efter kun et år. Mens jeg har fortsat min træning og bestræbelser. Da jeg først havde gjort mig klart, hvad mine mål var, blev jeg simpelthen ved. Jeg udviklede min tålmodighed og udholdenhed. Ganske langsomt, lærte jeg, hvordan jeg skulle overvinde mig selv. Min Hvide Trane mester sagde altid: "Den værste fjende er dig selv. Hvis du ved, hvordan du overvinder dig selv, vil du være i stand til at overvinde enhver forhindring på din vej ". Nu på mine ældre dage - og jeg har oplevet meget i min tid - tilbyder jeg disse begreber til mine venner. Disse begreber har ændret mit liv, opbygget min selvtillid og givet mig et godt brugbart værktøj til, hvordan jeg kan fortsætte min træning og bestræbelser. Prøver I stadig på at overvinde Jer selv, især jeres dovenskab og stolthed? Gennem denne besejring af én selv, vil man finde nøglen til oplysning. Udvidelsen af Sindet stammer fra selvforståelse og forståelsen for liv. Dr. Yang har beskæftiget sig med kinesisk kungfu siden 1961 og har mere end 30 års undervisningserfaring. Dr. Yang har udgivet mere end 25 bøger og 28 videobånd om Kampkunst og Qigong. For øjeblikket er han formand for Yang's Oriental Arts Association, Boston, MA., USA. Denne artikel er taget og oversat med tilladelse fra artikeln "Taiji Breathing", af Dr. Yang Jwing-Ming, copyright YMAA 2003. www.YMAA.com With permission, this content is a direct translation of "Taiji Breating", by Dr. Yang Jwing-Ming, copyright YMAA 2003. www.YMAA.com Tilbage til indhold Interview med Alex Dong Af Knud Erik Andersen Det er lykkedes mig at få dette interview med Alex Dong, som jeg gennem mange år har haft kontakt til. Alex Dong er søn til Dong Zhengchen, der er søn til Tung Fu-Ling, som også var far til Tung Kai Ying. Alex lærte jeg at kende gennem hans far, da han besøgte Danmark for nogle år siden. Alex Dong er kendt blandt sine elever for at være en meget moderne mester, hvilket vil sige en mester, de kan gå til og stille spørgsmål og forvente at få et svar. Han skjuler intet. Han har en meget åben undervisning og er utrolig glad for den udbredelse Tai Chi har fået. Han håber kun på, han kan holde sin families Tai Chi i hævd. Tai Chi Nyt Online (TCNO): Mange, der modtager undervisning af dig, ved inderst inde du er mester, men ser mere på dig som en god ven, hvordan ser du på dette? Forsvinder noget af respekten ikke? Bør der ikke være en forskel mellem eleverne og læreren/mesteren? Alex Dong (AD): Jeg tror nok de fleste, hvis ikke alle mine elever har stor respekt for mig som mester og lærer, men vigtigst af alt ser de på mig som en ven og en del af familien. Jeg ser på dem som mine venner og familie. Traditionelt set er eleverne og deres lærerer mere end blot familie. Men for at få svar på, hvordan jeg kan fastholde denne dybe respekt som lærer og gode ven, skal man nok spørge mine elever. Jeg tror det har noget at gøre med, hvordan jeg giver udtryk for mig selv på. Jeg er meget venlig og er meget let at omgåes, men jeg tillader dem ikke at være ligeglade og respektløs mod mig eller nogle af de andre elever. TCNO: Hvad er formålet med din undervisning? Er der noget specielt, du gerne vil opnå? AD:  Jeg har ikke noget andet formål med min undervisning end netop at undervise det jeg ved til de, der skulle være interesseret i min viden. På længere sigt ville jeg gerne se Tai Chi udbrede sig mere og at min families Tai Chi fortsat vil eksistere. TCNO: Hvad lægger du vægt på i din undervisning? Er det lige meget med at undervise det teoretiske i Tai Chi som f.eks. Tai Chi Klassikerne? AD:  Jeg planlægger ikke min undervisning. Jeg ser altid først på eleverne for at se, hvad de har behov for at lære. Jeg planlægger, hvilke forme jeg vil undervise, men ikke hvad jeg helt nøjagtigt har tænkt mig at undervise. Man kan ikke undervise den teoretiske del af Tai Chi som i et klasseværelse, den skal undervises gennem en fysisk forståelse, på denne måde vil man få den rigtige teoretiske forståelse. Det har INGEN betydning blot at læse det teoretiske og forstå ordenes betydning. TCNO: Er der noget, der er vigtigere end andet?  AD:  Tålmodighed er det vigtigste, alt andet kommer gennem træningen. TCNO:  Hvad med din egen baggrund? AD:  Jeg begyndte at lære Tai Chi da jeg var fem år gammel. Først var det min far, der underviste mig, men da vi flyttede til Hawaii, var det min bedstefar (Tung Fu-Ling), der underviste mig indtil hans død i 1992. Jeg trænede ydre stilarter fra jeg var 8 eller 9 år gammel indtil jeg blev 15 år, derefter holdt jeg op med at træne de ydre stilarter og koncentrerede mig kun om én ting - Tai Chi. TCNO:  Hvordan var din træning? AD:  Mens jeg var mellem 5-12 år gammel, trænede jeg meget hårdt, da jeg boede i Kina. Jeg trænede tidligt om morgenen før jeg gik i skole, efter frokost, efter skole og efter jeg havde spist aftensmad. Jeg fortsatte også med dette træningsmønster, da vi flyttede til Hawaii indtil jeg blev 15 år gammel. Da jeg va teenager, trænede jeg ikke nær så meget, men jeg deltog dog stadig fire gange om ugen. Da jeg i begyndelsen af 20'erne, begyndte jeg at undervise noget mere, så min træning blev mere seriøs. Jeg har planer om at træne mere nu, da mine teenage år er forbi og jeg er i min bedste alder. Jeg har slået rod og er mere fokuseret end nogen sinde. TCNO:  Hvem stod for din undervisning i Tai Chi? Var det din far, farfar eller var det nogle helt andre? AD:  Min far underviste mig mest og jeg var mest sammen med ham. Min tid sammen med min bedstefar, var meget vigtig, hans ord er brændt ind i min hukommelse med en uslukkelig flamme. Min onkel (Kai Ying Tung) og andre familiemedlemmer har også haft deres indflydelse på mig. Jeg har aldrig været interesseret i at få undervisning af nogen uden for familien. Jeg har lært meget af den erfaring de sidst par år.  TCNO:  Hvordan var denne undervisning? Var den traditionel? AD: Min bedstefar var meget traditionel, men min far er ikke nær så traditionel. Der er fordele og ulemper ved begge dele, så jeg prøver på at finde den gyldne middelvej. TCNO: Måske skulle du forklarer for læserne, hvad der menes med en traditionel undervisning? AD:  Jeg tror de flest er klar over, hvad der menes med det, men sagt på en enkelt måde, så skal en elev være mere seriøs i sin træning, når de træner traditionelt. Eleven skal anstrenge sig meget for at læreren kan undervise ham. I dag bliver lærerne nød til at anstrenge sig meget for at kunne tiltrække sig elever. TCNO: Hvordan oplevede du din farfar? Påvirkede han dig på nogen måde i din Tai Chi undervisning? Hvordan er dit forhold til din Onkel Kai Ying Tung - rent Tai Chi mæssigt? AD:  Som jeg sagde tidligere, har min bedstefar haft en stor indflydelse på mig. Selv nu, flere år efter sin død, tænker jeg tit på det hans lærte mig og hans metoder er en del af mig. Jeg vil fortsætte med at lære fra ham. Jeg tror selv jeg har et godt forhold til hele familien. Vi har forskellige måder at se tingene på, men jeg respektere dem alle meget. Desværre har jeg ikke haft mange muligheder for at lære noget fra min onkel, men jeg prøver på at bruge alle informationer, jeg kan få fat i og på denne måde lære fra ham på afstand. TCNO:  Du er meget kendt for din meget åbne undervisning. Hvordan kan det være, du underviser på denne måde. Er det et oprør mod din traditionelle baggrund? AD:  Jeg underviser åbent, fordi eleverne lære mere og bliver hurtigere bedre på denne måde. Der er nogle lærere, der ikke tillader at der stilles spørgsmål og dette er den traditionelle måde at undervise på, men hvis en elev stiller mig et spørgsmål, vil jeg prøve at hjælpe dem med at forstå spørgsmålet, i stedet for de skal spilde deres tid på selv at finde svaret. Jeg er på ingen måde oprørsk mod de gamle traditioner, fordi jeg mener man skal bibeholde den sande Stil og dets traditioner. Traditionen er ligeså vigtig som selve Stilen. Jeg har ændret lidt ved den traditionelle måde at undervise på, men det har jeg gjort, fordi vi lever i en anden tidsalder. TCNO:  Man må sige Tai Chi er meget berømt i dag. Der er utrolig mange, der træner det over hele verden. Hvad er dit syn på dette? Varmer det ikke dit hjerte? AD:  Jeg synes det er rigtig godt, jo flere, der træner des bedre. Personligt tror jeg der ville være en større chance for fred på Jorden, hvis alle trænede Tai Chi. Jeg vil håbe, der er flere, som vil lære den traditionelle Tai Chi og lære det fra en god lærer. TCNO:  Du kommer jo vidt omkring. Besøger mange forskellige lande. Hvordan er forskellen på at undervise i Europa og f.eks. i Asien? AD:  Generelt kan man sige, at lærerne i Asien er mere traditionelle, men hvad der er vigtigere det er eleverne også. Men tingene ændre sig i Asien. Alt er præget af Vesten meget mere nu, end for bare et par år siden. Men selv med disse ændringer, vil den kampmæssige tradition være den sidste tradition, der vil blive ændret. Hvad angår alvoren og dygtigheden er eleverne fra Vesten ved at indhente sine medstuderende fra Østen. TCNO:  Hvad er forskellen på de forskellige udøvere verden over, hvis der er nogen? AD:  Der er ikke så mange forskelle. Nogen tager deres træning alvorlig og andre gør ikke. Nogle ønsker at blive rigtig dygtige til Tai Chi, mens andre blot ønsker at træne det som en fysisk øvelse. Mange begynder med at træne Tai Chi, men næsten lige så mange holder op igen. TCNO:  Hvad kendetegner en god Tai Chi lærer i dine øjne? AD: For at være en god Tai Chi lærer skal man først og fremmest være god til Tai Chi, være villig til at undervise og vide hvordan man underviser Tai Chi til eleverne. En god elev skal gøre deres bedste for at lære Stilen og være helt klar over, hvem der er deres lærer. Man kan godt være en god elev, selv hvis man har haft/har flere lærere, men aldrig ligeså god en elev, som den, der helligere sin træning kun med én lærer. TCNO: Hvis en af dine elever, spørger dig om han/hun må underviser, hvad får dig så til at sige ja? AD:  De der kan mere, kan undervise de, der ikke kan så meget. De der kan lidt, kan undervise, de der intet kan. Normalt giver jeg mine elever lov til at undervise så længe deres undervisning ikke kommer i vejen for deres egne træning. TCNO:  Mener du, Tai Chi lærere skal have papirer på deres kunnen? AD:  Nej, men man skal være ærlig overfor sin baggrund, kunnen og andre oplysninger. Lad være med at finde på noget at undervise, med mindre du har den erfaring og kunnen det kræver. TCNO:  Mange elever spørger, hvorfor har man ikke bæltegrader i Tai Chi? Jeg plejer at svare bælter er til at holde bukserne oppe. Hvad mener du, skal man have gradueringer i Tai Chi? AD:  Jeg mener ikke det er vigtigt med bæltegrader. Jeg behøver ikke at vide, hvilket bælte jeg har. Jeg har ikke et behov for at vise omverdenen, hvilken farve mit bælte er. Før man kan blive gradueret i Tai Chi, skal man først gradueres i livet. Man kan måske nok graduere visse niveauer i Tai Chi, men man kan ikke gradueres af Tai Chi i sig selv. TCNO:  Hvad mener du om konkurrencer? Du har selv deltaget i Hong Kong, har du ikke? Jeg mener du vandt guld? AD:  Konkurrencer er OK, hvis det er det man vil, men de er ikke nødvendige for at blive bedre til Tai Chi. Jeg deltog i flere konkurrencer i USA, men holdt op med det, fordi jeg følte, jeg skulle lave så meget om på min træning, hvis jeg skulle deltage efter de gældende regler og dette vil ændre kernen i min Tai Chi og det ønsker jeg ikke. TCNO: Er der noget formål med konkurrencer? Hvad skal man med dem? AD:  Jeg tror ikke vi behøver dem, med mindre man hører til én af dem, der mener, man har brug for dem. Det er ikke noget der er absolut nødvendigt for at gøre fremskridt i Tai Chi. Jeg kan til en hvis del godt lide konkurrence, bare ikke i en turnering. TCNO:  Hvorfor tror du, der ikke er nogen mestre, der deltager i disse konkurrencer? AD:  En sand mester behøver ikke at bevise noget og nogen mener de har intet at bevise. Jeg kan ikke tale på andres vegne, men i mine øjne, er alle på et højt niveau dygtige og det betyder ikke noget, hvem der er bedst. TCNO:  Hvad mener du generelt om kinesisk kampkunst i vesten? Er det blevet tilpasset for meget til vesten, så der snart ikke er mere kinesisk tilbage? AD:  Det er meget svært at fastholde den oprindelige Stil og tradition i hævd. Jeg tager hatten af for de, der prøver på at fastholde dette, men tingene vil ændre sig uanset, hvad vi gør. Måske er det bedste, man kan gøre at lade være med at stå i vejen for udviklingen. TCNO:  Hvis ja, er du så nervøs for denne tendens? AD:  Jeg prøver på at fastholde det traditionelle, men jeg bekymre mig ikke om noget, jeg ikke kan kontrollere. TCNO:  Mange steder i verden snakker man om at stifte Tai Chi forbund, hvad er din mening om det? AD:  Det er helt OK at lave forbund og det er godt for dem, der vil melde sig ind i dem, men personligt synes jeg ikke om forbund, der bruger deres magt for at varetage andres interesser. Et forbund kan tale for sig selv, men ikke på alles vegne. TCNO:  Har du planer om at komme til Danmark en dag? AD:  Hvis tiden er inde og der er interesse, så ville jeg meget gerne besøge Danmark. TCNO:  Hvad er dit største ønske/håb for Tai Chi i dag? AD:  Tai Chi har det godt. Jeg håber og tror på det fortsat vil blive ved med at udbrede sig. Jeg håber, flere vil gå i dybden med deres træning. TCNO:  Hvis du skulle give et godt råd til en Tai Chi udøver, hvad ville det så være? AD:  Lær din Tai Chi rigtig, så du ikke spilder din tid. Tai Chi drejer sig om bevægelse. Det er noget, man skal træne for at kunne forstå. Mange udøvere i dag læser for meget, og det er helt i orden at læse, men den fysiske træning burde være det vigtigste. TCNO:  Jeg vil til sidst sige tak for det du gør for Tai Chi og bliv endelig ved med det. AD:  Du skal selv have tak for alt det arbejde du gør.  Tilbage til indhold Hvad er forskellen på en familiepizza og en Tai Chi skole, der ingen ledelse har? En familiepizza kan mætte 4 personer. Den Kinesiske Løvedans Af Knud Erik Andersen Som i enhver Kungfu skole, bliver den kinesiske løvedans udført i Kina i forbindelse med bryllupper, større begivenheder og åbningsceremonier. Naturligvis er løvedansen også et fast indslag, når der afholdes Kungfu stævner eller mesterskaber. To dansere påfører sig et detaljeret løvekostume. Personen forrest bevæger løvehovedet og styrer udtrykket i ansigtet. Øjnene og munden er bevægelige og kan give udtryk for forskellige føelser f.eks. nysgerrighed, frygt, forbløffelse, dristighed og træthed. Personen bagerst bevæger kroppen så den stemmer overens med den forreste persons bevægelser, så det er så harmonisk som muligt. I løbet af en dans bliver løven stillet overfor et problem, den skal prøve på at løse. Et meget kendt tema er, at løven skal prøve at få fat i noget mad, som den kun kan få fat i, ved at klare nogle forhindringer. Når så løven har spist maden, går det op for den, at det er noget helligt mad, den har spist, derfor bliver den fuld og kaster maden op til sidst. Avancerede løvedansere og professionelle hold påtager sig naturligvis nogle meget vanskelige opgaver som f.eks. akrobatiske øvelser på toppen af en 3 meter høj pælebygning, hvilket kræver en vis form for kropskontrol og intensiv træning. Løvedansens oprindelse Ifølge eksperterne har løvedansen sine rødder 1500 år tilbage. Løven hører ikke hjemme i Kina. Den første løve kom til Kina som en hyldest til kejser Shun (126-145) i Han dynastiet. Men Kina havde ikke nogen Zoologiske Haver og det var meget få, der rent faktisk havde set en løve. Hvordan kan det så ske, at de prøver på at efterligne en løve i deres dans? "Ved at se på dyrene omkring dem". Den kinesiske løvedans kan indeles i to hovedgrupper: Den Nordlige Stil, der efterligner hunden og Den Sydlige Stil, der efterligner katten. Den Nordlige Stil eller Beijing løven  er en kort, tæt og lodden faktisk en overdimensioneret Pekineser. Den bruges hovedageligt af de kinesiske cirkuser og akrobater, som underholder deres publikum med deres humor og manér. Der er to forskellige Sydlige Stile, den ene er fra Fujian og den anden er fra Guangdong (Kanton), hvilket også er den mest populære. Den kantonesiske løve kan inddeles i to stile, den ene er Foshan, som er meget populær i Hong Kong og i de fleste kinesiske samfund rundt omkring i verden. Den anden er Heshan, der er populær i Malaysia, Singapore og blandt konkurerende hold. Løvehovedet er lavet af papmache, som er blevet lagt hen over en ramme af spanskrør, nogle af de moderne hoveder er lavet af plastic og aluminium. Hovederne bliver derefter malet i forskellige farver, der tilkendegiver forskellige personligheder. Her er de forskellige farver og hvilke personligheder de står for: Gul - Liu Bei Rød - Guan Gong Sort - Zhang Fei (Ovennævnte er alle tre personer fra "De Tre Kongedømmer"). Der er mange legender om løvedansens oprindelse. Her er de tre mest populære: Løven redder Kejseren I følge legenden siges det om den sydlige løve, også kendt som "Nian Shou" eller årets dyr, stammer fra en gammel kinesisk legende. Legenden fortæller om kejseren af Ching dynastiet, Chian Long, der tog afsted til provinsen Jiang Nan. En nat havde han en undelig drøm. Han drømte, at han pludselig var blevet væk fra sin hær og da han hverken havde mad eller vand, gik han i panik. Pludselig stod han helt alene overfor et mystisk væsen, hvorfra midten af hovedet et horn stak frem. Dette væsen beskyttede ham og viste ham vejen tilbage til paladset. Dette møde overraskede ham, og på samme tid skræmte det ham. Da kejseren vågnede næste morgen, syntes han drømmen var så interessant, at han besluttede at væsenet fra da af skulle anses for at være dyrenes konge. Han samlede sine tjenere, artister og håndværkere og begyndte at lede efter en mening med drømmen. Hans underordnede kom senere frem, at dette væsen kunne havde været et væsen fra Vest -  en løve, som ville lade kejseren vide, at løven var af samme rang som kejseren. Fra da af kaldte kejseren dette væsen for "Ruishi". Da der var gået et stykke tid, udformede indbyggerne i byen Ling Nan i Kwang Tong provinsen en ny løve, som de gav navnet "Fushan Shi". For at puste liv i denne nyskabte løve, eksperimenterede nogle repræsentanter fra kampkunstmiljøet med en koreografi med nogle danse trin, som skulle fuldende opgaven. Derfor skete det, at der med tiden fremkom en dans, som den dag i dag kaldes for "Løvedans". Rent faktisk er der sket nogen ændring ved den dans. Men navnet på løven blev ændret igen, da folket efter revolutionen i Kina skabte en ny løve som minde om sejren, de gav den navnet "Sheng Li" (Sejr løven). Den nye løve var mere end 3,5 meter høj, hvilket gav den et besynderligt udseende. Løvens popularitet og den form for dans, der er forbundet med den, var kun accepteret i midten af dette århundrede, fordi nogle af pionererne i kampkunst på dette tidspunkt rejste gennem det sydøstlige Asien med en løve, der kun målte ca. 2 meter og som gav et mere realistisk billede af en løve. Dette faktum gjorde det også muligt at udøvelsen med den havde en mere overraskende effekt. Fra da af havde løvedansen fundet sin plads i de kinesiske traditioner og i dag er det utænkeligt at undvære den. Løven og Nian For lang tid siden dukkede et frygtindgydende væsen - Nian - op og skræmte indbyggerne i en landsby. Ingen i landsbyen kunne kæmpe mod Nian, i desperation bad de løven om at hjælpe dem. Løven angreb Nian og sårede den. Nian svor hævn. Nian vendte tilbage og denne gang kunne løven ikke hjælpe, derfor lavede indbyggerne en efterligning af løven ud af bambus og stof. To mænd styrede løven, mens resten af indbyggerne slog løs på potter og pander. Da Nian så løven og hørte al larmen, stak den af. Indbyggerne blev ved med at afholde denne tradition hvert år for at skræmme alt ondt væk. Løven bryder elefantformationen General Zhong førte i Sung dynastiet (420-479) sin hær sydpå for at knuse Lin Yi, som lå der, hvor Burma og Laos ligger i dag. Kongen af Lin Yi brugte en "elefantformation" i et forsøg på at standse hærens fremstød. Men generalen fik en ide, da han havde hørt, at alle dyr underkaster sig løven. Han befalede, hans underordnede fik fremstillet nogle efterligninger af løver og anbragte dem i forreste geled. Lige så snart elefanterne så løverne, spredte de sig og Lin Yi måtte underkaste sig Sung dynastiet. Tilbage til indhold Kendte kinesiske Indre stilarter Af Dr. Yang Jwing-Ming Oversat af Knud Erik Andersen Fordi alle kinesiske kampstile gør brug af Qigong træning, er det vanskeligt at adskille den ydre fra den indre stilart. Traditionelt blev al kinesisk kampkunst undervist i dybeste hemmelighed og det var først for ca. 100 år siden, at disse hemmeligheder ganske langsomt blev tilgængelig for den almindelige befolkning. Der er stadig mange stile, der bliver undervist i al hemmelighed. P.gr.a. denne konservative holdning, har de fleste - og dette gælder også udøverne - ikke nok information til at kunne skelne dem fra hinanden. Der er fire kendte stilarter, der lægger mere vægt på udvikling af Qi end andre, og anses derfor at være indre. Disse fire stilarter er: Taijiquan, Xingiquan, Bauguazhang og Liu He Ba Fa. Jeg vil i det efterfølgende prøve på at vise forskellen mellem dem. Før jeg begynder at snakke om disse forskelle, lad mig da først fortælle om de fællestræk, de har. For det første lægger de alle vægt på at optræne cirkulationen af Qi. For det andet lægger de alle vægt på et roligt og fredfyldt sind. Og for det tredie styrker alle fire stilarter helbredet. 1. Taijiquan: A. For at Qien skal kunne strømme frit i den fysiske krop, skal kroppen være afslappet fra huden, helt ind til marven og i de indre organerne. Hvis det skal være muligt at lede Qien rundt i kroppen uden stilstand, samtidigt med kroppen er afslappet, skal bevægelserne vær bløde som en babys. B. Når Jing bruges i et angreb, er det som en pisk. Selvom den er blød, er den kraftfuld og gennemtrængende. C. Strategien bag kampen er mere defensiv end offensiv. Det vil sige, at forsvaret ofte betragtes som forberedelsen til et angreb. Derfor lægges der vægt på at give efter, neutralisere, klæbe, hænge fast og lave spiraløvelser og bevægelserne er altid runde. "Push Hands" øvelserne fører udøverne hen mod dette mål. D. Strategierne og teknikkerne viser, at Taiji specialiserer sig i kamp på kort eller mellem kort afstand. Næsten alle spark i Taiji fokusere på disse afstande. 2. Xingiquan: A. For at gøre det muligt for Qien at strømme frit i kroppen, skal kroppen være naturlig og behagelig. I begyndelsen af såvel en kamp- som en selvforsvars bevægelse, forbliver kroppen blød så Qien kan blive ledt ud i lemmerne. Kroppen gøres stiv i det øjeblik, der slås for at manifestere Jing. Jing i Xingi er som et spanskrør, blødt i spidsen og hårdt i bunden. Jings minifestation er som affyringen af en kanonkugle. B. Strategien bag kampen er mere aktiv end passiv. Angrebsbevægelser bruges normalt som et forsvar. Selvom teknikker så som: at give efter, neutralisere, klæbe og spiralbevægelser benyttes, forbliver tanken bag det angribende sind og bevægelse altoverskyggende. For at kunne fastholde kraften, lægges der vægt på fremad og bagudrettede bevægelser, selv om der af og til benyttes undvigende og sidelæns bevægelser. C. P.gr.a de teknikkerne og strategier der lægges vægt på, er Xingi meget effektiv på kort afstand. De fleste af sparkene anvendes under skridthøjde. 3. Baguazhang: A. Bevægelserne i Baguazhang er ikke bløde som i Taijiquan og er heller ikke lige så hårde som i Xingiquan. Fokuspunktet i træningen er lagt på Qi. B. I strategien bag kampen er der lagt vægt på cirklende bevægelser. Både skridtene og teknikkerne er cirkulære. Selv om mange af teknikkerne, så som: at give efter, neutralisere, klæbe og spiralbevægelser benyttes, bruges de hovedsageligt for at koordinere med de runde bevægelser. Angreb såvel som forsvar er lige vigtige. Normalt benyttes først runde defensive bevægelser, efterfulgt af runde angrebs bevægelser for at løfte modstanderen og få ham til at vælte. C. P.gr.a. dets strategi og teknikker er Baguazhang effektivt på alle afstande. Da der bruges afrundede skridt hele tiden i overensstemelse med teknikkerne, er det meget sjældent, der bruges spark. Fokus i træningen lægges mere på sikker og hurtig gang. 4. Liu He Ba Fa: Liu He Ba Fa er en blanding af strategierne fra Taijiquan, Xingiquan og Baguazhang. Derfor indbefatter træningen blødt i hårdt og hårdt i blødt. Dets strategi består af lige linier frem og tilbage, ligesom der også findes ciklende bevægelser. Den lægger ikke vægt på spark. Den undervises normalt til personer, der allerede har lært de tre andre, da de højst sandsynligt vil kunne forstå kernen af de tre og blande teknikkerne på en dygtig og effektiv måde. Før jeg vil afslutte denne artikel, vil jeg lige gøre opmærksom på en ting til. Trykt materiale om kampkunst har de sidste 80 år gennemgået en stor udvikling. Da kinesisk kampkunst blev offentliggjort gennem bøger mm. mellem 1910 og 1940, var forfatterne stadige meget konservative og afslørede kun noget af hemmelighederne bag deres stil. De lagde vægt på moralen i kampkunst og de udgav nogle hemmelige vers og digte, men der fulgte ikke megen forklaring med. I perioden mellem 1940 og 1960 blev flere hemmeligheder afsløret og versene og digtene, blev forklaret af kendte mestre. Dette gjorde det muligt for udøvere med et begrænset kendskab at lære de grundlæggende teorier. Samtidigt blev bøgerne trykt med billeder af teknikkerne. Der blev stadig lagt meget vægt på moralen i kampkunst. Alligevel lægges der i det trykte materiale fra 1960 og frem til i dag, vægt på bevægelserne og det smukke i formene. Teorierne og det hårde arbejde er mere eller mindre blevet glemt. Det værste ved den nye retning er det er meget få, der beskæftigere sig med den moralske side. Jeg har altid haft den overbevisning, at det er moralen hos udøveren, der afgør, hvor langt han når forståelsen af sin stil. En persons moral er tæt forbundet med hans indstilling til sit eget liv. Jeg tror også på, at teorien er det afgørende og er roden i hver stilart. Kun de, der har forstået kernen og roden, vil kunne opnå det højeste niveau i stilen. Dr. Yang har beskæftiget sig med kinesisk kungfu siden 1961 og har mere end 30 års undervisningserfaring. Dr. Yang har udgivet mere end 25 bøger og 28 videobånd om Kampkunst og Qigong. For øjeblikket er han formand for Yang's Oriental Arts Association, Boston, MA., USA. Denne artikel er taget og oversat med tilladelse fra artikeln "Popular Chinese Internal Martial Arts", af Dr. Yang Jwing-Ming, YMAA News Issue # 23 copyright YMAA 2003. www.YMAA.com With permission, this content is a direct translation of "Popular Chinese Internal Martial Arts", by Dr. Yang Jwing-Ming, YMAA News Issue # 23 copyright YMAA 2003. www.YMAA.com Tilbage til indhold Der er ingen fest i verden, som ikke holder op på et eller andet tidspunkt.