Fra Redaktionen! |
Det gennemgående tema i dette nummer af Tai Chi Nyt Online
er Tai Chi Dim-Mak eller Chin Na og hvorfor så det. Fordi jeg
tit støder på folk, der spørger, om der bruges
Dim-Mak i Tai Chi.
Jeg har haft meget vilde diskutioner med andre Tai Chi udøvere
om dette emne. Jeg har altid haft den opfattelse, at der er noget,
der hedder Tai Chi Dim-Mak.
I min baggrund fra Karate og Kungfu, var der ingen tvivl om det
fandtes og det var først da jeg til et kursus med Mester Kai
Ying Tung, fik det bekræftet fra en Tai Chi mesters mund og
sidenhen af andre kinesiske mestre og lærere og ikke af nogen
"fanatiske" elever.
Siden har jeg læst det flere steder, faktisk har det på
det seneste været et meget omdiskuteret emne.
Jeg håber, disse artikler, hvis ikke andet, vil bringe lys
omkring et emne, som ellers er meget tys, tys!
Et andet emne som ikke mange ønsker at snakke om, er at tabe.
En meget klog mand har engang sagt: "Hvis man aldrig har
lært at tabe, kan man aldrig lære at vinde".
Eller som Cheng Man-ching har sagt i en Tai Chi klassiker
"Invester i tab!"
Man lære ikke noget, hvis man aldrig har tabt. Faktisk vil en,
der har tabt før lettere kunne komme over et nederlag end
én, der aldrig har tabt, for han ville aldrig vide, hvad han
skulle. Derfor har jeg valgt at afslutte dette nummer med et digt
kendt af mange, ikke kun i kampkunstkredse - HVIS af Rudyard Kipling. |
Tilbage til indhold
Det vittige hjørne.
Det var lille Jens, der stod og så på sin
far, der lavede nogle mærkelige langsomme bevægelser.
"Hvad laver du far?", spurgte Jens.
"Tai Chi", svarede faren.
"Hvorfor det?" Spurgte Jens.
"Fordi det giver indre ro", svarede faren.
Jens tænkte sig lidt om og kløede sig i
nakken og så spørgende på sin far, hvorefter han spurgte:
"Har du da spist gule ærter, far?"
Har du nogle vittigheder om Tai Chi, så send dem til taichinyt@get2net.dk
og del dem med alle os andre. |
Tilbage til indhold
Tai Chi Chuans dødlige og vildledende hænder
Af Mester Erle Montaigue
Oversat af Knud Erik Andersen |
Inderst inde tror jeg, vi alle leder efter en kampstil, der vil give
os magiske superkræfter og som vil gøre os
uovervindelige. Især inden for de indre stilarter, gør
folk meget for at gøre det meget mystisk og magisk. Vi har
alle mere eller mindre overnaturlige kræfter.
F.eks. i Tai Chi ligesom i så mange andre stilarter, er der
personer, der får stukket spyd ind i halsen og de
påstår det er indre energi eller Qi, der beskytter dem.
Et trick, jeg viser folk for at vise, hvem som helst kan gøre
det, det er kun et spørgsmål om fysisk.
Der er personer, der påstår de slukker flammen på
et starinlys med deres Qi. Et trick.
Eller andre, som manipulere deres elevers lemmer med en enkelt
håndbevægelse, her er ordet "elev" ment som et
ledende ord. På samme måde har vi episoder, hvor elever
bliver kaster flere meter gennem luften ved en let berøring.
Der er andre igen, der kaster elever til jorden uden at røre
dem, igen et trick.
Men Tai Chi behøver ikke disse latterlige eksempler for at
gøre det magisk. Det er af natur magisk, i dets natur ligger
brugbarheden af det i "Real Fight", det er måske den
kampstil, der har de mest dræbende hænder. I Tai Chi
betyder enhver bevægelse, uanset hvor ubetydelig den måtte
virke, noget. Et lille vrik i håndleddet, eller en fingers
lille bevægelse, alle er de dødlige dim-mak angreb.
Angreb, som er blevet dokumenteret og bevist af den vestlige
videnskab, så det er ikke en eller anden hokuspokus påstand.
Begyndelsen
Chang San-feng var en akupunktør, som også
havde en forkærlighed for kinesisk kampkunst. Han var meget
kyndig i Shaolin Chuan, men han ønskede at finde den mest
effektive måde, hvorved man kunne beskytte sig selv. Da han var
akupunktør, vidste han at visse punkter på kroppen, hvis
man stak en nål eller, hvis der blev trykkede lidt hårdt
på det, ville det udfra et helsemæssigt synspunkt have en
bestemt virkning. Gennem mange forsøg sammen med to andre
lærte de gennem forsøg og fejltagelser, hvilke af disse
punkter, der havde den bedste virkning og hvilke, der var de mest
dræbende. Han fandt også ud af, hvilke punkter, der rent
faktisk virkede sammen med andre, så de tilsammen fik en
drabelig virkning og hvilken kombination af punkterne, der havde den
bedste virkning. Han fandt ud af fra, hvilken vinkel man skulle
angribe, enten med Qi strømmen, mod det, vride det eller
angribe direkte på punktet.
Da Chang San-feng var færdig med sit arbejde ca.
10 år senere, vidste han, han havde skabt det farligste af alle
kampsystemer og blev bange for, hvis der skulle være nogen, der
så ham træne, skulle lære det og bruge det mod ham.
Han måtte derfor finde en måde, hvorpå han kunne
undervise det til sin familie og elever og på samme tid skjule
bevægelsernes betydning for dem, der måtte ønske
at skade ham. Derfor skjulte han bevægelserne i nogle langsomme
og til tider eksplosive (fa-jing) bevægelser. Dette kaldte han
"Afslappet boksning" eller Hao Chuan. Denne stil blev
så senere givet videre fra generation til generation, hvor det
kun var de specielt udvalgte, der kom til at lære den
oprindelige mening med bevægelserne. Navnet blev senere
ændret til Tai Chi Chuan eller Det Ultimative Boksesytem, for
det var, hvad det var.
Idag har vi så denne langsomme form eller kata, en som ikke
mange kender den rigtige baggrund for. Mange holder stadig fast i, at
hver enkel bevægelse har en grundlæggende anvendelse, man
overser den egentlige mening - at ramme bestemte punkter på
kroppen. Der er personer, der fastholder, at push hands er det
vanskeligste i Tai Chi Chuan og hvis man kan "rive nogen op med
rødderne" (uprooting), så er man istand til at
forsvarer sig selv.
Og hvad så, hvis vi kan "rive" en modstander op med
rødderne! Vil han så ikke bare komme tilbage med en kniv
eller en pistol? Oprindeligt var push hands ment som et middel,
hvormed man kunne træne balance og timing, ikke som selvforsvar
eller til konkurrenceøjemed.
Der er push hands og så er der avanceret push hands. Det er her
vi lære at bruge dim-mak og bruge dem på tæt hold,
dette er det sande formål med push hands, ikke for at skubbe,
men for at angribe.
Det er her vi lære de forskellige dødlige
angrebspunkter, hvordan man skal bruge dem på meget tæt
afstand. Vi lære fa-jing, hvordan man bruger Qi og hvordan man
kan slå nogen omkuld på kort afstand. Vi lære,
hvordan vi "ryster" kroppen for at frembringe denne
eksplosive energi for derefter at fører den videre ud mod et
af de hundrevis af punkter på kroppen, for enten at dræne
personen for energi, give overflod af energi eller for at angribe en
nerve og lamme en person derved.
Teknikker
Almindelige teknikker? Ikke dem, vi alle kender til.
Ikke dem vi får vist, når vi spørger, hvordan Tai
Chi Chuan bruges som selvforsvar. Men mere hvordan Tai Chi Chuan
betragter selvforsvar og kamp. Denne enestående måde at
kæmpe på er så enkel og så let at bruge, at
folk for det mester spørger: "Hvorfor har vi ikke
fået vist dette noget før, det er så enkelt?"
Der er en god grund til de gamle mesters
tilbageholdenhed, for dengang blev man nød til at bruge sit
kampsystem som et integreret selvforsvarssystem og de der ikke havde
et sådant system gik for det meste til grunde.
Idag er det ulovligt at dræbe folk selv ikke
skade dem, derfor blev disse dødlige teknikker en raritet og
noget interesant at lære.
Min lærer - Chang Yiu-chun (1899-1986) var elev
af den gamle Yang Stil - Yang Shao-hou linien - før det blev
ændret af Yang Cheng-fu til den mere blide udgave, vi kender i
dag. Jeg spurgte engang Chang, mens jeg var i færd med at
lære Tai Chi dim-mak, hvad med skarpe våben og forsvar
mod sådanne. Han lo og sagde: "Du vil gerne vide noget om
kamp med knive, spørg de gamle kinesiske kampudøvere. I
gamle dage var det en nødvendighed at kunne forsvarer sig mod
et sådan våben, da de var det mest almindelige. Så
blev skydevåbnet opfundet og så forsvandt meningen med
det på en eller anden måde.
Nu kommer disse teknikker tilbage, fordi kriminelle
igen bruger sådanne våben, da skydevåben
åbentbart er mere ulovlige end knive, disse kampsystemer blev
skabt til at forsvarer sig mod sådanne skarpe våben".
Chang bar altid rundt på en kniv og han kunne
på få sekunder trække den og rette et angreb mod et
punkt på kroppen. Dette er ægte Tai Chi, et totalt
integreret kampsystem.
Sværd
Den sværdform som Chang underviste, var meget
anderledes, end andre jeg har set. Før jeg mødte Chang,
var jeg overhovedet ikke interesseret i sværd.
Chang sagde at "sværd eller kniv
fingrene", som vi ser folk bruger i dag, når de
træner, blev kun brugt så eleverne ikke huggede deres
fingre af. Når man var blevet god nok til formen uden
våben, så blev våbnet skjult i den anden hånd
og kom kun frem på det rigtige tidspunkt, for at slå til.
Chang underviste i bestemte fingerfærdigheder,
fordi ellers kunne man meget nemt komme til at skærer sig under træningen.
Jeg underviser folk i de avancerede teknikker lige fra
begyndelsen. Det er min faste overbevisning, når nogen
forstår det, så er de klar til at lære det. De, der
ikke er klar til at lære det, vil ikke være til fare for
nogen. Jeg bliver tit spurgt, om det er rigtigt af mig at undervise
folk i disse farlige teknikker. Jeg plejer at svare, hvis der er en
eller anden sindsyg person, der vil slå andre ihjel, så
findes der meget nemmere måder at gøre det på, end
at komme til mig og lære Tai Chi dim-mak. Det er meget lettere
at få fat i et skydevåben, end de dræbende
teknikker fra Tai Chi. Og så er der den anden side af medaljen,
en god grund til at lære Tai Chi dim-mak, den helbredende del.
På dette punkt er Tai Chi meget paradoksal.
På den ene side lære man at dræbe med en enkelt
finger. På den anden side kan man bruge denne kundskab til at
helbrede folk for mange sygdomme, ved at bruge det samme punkt.
F.eks. hvis man angriber et punkt lige over
øjenbrynene kaldet "galdeblære 14" med et
opadgående slag, vil det forårsage en tilstrømning
af Qi til hovedet, som vil få hovedet til at
"eksplodere". Hvis dette skulle ske, vil man også
vide at modpunktet for dette slag, er "galdeblære 21"
i et nedadgående slag væk fra skulderne.
"Galdeblære 14" har den samme virkning
som et kraftigt hedeslag, så på denne måde ved jeg
også, hvordan jeg kan hjælpe i tilfælde af et hedeslag.
Tai Chi er et meget indviklet kampsystem, men når
først man har lært alle de fysiske bevægelser,
bliver det meget nemmere at træne selv på et højt
niveau. Når jeg siger "Alle bevægelserne",
mener jeg ikke, man har lært en form og noget push hands og
så skulle det være det.
Der er personer, der udgiver videofilm med deres Tai
Chi efter kun at havde trænet et par år. Andre igen
begynder at undervise efter nogle få år. Det tager ca. et
halvt år at lære den grundlæggende form i Tai Chi
og mange tror, når de har lært den, så kan de bare
det hele.
Tror man dette, kan man godt tro om igen. Dette er kun
den første dør. For det første er der fem
niveauer, hvorfra man skal lære sin form og først efter
man har lært disse, vil man være klar til at undervise i
den grundlæggende form. |
Dræbende hænder
Tai Chi er dim-mak og, hvis man undlader at undervise
i det, er at håne denne fantastiske kampstil. Jeg blev engang
spurgt om man kunne bruge Tai Chi i kamp. Jeg svarede, det troede,
jeg ikke og det mener jeg stadig, udfra den betragtning, at det de
fleste underviser i dag, blot er et billigt påskud for en
kampstil. Mange underviser på dette niveau, derfor er Tai Chi i
dag ikke et godt selvforsvarssystem. Hvordan kan nogen undervise i et
kampsystem, uden at vide, hvordan de skal forsvare sig selv?
Tai Chi dim-mak virker på to niveauer.
Først har vi niveauet, som kan sammenlignes med en, der har
det grundlæggende kendskab til akupunktur, hvilket vil sige
én, der kan sætte en nål og gå sin vej, for
at komme tilbage et par minutter efter for at fjerne nålen.
Så har vi niveauet, hvor det er én, der
har et stort kendskab til akupunktur, som kan bruge nålene som
et redskab for deres egen energi.
Det er det samme med lærere, der underviser Tai
Chi som selvforsvar. Helt grundlæggende har vi en, der har
lært nogle få dim-mak punkter. Så har vi dem
på et højt niveau, som kan sende deres energi ud i disse
punkter ved at bruge nogle enkle kropsbevægelser som
"dim-mak rystelser". Som I sikkert har lagt mærke
til, har jeg slet ikke nævnt det niveau, hvor man bruger
teknikkerne fra Tai Chi. Dette ville være katastrofalt og dette
er det mest simpel af alle niveauer. De fleste når ikke
længere med Tai Chi. I det øjeblik man tager
"teknikkerne" og forventer de skal kunne hjælpe
én i alle situationer, så har man tabt på
forhånd. Hvis man ikke har "instillingen" til kamp,
så vil man aldrig være i stand til at nå det
højeste niveau i Tai Chi.
De teknikker vi benytter os af på dette niveau,
er de der ligger på rygradden eller i underbevidstheden,
teknikker vi bruger uden egentlig at tænke over det. F.eks.
hvis vi nu tage den første bevægelse i Yang Stilens Tai
Chi, hvor vi løfter og sænker armene. Denne
bevægelse er en meget farlig bevægelse, men kun hvis man
har kendskab til Tai Chi på det højeste niveau. Hvis man
blot løfter og sænker armene, er det absolut ikke
på det højeste niveau.
Tai Chi Klassikerne fortæller os, der skal
være sammenhæng mellem bevægelserne, at hele
kroppen skal være som en helhed, at der hele tiden skal
være Yin og Yang i hele kroppen. På det højeste
niveau skal vi overholde disse principper.
Når armene bevæger sig opad, skal der
være et lille vægtskifte frem på den foreste fod.
Hvis der skal være Yin og Yang i alle bevægelserne, skal
der være en lille drejning i taljen. Først til
højre samtidigt med armene løftes, derefter til venstre
samtidigt med armene sænkes, nu har vi en slags cirkel med et
vægtskifte. Men det er ikke nok, der skal være Yin og
Yang i hele kroppen.
Håndfladerne må ikke være Yin og
Yang tilsammen, men skal følge hinanden. Nu kan vi begynde at
snakke om den farlige teknik, der udspringer for denne bevægelse.
I samme øjeblik modstanderen angriber med et
fremadrettet slag, flytter jeg vægten for at undvige, samtidigt
med min venstre finger angriber et punkt kaldet "blodkar 26"
lige under næsen.
Dette er det grundlæggende i Tai Chi som kamp,
undvig et angreb, samtidigt med man laver et modangreb i en og samme bevægelse.
Hvis det nu skulle ske, at modstanderen undgik vores
forsvar og angreb igen med sin venstre hånd, ville højre
håndflade føres opad og angribe indersiden af hans
underarm på et punkt kaldet "Neigwan". Det bliver man
meget syg af.
Nu føres vægten tilbage på min
venstre fod, samtidigt med min venstre håndflade smælder
nedad mod et punkt kaldet "Maven 15", hvilket kan, hvis det
benyttes rigitigt, stoppe hjertet.
Nu da venstre håndflade har udført sit
arbejde, smælder højre håndflade ned mod et punkt
kaldet "Maven 16", hvilket også kan standse hjertet.
Udfra den ovennævnte beskrivelse kan det ses, at
selv en simpel bevægelse som "Begyndelse", kan
benyttes på en meget voldsom måde. På samme
måde er det med den næste bevægelse, som virker
meget uskyldig - "Stryg påfuglens hale", som er endnu
mere voldsom.
De fleste vil bare stå og lade armene
først bevæge sig til højre for derefter at
bevæge sig til højre, uden nogen bevægelse i
kroppen. Dette er igen mod principperne i Tai Chi Klassikerne. Der
skal være et vægtskifte, først til højre
sidenhen til venstre med et svip i hoften.
Her har vi den første "Rystende
dim-mak". Det er helt umuligt at vise denne bevægelse ved
hjælp af et foto, men grundlæggende vil det sige, at hele
kroppen "ryster" fa-jing af sig. Dette er den eneste
måde, hvorpå Tai Chi udøvere kan opnå stor
styrke på kort afstand, hele kroppen bruges til at sende
energien afsted med stor kraft og fart.
Vores modstander angriber f.eks. med en lige venstre.
Kroppen ryster samtidigt med venstre håndflade blokkere og
angriber hans venstre underarm, hvilket forstyrre modstanderens egen
energistrøm i kroppen, som forårsager at det næste
angreb er dræbende. En brøkdel af et sekund efter,
angriber fingrene på højre hånd et dræbende
punkt kaldet "Galdeblæren 1" lige i øjenkrogen.
Fingrene skal angribe bagfra og fremefter for at det
skal få den største effekt.
De 12 dødlige håndflader
Her har vi nok de mest dræbende håndflade
teknikker, da de hver især angriber dræbende punkter, det
forudsætter man kan røre modstanderen og derefter
hænge ved og blive ved med det, til det hele var overstået.
I gamle dage, fik de avancerede elever en
håndflade om året, som skulle trænes et helt
år, hvilket vil sige det tog 12 år at lære hele systemet.
Nr. 1 Her skal vi lære et fiks lille slag, som
kun - så vidt jeg ved - findes i Tai Chi. Når vi skal
øve os i dette slag, skal vi bruge nogle hårde
boksehandsker. Man fører sin højre håndflade i en
flydende bevægelse forbi handskerne, drejer hoften til venstre,
hvilket får håndfladen mod venstre. Nu skal man ryste
hoften, hvilket resulterer i, at højre håndflade
fremkommer med stor fart og styrke, og får kontakt mod
angrebspunktet med de sidste tre knoer.
Nu til det næste slag, som er iboende i Tai Chi
og som blev brugt af Bruce Lee med stor succes.
Her har vi en afslappet håndflade og den knyttes
først ved kontakt. Igen ryster vi i hoften, mod den knyttede
hånd tæt på boksehandsken. Håndfladen skal
snappe lige over ned over håndryggen, så når den
rammer drejes den knyttede hånd, og rammer med de sidste tre
knoer. Det burde ikke være et skub, snarere skal det lyde som
når en tennisbold rammer en mur.
For at få styr på denne første
teknik. Skal man først kombinere det andet slag med det
første mod to boksehandsker. Først slår man mod
den ene handske, som holdes i din træningspartners højre
hånd, med opadrettede knyttede hånd, for derefter at
springe tilbage til den venstre handske med det første slag.
Dette burde ske i løbet af et brøkdel af et sekund, da
vi benytter os af tilbageslaget fra det første slag til at
lave det andet slag, for derefter at bruge tilbageslaget fra det
andet slag til at lave det tredie osv.
Når man træner med en partner, skal
partneren lave en lige venstre. Man skulle kunne se på partners
krop, hvornår slaget kommer. Det kan ikke betale sig at blokere
dette angreb, men man skulle snarere undvige det, samtidigt med man
slår mod et punkt på kæben kaldet "Tanke
punktet". Det gør ikke noget, hvis dette slag ikke
rammer, da det kun ville få hans kind til at flytte sig. Lige
efter dette slag, skal den samme knyttede hånd trækkes
tilbage og falde tilbage på hans nakke på et punkt kaldet
"Maven 9", dette er et klassisk knock-out punkt og er meget farligt.
Det sidste angreb udføres med højre
håndflade. Ved at benytte sig af tilbageslaget fra det
foregående angreb, angriber højre håndflade nu et
punkt kaldet "Tyndtarmen" og bruger kåndkanten
samtidigt med man træder frem med højre fod.
Denne serie er en af de mest kræftbeparende
bevægelser, da man kun har lavet en "S"
bevægelse med højre håndflade. Man træner
selvfølgelig dette til begge sider.
De 11 andre teknikker bliver mere og mere
dræbende og mere og mere komplicerede.
Ligesom de ældgamle kampsystemer, er Tai Chi
også en af de bedste, men kun når man ser på det
fra det højeste niveau, hvilket er Tai Chi dim-mak.
Erle Montaigue har trænet Tai
Chi Chuan siden 1968. Af lærere han har trænet hos kan
nævnes: Mester Wong Eog (1968), Mester Chu King Hung (1973),
Mester Chang Yiu-Chun den ene af Yang Shou-hous to elever. Erle
Mester Chus første elev i London i 1973. Chu var en af Yang
Sau-chungs (1909-1985) tre elever. Yang Sau-chung var Yang Cheng-fus
ældste søn. Erle blev formelt introduceret for Yang
Sau-chung i 1981, da han besøgte ham i hans hjem i Hong Kong.
I 1985 blev Erle og otte af hans
elever, som de første fra Vesten, bedt om at deltage i The all
China National Wushu Tournament i Yinchuan, Kina. Der blev Erle
afprøvet af fire af Verdens bedste kinesiske mestre og fik
tildelt titlen "Mester", som den eneste fra Vesten.
Lige nu anser Erle Chang Yiu-chun
for værende hans førende lærer, det var fra ham
han lærte den gamle Yang Stil og dim-mak. Erles bøger,
videoer og artikler har været med til at ændre
måden, hvorpå folk ser på indre kampsystemer. Hans
videoer ses overalt i Verden og hans bøger sælges i Kina.
Han er formand for utallige
foreninger og organisationer, samt redaktør af bladet
"Combat and Healing Magazine".
I maj 1995 blev Erle den
første fra Vesten, som rejste til Kina for at få
undervisning af den originelle Wudang Shan gruppe, nemlig af Liang
Shiah-kan, vogteren af den oprindelige Dim-Mak Qis Nedbrydende Forme.
Denne artikel er oversat med tilladelse af Erle
Montaigue og er taget fra hans hjemmeside Tai
Chi World : Erle Montaigue. |
Tilbage til indhold
Introduktion til Dim-mak
Af Rick Moneymaker
Oversat af Knud Erik Andersen |
Almindelige regler, når
man træner Dim-mak.
[ Man skal kun træne under
kyndig ledelse fra en kvalificeret lærer.
[ Man skal have respekt for sin
træningspartner og udvise stor forsigtighed og selvbeherskelse.
[ Begræns træningen til at
varer 15 minutter, for ikke at overanstrenge punkterne.
I denne intoduktion vil vi kort beskrive teorierne om at angribe
trykpunkter, give en overordnet beskrivelse af meridianlinierne,
samtidigt med at beskrive det tilhørende organ, dets Yin og
Yang klassifikation og det element det tilhører.
Trykpunkterne befinder sig hovedsageligt på en meridian, der
knytter sig til et bestemt organ.
Hvis man berører disse punkter, vil der fremkomme forskellige
reaktioner på det tilhørende organ. For at kunne finde
et trykpunkt, kræver det kendskab til meridianerne, elementerne
og Yin og Yang klassifikationen.
Når man først har lært, hvor meridianerne er, skal
man lære teorierne i, hvordan man angriber trykpunkterne. For
at kunne dette, kræver det man ved, hvor punkterne er,
meridianerne, elementerne og klassifikationen.
Hvordan man angriber en meridian
At angribe punkter langs den samme meridian, er den
grundlæggende måde, hvorpå man bruger trykpunkter.
Den overordnede måde for dette, er at begynde
med punkterne på armen eller benet, for at fortsætte med
at angribe punkter langs den samme meridian, for til slut at ende
på kroppen eller hovedet (normalt det første eller
sidste punkt på en meridian).
Overordnet har angreb på trykpunkter disse virkninger:
Hvordan man angriber Yin og Yang
Alle meridianer er enten Yin eller Yang. Det
grundlæggende i dette er retningen, hvori Qi flyder i
døgnrytmen. I Yin organer (negativ) flyder Qi'en opad eller
fra tæerne til hovedet. I Yang organerne (positiv) flyder Qi'en
nedad eller fra hovedet til tæerne.
Andre måder at klassificere Yin og Yang på er:
For at drage fordel af denne metode, skal man bruge en
teknik, der krydser kroppen og forstyrrer balancen mellem Yin og Yang.
Ødelæggelsens cyklus
Ødelæggelsens cyklus er resultatet af de
ældgamle akupunktøreres skabningens cyklus. Ligesom
akupunktørerne brugte trykpunkterne til at helbrede, blev det
modsatte brugt til at dræbe.
Hver af de 12 meridianer - undtaget den styrende og
ledende meridian - har elementer, der stemmer overens med hinanden.
Disse elementer er grundlæggende for cyklussen.
Skabningens cyklus er: Ild "
Jord " Metal "
Vand " Træ "
Ild osv. Fremgangsmåden som akupunktørerne benyttede sig
af var Ild giver efter for Jord, Jord giver efter for Metal, Metal
giver efter for Vand, Vand giver efter for Træ og Træ
giver efter for Ild.
Ødelæggelsens cyklus er: Ild "
Metal " Træ "
Jord " Vand "
Ild osv. Fremgangsmåden for dette er, at Ild
ødelægger Metal, Metal ødelægger Træ,
Træ ødelægger Jord, Jord ødelægger
Vand og Vand ødelægger Ild.
Hvis man angreb et Ildpunkt, efterfulgt af et
Metalpunkt, efterfulgt af et Træpunkt, ville det forårsage
tab af bevidstheden.
Døgnrytmen
Qi'en cirkulere gennem kroppen i løbet af en
periode på 24-timer - kaldet en døgnrytme. Qi'en flyder
fra et Yin organ til et andet Yin organ, derefter ind i et Yang organ
derefter ind i et andet Yang organ, derefter ind i et Yin organ osv.
osv. Hvis man har kendskab til døgnrytmen, er det muligt at
forstyrre en modstanders Qi balance.
Døgnrytmen er som følger: Lever "
Lunger " Tyktarmen "
Maven " Milten "
Hjertet " Tyndtarmen "
Blæren " Nyrerne "
Hjertesækken " Tredobbelt
Varmer " Gladeblæren"
Lever osv. |
Blæren
Har sit udgangspunkt på indersiden af
øjenkrogen, fortsætter op over hovedet til toppen af
hovedet, hvor den deles i to paralelle linier, som løber ned
langs rygraden. Begge linier løber ned over ryggen og krydses
ved haserne, de flyder sammen til en linie bag knæet og
meriidianen slutter ved lilletåen.
Det er klassificeret som Yang og er forbundet med
elementet Vand.
Den Styrende
Har sit udgangspunkt i skridtet og fortsætter op
langs midten af kroppen og slutter lige under underlæben.
Det er klassificeret som Yin og er ikke forbundet med
noget element.
Galdeblæren
Har sit udgangspunkt lige udenfor øjenkrogen og
fortsætter ind mod øret, ned og rundt om øret,
tilbage til panden over øjenbrynene, tilbage ned langs
hovedet, nakken og skulderen for derefter at zig-zagge ned langs
siden af kroppen, ned til siden af benet for at slutte på
spidsen af fjerde tå.
Det er klassificeret som Yang og er forbundet med elementet Træ.
Den Ledende
Har sit udspring ved spidsen af halebenet og
fortsætter op langs rygraden over midten af hovedet og slutter
i midten af den øverste læbe.
Det er klassificeret som Yang og er ikke
forbundet med noget element.
Hjertet
Har sit udspring fra armehulen og fortsætter ned
langs indersiden af armen og underarmen, for at slutte ved spidsen af lillefingeren.
Det er klassificeret som Yin og er forbundet med
elementet Ild.
|
Nyrerne
Har sit udspring midt i fodsålen og
fortsætter op langs indersiden af foden til anklen, hvor den
zig-zagger op og ned og fortsætter op til indersiden af benet,
forbi området omkring skridtet op til maven langs midten for at
slutte ved kravebenet.
Det er klassificeret som Yin og er forbundet med
elementet Vand.
Tyktarmen
Har sit udgangspunkt på spidsen af pegefingeren
og fortsætter langs radialsiden af pegefingeren, tværs
over underarmen op til ydersiden af armen rundt om skulderen op til
nakken for at slutte lige under modsatte side af næsen.
Det er klassificeret som Yang og er forbundet med
elementet Metal.
Leveren
Har sit udspring på toppen af storetåen,
fortsætter op langs indersiden af benet, lige over taljen
løber det udad mod siden for at vende tilbage indad for at
slutte ved kanten af ribbenet.
Det er klassificeret som Yin og er forbundet med
elementet Træ.
Lungen
Har sit udspring ved den øverste del af brystet
nær ved skuldermusklen og fortsætter op langs kravebenet,
ned langs skulderen, biceps og underarmen for at slutte ved spidsen
af tommeltotten.
Det er klassificeret som Yin og er forbundet med
elementet Metal.
Hjertesækken
Har sit udspring i brystet lige ved siden af
brystvorten, fortsætter opad over armhulen og ned langs midten
af bicep og på indersiden af underarmen for at slutte på
spidsen af langfingeren.
Det er klassificeret som Yin og er forbundet med
elementet Ild.
|
Tyndtarmen
Har sit udspring på spidsen af lillefingeren og
fortsætter op langs bagsiden af armen til skulderen. Ved
skulderen zig-zagger den op langs skulderen til nakken, hvor den
fortsætter op tæt ved kindbenet og slutter foran midten
af øret.
Det er klassificeret som Yang og forbundet med
elementet Ild.
Milten
Har sit udspring på spidsen af storetåen
fortsætter op langs indersiden af benet for at vende tilbage i
en 90º vinkel i området omkring skridtet. Fortsætter
opad lige forbi de løse ribben, fortsætter langs en
45º vinkel til lige under brystmusklen, op indtil den er
parallel med armhulen. Derefter tilbage nedad for at slutte langs
siden af kroppen, ca. lige ved siden af bicep.
Det er klassificeret som Yin og er forbundet med
elementet Jord.
Maven
Mave meridianen har to udspring. Et begynder nær
issen, den anden lige under øjet. De to udspring forbindes ved
kæben og fortsætter ned langs nakkemusklen.
Fortsætter i en 90º vinkel lige over kravebenet.
Fortsætter lige ned til brystet, fortsætter i en 45º
vinkel til den øverste del af Solar Plexus, ned til
området omkring skridtet. Fortsætter lige ned mod
låret, vender tilbage midten af skindbenet for at slutte ved
spidsen af den anden tå.
Det er klassificeret som Yang og er forbundet med
elementet Jord.
Den Tredobbelte Varmer
Har sit udspring ved spidsen af ringfingeren og
fortsætter op langs bagsiden af armen til skulderen op langs
nakken, rundt om øret for at slutte ved tindingen.
Det er klassificeret som Yang og forbundet med
elementet Ild.
|
Tilbage til indhold
De forskellige Chin Na
Af Dr. Yang Jwing-Ming
Oversat af Knud Erik Andersen |
Selv om Chin Na teknikkerne kan virke
anderledes fra den ene Kungfu stil til den anden, forbliver
principperne og teorierne de samme. Disse teorier og principper
danner grundlaget for Chin Na teknikkerne. Hvis man holder fast i
dette grundlag, vil éns Chin Na forbedres, hvis man ser bort
fra dette grundlag, vil man ikke lave fremskridt.
I denne artikel vil jeg komme
nærmere ind på disse generelle teorier og principper.
Før vi snakker om hver enkelt Chin Na kategori, skal man
forstå, der ikke findes én teknik, der virker i alle
situationer. Hvordan du reagere, kommer an på hvordan
modstanderen reagere, og da modstanderen helt sikkert ikke vil lade
dig kontrollere ham, skal man være i stand til at tilpasse sine
Chin Na efter situationen. Som alle andre kampteknikker, skal
éns Chin Na svarer til og afpasse sig til situationen, så
de bliver nød til at være anvendelige, hurtige og
kraftfulde. Man skal også forstå, at Chin Na skal komme
som en overraskelse for modstanderen. Hvis man vil anvende Chin Na,
skal man tage fat om modstanderens krop, hvis modstanderen er klar
over, hvad du har i sinde, bliver det meget vanskeligt at
fuldføre din teknik. I en sådan situation er det meget
nærliggende at benytte sig af et hult slag Chin Na i stedet for
at bruge en holdeteknik.
Det er mange gange nemmere at slå
sin modstander end at kontrollere ham. At bruge Chin Na til at styre
en modstander med, er for at vise modstanderen, man ikke ønsker
at skade ham, selv om man kunne. For at kunne bruge et holdegreb med
succes, skal man for det meste lave et skinangreb, før man kan
sætte sin kontrollerende teknik ind. Man kan f.eks. bruge et
slag for at få modstanderen til at blokkere det og i det han
gør dette, griber man hurtigt fat om hans arm og
indsætter en Chin Na. Alternativt kunne man vælge
først at sparke mod hans skinneben for at få hans
opmærksomhed rettet mod benet, for hurtigt derefter at gribe
fat i hans hånd.
Der er fem kategorier af Chin Na: 1. Fen Jinor
Zhua Jin (adskillelse af musklen/senen eller at gribe fat i musklen/senen).
2. Cuo Gu (trække knoglerne ud af
led). 3. Bi Qi (standse
åndedrættet). 4. Dian Mai or Duan Mai (pressen
på venen/arterien eller lukke for blodtilstrømning
gennem venen/arterien). 5. Dian Mai eller Dian Xue (pressen
på den primære Qi kanal eller presse mod armhulen eller
andre hulrum på kroppen). Jeg vil nu komme nærmere ind
på de tre første, da de to sidste kun gennemgåes
på et avanceret niveau, da det kræver et godt kendskab
til Qi cirkulationen, akupunktur og specielle øvelser.
Der er yderligere en ting, der bør nævnes, Chin Na
gør ofte brug af flere af kategorierne på én
gang. Det sker f.eks. at mange teknikker bruger teknikken, hvor man
adskiller musklen/senen samtidigt med man trækker et lem af led.
1. Fen
Jin eller Zhua Jin: På kinesisk
betyder Fen at adskille, Zhua betyder at holde og Jin
betyder sene eller muskel. Fen Jin eller Zhua Jin Chin Na henviser
til de teknikker, der flår modstanderens muskeler eller sener
fra hinanden. Muskler indeholder mange nerver og Qi kanaler, så
når man flår i en muskel eller sene, giver det ikke kun
en ulidelig smerte, men man påvirker også direkte eller
indirekte Qien og forstyrrer funktionen i organerne. Hvis smerten er
kraftig nok, kan det forstyrre Qien og skade organerne meget
alvorligt og ekstreme situationer være årsag til
dødsfald. Det er derfor, når man har utrolige smerter,
at hjernen giver besked om, man skal besvime. Når man er
bevidstløs, vil Qi cirkulationen dale mærkbart, hvilket
vil begrænse skaderne på organerne og måske redde
éns liv. Fen Jin Chin Na benytter sig af to måder for at
adskille musklerne/senerne. En måde er at vride modstanderens
led for derefter at bøje det.
Når man vrider ledet, vrider man også musklen/senen. Hvis
man bøjer ledet på samme tid, kan man flå senen
fra knoglen. Den anden måde er at dele og flå
musklen/senen fra hinanden uden at vride. Det mest almindelige sted
at gøre dette er på fingerne. Zhua Jin (gribe fat i musklen/senen)
afhænger af styrken i fingerne, der griber, presser og
derefter trækker modstanderens store muskler eller sener. Dette
forårsager smerter p.gr.a. forstrækning af musklerne og
senerne. Musklernere/senerne i skulderne er de fortrukne mål.
Zhua Jin Chin Na bruges hovedsageligt af Ørne Klo og Tiger Klo
kungfu stilarterne. Selv om Zhua Jin normalt klassificeres som Fen
Jin Chin Na, er der mange kinesiske kampkunstudøvere, som
adskiller de to kategorier fra hinanden, fordi principperne, der
bruges til at adskille musklerne/senerne er forskellige.
2. Cao Gu: Cao
betyder forkert, uorden eller at placere noget forkert. Gu betyder
knogle. Cao Gu er derfor en Chin Na teknik, som anbringer knoglerne i
en forkert stilling. Disse teknikker bruges for det meste mod
leddene. Hvis man undersøger opbygningen i et led, vil man
kunne se, at leddene er forbundet til hinanden ved hjælp af
ledbånd og at musklerne omkring og over leddene er forbundet
til hinanden med sener. Når et led bøjes bagover eller
vrides og bøjes i den forkerte retning, vil det forårsage
utrolige smerter, ledbåndene kan blive flået af knoglen
og knoglerne kan trækkes fra hinanden. Oprigtigt talt, så
er det meget vanskeligt at bruge teknikkerne til at adskille
musklen/senen og til at trække knoglerne fra hinanden hver for
sig. Når en bruges, gør man mere eller mindre
samtidigt brug af den anden. |
3. Bi Qi: Bi
betyder at lukke, forsegle eller smække i på kinesisk. Qi
(mere nøjagtig Kong Qi) betyder luft. Bi Qi er en teknik, der
vanskeliggører det for modstanderen at trække vejret,
for derved at få ham til at besvime. Der er tre forskellige
kategorier af Bi Qi, hvor forskellen ligger i måden,
hvorpå der lukkes. Den første er lukning af
luftrøret. Man kan gribe fat i modstanderens hals med
fingerne, eller tage halsgreb med armen for at forhindre ham i at
trække vejret. Man kan også angribe med et slag med
fingeren lige under adamsæblet, hvilket forårsager, at
musklerne omkring luftrøret trækker sig sammen og lukker
hermed luftrøret. Den anden, er angreb mod musklerne, der
omkranser lungerne. Fordi ribbenene yder en god beskyttelse af
lungerne, er det meget vanskeligt at angribe disse muskler direkte.
Men nogle af musklerne strækker sig videre forbi ribbenene.
Når man angriber disse, vil de trække sig sammen i smerte
og presse sammen om lungerne, hvilket forhindre fri
vejrtrækning. Der er to muskelgrupper i maven, der ofte bruges
til dette. Til sidst er der den tredie, der stopper
åndedrættet ved at angribe mod hulrum eller nerver med
slag. Princippet i denne er stort set den samme, som når man
angriber musklerne med et slag. Den eneste forskel er, at man her
oftere angriber hulrum end muskelgrupper. Denne kategori er for det
meste vanskeligere både, hvad angår teknik og princip.
Men når det gøres rigtigt, er det mere effektivt end et
slag mod musklerne. For at få lungerne til at trække sig
sammen, skal man angribe bestemte akupunkturpunkter eller nerver, som
har sit udspring fra området omkring lungerne lige under
ribbenene. Hvis man angiber disse punkter korrekt og i den rigtige
dybde, vil det påvirke musklerne omkring lungerne og få
dem til at trække sig sammen. Man kan også slå mod
nerverne. Dette gør, at der opstår smerter omkring
ribbenene og giver musklerne omkring lungerne stød, der
får lungerne til at trække sig sammen, hvilket stopper åndedrættet.
4. Dian Mai eller
Duan Mai: Dian Mai også kendt som Dim Mak, hvilket er
det samme ord, blot udtalt med forskellige dialekter. Dian på
kinesisk betyder at pege eller at presse med en finger. Mai betyder
Qi kanal (Qi Mai) eller blodkar (Xue Mai). Derfor betyder Dian Mai,
at angribe eller presse enten Qi kanalerne eller venerne/arterierne.
Når det betyder at angribe eller presse på
venerne/arterierne, kaldes det også for Duan Mai (at lukke
venerne/arterierne). Duan betyder at bryde, lukke eller stoppe. Nogle
gange kaldes det også for Tian Xue (Blodtryk), som når
arterien i tindingen rammes og brister. Når Dian Mai betyder at
angribe eller at presse mod hulrummene i Qi kanalerne, kaldes det
også for Dian Xue (hulrumspres). Vi vil nøjes med at
snakke om Duan Mai og gemme Dian Xue til senere. I princippet kan
Duan Mai udføres enten ved at slå eller at presse. Hvis
man bruger et slag, vil det få blodkarene til at briste og
standser dermed blodcirkulationen, hvilket normalt forårsager
dødsfald. Hvis man f.eks. rammer tindingen, vil musklerne i
det område trække sig sammen og ødelægge
arterien. En pressende Duan Mai kan også standse eller lukke
for blodcirkulationen. Hvis man f.eks. presse mod arterien i halsen,
vil blodcirkulationen til hovedet standses og derved vil mængden
af ilt til hjernen begrænses. Dette vil forårsage
bevidsløshed og måske endda død. Der er to
vigtige blodkar, en på hver side af halsen, som hele tiden
forsyner hjernen med ilt. Hvis en af dem eller begge bliver ramt
eller presses, vil blodtilstrømningen til hjernen stoppes.
Nogen gange forbliver musklerne på siden af halsen
spændte. Hvis man ikke ved, hvordan man genopliver offeret, vil
han dø af iltmangel. Derfor skal man passe meget på,
når man bruger disse teknikker. Hvis man ikke ved, hvordan man
genopliver en person, skal man lade være med at bruge disse teknikker.
5. Dian Mai eller
Dian Xue: Er som nævnt den anden form for Dian Mai
angreb eller pres mod hulrum på Qi kanalerne og kaldes
også for Dian Xue (hulrumspres). Dian betyder at presse
med en finger og Xue henviser til akupunkturpunkterne.
Menneskekroppen har over 800 Qi hulrum, for det meste placeret
på linierne for de 8 blodkar og 12 kanaler. To af de otte
blodkar hedder "Det ledende" og "Det
styrende" blodkar (Du Mai og Ren Mai). Qien i disse to blodkar
cirkulerere i en 24 timers cyklus. De 12 andre Qi kanaler er
beslægtet med de 12 organer. Strømmen af Qi i disse 12
kanaler, er også beslægtet med tidspunktet på
dagen, hele tiden skiftende med to timers mellemrum fra den ene kanal
til den næste. Desuden har disse 8 blodkar og 12 kanaler
også en efter årstiden -og en årlig cyklus.
Når Qi cirkulationen i disse blodkar og kanaler er stagnerende
eller standset, vil personen blive syg eller dø. Akupunktur er
en metode, hvorpå man retter Qi cirkulationen og helbreder
sygdomme. Pres mod hulrum er en måde, hvorpå man
forstyrre og påvirker en modstanders Qi cirkulation. Der er ca.
108 hulrum, der kan presses eller angribes med slag for at
påvirke Qi strømmen. Blandt disse 108 hulrum, kan 36
medføre døden og de resterende 72 kan medføre
følelsesløshed eller bevidstløshed. For at kunne
udføre et effektivt angreb, skal man vide, hvornår de
vigtige Qier strømmer (Zi Wi Lin Zhu) i lige den kanal, bruge
den rigtige teknik og kende dybden på hulrummet. Dette er et
meget indviklet emne og kan være meget farligt at lære,
hvis man ikke lærere det under kyndig ledelse. I traditionel
kinesisk kampkunst vil en mester ikke give denne viden videre,
før han virkelig kan stole på sin elev. Men nogen
teknikker kan læres uden, der sker skade. Disse hulrum vil ikke
medføre død og de fleste bliver angrebet ved hjælp
af en teknik kaldet Zhua Xue (grib fat i hulrummet).
Dr. Yang har beskæftiget sig med kinesisk
kungfu siden 1961 og har mere end 30 års undervisningserfaring.
Dr. Yang har udgivet mere end 25
bøger og 28 videobånd om Kampkunst og Qigong. For
øjeblikket er han formand for Yang's Oriental Arts
Association, Boston, MA., USA.
Denne artikel er taget og oversat med tilladelse fra
bogen "Comprehensive Applications of Shaolin Chin Na" af
Dr. Yang Jwing-Ming (YMAA) 1995. www.YMAA.com
Excerpted and translated with permission from the book
"Comprehensive Applications of Shaolin Chin Na" by Dr.
Yang, Jwing-Ming (YMAA) 1995. www.YMAA.com |
Tilbage til indhold
Kunsten at tabe
Af Knud Erik Andersen |
Den vigtigste lektion man som kampkunstudøver skal lære,
er at kunne stå overfor et nederlag. Alle, der træner
konkurrenceidræt ved, hvad det vil sige at vinde og tabe. Men i
kampkunst vil det at tabe, betyde det samme som at miste sit liv,
fordi kampkunst er skabt udfra de principper, at det benyttes som et
værktøj, der gør det muligt at komme levende fra
et overfald.
Når en Judoka (Judoudøver) holdes fast i et halsgreb og
er ved at miste bevidstheden, er der ikke så meget andet
at gøre end at give op. Overgivelsen i denne situation, ville
betyde, hvis det havde været for alvor, at han/hun højst
sandsynligt ville komme til skade eller miste livet. Dette er en
meget vigtig lektie. Det får os til at indse, selv om vi ikke
altid kan vinde, så kan vi acceptere, at vi taber. I
virkeligheden er det at tabe ikke nødvendigvis ensbetydende
med, vi mister livet, selv om det for nogle kan være en meget
slem oplevelse.
Personer, der ikke vil se i øjnene, at de kan tabe, har et
stort problem. Angsten for at tabe gør dem nervøse
overfor en mulig udfordring, selv hvis den ikke er til stede. De
opdigter problemer for at fremprovokere en vind/tab situation og
disse personer forventer altid at kunne løse disse problemer
til deres egen fordel.
De fleste kvinder slås kun, når det er nødvendigt.
De fleste mænd slås for at styrke deres ego, eller for at
vise deres mandighed eller, hvis de føler de er blevet
forudlempet. Det er sjældent mænd slås, fordi de er
blevet overfaldet.
Mennesket er et mærkeligt dyr, måske nok fordi det kun er
den ene halvdel, der er et dyr. Mens den anden halvdel er et
intellektuelt menneske. Det er den menneskelige del, der giver problemer.
De fleste dyr vil forsvarere sig selv, hvis de bliver angrebet af et
andet dyr fra dets egen art. Men det sker sjældent, med mindre
det er p.gr.a. seksuel karakter eller p.gr.a. territoriale
stridigheder. Hvis en ræv f.eks. kommer ind på en anden
rævs revir, vil den blive jaget ud. Men hvis den anden ræv
fortsætter sin fordrivelse udover sit revir, vil den flygtende
ræv pludselig stoppe op og vende sig om og fremvise en
aggressiv adfærd. Den anden ræv, der nu vil indse, der
ikke længere er grund til at fortsætte
forfølgelsen, vender om med det samme og løber tilbage
til sit eget revir - med den anden ræv i hælene!
Når dyr generelt skændes, vil de gå omkring og
blotte deres tænder, knurre og lave en masse larm for at visse
den anden, hvem der er den stærkeste. Mænd viser den
samme adfærd og normalt, så vil en konflikt ende her. Med
mindre en af dem begår den dumhed at invitere den anden udenfor
for at afgøre sagen der. Dette er ikke kun dumt, men det kan
ende med at blive skæbnesvangert. Der er intet hensynsfuldt
civiliseret menneske, der ville finde sig i en sådan udfordring
ej heller ville et dyr.
En god grund for at slås kan være, hvis nogen vil
gøre skade på éns person, venner eller ejendom.
Der er aldrig en lovlig grund for at slås i egoismens navn.
Når der er en, der slås af egoistiske grunde, vil han
ikke kun adskille sig fra dyreriget, men så absolut også
for menneskeheden. Lewis Thomas (en amerikansk forfatter) skrev:
"Vi kalder os selv for mennesker, men vi har tendes til, af
uforudsigelige årsager, at vende os mod hinanden, som
tilhørte vi forskellige arter".
Er det ikke utroligt, at de millionvis af celler vores krop
består af, viser på en fremragende måde, hvad det
vil sige sig at være civiliseret, modsat mange mænd
gør. Det menneskelige intellekt eksistere for at forbedre den
civiliserede verden, men for at kunne leve i harmoni i denne kultur,
bliver man nød til at kue og kontrollere vores basale behov.
Vi ønsker ikke at følelser og begær optager vores
tanker og kræver vores opmærksomhed, som vil få
sindet til at være et brudstykke og ude af stand til at fungere optimalt.
Når vi mister kontrol over os selv, mister vi samtidigt
muligheden for at have en god dømmekraft, vi giver efter for
disse ønsker og følelser og reagere på en
urationel måde. På denne måde mister vi
temperamentet. Vi råber og skriger og diskutere. Vi slås.
Gennem træningen i kampkunst, lære eleven at overgivelse
og nederlag er bedre end at få nogle uoverskuelige skader.
Dette har en utrolig påvirkning på deres hverdag, for er
livet ikke en konstant udfordring? Bliver vi ikke nød til hele
tiden at træffe beslutninger, der kan betyde sejr eller
nederlag? Hvordan vinder man f.eks. en diskution med en tykhudet
chef, der ikke vil høre på éns synspunkter?
Hvordan vinder vi en diskution med vrede kunder, som allerede har
deres egen mening om, hvem der har ret? Sådanne tilfælde
kan meget let være tusindvis i løbet af et år, men
hvor mange af dem er værd at spilde tid på? Det er bedre,
vi taber denne form for diskutioner. Det er bedre, vi forbliver
rolige og uanfægtede.
Denne historie om Zen mesteren, der blev spurgt: "Hvad vil du
gøre, hvis du stod ansigt til ansigt med en tiger?" er et
godt eksempel på opretholdelsen af éns værdighed
og rolige sind, når man står overfor den visse død.
Zen mesteren svarede: "Det ville være, som om tigeren
slet ikke var dér".
Et godt svar. Når vi ikke kan bekæmpe, den kraft, vi
står overfor - eller løbe fra den. Værdighed vil
sige, det der er overladt os; derfor overgiver vi os
betingelsesløst med kun håbet tilbage - for hvem ved?
Måske er tigeren slet ikke sulten.
Hvis den største af alle mestre i kampkunst blev omringet af
100 røvere bevæbnet med rifler og bajonetter, som
forlangte han skulle overgive sig, hvad ville mesteren da gøre?
Kæmpe og dø med æren i behold eller - ? Han ville
gøre, som de bad ham om! Hellere være en levende kujon
end en død helt! Reglerne, der bestemmer i sådanne
situationer er universelle.
I menneskekroppen (faktisk i alle organismer) sker den biologiske
proces af angreb, tilbagetog eller overgivelse sig dagligt gennem
hele livet. Hvis kroppen angribes af en farlig bakterie, vil
organismen gå til modangreb ved at udskille antistoffer for at
gøre det af med dem. På den anden side, hvis
ødelæggelsen af cancer har bredt sig så meget
rundt i kroppen, at det ser ud til døden står for
døren, vil kroppen til sidst give op med ære og stolthed
for overmagten. Den Store Kamp slutter, da Døden til sidst
kommer med en triumferende fornemmelse af sejr.
Er det ikke underligt, hvordan naturen finder en måde at
trøste os i selv de mest rædselsvækkende
situationer? Vi går gennem livet med en frygt for alt, der
truer vores velbefindende - men alligevel forbliver vi utrolig nok
rolige og fredfyldte, når døden syntes uundgåelig.
Personer, der pludselig konfronteres med det uundgåelige -
Døden - bliver for det meste meget vrede. De forbander
Døden; men sjældent frygter de den. |
Det er meget få, der vil kæmpe mod en overmagt, der
betyder den sikre død. Kun en tåbe kæmper
formålsløst mod en "horde" og kun et fjols
ville nægte at hæve hænderne, når han bliver
beordret til det af én, der peger på ham med et
våben. Selv Bruce Lee har i et interview engang sagt: "Helt
ærligt står der én med en Usi og peger på
dig og du prøver på noget..... Bang! Så er du
død!" Tilbagetog og overgivelse når overmagten er
for stor, kan man se eksempler på overalt i dyreriget, for det
er sjældent, at to dyr fra samme art, kæmper til døden.
I den civiliserede verden vil en person, der bliver angrebet af flere
modstandere, prøve på at stikke af. Hvis flugt er
umulig, vil personen prøve på at få sat et par
slag ind, for derefter at kaste sig ned med armene om hovedet og
næsen i jorden, i et håb om, hvis han bliver sparket og
slået på, at hans liv vil blive skånet. Jeg har
hørt om, at parkbetjentene i flere Naturparker i USA opfordrer
folk til at lægge sig ned med hænderne over hovedet, hvis
der kommer en grizzlybjørn. Det er helt klart, det ville
være håbløst for ikke at sige tåbeligt at
rejse sig op og prøve på at kæmpe mod
bjørnen. Det ville helt sikkert ende med den enes død -
Din! Ved at lade som om man er død, har man ironisk nok en
chance for at overleve. Men vi har ikke en chance, hvis vi
vælger at kæmpe.
Mange modarbejder naturens principper om, hvornår man skal
kæmpe, løbe eller give op. De ved simpelthen ikke,
hvornår de skal kæmpe, løbe eller give op. Faktisk
prøver de fleste af disse personer at løse deres
konflikter ved at slås - ikke ved at stikke af og det vil adrig
komme på tale, at de overgiver sig. En sådan modstand
medfører ofte døden.
Når en person jogger i et kriminelt område, accepterer
denne person en udfordring. Ingen - selv ikke en verdensmester i
karate - burde unødvendigt udsætte sit eget eller andres
liv på spil. Alligevel er der mange, især unge, der hver
dag sætter deres liv på spil ved f.eks. at sige ja tak
til et lift med en total fremmed. Joggere bliver overfaldet og
røvet tit og ofte landet over, fordi de ikke ser sandheden i
øjnene og indser, hvordan verden er skruet sammen. Især
unge kvinder er udsat for muligheden for voldtægt.
Alle har ret til at forsvarer sig selv - indenfor lovens rammer, men
når nogen frivilligt besøger områder,
frarådet af andre, begår de en dumhed - og mange af dem
ender med at blive overfaldet og i værste fald at miste livet
p.gr.a. denne dumhed. Dette er personer, der ikke vil stikke af eller
give op. At vende om, når de bliver advaret, er utænkeligt
for sådanne personer. Advarslen er en udfordring for deres
misforståede egoisme. De kan ikke få sig selv til at
indrømme, de ikke kan klare sig. Jeg har kendskab til flere,
der har mistet livet, fordi de valgte at overse et advarselskilt. Det
værende for glat føre eller isen er tynd.
Verden er fuld af udfordringer, ligesom den er fuld af problemer. Men
et problem, der umuligt kan løses, er i virkeligheden ikke et
problem. Et barn på 10 år kan se på et bjerg og
finde det umuligt at bestige. Alligevel drømmer han om en dag,
at kunne gøre det. Dette er en overkommelig udfordring. Men
den må vente indtil barnet har fået styrken, højden
og livskraften, som vil være nødvendig for at kunne
klare en sådan udfordring. Mange børn vil indse dette.
Men af og til, kan man læse om børn, der er døde,
fordi de prøvede på noget, de ikke kunne magte.
På den anden side, hvis man skal igennem et barsk område
for at komme på arbejde, og ikke har andre muligheder end
stå ansigt til ansigt med situationen og løse den. Disse
personer acceptere ikke en udfordring, de udøver deres ret til
at overleve i et farligt miljø. Men det ville hjælpe,
hvis sådanne personer trænede en eller anden form for
kampsport, så de til sidst måske valgte at flytte eller
finde andet arbejde i stedet!
Det kedligste eksempel på ikke, at ville erkende reglerne for
at kæmpe, stikke af eller overgivelse udvises af personer, der
ikke slås fysisk, men kæmper med deres mund i stedet. De
skændes. De truer. De råber op og skriger. Sådanne
personer er ramt af en psykotisk frygt for at tabe. Derfor bliver de
vagtsomme overfor muligheden for en udfordring, som måske slet
ikke eksisterer. I sådanne situationer har en sådan
person allerede tabt kampen, ved at give efter for deres
følelsesmæssige impulser. Ved at gøre dette, har
de indsnævret kløften mellem deres civiliserede natur og
dyret i dem.
At undgå at slås, hvor der ingen invasion er mod os,
vores ejendom eller venner, ville være et fremskridt for den
civiliserede verden. Rent faktisk ville det være en Sejr.
Et ansvar, der påligger de, der underviser i kampkunst, er at
lære eleven, hvordan man træffe sine egne beslutninger i
spidssituationer. Hvis man f.eks. sparker én, der truer med en
kniv, i skridtet i selvforsvar, ville være en klog beslutning.
Hvis man ikke gjorde det, ville det være en dum beslutning.
På den anden side, hvis man sparker en i skridtet, fordi han
truer med, at ville slå, ville ikke være særlig
smart. I de fleste tilfælde vil loven ikke anse verbale trusler
for værende nær så truende som fysiske.
Når man begynder at træne kampkunst, kommer man virkelig
til at kende sig selv og sine begrænsning og styrke. Vi finder
ud af, hvad der gør os gal, hvad der skræmmer os og hvad
der ikke gør. Vi lærere at hæve vores niveau,
så det er mindst sandsynligt, at vi føler, vi bliver
udfordret. Vi lærere også, hvornår det er i orden
at forsvarer os selv og hvornår det ikke er.
Når man mestre kampkunst medfører det en positiv
ændring i éns natur. Hvis man er meget aggresiv,
når man starter, vil den hårde træning hjælpe
én med at slappe af. Hvis man på ingen måde er
aggresiv, medfører kravet til sagkyndig hjælp og
træningen i at bruge psykisk energi (Qi), et dramatisk skift
fra en fornemmelse af frygtsomhed til en forståelse for
éns ansvar.
Når man har lært alle de komplicerede
selvforsvarsteknikker, vil man yderst sjældent blive
indvolveret i et slagsmål. Én der er optrænet i
kampkunst, har lært de mange måder, hvorpå man kan
skade kroppen. Én sådan person lærere alt om
smerte, da de selv har følt den gennem deres træning.
Tålmodighed og tolerance går hånd i hånd,
når man lære kampkunst og med tiden, vil én
sådan kampkunstudøver gøre alt for at undgå
at komme op og slås.
Personer der gang på gang lader sig overtale til at slås
for deres egen vindings skyld, lærere sjældent af deres
fejltagelser. Personer, der træner kampkunst, ved
udemærket godt straffen for brug af unødvendig brug af vold.
I kampkunst lærere vi at tabe med ære og værdighed.
Vi lærere at være ligesom den berømte Zen -og
Sværdmester - Takuan. Han påstod man skulle være
klar til at dø uden på noget tidspunkt at tænke
på døden. Man skal være som den skrøbelige
kirsbærblomst, som daler stille og roligt mod jorden i solopgangen.
Dette er ægte frigørelse. Dette er, hvad der er i
kampkunstkredse er kendt som - aiki.
|
Tilbage til indhold
Hvis -
Hvis du kan stå fast, mens alle omkring
dig skælver, og deres
skælven lægges dig til last.
Hvis du kan tro på dig selv, når der tales ondt om dig,
Og ikke harmes, når der om dig sås tvivl.
Hvis du kan vente og ikke glemme ventetiden,
Og når der lyves om dig, selv da skyer du løgnens Væsen.
Hvis du hades, vil du ikke hade,
Og alligevel vil du ikke virke for bly eller vis.
Hvis du kan tænke - og ikke blive slave
af tanken.
Drømme, men ikke leve i drømmens Verden.
Hvis du kan møde Sejr og Nederlag med samme åbne Sind.
Tåle at høre den sandhed, du gav udtryk for,
Blive misbrugt af en kujon.
Hvis du kan se dit livsværk smuldre - og bøje dig ned
For at bygge det op på ny, med slidte redskaber.
Hvis du kan satse alt du ejer, og satse det
hele på ét spil.
Tabe - og starte forfra igen, og aldrig tale om det du tabte.
Hvis du kan få din krop til - at slappe af - og lystre dit
mindste vink;
Og blive ved, når der kun er et tilbage
Din vilje, der siger: "Hold Ud !"
Hvis du kan vinde Folkets gunst og alligevel tvivle,
Og færdes blandt Konger og dog stå Folket nær.
Hvis ven så lidt som fjende kan skade dig.
Hvis du dømmer hvert menneske efter - deres værd.
Hvis du kan fylde timens tres minutter,
Så hvert eneste sekund bliver udnyttet;
Da er Jorden din, med alt hvad den indeholder,
Og - mer' end det - du er en mand, min Ven !
Rudyard Kipling
|
Tilbage til indhold |