Tai Chi Nytonline © 2001

 

Fra Redaktionen!

Det vittige hjørne

Tai Chi Chuans dødlige og vildledende hænder

Introduktion til Dim-mak

De forskellige Chin Na

Kunsten at tabe

Hvis -

Tilbage til Tai Chi Nyt online

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trane

Nr. 35 August 2003

Fra Redaktionen!

Det gennemgående tema i dette nummer af Tai Chi Nyt Online er Tai Chi Dim-Mak eller Chin Na og hvorfor så det. Fordi jeg tit støder på folk, der spørger, om der bruges Dim-Mak i Tai Chi.
Jeg har haft meget vilde diskutioner med andre Tai Chi udøvere om dette emne. Jeg har altid haft den opfattelse, at der er noget, der hedder Tai Chi Dim-Mak.
I min baggrund fra Karate og Kungfu, var der ingen tvivl om det fandtes og det var først da jeg til et kursus med Mester Kai Ying Tung, fik det bekræftet fra en Tai Chi mesters mund og sidenhen af andre kinesiske mestre og lærere og ikke af nogen "fanatiske" elever.
Siden har jeg læst det flere steder, faktisk har det på det seneste været et meget omdiskuteret emne.
Jeg håber, disse artikler, hvis ikke andet, vil bringe lys omkring et emne, som ellers er meget tys, tys!

Et andet emne som ikke mange ønsker at snakke om, er at tabe. En meget klog mand har engang sagt: "Hvis man aldrig har lært at tabe, kan man aldrig lære at vinde".
Eller som Cheng Man-ching har sagt i en Tai Chi klassiker "Invester i tab!"
Man lære ikke noget, hvis man aldrig har tabt. Faktisk vil en, der har tabt før lettere kunne komme over et nederlag end én, der aldrig har tabt, for han ville aldrig vide, hvad han skulle. Derfor har jeg valgt at afslutte dette nummer med et digt kendt af mange, ikke kun i kampkunstkredse - HVIS af Rudyard Kipling.

 Tilbage til indhold

Det vittige hjørne.

Det var lille Jens, der stod og så på sin far, der lavede nogle mærkelige langsomme bevægelser.
"Hvad laver du far?", spurgte Jens.
"Tai Chi", svarede faren.
"Hvorfor det?" Spurgte Jens.
"Fordi det giver indre ro", svarede faren.
Jens tænkte sig lidt om og kløede sig i nakken og så spørgende på sin far, hvorefter han spurgte:
"Har du da spist gule ærter, far?" 


Har du nogle vittigheder om Tai Chi, så send dem til taichinyt@get2net.dk og del dem med alle os andre.

 Tilbage til indhold

Tai Chi Chuans dødlige og vildledende hænder

Af Mester Erle Montaigue
Oversat af Knud Erik Andersen

Erle Montaigue

Inderst inde tror jeg, vi alle leder efter en kampstil, der vil give os magiske superkræfter og som vil gøre os uovervindelige. Især inden for de indre stilarter, gør folk meget for at gøre det meget mystisk og magisk. Vi har alle mere eller mindre overnaturlige kræfter.
F.eks. i Tai Chi ligesom i så mange andre stilarter, er der personer, der får stukket spyd ind i halsen og de påstår det er indre energi eller Qi, der beskytter dem. Et trick, jeg viser folk for at vise, hvem som helst kan gøre det, det er kun et spørgsmål om fysisk.
Der er personer, der påstår de slukker flammen på et starinlys med deres Qi. Et trick.
Eller andre, som manipulere deres elevers lemmer med en enkelt håndbevægelse, her er ordet "elev" ment som et ledende ord. På samme måde har vi episoder, hvor elever bliver kaster flere meter gennem luften ved en let berøring. Der er andre igen, der kaster elever til jorden uden at røre dem, igen et trick.
Men Tai Chi behøver ikke disse latterlige eksempler for at gøre det magisk. Det er af natur magisk, i dets natur ligger brugbarheden af det i "Real Fight", det er måske den kampstil, der har de mest dræbende hænder. I Tai Chi betyder enhver bevægelse, uanset hvor ubetydelig den måtte virke, noget. Et lille vrik i håndleddet, eller en fingers lille bevægelse, alle er de dødlige dim-mak angreb. Angreb, som er blevet dokumenteret og bevist af den vestlige videnskab, så det er ikke en eller anden hokuspokus påstand.

Begyndelsen

Chang San-feng var en akupunktør, som også havde en forkærlighed for kinesisk kampkunst. Han var meget kyndig i Shaolin Chuan, men han ønskede at finde den mest effektive måde, hvorved man kunne beskytte sig selv. Da han var akupunktør, vidste han at visse punkter på kroppen, hvis man stak en nål eller, hvis der blev trykkede lidt hårdt på det, ville det udfra et helsemæssigt synspunkt have en bestemt virkning. Gennem mange forsøg sammen med to andre lærte de gennem forsøg og fejltagelser, hvilke af disse punkter, der havde den bedste virkning og hvilke, der var de mest dræbende. Han fandt også ud af, hvilke punkter, der rent faktisk virkede sammen med andre, så de tilsammen fik en drabelig virkning og hvilken kombination af punkterne, der havde den bedste virkning. Han fandt ud af fra, hvilken vinkel man skulle angribe, enten med Qi strømmen, mod det, vride det eller angribe direkte på punktet.
Da Chang San-feng var færdig med sit arbejde ca. 10 år senere, vidste han, han havde skabt det farligste af alle kampsystemer og blev bange for, hvis der skulle være nogen, der så ham træne, skulle lære det og bruge det mod ham. Han måtte derfor finde en måde, hvorpå han kunne undervise det til sin familie og elever og på samme tid skjule bevægelsernes betydning for dem, der måtte ønske at skade ham. Derfor skjulte han bevægelserne i nogle langsomme og til tider eksplosive (fa-jing) bevægelser. Dette kaldte han "Afslappet boksning" eller Hao Chuan. Denne stil blev så senere givet videre fra generation til generation, hvor det kun var de specielt udvalgte, der kom til at lære den oprindelige mening med bevægelserne. Navnet blev senere ændret til Tai Chi Chuan eller Det Ultimative Boksesytem, for det var, hvad det var.
Idag har vi så denne langsomme form eller kata, en som ikke mange kender den rigtige baggrund for. Mange holder stadig fast i, at hver enkel bevægelse har en grundlæggende anvendelse, man overser den egentlige mening - at ramme bestemte punkter på kroppen. Der er personer, der fastholder, at push hands er det vanskeligste i Tai Chi Chuan og hvis man kan "rive nogen op med rødderne" (uprooting), så er man istand til at forsvarer sig selv.
Og hvad så, hvis vi kan "rive" en modstander op med rødderne! Vil han så ikke bare komme tilbage med en kniv eller en pistol? Oprindeligt var push hands ment som et middel, hvormed man kunne træne balance og timing, ikke som selvforsvar eller til konkurrenceøjemed.
Der er push hands og så er der avanceret push hands. Det er her vi lære at bruge dim-mak og bruge dem på tæt hold, dette er det sande formål med push hands, ikke for at skubbe, men for at angribe.
Det er her vi lære de forskellige dødlige angrebspunkter, hvordan man skal bruge dem på meget tæt afstand. Vi lære fa-jing, hvordan man bruger Qi og hvordan man kan slå nogen omkuld på kort afstand. Vi lære, hvordan vi "ryster" kroppen for at frembringe denne eksplosive energi for derefter at fører den videre ud mod et af de hundrevis af punkter på kroppen, for enten at dræne personen for energi, give overflod af energi eller for at angribe en nerve og lamme en person derved.

Teknikker

Almindelige teknikker? Ikke dem, vi alle kender til. Ikke dem vi får vist, når vi spørger, hvordan Tai Chi Chuan bruges som selvforsvar. Men mere hvordan Tai Chi Chuan betragter selvforsvar og kamp. Denne enestående måde at kæmpe på er så enkel og så let at bruge, at folk for det mester spørger: "Hvorfor har vi ikke fået vist dette noget før, det er så enkelt?"
Der er en god grund til de gamle mesters tilbageholdenhed, for dengang blev man nød til at bruge sit kampsystem som et integreret selvforsvarssystem og de der ikke havde et sådant system gik for det meste til grunde.
Idag er det ulovligt at dræbe folk selv ikke skade dem, derfor blev disse dødlige teknikker en raritet og noget interesant at lære.
Min lærer - Chang Yiu-chun (1899-1986) var elev af den gamle Yang Stil - Yang Shao-hou linien - før det blev ændret af Yang Cheng-fu til den mere blide udgave, vi kender i dag. Jeg spurgte engang Chang, mens jeg var i færd med at lære Tai Chi dim-mak, hvad med skarpe våben og forsvar mod sådanne. Han lo og sagde: "Du vil gerne vide noget om kamp med knive, spørg de gamle kinesiske kampudøvere. I gamle dage var det en nødvendighed at kunne forsvarer sig mod et sådan våben, da de var det mest almindelige. Så blev skydevåbnet opfundet og så forsvandt meningen med det på en eller anden måde.
Nu kommer disse teknikker tilbage, fordi kriminelle igen bruger sådanne våben, da skydevåben åbentbart er mere ulovlige end knive, disse kampsystemer blev skabt til at forsvarer sig mod sådanne skarpe våben".
Chang bar altid rundt på en kniv og han kunne på få sekunder trække den og rette et angreb mod et punkt på kroppen. Dette er ægte Tai Chi, et totalt integreret kampsystem.

Sværd

Den sværdform som Chang underviste, var meget anderledes, end andre jeg har set. Før jeg mødte Chang, var jeg overhovedet ikke interesseret i sværd.
Chang sagde at "sværd eller kniv fingrene", som vi ser folk bruger i dag, når de træner, blev kun brugt så eleverne ikke huggede deres fingre af. Når man var blevet god nok til formen uden våben, så blev våbnet skjult i den anden hånd og kom kun frem på det rigtige tidspunkt, for at slå til.
Chang underviste i bestemte fingerfærdigheder, fordi ellers kunne man meget nemt komme til at skærer sig under træningen.
Jeg underviser folk i de avancerede teknikker lige fra begyndelsen. Det er min faste overbevisning, når nogen forstår det, så er de klar til at lære det. De, der ikke er klar til at lære det, vil ikke være til fare for nogen. Jeg bliver tit spurgt, om det er rigtigt af mig at undervise folk i disse farlige teknikker. Jeg plejer at svare, hvis der er en eller anden sindsyg person, der vil slå andre ihjel, så findes der meget nemmere måder at gøre det på, end at komme til mig og lære Tai Chi dim-mak. Det er meget lettere at få fat i et skydevåben, end de dræbende teknikker fra Tai Chi. Og så er der den anden side af medaljen, en god grund til at lære Tai Chi dim-mak, den helbredende del.
På dette punkt er Tai Chi meget paradoksal. På den ene side lære man at dræbe med en enkelt finger. På den anden side kan man bruge denne kundskab til at helbrede folk for mange sygdomme, ved at bruge det samme punkt.
F.eks. hvis man angriber et punkt lige over øjenbrynene kaldet "galdeblære 14" med et opadgående slag, vil det forårsage en tilstrømning af Qi til hovedet, som vil få hovedet til at "eksplodere". Hvis dette skulle ske, vil man også vide at modpunktet for dette slag, er "galdeblære 21" i et nedadgående slag væk fra skulderne.
"Galdeblære 14" har den samme virkning som et kraftigt hedeslag, så på denne måde ved jeg også, hvordan jeg kan hjælpe i tilfælde af et hedeslag.
Tai Chi er et meget indviklet kampsystem, men når først man har lært alle de fysiske bevægelser, bliver det meget nemmere at træne selv på et højt niveau. Når jeg siger "Alle bevægelserne", mener jeg ikke, man har lært en form og noget push hands og så skulle det være det.
Der er personer, der udgiver videofilm med deres Tai Chi efter kun at havde trænet et par år. Andre igen begynder at undervise efter nogle få år. Det tager ca. et halvt år at lære den grundlæggende form i Tai Chi og mange tror, når de har lært den, så kan de bare det hele.
Tror man dette, kan man godt tro om igen. Dette er kun den første dør. For det første er der fem niveauer, hvorfra man skal lære sin form og først efter man har lært disse, vil man være klar til at undervise i den grundlæggende form.

Dræbende hænder

Tai Chi er dim-mak og, hvis man undlader at undervise i det, er at håne denne fantastiske kampstil. Jeg blev engang spurgt om man kunne bruge Tai Chi i kamp. Jeg svarede, det troede, jeg ikke og det mener jeg stadig, udfra den betragtning, at det de fleste underviser i dag, blot er et billigt påskud for en kampstil. Mange underviser på dette niveau, derfor er Tai Chi i dag ikke et godt selvforsvarssystem. Hvordan kan nogen undervise i et kampsystem, uden at vide, hvordan de skal forsvare sig selv?
Tai Chi dim-mak virker på to niveauer. Først har vi niveauet, som kan sammenlignes med en, der har det grundlæggende kendskab til akupunktur, hvilket vil sige én, der kan sætte en nål og gå sin vej, for at komme tilbage et par minutter efter for at fjerne nålen.
Så har vi niveauet, hvor det er én, der har et stort kendskab til akupunktur, som kan bruge nålene som et redskab for deres egen energi.
Det er det samme med lærere, der underviser Tai Chi som selvforsvar. Helt grundlæggende har vi en, der har lært nogle få dim-mak punkter. Så har vi dem på et højt niveau, som kan sende deres energi ud i disse punkter ved at bruge nogle enkle kropsbevægelser som "dim-mak rystelser". Som I sikkert har lagt mærke til, har jeg slet ikke nævnt det niveau, hvor man bruger teknikkerne fra Tai Chi. Dette ville være katastrofalt og dette er det mest simpel af alle niveauer. De fleste når ikke længere med Tai Chi. I det øjeblik man tager "teknikkerne" og forventer de skal kunne hjælpe én i alle situationer, så har man tabt på forhånd. Hvis man ikke har "instillingen" til kamp, så vil man aldrig være i stand til at nå det højeste niveau i Tai Chi.
De teknikker vi benytter os af på dette niveau, er de der ligger på rygradden eller i underbevidstheden, teknikker vi bruger uden egentlig at tænke over det. F.eks. hvis vi nu tage den første bevægelse i Yang Stilens Tai Chi, hvor vi løfter og sænker armene. Denne bevægelse er en meget farlig bevægelse, men kun hvis man har kendskab til Tai Chi på det højeste niveau. Hvis man blot løfter og sænker armene, er det absolut ikke på det højeste niveau.
Tai Chi Klassikerne fortæller os, der skal være sammenhæng mellem bevægelserne, at hele kroppen skal være som en helhed, at der hele tiden skal være Yin og Yang i hele kroppen. På det højeste niveau skal vi overholde disse principper.
Når armene bevæger sig opad, skal der være et lille vægtskifte frem på den foreste fod. Hvis der skal være Yin og Yang i alle bevægelserne, skal der være en lille drejning i taljen. Først til højre samtidigt med armene løftes, derefter til venstre samtidigt med armene sænkes, nu har vi en slags cirkel med et vægtskifte. Men det er ikke nok, der skal være Yin og Yang i hele kroppen.
Håndfladerne må ikke være Yin og Yang tilsammen, men skal følge hinanden. Nu kan vi begynde at snakke om den farlige teknik, der udspringer for denne bevægelse.
I samme øjeblik modstanderen angriber med et fremadrettet slag, flytter jeg vægten for at undvige, samtidigt med min venstre finger angriber et punkt kaldet "blodkar 26" lige under næsen.
Dette er det grundlæggende i Tai Chi som kamp, undvig et angreb, samtidigt med man laver et modangreb i en og samme bevægelse.
Hvis det nu skulle ske, at modstanderen undgik vores forsvar og angreb igen med sin venstre hånd, ville højre håndflade føres opad og angribe indersiden af hans underarm på et punkt kaldet "Neigwan". Det bliver man meget syg af.
Nu føres vægten tilbage på min venstre fod, samtidigt med min venstre håndflade smælder nedad mod et punkt kaldet "Maven 15", hvilket kan, hvis det benyttes rigitigt, stoppe hjertet.
Nu da venstre håndflade har udført sit arbejde, smælder højre håndflade ned mod et punkt kaldet "Maven 16", hvilket også kan standse hjertet.
Udfra den ovennævnte beskrivelse kan det ses, at selv en simpel bevægelse som "Begyndelse", kan benyttes på en meget voldsom måde. På samme måde er det med den næste bevægelse, som virker meget uskyldig - "Stryg påfuglens hale", som er endnu mere voldsom.
De fleste vil bare stå og lade armene først bevæge sig til højre for derefter at bevæge sig til højre, uden nogen bevægelse i kroppen. Dette er igen mod principperne i Tai Chi Klassikerne. Der skal være et vægtskifte, først til højre sidenhen til venstre med et svip i hoften.
Her har vi den første "Rystende dim-mak". Det er helt umuligt at vise denne bevægelse ved hjælp af et foto, men grundlæggende vil det sige, at hele kroppen "ryster" fa-jing af sig. Dette er den eneste måde, hvorpå Tai Chi udøvere kan opnå stor styrke på kort afstand, hele kroppen bruges til at sende energien afsted med stor kraft og fart.
Vores modstander angriber f.eks. med en lige venstre. Kroppen ryster samtidigt med venstre håndflade blokkere og angriber hans venstre underarm, hvilket forstyrre modstanderens egen energistrøm i kroppen, som forårsager at det næste angreb er dræbende. En brøkdel af et sekund efter, angriber fingrene på højre hånd et dræbende punkt kaldet "Galdeblæren 1" lige i øjenkrogen.
Fingrene skal angribe bagfra og fremefter for at det skal få den største effekt.

De 12 dødlige håndflader

Her har vi nok de mest dræbende håndflade teknikker, da de hver især angriber dræbende punkter, det forudsætter man kan røre modstanderen og derefter hænge ved og blive ved med det, til det hele var overstået.
I gamle dage, fik de avancerede elever en håndflade om året, som skulle trænes et helt år, hvilket vil sige det tog 12 år at lære hele systemet.
Nr. 1 Her skal vi lære et fiks lille slag, som kun - så vidt jeg ved - findes i Tai Chi. Når vi skal øve os i dette slag, skal vi bruge nogle hårde boksehandsker. Man fører sin højre håndflade i en flydende bevægelse forbi handskerne, drejer hoften til venstre, hvilket får håndfladen mod venstre. Nu skal man ryste hoften, hvilket resulterer i, at højre håndflade fremkommer med stor fart og styrke, og får kontakt mod angrebspunktet med de sidste tre knoer.
Nu til det næste slag, som er iboende i Tai Chi og som blev brugt af Bruce Lee med stor succes.
Her har vi en afslappet håndflade og den knyttes først ved kontakt. Igen ryster vi i hoften, mod den knyttede hånd tæt på boksehandsken. Håndfladen skal snappe lige over ned over håndryggen, så når den rammer drejes den knyttede hånd, og rammer med de sidste tre knoer. Det burde ikke være et skub, snarere skal det lyde som når en tennisbold rammer en mur.
For at få styr på denne første teknik. Skal man først kombinere det andet slag med det første mod to boksehandsker. Først slår man mod den ene handske, som holdes i din træningspartners højre hånd, med opadrettede knyttede hånd, for derefter at springe tilbage til den venstre handske med det første slag. Dette burde ske i løbet af et brøkdel af et sekund, da vi benytter os af tilbageslaget fra det første slag til at lave det andet slag, for derefter at bruge tilbageslaget fra det andet slag til at lave det tredie osv.
Når man træner med en partner, skal partneren lave en lige venstre. Man skulle kunne se på partners krop, hvornår slaget kommer. Det kan ikke betale sig at blokere dette angreb, men man skulle snarere undvige det, samtidigt med man slår mod et punkt på kæben kaldet "Tanke punktet". Det gør ikke noget, hvis dette slag ikke rammer, da det kun ville få hans kind til at flytte sig. Lige efter dette slag, skal den samme knyttede hånd trækkes tilbage og falde tilbage på hans nakke på et punkt kaldet "Maven 9", dette er et klassisk knock-out punkt og er meget farligt.
Det sidste angreb udføres med højre håndflade. Ved at benytte sig af tilbageslaget fra det foregående angreb, angriber højre håndflade nu et punkt kaldet "Tyndtarmen" og bruger kåndkanten samtidigt med man træder frem med højre fod.
Denne serie er en af de mest kræftbeparende bevægelser, da man kun har lavet en "S" bevægelse med højre håndflade. Man træner selvfølgelig dette til begge sider.
De 11 andre teknikker bliver mere og mere dræbende og mere og mere komplicerede.
Ligesom de ældgamle kampsystemer, er Tai Chi også en af de bedste, men kun når man ser på det fra det højeste niveau, hvilket er Tai Chi dim-mak.

Erle Montaigue har trænet Tai Chi Chuan siden 1968. Af lærere han har trænet hos kan nævnes: Mester Wong Eog (1968), Mester Chu King Hung (1973), Mester Chang Yiu-Chun den ene af Yang Shou-hous to elever. Erle Mester Chus første elev i London i 1973. Chu var en af Yang Sau-chungs (1909-1985) tre elever. Yang Sau-chung var Yang Cheng-fus ældste søn. Erle blev formelt introduceret for Yang Sau-chung i 1981, da han besøgte ham i hans hjem i Hong Kong.

I 1985 blev Erle og otte af hans elever, som de første fra Vesten, bedt om at deltage i The all China National Wushu Tournament i Yinchuan, Kina. Der blev Erle afprøvet af fire af Verdens bedste kinesiske mestre og fik tildelt titlen "Mester", som den eneste fra Vesten.
Lige nu anser Erle Chang Yiu-chun for værende hans førende lærer, det var fra ham han lærte den gamle Yang Stil og dim-mak. Erles bøger, videoer og artikler har været med til at ændre måden, hvorpå folk ser på indre kampsystemer. Hans videoer ses overalt i Verden og hans bøger sælges i Kina.
Han er formand for utallige foreninger og organisationer, samt redaktør af bladet "Combat and Healing Magazine".

I maj 1995 blev Erle den første fra Vesten, som rejste til Kina for at få undervisning af den originelle Wudang Shan gruppe, nemlig af Liang Shiah-kan, vogteren af den oprindelige Dim-Mak Qis Nedbrydende Forme.

Denne artikel er oversat med tilladelse af Erle Montaigue og er taget fra hans hjemmeside Tai Chi World : Erle Montaigue.

 Tilbage til indhold

Introduktion til Dim-mak

Af Rick Moneymaker
Oversat af Knud Erik Andersen

Almindelige regler, når man træner Dim-mak.

[ Man skal kun træne under kyndig ledelse fra en kvalificeret lærer.
[ Man skal have respekt for sin træningspartner og udvise stor forsigtighed og selvbeherskelse.
[ Begræns træningen til at varer 15 minutter, for ikke at overanstrenge punkterne.

I denne intoduktion vil vi kort beskrive teorierne om at angribe trykpunkter, give en overordnet beskrivelse af meridianlinierne, samtidigt med at beskrive det tilhørende organ, dets Yin og Yang klassifikation og det element det tilhører.

Trykpunkterne befinder sig hovedsageligt på en meridian, der knytter sig til et bestemt organ.
Hvis man berører disse punkter, vil der fremkomme forskellige reaktioner på det tilhørende organ. For at kunne finde et trykpunkt, kræver det kendskab til meridianerne, elementerne og Yin og Yang klassifikationen.

Når man først har lært, hvor meridianerne er, skal man lære teorierne i, hvordan man angriber trykpunkterne. For at kunne dette, kræver det man ved, hvor punkterne er, meridianerne, elementerne og klassifikationen.

Hvordan man angriber en meridian

At angribe punkter langs den samme meridian, er den grundlæggende måde, hvorpå man bruger trykpunkter. 
Den overordnede måde for dette, er at begynde med punkterne på armen eller benet, for at fortsætte med at angribe punkter langs den samme meridian, for til slut at ende på kroppen eller hovedet (normalt det første eller sidste punkt på en meridian).

Overordnet har angreb på trykpunkter disse virkninger:

  • Ved at trykke på et punkt, forårsager det smerte på eller i nærheden af det pågældende punkt.

  • Ved at trykke på to punkter på samme tid, forårsager smerte mellem de to punkter, normalt midt imellem.
  • Ved at trykke på tre punkter på samme tid, vil forårsage tab af bevidstheden.
  • Ved at trykke på fire punkter på samme tid, vil forårsage bevidstløshed og forstyrrelse af organet som meridianen tilhører.
  • Ved at trykke på fem punkter på samme tid, vil medføre døden.

Hvordan man angriber Yin og Yang

Alle meridianer er enten Yin eller Yang. Det grundlæggende i dette er retningen, hvori Qi flyder i døgnrytmen. I Yin organer (negativ) flyder Qi'en opad eller fra tæerne til hovedet. I Yang organerne (positiv) flyder Qi'en nedad eller fra hovedet til tæerne.

Andre måder at klassificere Yin og Yang på er:

  • Foran kroppen er Yin, ryggen Yang.

  • Venstre er Yin, højre Yang.
  • Oppe er Yin, nede er Yang.

For at drage fordel af denne metode, skal man bruge en teknik, der krydser kroppen og forstyrrer balancen mellem Yin og Yang. 

Ødelæggelsens cyklus

Ødelæggelsens cyklus er resultatet af de ældgamle akupunktøreres skabningens cyklus. Ligesom akupunktørerne brugte trykpunkterne til at helbrede, blev det modsatte brugt til at dræbe.

Hver af de 12 meridianer - undtaget den styrende og ledende meridian - har elementer, der stemmer overens med hinanden. Disse elementer er grundlæggende for cyklussen.

Skabningens cyklus er: Ild " Jord " Metal " Vand " Træ " Ild osv. Fremgangsmåden som akupunktørerne benyttede sig af var Ild giver efter for Jord, Jord giver efter for Metal, Metal giver efter for Vand, Vand giver efter for Træ og Træ giver efter for Ild.

Ødelæggelsens cyklus er:  Ild " Metal " Træ " Jord " Vand " Ild osv. Fremgangsmåden for dette er, at Ild ødelægger Metal, Metal ødelægger Træ, Træ ødelægger Jord, Jord ødelægger Vand og Vand ødelægger Ild.

Hvis man angreb et Ildpunkt, efterfulgt af et Metalpunkt, efterfulgt af et Træpunkt, ville det forårsage tab af bevidstheden.

Døgnrytmen

Qi'en cirkulere gennem kroppen i løbet af en periode på 24-timer - kaldet en døgnrytme. Qi'en flyder fra et Yin organ til et andet Yin organ, derefter ind i et Yang organ derefter ind i et andet Yang organ, derefter ind i et Yin organ osv. osv. Hvis man har kendskab til døgnrytmen, er det muligt at forstyrre en modstanders Qi balance.

Døgnrytmen er som følger: Lever " Lunger " Tyktarmen " Maven " Milten " Hjertet " Tyndtarmen " Blæren " Nyrerne " Hjertesækken " Tredobbelt Varmer " Gladeblæren" Lever osv.

Blæren

Har sit udgangspunkt på indersiden af øjenkrogen, fortsætter op over hovedet til toppen af hovedet, hvor den deles i to paralelle linier, som løber ned langs rygraden. Begge linier løber ned over ryggen og krydses ved haserne, de flyder sammen til en linie bag knæet og meriidianen slutter ved lilletåen.

Det er klassificeret som Yang og er forbundet med elementet Vand.

Blæren

Den Styrende

Har sit udgangspunkt i skridtet og fortsætter op langs midten af kroppen og slutter lige under underlæben.

Det er klassificeret som Yin og er ikke forbundet med noget element. 

Den Styrende

Galdeblæren

Har sit udgangspunkt lige udenfor øjenkrogen og fortsætter ind mod øret, ned og rundt om øret, tilbage til panden over øjenbrynene, tilbage ned langs hovedet, nakken og skulderen for derefter at zig-zagge ned langs siden af kroppen, ned til siden af benet for at slutte på spidsen af fjerde tå.

Det er klassificeret som Yang og er forbundet med elementet Træ.

Gladeblæren

Den Ledende

Har sit udspring ved spidsen af halebenet og fortsætter op langs rygraden over midten af hovedet og slutter i midten af den øverste læbe.

Det er klassificeret som Yang og er ikke  forbundet med noget element.

Det Ledende

Hjertet

Har sit udspring fra armehulen og fortsætter ned langs indersiden af armen og underarmen, for at slutte ved spidsen af lillefingeren.

Det er klassificeret som Yin og er forbundet med elementet Ild.

Hjertet

Nyrerne

Har sit udspring midt i fodsålen og fortsætter op langs indersiden af foden til anklen, hvor den zig-zagger op og ned og fortsætter op til indersiden af benet, forbi området omkring skridtet op til maven langs midten for at slutte ved kravebenet.

Det er klassificeret som Yin og er forbundet med elementet Vand.

Nyrerne

Tyktarmen

Har sit udgangspunkt på spidsen af pegefingeren og fortsætter langs radialsiden af pegefingeren, tværs over underarmen op til ydersiden af armen rundt om skulderen op til nakken for at slutte lige under modsatte side af næsen.

Det er klassificeret som Yang og er forbundet med elementet Metal.

Tyktarmen

Leveren

Har sit udspring på toppen af storetåen, fortsætter op langs indersiden af benet, lige over taljen løber det udad mod siden for at vende tilbage indad for at slutte ved kanten af ribbenet.

Det er klassificeret som Yin og er forbundet med elementet Træ.

Leveren

Lungen

Har sit udspring ved den øverste del af brystet nær ved skuldermusklen og fortsætter op langs kravebenet, ned langs skulderen, biceps og underarmen for at slutte ved spidsen af tommeltotten.

Det er klassificeret som Yin og er forbundet med elementet Metal.

Lungerne

Hjertesækken

Har sit udspring i brystet lige ved siden af brystvorten, fortsætter opad over armhulen og ned langs midten af bicep og på indersiden af underarmen for at slutte på spidsen af langfingeren.

Det er klassificeret som Yin og er forbundet med elementet Ild.

Mavesækken

Tyndtarmen

Har sit udspring på spidsen af lillefingeren og fortsætter op langs bagsiden af armen til skulderen. Ved skulderen zig-zagger den op langs skulderen til nakken, hvor den fortsætter op tæt ved kindbenet og slutter foran midten af øret.

Det er klassificeret som Yang og forbundet med elementet Ild.

Tyndtarmen

Milten

Har sit udspring på spidsen af storetåen fortsætter op langs indersiden af benet for at vende tilbage i en 90º vinkel i området omkring skridtet. Fortsætter opad lige forbi de løse ribben, fortsætter langs en 45º vinkel til lige under brystmusklen, op indtil den er parallel med armhulen. Derefter tilbage nedad for at slutte langs siden af kroppen, ca. lige ved siden af bicep.

Det er klassificeret som Yin og er forbundet med elementet Jord.

Milten

Maven

Mave meridianen har to udspring. Et begynder nær issen, den anden lige under øjet. De to udspring forbindes ved kæben og fortsætter ned langs nakkemusklen. Fortsætter i en 90º vinkel lige over kravebenet. Fortsætter lige ned til brystet, fortsætter i en 45º vinkel til den øverste del af Solar Plexus, ned til området omkring skridtet. Fortsætter lige ned mod låret, vender tilbage midten af skindbenet for at slutte ved spidsen af den anden tå.

Det er klassificeret som Yang og er forbundet med elementet Jord.

Maven

Den Tredobbelte Varmer

Har sit udspring ved spidsen af ringfingeren og fortsætter op langs bagsiden af armen til skulderen op langs nakken, rundt om øret for at slutte ved tindingen.

Det er klassificeret som Yang og forbundet med elementet Ild.

Den Tredobbelte Varmer

 

Tilbage til indhold

De forskellige Chin Na

Af Dr. Yang Jwing-Ming
Oversat af Knud Erik Andersen

Her viser Dr. Yang Twing-Ming en hovedlås

Selv om Chin Na teknikkerne kan virke anderledes fra den ene Kungfu stil til den anden, forbliver principperne og teorierne de samme. Disse teorier og principper danner grundlaget for Chin Na teknikkerne. Hvis man holder fast i dette grundlag, vil éns Chin Na forbedres, hvis man ser bort fra dette grundlag, vil man ikke lave fremskridt.

I denne artikel vil jeg komme nærmere ind på disse generelle teorier og principper. Før vi snakker om hver enkelt Chin Na kategori, skal man forstå, der ikke findes én teknik, der virker i alle situationer. Hvordan du reagere, kommer an på hvordan modstanderen reagere, og da modstanderen helt sikkert ikke vil lade dig kontrollere ham, skal man være i stand til at tilpasse sine Chin Na efter situationen. Som alle andre kampteknikker, skal éns Chin Na svarer til og afpasse sig til situationen, så de bliver nød til at være anvendelige, hurtige og kraftfulde. Man skal også forstå, at Chin Na skal komme som en overraskelse for modstanderen. Hvis man vil anvende Chin Na, skal man tage fat om modstanderens krop, hvis modstanderen er klar over, hvad du har i sinde, bliver det meget vanskeligt at fuldføre din teknik. I en sådan situation er det meget nærliggende at benytte sig af et hult slag Chin Na i stedet for at bruge en holdeteknik.

Det er mange gange nemmere at slå sin modstander end at kontrollere ham. At bruge Chin Na til at styre en modstander med, er for at vise modstanderen, man ikke ønsker at skade ham, selv om man kunne. For at kunne bruge et holdegreb med succes, skal man for det meste lave et skinangreb, før man kan sætte sin kontrollerende teknik ind. Man kan f.eks. bruge et slag for at få modstanderen til at blokkere det og i det han gør dette, griber man hurtigt fat om hans arm og indsætter en Chin Na. Alternativt kunne man vælge først at sparke mod hans skinneben for at få hans opmærksomhed rettet mod benet, for hurtigt derefter at gribe fat i hans hånd.
Der er fem kategorier af Chin Na: 1. Fen Jinor Zhua Jin (adskillelse af musklen/senen eller at gribe fat i musklen/senen). 2. Cuo Gu (trække knoglerne ud af led). 3. Bi Qi (standse åndedrættet). 4. Dian Mai or Duan Mai (pressen på venen/arterien eller lukke for blodtilstrømning gennem venen/arterien). 5. Dian Mai eller Dian Xue (pressen på den primære Qi kanal eller presse mod armhulen eller andre hulrum på kroppen). Jeg vil nu komme nærmere ind på de tre første, da de to sidste kun gennemgåes på et avanceret niveau, da det kræver et godt kendskab til Qi cirkulationen, akupunktur og specielle øvelser.
Der er yderligere en ting, der bør nævnes, Chin Na gør ofte brug af flere af kategorierne på én gang. Det sker f.eks. at mange teknikker bruger teknikken, hvor man adskiller musklen/senen samtidigt med man trækker et lem af led.

1. Fen Jin eller Zhua Jin: På kinesisk betyder Fen at adskille,  Zhua betyder at holde og Jin betyder sene eller muskel. Fen Jin eller Zhua Jin Chin Na henviser til de teknikker, der flår modstanderens muskeler eller sener fra hinanden. Muskler indeholder mange nerver og Qi kanaler, så når man flår i en muskel eller sene, giver det ikke kun en ulidelig smerte, men man påvirker også direkte eller indirekte Qien og forstyrrer funktionen i organerne. Hvis smerten er kraftig nok, kan det forstyrre Qien og skade organerne meget alvorligt og ekstreme situationer være årsag til dødsfald. Det er derfor, når man har utrolige smerter, at hjernen giver besked om, man skal besvime. Når man er bevidstløs, vil Qi cirkulationen dale mærkbart, hvilket vil begrænse skaderne på organerne og måske redde éns liv. Fen Jin Chin Na benytter sig af to måder for at adskille musklerne/senerne. En måde er at vride modstanderens led for derefter at bøje det.
Når man vrider ledet, vrider man også musklen/senen. Hvis man bøjer ledet på samme tid, kan man flå senen fra knoglen. Den anden måde er at dele og flå musklen/senen fra hinanden uden at vride. Det mest almindelige sted at gøre dette er på fingerne. Zhua Jin (gribe fat i musklen/senen) afhænger af styrken i fingerne, der griber, presser og derefter trækker modstanderens store muskler eller sener. Dette forårsager smerter p.gr.a. forstrækning af musklerne og senerne. Musklernere/senerne i skulderne er de fortrukne mål. Zhua Jin Chin Na bruges hovedsageligt af Ørne Klo og Tiger Klo kungfu stilarterne. Selv om Zhua Jin normalt klassificeres som Fen Jin Chin Na, er der mange kinesiske kampkunstudøvere, som adskiller de to kategorier fra hinanden, fordi principperne, der bruges til at adskille musklerne/senerne er forskellige.

2. Cao Gu: Cao betyder forkert, uorden eller at placere noget forkert. Gu betyder knogle. Cao Gu er derfor en Chin Na teknik, som anbringer knoglerne i en forkert stilling. Disse teknikker bruges for det meste mod leddene. Hvis man undersøger opbygningen i et led, vil man kunne se, at leddene er forbundet til hinanden ved hjælp af ledbånd og at musklerne omkring og over leddene er forbundet til hinanden med sener. Når et led bøjes bagover eller vrides og bøjes i den forkerte retning, vil det forårsage utrolige smerter, ledbåndene kan blive flået af knoglen og knoglerne kan trækkes fra hinanden. Oprigtigt talt, så er det meget vanskeligt at bruge teknikkerne til at adskille musklen/senen og til at trække knoglerne fra hinanden hver for sig.  Når en bruges, gør man mere eller mindre samtidigt brug af den anden.

3. Bi Qi: Bi betyder at lukke, forsegle eller smække i på kinesisk. Qi (mere nøjagtig Kong Qi) betyder luft. Bi Qi er en teknik, der vanskeliggører det for modstanderen at trække vejret, for derved at få ham til at besvime. Der er tre forskellige kategorier af Bi Qi, hvor forskellen ligger i måden, hvorpå der lukkes. Den første er lukning af luftrøret. Man kan gribe fat i modstanderens hals med fingerne, eller tage halsgreb med armen for at forhindre ham i at trække vejret. Man kan også angribe med et slag med fingeren lige under adamsæblet, hvilket forårsager, at musklerne omkring luftrøret trækker sig sammen og lukker hermed luftrøret. Den anden, er angreb mod musklerne, der omkranser lungerne. Fordi ribbenene yder en god beskyttelse af lungerne, er det meget vanskeligt at angribe disse muskler direkte. Men nogle af musklerne strækker sig videre forbi ribbenene. Når man angriber disse, vil de trække sig sammen i smerte og presse sammen om lungerne, hvilket forhindre fri vejrtrækning. Der er to muskelgrupper i maven, der ofte bruges til dette. Til sidst er der den tredie, der stopper åndedrættet ved at angribe mod hulrum eller nerver med slag. Princippet i denne er stort set den samme, som når man angriber musklerne med et slag. Den eneste forskel er, at man her oftere angriber hulrum end muskelgrupper. Denne kategori er for det meste vanskeligere både, hvad angår teknik og princip. Men når det gøres rigtigt, er det mere effektivt end et slag mod musklerne. For at få lungerne til at trække sig sammen, skal man angribe bestemte akupunkturpunkter eller nerver, som har sit udspring fra området omkring lungerne lige under ribbenene. Hvis man angiber disse punkter korrekt og i den rigtige dybde, vil det påvirke musklerne omkring lungerne og få dem til at trække sig sammen. Man kan også slå mod nerverne. Dette gør, at der opstår smerter omkring ribbenene og giver musklerne omkring lungerne stød, der får lungerne til at trække sig sammen, hvilket stopper åndedrættet. 

4. Dian Mai eller Duan Mai: Dian Mai også kendt som Dim Mak, hvilket er det samme ord, blot udtalt med forskellige dialekter. Dian på kinesisk betyder at pege eller at presse med en finger. Mai betyder Qi kanal (Qi Mai) eller blodkar (Xue Mai). Derfor betyder Dian Mai, at angribe eller presse enten Qi kanalerne eller venerne/arterierne. Når det betyder at angribe eller presse på venerne/arterierne, kaldes det også for Duan Mai (at lukke venerne/arterierne). Duan betyder at bryde, lukke eller stoppe. Nogle gange kaldes det også for Tian Xue (Blodtryk), som når arterien i tindingen rammes og brister. Når Dian Mai betyder at angribe eller at presse mod hulrummene i Qi kanalerne, kaldes det også for Dian Xue (hulrumspres). Vi vil nøjes med at snakke om Duan Mai og gemme Dian Xue til senere. I princippet kan Duan Mai udføres enten ved at slå eller at presse. Hvis man bruger et slag, vil det få blodkarene til at briste og standser dermed blodcirkulationen, hvilket normalt forårsager dødsfald. Hvis man f.eks. rammer tindingen, vil musklerne i det område trække sig sammen og ødelægge arterien. En pressende Duan Mai kan også standse eller lukke for blodcirkulationen. Hvis man f.eks. presse mod arterien i halsen, vil blodcirkulationen til hovedet standses og derved vil mængden af ilt til hjernen begrænses. Dette vil forårsage bevidsløshed og måske endda død. Der er to vigtige blodkar, en på hver side af halsen, som hele tiden forsyner hjernen med ilt. Hvis en af dem eller begge bliver ramt eller presses, vil blodtilstrømningen til hjernen stoppes. Nogen gange forbliver musklerne på siden af halsen spændte. Hvis man ikke ved, hvordan man genopliver offeret, vil han dø af iltmangel. Derfor skal man passe meget på, når man bruger disse teknikker. Hvis man ikke ved, hvordan man genopliver en person, skal man lade være med at bruge disse teknikker.

5. Dian Mai eller Dian Xue: Er som nævnt den anden form for Dian Mai angreb eller pres mod hulrum på Qi kanalerne og kaldes også for Dian Xue (hulrumspres). Dian  betyder at presse med en finger og Xue henviser til akupunkturpunkterne. Menneskekroppen har over 800 Qi hulrum, for det meste placeret på linierne for de 8 blodkar og 12 kanaler. To af de otte blodkar  hedder "Det ledende" og "Det styrende" blodkar (Du Mai og Ren Mai). Qien i disse to blodkar cirkulerere i en 24 timers cyklus. De 12 andre Qi kanaler er beslægtet med de 12 organer. Strømmen af Qi i disse 12 kanaler, er også beslægtet med tidspunktet på dagen, hele tiden skiftende med to timers mellemrum fra den ene kanal til den næste. Desuden har disse 8 blodkar og 12 kanaler også en efter årstiden -og en årlig cyklus. Når Qi cirkulationen i disse blodkar og kanaler er stagnerende eller standset, vil personen blive syg eller dø. Akupunktur er en metode, hvorpå man retter Qi cirkulationen og helbreder sygdomme. Pres mod hulrum er en måde, hvorpå man forstyrre og påvirker en modstanders Qi cirkulation. Der er ca. 108 hulrum, der kan presses eller angribes med slag for at påvirke Qi strømmen. Blandt disse 108 hulrum, kan 36 medføre døden og de resterende 72 kan medføre følelsesløshed eller bevidstløshed. For at kunne udføre et effektivt angreb, skal man vide, hvornår de vigtige Qier strømmer (Zi Wi Lin Zhu) i lige den kanal, bruge den rigtige teknik og kende dybden på hulrummet. Dette er et meget indviklet emne og kan være meget farligt at lære, hvis man ikke lærere det under kyndig ledelse. I traditionel kinesisk kampkunst vil en mester ikke give denne viden videre, før han virkelig kan stole på sin elev. Men nogen teknikker kan læres uden, der sker skade. Disse hulrum vil ikke medføre død og de fleste bliver angrebet ved hjælp af en teknik kaldet Zhua Xue (grib fat i hulrummet).

Dr. Yang har beskæftiget sig med kinesisk kungfu siden 1961 og har mere end 30 års undervisningserfaring. Dr. Yang har udgivet mere end 25 bøger og 28 videobånd om Kampkunst og Qigong. For øjeblikket er han formand for Yang's Oriental Arts Association, Boston, MA., USA.

Denne artikel er taget og oversat med tilladelse fra bogen "Comprehensive Applications of Shaolin Chin Na" af Dr. Yang Jwing-Ming (YMAA) 1995. www.YMAA.com

Excerpted and translated with permission from the book "Comprehensive Applications of Shaolin Chin Na" by Dr. Yang, Jwing-Ming (YMAA) 1995. www.YMAA.com

Tilbage til indhold

Kunsten at tabe

Af Knud Erik Andersen

Den vigtigste lektion man som kampkunstudøver skal lære, er at kunne stå overfor et nederlag. Alle, der træner konkurrenceidræt ved, hvad det vil sige at vinde og tabe. Men i kampkunst vil det at tabe, betyde det samme som at miste sit liv, fordi kampkunst er skabt udfra de principper, at det benyttes som et værktøj, der gør det muligt at komme levende fra et overfald.

Karate

Når en Judoka (Judoudøver) holdes fast i et halsgreb og er ved at miste bevidstheden, er der ikke så meget andet  at gøre end at give op. Overgivelsen i denne situation, ville betyde, hvis det havde været for alvor, at han/hun højst sandsynligt ville komme til skade eller miste livet. Dette er en meget vigtig lektie. Det får os til at indse, selv om vi ikke altid kan vinde, så kan vi acceptere, at vi taber. I virkeligheden er det at tabe ikke nødvendigvis ensbetydende med, vi mister livet, selv om det for nogle kan være en meget slem oplevelse.
Personer, der ikke vil se i øjnene, at de kan tabe, har et stort problem. Angsten for at tabe gør dem nervøse overfor en mulig udfordring, selv hvis den ikke er til stede. De opdigter problemer for at fremprovokere en vind/tab situation og disse personer forventer altid at kunne løse disse problemer til deres egen fordel.
De fleste kvinder slås kun, når det er nødvendigt. De fleste mænd slås for at styrke deres ego, eller for at vise deres mandighed eller, hvis de føler de er blevet forudlempet. Det er sjældent mænd slås, fordi de er blevet overfaldet.
Mennesket er et mærkeligt dyr, måske nok fordi det kun er den ene halvdel, der er et dyr. Mens den anden halvdel er et intellektuelt menneske. Det er den menneskelige del, der giver problemer.
De fleste dyr vil forsvarere sig selv, hvis de bliver angrebet af et andet dyr fra dets egen art. Men det sker sjældent, med mindre det er p.gr.a. seksuel karakter eller p.gr.a. territoriale stridigheder. Hvis en ræv f.eks. kommer ind på en anden rævs revir, vil den blive jaget ud. Men hvis den anden ræv fortsætter sin fordrivelse udover sit revir, vil den flygtende ræv pludselig stoppe op og vende sig om og fremvise en aggressiv adfærd. Den anden ræv, der nu vil indse, der ikke længere er grund til at fortsætte forfølgelsen, vender om med det samme og løber tilbage til sit eget revir - med den anden ræv i hælene!
Når dyr generelt skændes, vil de gå omkring og blotte deres tænder, knurre og lave en masse larm for at visse den anden, hvem der er den stærkeste. Mænd viser den samme adfærd og normalt, så vil en konflikt ende her. Med mindre en af dem begår den dumhed at invitere den anden udenfor for at afgøre sagen der. Dette er ikke kun dumt, men det kan ende med at blive skæbnesvangert. Der er intet hensynsfuldt civiliseret menneske, der ville finde sig i en sådan udfordring ej heller ville et dyr.Slagsmål - Hvorfor?
En god grund for at slås kan være, hvis nogen vil gøre skade på éns person, venner eller ejendom. Der er aldrig en lovlig grund for at slås i egoismens navn. Når der er en, der slås af egoistiske grunde, vil han ikke kun adskille sig fra dyreriget, men så absolut også for menneskeheden. Lewis Thomas (en amerikansk forfatter) skrev: "Vi kalder os selv for mennesker, men vi har tendes til, af uforudsigelige årsager, at vende os mod hinanden, som tilhørte vi forskellige arter".
Er det ikke utroligt, at de millionvis af celler vores krop består af, viser på en fremragende måde, hvad det vil sige sig at være civiliseret, modsat mange mænd gør. Det menneskelige intellekt eksistere for at forbedre den civiliserede verden, men for at kunne leve i harmoni i denne kultur, bliver man nød til at kue og kontrollere vores basale behov. Vi ønsker ikke at følelser og begær optager vores tanker og kræver vores opmærksomhed, som vil få sindet til at være et brudstykke og ude af stand til at fungere optimalt.
Når vi mister kontrol over os selv, mister vi samtidigt muligheden for at have en god dømmekraft, vi giver efter for disse ønsker og følelser og reagere på en urationel måde. På denne måde mister vi temperamentet. Vi råber og skriger og diskutere. Vi slås.Shaolin mester - elev
Gennem træningen i kampkunst, lære eleven at overgivelse og nederlag er bedre end at få nogle uoverskuelige skader. Dette har en utrolig påvirkning på deres hverdag, for er livet ikke en konstant udfordring? Bliver vi ikke nød til hele tiden at træffe beslutninger, der kan betyde sejr eller nederlag? Hvordan vinder man f.eks. en diskution med en tykhudet chef, der ikke vil høre på éns synspunkter? Hvordan vinder vi en diskution med vrede kunder, som allerede har deres egen mening om, hvem der har ret? Sådanne tilfælde kan meget let være tusindvis i løbet af et år, men hvor mange af dem er værd at spilde tid på? Det er bedre, vi taber denne form for diskutioner. Det er bedre, vi forbliver rolige og uanfægtede.Tiger
Denne historie om Zen mesteren, der blev spurgt: "Hvad vil du gøre, hvis du stod ansigt til ansigt med en tiger?" er et godt eksempel på opretholdelsen af éns værdighed og rolige sind, når man står overfor den visse død. Zen mesteren svarede: "Det ville være, som om tigeren slet ikke var dér".
Et godt svar. Når vi ikke kan bekæmpe, den kraft, vi står overfor - eller løbe fra den. Værdighed vil sige, det der er overladt os; derfor overgiver vi os betingelsesløst med kun håbet tilbage - for hvem ved? Måske er tigeren slet ikke sulten.
Hvis den største af alle mestre i kampkunst blev omringet af 100 røvere bevæbnet med rifler og bajonetter, som forlangte han skulle overgive sig, hvad ville mesteren da gøre? Kæmpe og dø med æren i behold eller - ? Han ville gøre, som de bad ham om! Hellere være en levende kujon end en død helt! Reglerne, der bestemmer i sådanne situationer er universelle.
I menneskekroppen (faktisk i alle organismer) sker den biologiske proces af angreb, tilbagetog eller overgivelse sig dagligt gennem hele livet. Hvis kroppen angribes af en farlig bakterie, vil organismen gå til modangreb ved at udskille antistoffer for at gøre det af med dem. På den anden side, hvis ødelæggelsen af cancer har bredt sig så meget rundt i kroppen, at det ser ud til døden står for døren, vil kroppen til sidst give op med ære og stolthed for overmagten. Den Store Kamp slutter, da Døden til sidst kommer med en triumferende fornemmelse af sejr.
Er det ikke underligt, hvordan naturen finder en måde at trøste os i selv de mest rædselsvækkende situationer? Vi går gennem livet med en frygt for alt, der truer vores velbefindende - men alligevel forbliver vi utrolig nok rolige og fredfyldte, når døden syntes uundgåelig. Personer, der pludselig konfronteres med det uundgåelige - Døden - bliver for det meste meget vrede. De forbander Døden; men sjældent frygter de den.

Det er meget få, der vil kæmpe mod en overmagt, der betyder den sikre død. Kun en tåbe kæmper formålsløst mod en "horde" og kun et fjols ville nægte at hæve hænderne, når han bliver beordret til det af én, der peger på ham med et våben. Selv Bruce Lee har i et interview engang sagt: "Helt ærligt står der én med en Usi og peger på dig og du prøver på noget..... Bang! Så er du død!" Tilbagetog og overgivelse når overmagten er for stor, kan man se eksempler på overalt i dyreriget, for det er sjældent, at to dyr fra samme art, kæmper til døden.
I den civiliserede verden vil en person, der bliver angrebet af flere modstandere, prøve på at stikke af. Hvis flugt er umulig, vil personen prøve på at få sat et par slag ind, for derefter at kaste sig ned med armene om hovedet og næsen i jorden, i et håb om, hvis han bliver sparket og slået på, at hans liv vil blive skånet. Jeg har hørt om, at parkbetjentene i flere Naturparker i USA opfordrer folk til at lægge sig ned med hænderne over hovedet, hvis der kommer en grizzlybjørn. Det er helt klart, det ville være håbløst for ikke at sige tåbeligt at rejse sig op og prøve på at kæmpe mod bjørnen. Det ville helt sikkert ende med den enes død - Din! Ved at lade som om man er død, har man ironisk nok en chance for at overleve. Men vi har ikke en chance, hvis vi vælger at kæmpe.
Mange modarbejder naturens principper om, hvornår man skal kæmpe, løbe eller give op. De ved simpelthen ikke, hvornår de skal kæmpe, løbe eller give op. Faktisk prøver de fleste af disse personer at løse deres konflikter ved at slås - ikke ved at stikke af og det vil adrig komme på tale, at de overgiver sig. En sådan modstand medfører ofte døden.
Når en person jogger i et kriminelt område, accepterer denne person en udfordring. Ingen - selv ikke en verdensmester i karate - burde unødvendigt udsætte sit eget eller andres liv på spil. Alligevel er der mange, især unge, der hver dag sætter deres liv på spil ved f.eks. at sige ja tak til et lift med en total fremmed. Joggere bliver overfaldet og røvet tit og ofte landet over, fordi de ikke ser sandheden i øjnene og indser, hvordan verden er skruet sammen. Især unge kvinder er udsat for muligheden for voldtægt.
Alle har ret til at forsvarer sig selv - indenfor lovens rammer, men når nogen frivilligt besøger områder, frarådet af andre, begår de en dumhed - og mange af dem ender med at blive overfaldet og i værste fald at miste livet p.gr.a. denne dumhed. Dette er personer, der ikke vil stikke af eller give op. At vende om, når de bliver advaret, er utænkeligt for sådanne personer. Advarslen er en udfordring for deres misforståede egoisme. De kan ikke få sig selv til at indrømme, de ikke kan klare sig. Jeg har kendskab til flere, der har mistet livet, fordi de valgte at overse et advarselskilt. Det værende for glat føre eller isen er tynd.
Verden er fuld af udfordringer, ligesom den er fuld af problemer. Men et problem, der umuligt kan løses, er i virkeligheden ikke et problem. Et barn på 10 år kan se på et bjerg og finde det umuligt at bestige. Alligevel drømmer han om en dag, at kunne gøre det. Dette er en overkommelig udfordring. Men den må vente indtil barnet har fået styrken, højden og livskraften, som vil være nødvendig for at kunne klare en sådan udfordring. Mange børn vil indse dette. Men af og til, kan man læse om børn, der er døde, fordi de prøvede på noget, de ikke kunne magte.
På den anden side, hvis man skal igennem et barsk område for at komme på arbejde, og ikke har andre muligheder end stå ansigt til ansigt med situationen og løse den. Disse personer acceptere ikke en udfordring, de udøver deres ret til at overleve i et farligt miljø. Men det ville hjælpe, hvis sådanne personer trænede en eller anden form for kampsport, så de til sidst måske valgte at flytte eller finde andet arbejde i stedet!
Det kedligste eksempel på ikke, at ville erkende reglerne for at kæmpe, stikke af eller overgivelse udvises af personer, der ikke slås fysisk, men kæmper med deres mund i stedet. De skændes. De truer. De råber op og skriger. Sådanne personer er ramt af en psykotisk frygt for at tabe. Derfor bliver de vagtsomme overfor muligheden for en udfordring, som måske slet ikke eksisterer. I sådanne situationer har en sådan person allerede tabt kampen, ved at give efter for deres følelsesmæssige impulser. Ved at gøre dette, har de indsnævret kløften mellem deres civiliserede natur og dyret i dem.
At undgå at slås, hvor der ingen invasion er mod os, vores ejendom eller venner, ville være et fremskridt for den civiliserede verden. Rent faktisk ville det være en Sejr.
Et ansvar, der påligger de, der underviser i kampkunst, er at lære eleven, hvordan man træffe sine egne beslutninger i spidssituationer. Hvis man f.eks. sparker én, der truer med en kniv, i skridtet i selvforsvar, ville være en klog beslutning. Hvis man ikke gjorde det, ville det være en dum beslutning. På den anden side, hvis man sparker en i skridtet, fordi han truer med, at ville slå, ville ikke være særlig smart. I de fleste tilfælde vil loven ikke anse verbale trusler for værende nær så truende som fysiske.
Når man begynder at træne kampkunst, kommer man virkelig til at kende sig selv og sine begrænsning og styrke. Vi finder ud af, hvad der gør os gal, hvad der skræmmer os og hvad der ikke gør. Vi lærere at hæve vores niveau, så det er mindst sandsynligt, at vi føler, vi bliver udfordret. Vi lærere også, hvornår det er i orden at forsvarer os selv og hvornår det ikke er.
Når man mestre kampkunst medfører det en positiv ændring i éns natur. Hvis man er meget aggresiv, når man starter, vil den hårde træning hjælpe én med at slappe af. Hvis man på ingen måde er aggresiv, medfører kravet til sagkyndig hjælp og træningen i at bruge psykisk energi (Qi), et dramatisk skift fra en fornemmelse af frygtsomhed til en forståelse for éns ansvar.
Når man har lært alle de komplicerede selvforsvarsteknikker, vil man yderst sjældent blive indvolveret i et slagsmål. Én der er optrænet i kampkunst, har lært de mange måder, hvorpå man kan skade kroppen. Én sådan person lærere alt om smerte, da de selv har følt den gennem deres træning. Tålmodighed og tolerance går hånd i hånd, når man lære kampkunst og med tiden, vil én sådan kampkunstudøver gøre alt for at undgå at komme op og slås.
Personer der gang på gang lader sig overtale til at slås for deres egen vindings skyld, lærere sjældent af deres fejltagelser. Personer, der træner kampkunst, ved udemærket godt straffen for brug af unødvendig brug af vold.
I kampkunst lærere vi at tabe med ære og værdighed. Vi lærere at være ligesom den berømte Zen -og Sværdmester - Takuan. Han påstod man skulle være klar til at dø uden på noget tidspunkt at tænke på døden. Man skal være som den skrøbelige kirsbærblomst, som daler stille og roligt mod jorden i solopgangen.
Dette er ægte frigørelse. Dette er, hvad der er i kampkunstkredse er kendt som - aiki.

Tilbage til indhold

Hvis -

Hvis du kan stå fast, mens alle omkring dig skælver, og deres
skælven lægges dig til last.
Hvis du kan tro på dig selv, når der tales ondt om dig,
Og ikke harmes, når der om dig sås tvivl.
Hvis du kan vente og ikke glemme ventetiden,
Og når der lyves om dig, selv da skyer du løgnens Væsen.
Hvis du hades, vil du ikke hade,
Og alligevel vil du ikke virke for bly eller vis.

Hvis du kan tænke - og ikke blive slave af tanken.
Drømme, men ikke leve i drømmens Verden.
Hvis du kan møde Sejr og Nederlag med samme åbne Sind.
Tåle at høre den sandhed, du gav udtryk for,
Blive misbrugt af en kujon.
Hvis du kan se dit livsværk smuldre - og bøje dig ned
For at bygge det op på ny, med slidte redskaber.

Hvis du kan satse alt du ejer, og satse det hele på ét spil.
Tabe - og starte forfra igen, og aldrig tale om det du tabte.
Hvis du kan få din krop til - at slappe af - og lystre dit mindste vink;
Og blive ved, når der kun er et tilbage
Din vilje, der siger: "Hold Ud !"

Hvis du kan vinde Folkets gunst og alligevel tvivle,
Og færdes blandt Konger og dog stå Folket nær.
Hvis ven så lidt som fjende kan skade dig.
Hvis du dømmer hvert menneske efter - deres værd.
Hvis du kan fylde timens tres minutter,
Så hvert eneste sekund bliver udnyttet;
Da er Jorden din, med alt hvad den indeholder,
Og - mer' end det - du er en mand, min Ven !

Rudyard Kipling

 

Tilbage til indhold