online
© 2001
Nr. 33 Januar 2002
|
Af Master Alex Dong |
|
|
Shuangchong er et ofte misforstået begreb i Tai Chi, faktisk er der ingen af de oversættelser, jeg er stødt på, der er bare i nærheden af den rigtige forståelse. Mestre både fra Øst og Vest har vidergivet den rigtige definition på Shuangchong. I det efterfølgende vil jeg prøve på at give den definition, jeg fik af vide fra min far og fra min bedstefars bog samt min personlige mening. På kinesisk udtales det Shuangchong. Oversat betyder Shuang: dobbelt, begge eller tvilling. Oversætter man Chong, betyder det vægt, tyngde eller for meget. Den korrekte oversættelse af begrebet Shuangchong er "for meget til den ene eller anden side". Man kan f.eks. være for blød, for stiv, for fokuseret, for forvirret osv. Man kan være i Shuangchong med sig selv eller sammen med andre f.eks. i pushinghands, man kan endda være i Shuangchong med Universet. Èns sind kan være Shuangchong med éns krop, éns krop kan være Shuangchong med éns energi og éns højre og venstre, hoved og fødder kan være Shuangchong. Hvis man tøver eller er ubeslutsom, så er éns sind Shuangchong. At være stædig kunne godt være Shuangchong, men at være beslutsom er ikke. Hvis éns ben er stærke, er man ikke Shuangchong, men hvis man mister adrætheden, så er man. At være blød og let er ikke at være Shuangchong, men hvis man er let og blød uden ånd, så vil |
Chi (Qi) og styrken være Shuangchong. det er ikke forkert at bruge energi i pushinghands og man er heller ikke Shuangchong, men hvis man bruger energi uden teknik og kunnen, så er det. Hvis begge parter i pushinghands bruger energi og der ikke sker noget, så er man Shuangchong, men hvis man er meget stærkere end éns modstander, så er styrke en fordel ikke Shuangchong. Hvis temperaturen udenfor er 30° og du har en tyk frakke på eller, hvis temperaturen er under frysepunktet og du kun har shorts på, da er du Shuangchong med naturen.
Man er ikke Shuangchong, hvis vægten,
energien eller styrken er ligeligt fordelt til begge sider. Mange
ville sige, man er, fordi éns Yin og Yang ikke er tydelig, men
det er rent faktisk en forkert forklaring. Tai Chi er kompliceret,
men sådan er Tai Chi, det kan være meget indviklet eller
meget simpelt, det tager an på, hvordan man ser på det
eller griber det an på.
For at mestre Tai Chi skal man virkelig tænke på og forstå Shuangchong. Man bliver nød til at finde en lærer, som kan vise og forklare dig, hvordan du undgår at være Shuangchong. Master Alex Dong er søn til Dong Zeng Chen. han underviser primært på Hawii, men rejser til bl.a. England for at undervise. |
|
Af Dr. Paul Lam MD |
|
|
Ofte stiller folk mig spørgsmål om, hvordan de kan motivere sig selv til f.eks. at træne Tai Chi. Selv om vi ved noget er godt for vores helbred, er det ikke ensbetydende med, vi kan motivere os selv til at gøre noget ved det. F.eks. holde op med at ryge.Jeg har kendskab til flere, der har gennemgået en hjerteoperation og de føler sig virkelig motiveret til at fører en mere sund livsstil. Men faktum viser, at en stor procentdel af dem, vil efter et halvt år vende tilbage til deres gamle livstil. Uheldigvis er der ikke et hurtigt og simpelt svar. Men her er dog nogle få råd, som måske kan være en hjælp. Tænk positivt For at kunne motivere sig selv, skal man først kende sig selv, finde ud af, hvad man vil opnå i sit liv og hvordan man opnår det. Generelt kan man sige, ligegyldigt hvad man sætter sig af mål, så kan man ikke nå disse mål uden et godt helbred. Så uanset hvad dit mål måtte være, så burde et godt helbred være en vigtig del i det. Man bliver nød til at forstå og kende sig selv meget godt, fordi hvis du er som de fleste, vil du finde det svært at sætte dig et mål og holde fast i det. Vi vil alle få op og nedture i vort liv, men det er vigtigt at se i øjnene, at det er helt normalt. I stedet for at tænke på det negative, så tænk på det du har opnået. F.eks. hvis du har besluttet dig for at træne en time hver dag, men det lykkedes kun hver mandag og torsdag, i stedet for at tænke på de dage du ikke fik trænet, så tænk på de dage du fik trænet. Tænk på hvordan du har det bedre med dig selv, hvor sundere du får det af at træne og hvor tilfredstillende det har været at leve op til dit mål i to dage i stedet for ingen dage. Forstå dine negative føelser, og at der er plads til forbedringer. Jeg mener, brugen af positiv selvforståelse i forbindelse med en realistisk plan for at forbedre sig selv, vil hjælpe én til at forblive motiveret. Når du begynder at se dig selv som en succes og kan fastholde denne positive holdning, da vil du uden tvivl nærme dig dine mål. Et par gode råd Prøv at afsætte et par timer hver dag tidligt om morgenen, selv hvis det kun drejer sig om 10-20 minutter for at få gang i en fast rutine, hvor du laver lidt Tai Chi. |
Prøv at give dig selv chancen til at fornemme den ro Tai Chi træningen giver dig. Nyd hvert sekund. Hvis det hjælper dig, så sæt noget stemningsmusik på. Indviter nogle venner til at deltage i din træning. Deltag i nogle klasser og find nogen hvis selskab du nyder godt af. Min erfaring fortæller mig, når folk først er bekendt med Tai Chi og gør den til et dagligt gøremål, nyder de deres træning og ser frem til den hver eneste dag. Hvis du har trænet Tai Chi et stykke tid og er begyndt at miste motivationen, da er det på tide, du ser dig om efter en dybere mening, find forskellige forklaringer eller forskellige oversættelser enten fra bøger, videoer eller fra andre lærerer eller venner. Opsøg en gruppe Tai Chi udøvere, der tænker på en anden måde end dig selv, som kan stimulere dig, men samtidigt tillader dig at beholde dine egne meninger. Når du begynder at udforske, vil du se at mange ting bliver mere spændende og de venner du får på vejen, vil hjælpe dig med at forblive på det rette spor. Prøv at tænke frem, ligesom i skak, når du har besluttet dig til at begynde din træning, hvordan du ville have det, hvis du ikke begyndte. Du vil højst sandsynlig føle, du ingen energi har og er sur på dig selv, fordi du ikke havde viljen til at begynde. Det alternative til træning vil være en lys, smuk dag fyldt med sol og fuglesang.
Hvis dette ikke hjælper Så gå blot igang med din træning! Nydelsen og forståelsen vil komme med tiden. Dette er nogle af de principper, jeg finder anvendelige, når jeg skal motivere mig selv.
Dr. Paul Lam er en
internationalt respekteret Tai Chi lærer. Han er
familielæge i Sydney, Australien, hvor han integrere den
vestlig medicin med den fra Østen.
Artiklen er oversat til dansk med tilladelse fra Dr.
Paul Lam. Det kan anbefales at besøge hans hjemmesider: |
|
Af Knud Erik Andersen |
|
|
Grunden til, jeg har valgt at skrive om
“Nødværgeretten” er, at jeg ved mange
kampkunstudøvere - uansat stilart - tit tænker
på, hvilke rettigheder og muligheder de har, hvis de en
dag skulle være så uheldige at få brug for at
forsvarer sig i en situation, hvor de føler sig truet på
deres liv. Jeg har personligt hørt rygter om, at man i
juridiske kredse tillægger det, at en person kan noget
kampsport, den samme alvor som, hvis pågældende person
havde gået med kniv og brugt den. Det virker reelt i en
situation, hvor en person med flere års erfaring i en voldlig
kampsport uprovokeret har angrebet en anden. Men Tai Chi - og for den
sags skyld en, hvilken som helst anden seriøs kampkunst -
underviser rigtig nok i kampteknikker, men ikke med formål for
øje at slås, men at undgå at slås. Min gamle
lærer i Kung Fu sagde: "Hvis man kan leve et helt liv i
kampkunst uden at bruge, det man har lært, da kan man sige, man
har levet et fuldt liv". Grundprincippet er at du altid skal bruge din sunde fornuft. Til dem, der har forsvaret sig selv i en situation og er i tvivl om sine rettigheder, her er lovens ord. Kend din ret og stå stærkere, når situationen opstår. Nødværgeretten giver retningslinier for i, hvilket omfang man lovmæssigt må bruge den viden, man har fra den kampkunst, man nu engang træner.. Nedenstående giver lovteksten og beskriver nærmere, hvorledes den skal forstås. Bemærk dog, at lovteksten er den gældende og at nedenstående beskrivelse kun kan være og er kun vejledende. Nødværgeretten borgerlig straffelov af 30. oktober 1992 §13 §13, der er delt i 3 stykker, siger i stk. 1: Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning, er forsvarlig. Stk. 1 giver kun ret til at anvende magt overfor uretmæssige angreb. Nødværge kan således ikke anvendes overfor lovlig anholdelse. At et angreb er uretmæssigt, vil sige, at det er retsstridigt. Derimod kræves ikke, at angrebet skal kunne tilregnes angriberen. Man har derfor tillige ret til nødværge overfor børn, berusede personer, sindssyge og åndssvage. Som regel vil der ikke foreligge nogen tvivl om hvor vidt et angreb er ulovligt eller ej, f.eks. har man ret til med magt at fjerne en påtrængende betler der sætter foden ind mellem dør og dørkam. På samme vis er nødværge berettiget overfor en beruset mand som griber fat i en og evt. fremkommer med trusler. Det er tilstrækkeligt at det uretmæssige angreb er overhængende. Overhængende må ikke tolkes for snævert. Det er tilstrækkeligt, at angrebet kan siges med sikkerhed at være truende. Man har således ikke nødigt at afvente et angreb, før man sætter ind med sit forsvar. Dette er en indlysende fordel, da man ofte vil have betydeligt nemmere ved at klare sig, når man således kan afværge angrebet allerede i starten. Det er dog en forudsætning, at der efter de foreliggende omstændigheder virkelig er tale om et overhængende angreb, således, at det ud fra en fornuftig bedømmelse er ganske givet, at et angreb er truende. Dette vil bl.a. fremgå af angriberens hele holdning (angrebsstiling, bevægelser, bevæbning m.m.) og udtalelser (trusler). Ikke alene overfor uretmæssig angreb på person, men også over for angreb på genstande og fast ejendom er nødværge lovligt. En mand, der tager en sten op i den hensigt at ville knuse en rude i ens ejendom, kan hindres om nødvendigt med nødværge. Også overfor andre former for hærværk vil der i henhold til dette være nødværgeret. En grundejer vil i henhold til nødværgeretten kunne anvende en vis magt for at hindre, at uvedkommende personer ulovligt færdes på hans ejendom. Nødværge kan udøves ikke blot til forsvar for egen person og egne ejendele, men også til forsvar til fordel for andre. Bliver således en dame forulempet på gaden, kan enhver hjælpe hende evt. under anvendelse af magt. Ser man en eller flere personer øve hærværk på anden mands ejendom, har man ret til at skride ind overfor dette om nødvendigt ved at anvende magt. Forsvaret skal nøje afpasses efter hvad der er forsvarligt, i det der skal tages hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebene retsgodes betydning. Heraf følger, at det er forskelligt i forskellige tilfælde, hvor effektivt man må gå til værks. Overfor livsfarlige angreb er det berettiget at anvende meget kraftige midler, såfremt de er nødvendige for at afværge sådanne angreb. Overrasker man en indbrudstyv, og denne optræder på en truende måde med noget, der ligner en pistol, må man naturligvis have ret til udøve oven i købet vidtrækkende nødværge, selvom det bagefter viser sig, at tyven kun truede med en pibe eller lignende, i det man selvfølgeligt ikke kan kræve en nøjagtig undersøgelse af våbnets art, da man derved i virkeligheden gør nødværgeretten illusorisk. Kraftige forsvarshandlinger er ligeledes berettiget ved angreb eller forsøg på angreb, hvorved store samfundsværdier sættes på spil, f.eks. ildspåsættelse og togafsporing. Derimod kan der ikke anvendes kraftige nødværgehandlinger af en grundejer, der vil hindre ulovlig passage over sin grund. Nogen større skade vil der nemlig i reglen næppe ske ved sådan passage. Hvis imidlertid den person, som grundejeren lempeligt søger at fjerne, går over til direkte voldshandlinger, vil grundejeren nu være berettiget til at anvende kraftig nødværge alt efter angrebets art. Det er ikke alene angrebets farlighed og det angrebne retsgodes betydning der skal tages hensyn til, men også til angriberens person. Denne må ikke udsættes for større skade end fornødent for at afværge angrebet. Dette indebærer, at der også skal tages hensyn til angriberens fysik og alder. Også overfor berusede personer bør der udvises varsomhed i magtanvendelse, selv om deres angreb er nok så ulovligt, såfremt angrebsmåden og det angrebne retsgodes betydning gør det muligt at udvise sådan forsigtighed. Har man anvendt magt for at afværge et uberettiget angreb, bør man ikke såfremt tilfældet kommer for politi og domstol, søge at "pynte på det" ved at forklare, at man egentlig ikke har foretaget sig noget. Mange forsøger ofte at bortforklare deres nødværgehandlinger i den fejlagtige tro, at de ikke har ret til at anvende magt. Dette er der imidlertid ingen grund til forudsat den anvendte nødværge er nøje afpasset efter straffelovens §13 stk.1. Dette er imidlertid ikke altid nemt. Det kan ske, at man p.a. skræk eller ophidselse kommer til at gå for vidt i sit forsvar. Angrebet vil ofte komme ganske pludseligt, således at man ikke har tid til overvejelser. Skal forsvaret være effektivt, skal der reageres straks. Dette forhold er der netop taget hensyn til i straffelovens §13 stk.2: Overskrider nogen grænserne for lovlig nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk og ophidselse. Bemærk, at den skræk eller ophidselse der er tale om, skal skyldes selve angrebet og ikke andre ting som f.eks. antiparti, beruselse eller lign. Også den der i henhold til nødværgeretten hjælper en anden i forsvaret mod et ulovligt angreb vil i påkommende tilfælde kunne påberåbe sig §13 stk. 2. I §13 stk. 1 og 2, er der navnlig tænkt på sådanne afværgende magtanvendelse, men under visse forhold kan der også blive brug for tvingende magtanvendelse, f.eks. ved anholdelse. Denne udøves i overensstemmelse med nødværgeretten, i det §13 stk. 3 fastsætter følgende: Tilsvarende regler finder anvendelse for handlinger som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlig påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning. Det vil sige, at tvingende magtanvendelse som efter en rimelig bedømmelse må anses for nødvendig for på retmæssig måde at skaffe lovlig påbud adlydt, iværksætte en anholdelse eller hindre en flugt, er lovlig, når de ikke åbenbart går ud over, hvad der, under hensyn til forholdets farlighed, lovovertræderens person og det pågældende retsgodes betydning, er forsvarligt. Denne bestemmelse tager ikke alene sigte på offentlige myndigheder, men også private borgere, når disse - som regel dog undtagelsesvis - udøver tvingende magtanvendelse i det offentliges interesse. Den private anholder har dog pligt til at aflevere den anholdte til politiet. I de fleste tilfælde vil en anholdelse foregå uden kamp, men kan den ikke gennemføres uden, må nødværgerettens bestemmelser tages i betragtning, og jo større modstand, der ydes, dets større handlefrihed får anholderen. I det dennes magtanvendelse nu tillige skal bedømmes som forsvar mod angreb på egen person, d.v.s. nødværge efter §13 stk. 1. Hvad enten der nu er tale om aktiv eller passiv modstand må det erindres, at der ikke må gås hårdere frem end nødvendigt for at bryde modstanden, i det lovlig nødværge forudsætter en nøje afpasning af den anvendte magt efter den øjeblikkelige situation! En sådan afpasning kan bedst foretages når udøveren af nødværgen er nøje fortrolig med et selvforsvars system, der spænder over en stor skala - fra det mere lempelige til det allerkraftigste. |
|
Af Knud Erik Andersen |
|
|
Den. 13. oktober 2001 blev de åbne danske mesterskaber i Tai Chi afholdt i Vejle arrengeret af Practical Tai Chi Chuan Vejle. Jeg var blevet indviteret af klubbens formand, Torben Rif til at være dommer i håndform. Jeg så frem til at skulle være dommer. Det var første gang og jeg var både spændt, nysgerrig og lidt nervøs. Nervøs for jeg ikke skulle dømme retfærdigt. Men min nervøsitet viste sig til alt held at være ubegrundet. Mine karraktere veg ikke meget fra de dommere, der havde dømt i flere år.
Jeg blev både positivt og negativt overrasket til stævnet.
Positivt over at jeg ikke var den eneste Tung-lærer, der
skulle dømme, Arnkjell Joliek, skulle også dømme.
Men det negative var netop omkring Arnkjell. |
Mit første indtryk af stævnet var at det var
proffesionelt arrangeret af personer, der kun ønsker noget
possitivt ud af disse stævner. De har alle ofret deres fritid
for at få stævnet op og stå - TAK FOR DET. Men alt i alt et godt stævne fyldt med en positiv atmosfære. Jeg glæder mig til næste år, hvor det er Europamesterskaberne, der skal afholdes i Danmark Hvis du vil læse resultaterne af mesterskaberne, så klik her.
|
