Tai Chi Nytonline © 2001

Nr. 7 Maj 1991

Guldkorn

Tai Chi i Kina

Om at undervise i Tai Chi

Yang Cheng Fus mening om holdningen til at lære

Principper for at kaste en modstander

Tilbage til Tai Chi Nyt online

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hegongde og Tal Rosenzweig

 

Guldkorn

Fra Tung Ying-Chiehs bog om Tai Chi.

Oversat af Wu Ta-Yeh.

Reagér hurtigt mod hurtigt. Nutildags kender de fleste Tai Chi udøvere princippet om at aflede en modstanders kraft med blødhed. Men hvis man ikke ved hvordan man skal forholde sig til farlige situationer, kan man stadig ikke aflede et angreb fra folk der træner hård stil. Det er klart at hvis din modstander angriber langsomt, følger du blødt og afleder. Men hvis din modstander slår meget hurtigt, kan du ikke gøre dette. Her skal du i stedet anvende et hurtigt forsvar der "brækker" modstanderens slag. det er ligesom et pludseligt baghold i militær strategi. Den korrekte timing er i det øjeblik din modstanders hånd bevæger sig mod dig, men før den rammer. Din hånd skal komme pludseligt og i en skarp vinkel før hans arm er strakt. Det kræver lang tids træning før man kan bruge dette effektivt.

Når man træner Tai Chi, bør man lave sættet mindst tre gange i træk hver gang. Første sæt er for at strække muskler og løsne leddene, andet sæt er for at rette bevægelserne, tredje gang er for at gøre det med fuld koncentration. Når du er blevet god, har du den fulde koncentration så snart du begynder at træne. Når du når hertil går din udvikling stærkt.

Du skal søge den virkelige kunnen i træning af bevægelserne. Når man træner den virkelige kunnen skal man ikke kaste sig ud i alle mulige mærkelige teorier. Faktisk kan der ske det når man overdriver de mange indviklede teorier at man bliver mere forvirret, med mindre koncentration på at udvikle sig reelt, og ens fremskridt bliver sinket.

Tilbage til indhold

 

Tai Chi i Kina

Af Tal Rosenzweig.

Jeg har gennem to længere træningsophold (et på 10 mdr. og et på 3 mdr.) i Kina stiftet bekendtskab med Tai Chi Chuan på godt og ondt.
Første gang jeg var af sted, var sammen med en kammerat i 1989. Jeg havde allerede en del års erfaring med Yangstil og en smule med Chenstil. Et af motiverne med at rejse, var et ønske om at prøve at opleve Tai Chi i dets hjemland og stifte bekendtskab med kulturen bag ved.
Lars og jeg havde gennem et par år arbejdet med ideen om at rejse til Kina. Vi havde trænet med Hr. Chen Guan Ming som var på besøg hos sin nevø i København. Han skulle tilbage til Shanghai og ville gerne hjælpe os, hvis vi tog dertil.
Så i begyndelsen af 1989 rejste vi. Vi ankom til Beijing om vinteren, just som det kinesiske nytår tog sin begyndelse.vi blev der et par dage for at puste ud og for at opdage at vi rent faktisk var ankommet.
Derefter rejste vi ned syd på til Shanghai der skulle være vores base. Shanghai er ved første øjekast et mareridt af en storby. Men ved nærmere eftersyn, hvis man vover sig ned i de snævre gader, er det en anden historie. Byen bærer tydelige spor af sin fortid som "de udenlandske djævles hovedbastion". Gamle Europæiske bygninger står tilbage og fortæller om den tid for længe siden. De første dage boede vi på et ældre hotel med udsigt over havnen. senere flyttede vi ind på et gæstehus på Shanghai East University.
Det første sted man umiddelbart tager hen for at se Tai Chi er parkerne. Kinesiske parker er for mange ensbetydende med Tai Chi.


Parkerne er et eldorado af bevægelser. Side om side med forskellige Tai Chi og Gung Fu stilarter danses der Disco og vals, synges opera og spilles kort og skak.


De fleste parker åbner kl. seks hvor folk myldrer ind for at motionere alene eller i grupper. Det er et eldorado af bevægelser. Side om side med forskellige Tai Chi og Gung Fu stilarter danses der Disco og vals, synges opera og spilles kort og skak. Der er folk i alle aldre, men størstedelen er lidt ældre mennesker. Parkerne er ligeså høj grad et socialt mødested, som et sted at motionere. De er helt sikkert charmerende, men hvis ens interesse for Tai Chi er mere end blot nogle kønne bevægelser, kan parkerne godt være lidt af en skuffelse. Mere seriøse Tai Chi udøvere findes sjældent i parkerne.
Lars og jeg var blevet trætte af at bo på universitetet og søgte ihærdigt efter et alternativ. Hvis man vil noget i Kina, ud over det som de kinesiske myndigheder har stillet til rådighed for udlændinge, møder man meget hurtigt en stor dør hvor der står "totalt umuligt,slut". Men som Aladdin og lampen findes der et magisk kodeord. Og i Kina er det Guanxi, der betyder forbindelser. Dette at skabe forbindelser er en højt udviklet kunstart i Kina. folk benytter sig af et kompliceret netværk af en som kender en der kender en anden der... til alt lige fra køb af farvefjernsyn til uddannelse og udlandsrejser.
Sagen var at vi gerne ville prøve at bo blandt kinesere. Spørger man om lov, er svaret nej. Men det lykkedes os via en kinesisk ven der havde de rette forbindelser. Vi flyttede så ind hos nogle bønder der boede i udkanten af byen. De talte ikke et ord engelsk, så det hjalp gevaldigt på vores kinesisk at bo hos dem.

Hegongde

Udover Tai Chi var vi også interesserede i at lære noget om Qigong (energi og åndedrætsøvelser). I Kina er der et utal af forskellige former for Qigong de fleste har deres rødder i Buddhistiske og Taoistiske traditioner. Vi blev introduceret til et institut hvor de behandlede folk med forskellige lidelser ved hjælp af håndspålæggelse. Det var et interessant sted. Flere forskellige behandlere arbejdede der samtidigt. Hver af dem havde sit specielle område. En behandlede lungelidelser, en anden øjenlidelser osv. Jeg husker især en ældre mand der praktiserede "Emei Qigong". Han tog sig af åndssvage børn. Ofte var de meget urolige, men så snart han lagde sine hænder på dem, faldt de til ro.
Det var meningen at vi skulle vælge en lærer ud blandt behandlerne. Det var svært fordi vores viden om Qigong var begrænset og fordi der ikke var noget konkret at forholde sig til. Da Qigong har tæt forbindelse til traditionel kinesisk medicin valgte vi en ældre mand der ud over at undervise i Qigong også var traditionel læge.

Undervisningen var delt op i teori og praksis. Teorien bestod af elementær viden om kinesisk helhedsdannelse; kroppens meridianer og deres punkter, organernes indbyrdes relationer, Yin og Yang og de fem elementer, etc. De praktiske øvelser var delt op i aktive og passive øvelser. De aktive bestod af 12 øvelser, hvor man koncentrerer sig om forskellige dele af kroppen. De passive var stående og siddende meditation.
Men Tai Chi var og blev min store interesse. Jeg trænede ihærdigt Chenstil med Sifu Chen. Han lagde stor vægt på at være "løs" i kroppen, for at opnå naturlighed i bevægelserne. Den form for kropskvalitet han arbejdede med er ikke identisk med at være blød. han sammenlignede kroppen med et træ. Træets stamme er kroppens skelet, bladene er musklerne som hænger ned fra stammen.


"First soft, after loose, then heavy center move"


Hans engelsk og mit kinesisk var noget begrænset, men det lykkedes os at udvikle et fælles sprog af begge dele. Sikkert sort snak i andres ører. Hans yndlingssætning var; " First soft- after loose-then heavy center move". Han gik meget langsomt til værks i sin undervisning. Vi kunne blive ved med at polere en enkelt bevægelse i timevis. Jeg var interesseret i at se mere Tai Chi. Parkerne var uden tvivl hyggelige men hvad Tai Chi angår var det hurtigt overstået. Lærer Chen indvilligede i at gå på Sightseeing med mig. Den første vi besøgte var en berømt og berygtet Chenstil lærer der boede under et sportsstadion. Han var en lille tætbygget, yderst temperamentsfuld mand, der helt levede op til ideen om en kinesisk bokser. Han talte som et maskingevær, med store fagter og jeg kunne forstå på min begrænsede Shanghai dialekt og min lærers urolige rykken på sig, at hver andet ord var en forbandelse og nedrakning af andre udøvere. Ind imellem gav han nogle voldsomme ryk og skar grimasser, der skulle illustrere de kampe han var gået igennem. Jeg syntes at han var ret underholdende, men på min lærers koldsved kunne jeg forstå at vi ikke delte mening. " Nå så du laver Chenstil", Grinede han stort til mig, det ville han gerne se. Vi gik ovenpå hvor en flok unger øvede redskabsgymnastik. Her lavede jeg første form af Chenstil. Han så på og gryntede at jeg havde det grundlæggende. Han ville så demonstrere anden form, også kaldet "kanon boksning". Hans udførelse levede helt op til navnet. Han tordnede den igennem med megen stamp og ballade. Jeg husker at mine tanker faldt på tyren Ferdinand efter den havde sat sig på en hveps.

Hegongde


Det gik op for mig at berømmelse ikke i så høj grad beror på dygtighed men mere på hvorvidt man kender de rigtige folk


Siden besøgte jeg mange andre Tai Chi og GongFu lærere, både ukendte og berømte. Det gik op for mig at berømmelse ikke i så høj grad beror på dygtighed men mere på hvorvidt man kender de rigtige folk der kan føre en frem. I takt med Tai Chis stigende popularitet, er en del GongFu lærere konverteret natten over til Tai Chi. For dem er det en smal sag. Tai Chi blot endnu en serie af bevægelser. Dette resulterer i en masse bevægelser uden indhold, der hverken er det ene eller det. Især en stil som Chenstil har lidt under dette. Formen indeholder både langsomme og hurtige bevægelser. De hurtige bevægelser kaldes Fa Jing. Eksplosiv energi. For den udenforstående kan det blot se ud som en eksplosiv bevægelse. Men Fa Jing er anderledes end de ydre skolers eksplosive bevægelser. Mange af disse "natten over lærere" har blot overført deres viden fra deres gamle stil og totalt negligeret Tai Chis principper.

 En anden blindgyde er at tro at fordi en eller anden lærer er søn eller datter af en afdød mester, betyder det automatisk at de selv er dygtige. Lige så ofte stilen er gået videre til næste generation i familien, lige så ofte ser man at den er gået i arv uden for familien. Men man hører desværre ofte, både i Kina og i Vesten, disse fantasthistorier om Tai Chi overført via generne. Jeg erfarede at hverken navn eller berømmelse er en garanti for at en lærer er god.

Hegongde i Enkelt pisk

Fordi jeg var udlænding kunne jeg stille spørgsmål som ville være utilladelige for en kineser. Spørgsmål der vedrører en lærers baggrund, hans lærer og hvorledes, er tabu nr. 1. Men som sagt gjorde jeg det til en vane at overtræde dette. Så fordi jeg konstant legede spørgeJørgen, dukkede mange navne og oplysninger op om udøvere jeg ikke havde hørt om tidligere. Det gik op for mig at under alt "støjen", som Tai Chis popularitet har ført med sig, var der en anden og mere stille verden. Her var der folk som roligt og kontinuerligt praktiserede Tai Chi Chuan. Disse udøvere var ofte svære at komme tæt på. Jeg fandt ud af at de fleste der underviste i Chenstil i Shanghai og de omkringliggende byer og provinser, kunne ledes tilbage til én lærer. Chen Zhaokui. Han var søn af Chen Fa-Ke som i 1930'erne var en af de første til at undervise i Chenstil uden for Chen familien. Chen Zhaokui kom til Shanghai i begyndelsen af 1960'erne ,hvor han underviste dels på idrætsskoler og wushu skoler dels også små grupper af seriøst interesserede. Han døde i 1981. Jeg fik fat i nogle gamle fotografier af disse små grupper, flere af ansigterne kendte jeg allerede. Et af dem var hr. Wan Wende der var formand for Chenstil foreningen i Shanghai. På det tidspunkt trænede jeg men ham. Han underviste mig i anden form af Chenstilen. Han var på det tidspunkt 75 år, men trods hans alder var han utrolig adræt. Han havde ingen vanskeligheder med de ofte krævende bevægelser i anden form. Han læste og skrev flydende engelsk, men kunne mærkeligt nok næsten intet sige på engelsk. Han var en sand Tai Chi veteran. Han kendte rub og stub af Tai Chi udøvere, hvem der havde trænet hos hvem osv. Han gav mig meget baggrundsmateriale om Tai Chi. I den periode så jeg for første gang en anden ældre mand He Gongde. Der var meget respekt omkring ham. I sin tid fungerede han som kasserer for Chen zhaokui og havde været en nær ven af ham. Hr Wan fortalte mig at He Gongde officielt var blevet inviteret til at undervise i Chenstil på Shanghai Wushu Akademi, men at han havde afslået tilbuddet. Han var på ingen måde en storsnudet personlighed, tværtimod havde han nærmest noget selvudslettende over sig. Men han udstrålede ro. Jeg vidste med mig selv at jeg gerne ville træne med ham. Men nu er det sådan at kinesisk skik og brug gør at man ikke bare kan spørge om en lærer vil undervise en, Man er nødt til at få en anden til at introducere sig. Jeg fik således en ven af He Gongde som jeg kendte til at spørge om han ville tage mig som elev. Der gik nogen tid, så fik jeg det svar at Hr. He ikke underviste udlændinge. Ærgerligt, tænkte jeg for jeg er jo ikke just kineser.

Så var det blevet efterår og gik langsomt mod vinter. Den dræbende sommerhede havde jeg kun lige overlevet. Mit værelse var i den tid blevet indskrænket til et par kvadratmeter, nemlig min seng dækket af moskitonet som værn mod de tusinde af kryb der sneg sig ind. Nu var det blevet tid til rejse hjem og fordøje.

Der skulle gå over et år før jeg kom igen. Det var i mellemtiden lykkedes mig at skrive og spørge Hr. He Gongde direkte om han ville undervise mig. Han svarede at jeg var velkommen. Det svar jeg i sin tid fik fra mellemmanden er mig stadig en gåde, det kom i hvert fald ikke fra He Gongde.

Jeg pakkede mine sager og tog afsted igen. Jeg fik et værelse på Shanghai musikkonservatorium, kun fem minutter fra lærer He. Mødet med ham var meget positivt. Han var ligefrem, direkte og dejlig fri for "post Kung Fu"films hemmelighedskræmmeri.


Chenstilens karakteristika er de spiralagtige bevægelser, der dirigeres via kroppens tyngdepunkt.


Hans Tai Chi var traditionel uden fancy tilføjelser. Han lagde stor vægt på at Tai Chi ikke er Tai Chi på grund af et navn eller nogle stillinger, men i kraft af nogle principper. Chenstilens karakteristika er de spiralagtige bevægelser,der dirigeres via kroppens tyngdepunkt. Mange af de fundamentale principper er de samme som i andre stile; hovedet skal holdes naturligt løftet, brystet afspændt, albuer og skuldre sænkes, synke i hoften og gå ind i lysken. Koordinering af bevægelse og åndedræt, koordinering mellem skulder og lyske, mellem albuer og knæ og mellem hænder og fødder.

Chenstilen indeholder to former; Første form der er på 83 bevægelser og som er den form flere andre stile af Tai Chi udviklede sig fra. Yang Lu-Chan i lærte den i sin tid af Chen familien og udviklede den senere til Yang stilen. Kender man både til Yang og Chen stil kan man godt se sammenhængen mellem disse former. Første form er til for at træne kropsprincipperne og de forskellige koordineringer. Man bevæger sig langsomt med kun enkelte hurtige bevægelser.

Anden form, også kaldet Paochui, indeholder 71 bevægelser og er karakteristisk ved at indeholde hovedsagelig hurtige bevægelser. Disse hurtige bevægelser som Chenstilen er kendt for, kaldes Fa Jing. Der er flere forskellige former for Fa-Jing, men de har alle det til fælles at hele kroppen arbejder samtidigt. Udløsningen af bevægelsen kommer fra hele kroppen på en gang, og er ikke isoleret i arm skulder eller fod.Bevægelsen starter nede i foden og snurrer så op gennem kroppen og ud. Det er som en kulminering der består af en fysisk og psykisk opsamling og et totalt slip.


Lærer He kunne finde på at tage en enkelt bevægelse og demonstrere den i op til en halv time. Ikke så meget for at jeg skulle forstå koordineringen, altså det ydre, men for at jeg skulle forsøge at sanse den ånd og intensitet hvormed Tai Chi skal udføres.


Første og anden form komplementerer hinanden, og er tilsammen en helhed. Jeg trænede alene hos He Gongde hver formiddag. Vi trænede i en lille gård uden for hans hus. Regnvejrsdage tilbragte vi i hans lille spisestue med at afpudse bevægelser og øve åndedræt. Træningen var delt op i to dele med en tepause imellem. I starten spurgte jeg en del, men holdt efterhånden op som tiden gik. Det gik op for mig at den velsagtens største hemmelighed i Tai Chi er øvelse og tid. Lærer He kunne finde på at tage en enkelt bevægelse og demonstrere den i op til en halv time. Ikke så meget for at jeg skulle forstå koordineringen, altså det ydre, men for at jeg skulle forsøge at sanse den ånd og intensitet hvormed Tai Chi skal udføres. På kinesisk er der termer der beskriver denne ånd. Men disse ords betydning går ofte tabt i oversættelser, eller drukner i poetiske floskler og mister forbindelsen til de konkrete bevægelser. Det er ikke fordi denne tilstand af totalt samlethed er fremmed for vores kultur, men ofte kommer der en kløft når man forsøger at indfange den i ord. Ofte får man mere ud af blot at se og forsøge. Gentagelsen spiller en stor rolle i processen. I starten blot for at man kan lære bevægelserne, men senere for at man kan overskride dem.

En uge før jeg skulle hjem sagde Lærer He at vi skulle tale. Han havde et spørgsmål, han ville gerne have at jeg gav en ærlig kritik af hans Tai Chi. Først blev jeg en smule forvirret over hans spørgsmål, men han insisterede. Jeg prøvede at tænke mig godt om, men kunne ikke komme på noget. Nogle dage efter gik det op for mig hvad han prøvede at sige med sådan et spørgsmål. Tai Chi er lavet af mennesker og undervises af mennesker. Det er vigtigt som elev ikke at æde alt og at fastholde en vågenhed over for sin lærer.

Tal Rosenzweig er 24 år og har dyrket Tai Chi i 7 år.

Tilbage til indhold

Om at undervise i Tai Chi

Tai Chi har været trænet i Danmark i de sidste 15 år og antallet af udøvere er mangedoblet. Vi har fået bedre mulighed for at lære af dygtige lærere, og Tai Chi udvikler sig til stadighed. Men for at mange kan lære, skal der også mange lærere til. De skal også helst være fordelt ud i hele landet, så folk ikke nødvendigvis skal til København eller Århus. I gamle dage var Tai Chi træning en anderledes alvorlig sag, en lærer havde kun få elever, hvor han kunne stole på at de ikke brugte det han lærte dem, mod ham selv. En dygtig lærer ville heller ikke have dårlige eller middelmådige elever, for hvis de tabte en kamp, ville han komme til at tabe ansigt og prestige. Derfor var de fleste der lærte Tai Chi virkelig dygtige. De påvirkede og videreudviklede ofte det de selv havde lært, men uden at degenerere det. I dag kan alle komme til at lære Tai Chi. Men de fleste når ikke så langt, på grund af at intensiteten i træningen er mindre i dag. Mange elever vil gerne begynde at undervise efter nogle år hvor de har gjort meget ud af Tai Chi. Men det er stadig vigtigt at have gode lærere, så Tai Chi ikke degenererer. Tai Chi Nyt har spurgt nogle lærere hvilke krav de syntes man skal stille sig selv, før man begynder at undervise.

Frank Feldmann.København.

Hvornår du kan starte med at undervise i Tai Chi Chuan er et meget komplekst spørgsmål. Jeg vil sige; spørg din lærer og lad ham eller hende vurdere om det skal forelægges for mesteren.

Irene Lis Engelbrecht, Gedved ved Horsens.

Hvilke krav kan man stille til en Tai Chi lærer i Danmark 1991 ? Først og fremmest bringes jeg til at reflektere over hvad Tai Chi Chuan er.
Jeg ser det som et umådelig fint redskab til at bringe bevidsthed ind i kroppen, at transformere bevægelse fra funktion til proces. Bevidsthedstræning på mange planer, opmærksomhed på Yin og Yangkræfternes dynamiske udveksling. Ikke bare i formen og pushhands (svært nok!), de mere fysiske aspekter, men også det at lade Yin-Yang loven lyse ind i andre forhold i berøring med Tai Chi.
Tai Chi betyder det største, det ultimative, den kosmiske enhed der udfolder og manifesterer sig gennem Yin og Yang. Jeg tror at ligegyldigt hvilken tilgang og motivation vi har til at træne, det være sig forebygge sygdom, motionere, selvforsvar, stilne den indre tankestorm, bevæge sig smukt eller fordi man bare ikke kan lade være, har vi muligheden for at aktivere alle planer i vort liv og væren og gøre vigtige landvindinger. Tænk på at vi dagsbevidst kun har kontakt til 10 % af vore bevidsthedsmæssige resourcer. de resterende 90 % slumrer og venter på at blive vækket til live.
Som Tai Chi lærer og dermed formidler, tror jeg det er vigtigt at vi ikke spærrer Tai Chi inde i snævre rum, selv om fine betegnelser som kampkunst og healing, meditativ bevægelse etc. står udenpå, men i stedet prøve at se de mange planer. Ikke som enten eller, men som både og. Se hvor man selv har sin styrke og sine begrænsninger og være åben for at henvise til andre lærere, bøger,blade evt. andre træningssystemer, hvis det syntes meningsfyldt.I øvrigt mener jeg at hvis man feks. er formidler af Mester Tungs form, skal man komme regelmæssigt til klasserne. Man bør ikke rette andre uden selv at blive rettet. Man bør ikke undervise andre uden selv at blive undervist.

Diana Toxværd, København.

Jeg gætter på at først og fremmest skal man elske Tai Chi. Man skal også have prøvet at Tai Chi har været et brugbart redskab i ens eget liv. Tai Chi skal hele tiden være levende for en og den dag jeg mister interessen for at lære mere Tai Chi skal jeg holde op med at undervise. Det er vigtigt også at være elev, at have en mester der kan fortælle en, hvornår man er klar til at undervise.

Holger Jensen, København.

Hvordan lærer man sig Tai Chi Chuan? Man tilmelder sig et hold eller et kursus, møder til timerne, begynder med grundbevægelserne og bliver (måske) fanget af ideen eller systemet, og starter (måske) en intensiv og mål bevidst træning- og så er det ellers bare med at være standhaftig, tålmodig og stabil for at lære "formen". Måske udvikler det sig så og indgår i den daglige tilværelse resten af livet.
Men er det bare sådanne lykkelige tilfælde?
Set fra den anden side: hvordan lærer man andre at lave, forstå, arbejde med og træne Tai Chi Chuan og lade det blive en del af det daglige program?

Det er klart, men tåler gerne at blive sagt igen, at vil du være lærer må du først selv beherske dit område. Det betyder her, at du skal have en god mester og vejleder, og så træning og atter træning og arbejde for stadig dybere forståelse og beherskelse af baggrund, funktion og virkning, både fysisk og mentalt, af Tai Chi. Det er en forudsætning.
Men det er også værd at pege på et andet moment ved at være lærer, nemlig det undervisnings-tekniske og den pædagogiske side. Som sådan er det ikke meget forskelligt fra anden undervisning. Det er formidling af færdigheder og viden. Det er igangsætning og motivering. Det er fastholdelse af mål og det er indsigt og forståelse for den enkelte elevs muligheder og vanskeligheder. Det kræver også en umådelig mængde tålmodighed og overbærenhed.
Vi oplever alle begynderens vanskeligheder med holdning. balance og koordinering af kroppens og lemmernes bevægelser. Vi ser hvor stor forskel der kan være fra medlem til medlem i en gruppe eller på et hold, og vi oplever hvor let det er at "tabe" nogen af dem på vejen.
Vi oplever også glæden ved at se det lykkes, at de stive bevægelser bliver bløde og smidige, at det tager form, at ideen fænger til en fortsat målbevidst træning og bliver et indhold dag for dag.
Og vi kan opleve den dybe tilfredsstillelse ved at se og høre om vanskelighederne som overvindes, om det så er gangbesvær, forbedring af "indre" skavanker, afskaffelse af et stort pilleforbrug eller anden forstyrrelse af en afbalanceret dagligdag. Men det kræver altså viden om og træning i undervisningsteknik og pædagogik. Og det er nok en anden historie.

Mogens Lehmkuhl, Randers.

Jeg har undervist i Karate i 15 år og i Tai Chi de sidste to år. Her er nogle af de tanker jeg har gjort mig om at undervise.
Der er mange faktorer der skal passe sammen for at en Tai Chi undervisning er tilfredsstillende og givende. Der er de fysiske rammer, lærerens kompetence og pædagogiske evner osv. Men der er tre nøgleord som jeg syntes der er vigtige i undervisning og enhver anden form for kontakt til mennesker. Disse er kærlighed ansvarlighed og respekt. Kærlighed er måske et noget fortærsket og misbrugt ord, men jeg kan ikke finde andre ord der dækker den udstråling en god underviser har. Man kan se og høre at han eller hun holder af Tai Chi og af at give det videre til andre.
En Tai Chi lærer er ansvarlig for hvad han giver videre til eleverne og ikke mindst for hvordan. På den anden side er det elevens ansvar, at bruge denne viden på en konstruktiv og positiv måde. Det er vigtigt at læreren kan skelne mellem hans eget og elevens ansvar. Derfor er det meget vigtigt at der er en gensidig respekt lærer og elev imellem. Nogle elever forveksler ordet respekt med underkastelse, dette kan føre til modstand og trods fra elevens side. Og nogle lærere tror at respekten kun skal gå den ene vej, mod dem selv. Men når respekten er konstruktiv og givende, er det fordi eleven respekterer og stoler på at den måde læreren underviser på, har et formål. Også selvom eleven ikke kan se det, der hvor han er nu. Læreren skal på den anden side respektere elevens grænser og kunnen, og ikke skubbe eleven længere end han kan klare. Undervisning og Pushhands har dér nogle fælles punkter.
Til slut nogle ord fra den store danske "mester" Søren Kirkegård; En ligefrem meddelelse "at man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der hvor han er , og begynde der".

 

Tai Chi mester Kai-Ying Tung har engang udtalt sig således om at undervise. "Hvis man vil undervise Tai Chi kun for helbredet, kan mange undervise. Men vil man undervise Tai Chi for selvforsvar er det nødvendigt at man er tilknyttet en mester. Nogle elever fortsætter kun deres træning en kort tid, og begynder så at undervise. mange gange resulterer det i ændringer af formen der ikke er gode. I vores skole har vi ingen ændringer, men vi har haft elever der lærte formene utilstrækkeligt og gik ud og underviste. Deres elever lærte på den samme måde og ændringer blev endnu større".

Tilbage til indhold

Yang Cheng Fus mening om holdningen til at lære

Oversat af mr. og mrs. Wu.

Tai Chi Chuan er en kunst der kræver både hårdhed og blødhed, eller som at gemme stål i vat. Det er en teknik der både baserer sig på fysiologiske principper såvel som åndelige. Indlæringen må ske skridt for skridt med tiden. Selvom god instruktion er nødvendig er det vigtigste, daglig træning.

Selvom der er mange elever der lærer og træner ihærdigt med god udsigt til at opnå succes, falder de fleste i to fælder . Nogen er talentfulde, har fysiske muligheder og er hurtige til at lære. Men de er tilfredse med et overfladisk kendskab og fortsætter med træningen uden at opnå noget videre. Andre lægger ikke mærke til detaljerne. De efterligner stillingerne og bevægelserne uden indhold. Deres bevægelser lever ikke op til målet, uanset om man taler om det øverste af kroppen eller det nederste, det ydre eller indre. Alle stillinger skal rettes og på trods af dette er alle rettelserne de fik om morgenen, glemt om eftermiddagen.

Et ordsprog siger at det er lettere at lære Tai Chi end rette fejlene. Dette er resultatet af at lære for hurtigt. Når disse folk videregiver deres forkerte viden, er det helt givet at de kommer til at gøre skade på både sig selv og andre. I dette ligger den største fare for denne kunst.


Man beroliger sindet, koncentrerer sig, husker og studerer og lærer bevægelserne, stilling for stilling præcis som man bliver instrueret.


Indlæring af Tai Chi Chuan starter med bevægelserne. Man beroliger sindet, koncentrerer sig, husker og studerer og lærer bevægelserne stilling for stilling præcis som man bliver instrueret.

Man lægger godt mærke til både underkrop og overkrop og til det indre og det ydre. I det indre; brug hellere sindet end rå styrke, sænk opmærksomheden ned i Tan Tien og lad energien stige op til toppen af hovedet.
I det ydre; hele kroppen er smidig, med hvert eneste led forbundet fra fødderne til hænderne. Som begynder skal man starte fra disse få punkter. Tænk over dem og anvend dem i hver bevægelse indtil du kan den, inden du går videre til den næste. Hvis du gradvist lærer hele serien på denne måde behøver der ikke mange rettelser og essensen i bevægelsen ændrer sig ikke, selv over en lang periode.
Når man træner løsner man alle led og bevæger sig naturligt. man må ikke holde vejret eller spænde i maven på noget tidspunkt og undgå at anvende stiv eller unaturlig kraft.
De fleste udøvere kan snakke om disse principper. Men når de bevæger sig, gisper de og deres krop ryster. Dette sker når man holder vejret eller bruger stiv kunstig styrke.

Tilbage til indhold

Principper for at kaste en modstander

Af Li Yuyi.

Løft ham op ved at bruge hans kraft.
Vær bøjelig.
Lad ham komme ind men gem din kraft,
så skal du opsamle hans .
Slap af, bloker ikke din energi.
Vær rolig.
Udløs, læg mærke til din talje og benene,
Vær samlet.

 

 

Tilbage til indhold