Guldkorn
Tai Chi i Kina
Om at undervise i Tai Chi
Yang Cheng Fus mening om holdningen til
at lære
Principper for at kaste en modstander
Tilbage til Tai Chi
Nyt online
|
Guldkorn |
Fra Tung Ying-Chiehs bog om Tai Chi.
Oversat af Wu Ta-Yeh.
Reagér hurtigt mod hurtigt. Nutildags kender de fleste Tai Chi
udøvere princippet om at aflede en modstanders kraft med
blødhed. Men hvis man ikke ved hvordan man skal forholde sig
til farlige situationer, kan man stadig ikke aflede et angreb fra
folk der træner hård stil. Det er klart at hvis din
modstander angriber langsomt, følger du blødt og
afleder. Men hvis din modstander slår meget hurtigt, kan du
ikke gøre dette. Her skal du i stedet anvende et hurtigt
forsvar der "brækker" modstanderens slag. det er
ligesom et pludseligt baghold i militær strategi. Den korrekte
timing er i det øjeblik din modstanders hånd
bevæger sig mod dig, men før den rammer. Din hånd
skal komme pludseligt og i en skarp vinkel før hans arm er
strakt. Det kræver lang tids træning før man kan
bruge dette effektivt.
Når man træner Tai Chi, bør man lave sættet
mindst tre gange i træk hver gang. Første sæt er
for at strække muskler og løsne leddene, andet sæt
er for at rette bevægelserne, tredje gang er for at gøre
det med fuld koncentration. Når du er blevet god, har du den
fulde koncentration så snart du begynder at træne.
Når du når hertil går din udvikling stærkt.
Du skal søge den virkelige kunnen i træning af
bevægelserne. Når man træner den virkelige kunnen
skal man ikke kaste sig ud i alle mulige mærkelige teorier.
Faktisk kan der ske det når man overdriver de mange indviklede
teorier at man bliver mere forvirret, med mindre koncentration
på at udvikle sig reelt, og ens fremskridt bliver sinket. |
Tilbage til indhold
Tai Chi i Kina
Af Tal Rosenzweig. |
Jeg har gennem to længere træningsophold (et på 10
mdr. og et på 3 mdr.) i Kina stiftet bekendtskab med Tai Chi
Chuan på godt og ondt.
Første gang jeg var af sted, var sammen med en kammerat i
1989. Jeg havde allerede en del års erfaring med Yangstil og en
smule med Chenstil. Et af motiverne med at rejse, var et ønske
om at prøve at opleve Tai Chi i dets hjemland og stifte
bekendtskab med kulturen bag ved.
Lars og jeg havde gennem et par år arbejdet med ideen om at
rejse til Kina. Vi havde trænet med Hr. Chen Guan Ming som var
på besøg hos sin nevø i København. Han
skulle tilbage til Shanghai og ville gerne hjælpe os, hvis vi
tog dertil.
Så i begyndelsen af 1989 rejste vi. Vi ankom til Beijing om
vinteren, just som det kinesiske nytår tog sin begyndelse.vi
blev der et par dage for at puste ud og for at opdage at vi rent
faktisk var ankommet.
Derefter rejste vi ned syd på til Shanghai der skulle være
vores base. Shanghai er ved første øjekast et mareridt
af en storby. Men ved nærmere eftersyn, hvis man vover sig ned
i de snævre gader, er det en anden historie. Byen bærer
tydelige spor af sin fortid som "de udenlandske djævles
hovedbastion". Gamle Europæiske bygninger står
tilbage og fortæller om den tid for længe siden. De
første dage boede vi på et ældre hotel med udsigt
over havnen. senere flyttede vi ind på et gæstehus
på Shanghai East University.
Det første sted man umiddelbart tager hen for at se Tai Chi er
parkerne. Kinesiske parker er for mange ensbetydende med Tai Chi.
Parkerne er et eldorado af bevægelser. Side om side med
forskellige Tai Chi og Gung Fu stilarter danses der Disco og vals,
synges opera og spilles kort og skak.
De fleste parker åbner kl. seks hvor folk myldrer ind for at
motionere alene eller i grupper. Det er et eldorado af
bevægelser. Side om side med forskellige Tai Chi og Gung Fu
stilarter danses der Disco og vals, synges opera og spilles kort og
skak. Der er folk i alle aldre, men størstedelen er lidt
ældre mennesker. Parkerne er ligeså høj grad et
socialt mødested, som et sted at motionere. De er helt sikkert
charmerende, men hvis ens interesse for Tai Chi er mere end blot
nogle kønne bevægelser, kan parkerne godt være
lidt af en skuffelse. Mere seriøse Tai Chi udøvere
findes sjældent i parkerne.
Lars og jeg var blevet trætte af at bo på universitetet
og søgte ihærdigt efter et alternativ. Hvis man vil
noget i Kina, ud over det som de kinesiske myndigheder har stillet
til rådighed for udlændinge, møder man meget
hurtigt en stor dør hvor der står "totalt
umuligt,slut". Men som Aladdin og lampen findes der et magisk
kodeord. Og i Kina er det Guanxi, der betyder forbindelser. Dette at
skabe forbindelser er en højt udviklet kunstart i Kina. folk
benytter sig af et kompliceret netværk af en som kender en der
kender en anden der... til alt lige fra køb af farvefjernsyn
til uddannelse og udlandsrejser.
Sagen var at vi gerne ville prøve at bo blandt kinesere.
Spørger man om lov, er svaret nej. Men det lykkedes os via en
kinesisk ven der havde de rette forbindelser. Vi flyttede så
ind hos nogle bønder der boede i udkanten af byen. De talte
ikke et ord engelsk, så det hjalp gevaldigt på vores
kinesisk at bo hos dem.
Udover Tai Chi var vi også interesserede i at lære noget
om Qigong (energi og åndedrætsøvelser). I Kina er
der et utal af forskellige former for Qigong de fleste har deres
rødder i Buddhistiske og Taoistiske traditioner. Vi blev
introduceret til et institut hvor de behandlede folk med forskellige
lidelser ved hjælp af håndspålæggelse. Det
var et interessant sted. Flere forskellige behandlere arbejdede der
samtidigt. Hver af dem havde sit specielle område. En
behandlede lungelidelser, en anden øjenlidelser osv. Jeg
husker især en ældre mand der praktiserede "Emei
Qigong". Han tog sig af åndssvage børn. Ofte var de
meget urolige, men så snart han lagde sine hænder på
dem, faldt de til ro.
Det var meningen at vi skulle vælge en lærer ud blandt
behandlerne. Det var svært fordi vores viden om Qigong var
begrænset og fordi der ikke var noget konkret at forholde sig
til. Da Qigong har tæt forbindelse til traditionel kinesisk
medicin valgte vi en ældre mand der ud over at undervise i
Qigong også var traditionel læge.
Undervisningen var delt op i teori og praksis. Teorien bestod af
elementær viden om kinesisk helhedsdannelse; kroppens
meridianer og deres punkter, organernes indbyrdes relationer, Yin og
Yang og de fem elementer, etc. De praktiske øvelser var delt
op i aktive og passive øvelser. De aktive bestod af 12
øvelser, hvor man koncentrerer sig om forskellige dele af
kroppen. De passive var stående og siddende meditation.
Men Tai Chi var og blev min store interesse. Jeg trænede
ihærdigt Chenstil med Sifu Chen. Han lagde stor vægt
på at være "løs" i kroppen, for at
opnå naturlighed i bevægelserne. Den form for
kropskvalitet han arbejdede med er ikke identisk med at være
blød. han sammenlignede kroppen med et træ. Træets
stamme er kroppens skelet, bladene er musklerne som hænger ned
fra stammen.
"First soft, after loose, then heavy center move"
Hans engelsk og mit kinesisk var noget begrænset, men det
lykkedes os at udvikle et fælles sprog af begge dele. Sikkert
sort snak i andres ører. Hans yndlingssætning var; "
First soft- after loose-then heavy center move". Han gik meget
langsomt til værks i sin undervisning. Vi kunne blive ved med
at polere en enkelt bevægelse i timevis. Jeg var interesseret i
at se mere Tai Chi. Parkerne var uden tvivl hyggelige men hvad Tai
Chi angår var det hurtigt overstået. Lærer Chen
indvilligede i at gå på Sightseeing med mig. Den
første vi besøgte var en berømt og berygtet
Chenstil lærer der boede under et sportsstadion. Han var en
lille tætbygget, yderst temperamentsfuld mand, der helt levede
op til ideen om en kinesisk bokser. Han talte som et
maskingevær, med store fagter og jeg kunne forstå på
min begrænsede Shanghai dialekt og min lærers urolige
rykken på sig, at hver andet ord var en forbandelse og
nedrakning af andre udøvere. Ind imellem gav han nogle
voldsomme ryk og skar grimasser, der skulle illustrere de kampe han
var gået igennem. Jeg syntes at han var ret underholdende, men
på min lærers koldsved kunne jeg forstå at vi ikke
delte mening. " Nå så du laver Chenstil",
Grinede han stort til mig, det ville han gerne se. Vi gik ovenpå
hvor en flok unger øvede redskabsgymnastik. Her lavede jeg
første form af Chenstil. Han så på og gryntede at
jeg havde det grundlæggende. Han ville så demonstrere
anden form, også kaldet "kanon boksning". Hans
udførelse levede helt op til navnet. Han tordnede den igennem
med megen stamp og ballade. Jeg husker at mine tanker faldt på
tyren Ferdinand efter den havde sat sig på en hveps.
Det gik op for mig at berømmelse ikke i så høj
grad beror på dygtighed men mere på hvorvidt man kender
de rigtige folk
Siden besøgte jeg mange andre Tai Chi og GongFu lærere,
både ukendte og berømte. Det gik op for mig at
berømmelse ikke i så høj grad beror på
dygtighed men mere på hvorvidt man kender de rigtige folk der
kan føre en frem. I takt med Tai Chis stigende popularitet, er
en del GongFu lærere konverteret natten over til Tai Chi. For
dem er det en smal sag. Tai Chi blot endnu en serie af
bevægelser. Dette resulterer i en masse bevægelser uden
indhold, der hverken er det ene eller det. Især en stil som
Chenstil har lidt under dette. Formen indeholder både langsomme
og hurtige bevægelser. De hurtige bevægelser kaldes Fa
Jing. Eksplosiv energi. For den udenforstående kan det blot se
ud som en eksplosiv bevægelse. Men Fa Jing er anderledes end de
ydre skolers eksplosive bevægelser. Mange af disse "natten
over lærere" har blot overført deres viden fra
deres gamle stil og totalt negligeret Tai Chis principper. |
En anden blindgyde er at tro at fordi en eller anden lærer
er søn eller datter af en afdød mester, betyder det
automatisk at de selv er dygtige. Lige så ofte stilen er
gået videre til næste generation i familien, lige så
ofte ser man at den er gået i arv uden for familien. Men man
hører desværre ofte, både i Kina og i Vesten,
disse fantasthistorier om Tai Chi overført via generne. Jeg
erfarede at hverken navn eller berømmelse er en garanti for at
en lærer er god.
Fordi jeg var udlænding kunne jeg stille spørgsmål
som ville være utilladelige for en kineser.
Spørgsmål der vedrører en lærers baggrund,
hans lærer og hvorledes, er tabu nr. 1. Men som sagt gjorde jeg
det til en vane at overtræde dette. Så fordi jeg konstant
legede spørgeJørgen, dukkede mange navne og oplysninger
op om udøvere jeg ikke havde hørt om tidligere. Det gik
op for mig at under alt "støjen", som Tai Chis
popularitet har ført med sig, var der en anden og mere stille
verden. Her var der folk som roligt og kontinuerligt praktiserede Tai
Chi Chuan. Disse udøvere var ofte svære at komme
tæt på. Jeg fandt ud af at de fleste der underviste i
Chenstil i Shanghai og de omkringliggende byer og provinser, kunne
ledes tilbage til én lærer. Chen Zhaokui. Han var
søn af Chen Fa-Ke som i 1930'erne var en af de første
til at undervise i Chenstil uden for Chen familien. Chen Zhaokui kom
til Shanghai i begyndelsen af 1960'erne ,hvor han underviste dels
på idrætsskoler og wushu skoler dels også små
grupper af seriøst interesserede. Han døde i 1981. Jeg
fik fat i nogle gamle fotografier af disse små grupper, flere
af ansigterne kendte jeg allerede. Et af dem var hr. Wan Wende der
var formand for Chenstil foreningen i Shanghai. På det
tidspunkt trænede jeg men ham. Han underviste mig i anden form
af Chenstilen. Han var på det tidspunkt 75 år, men trods
hans alder var han utrolig adræt. Han havde ingen
vanskeligheder med de ofte krævende bevægelser i anden
form. Han læste og skrev flydende engelsk, men kunne
mærkeligt nok næsten intet sige på engelsk. Han var
en sand Tai Chi veteran. Han kendte rub og stub af Tai Chi
udøvere, hvem der havde trænet hos hvem osv. Han gav mig
meget baggrundsmateriale om Tai Chi. I den periode så jeg for
første gang en anden ældre mand He Gongde. Der var meget
respekt omkring ham. I sin tid fungerede han som kasserer for Chen
zhaokui og havde været en nær ven af ham. Hr Wan fortalte
mig at He Gongde officielt var blevet inviteret til at undervise i
Chenstil på Shanghai Wushu Akademi, men at han havde
afslået tilbuddet. Han var på ingen måde en
storsnudet personlighed, tværtimod havde han nærmest
noget selvudslettende over sig. Men han udstrålede ro. Jeg
vidste med mig selv at jeg gerne ville træne med ham. Men nu er
det sådan at kinesisk skik og brug gør at man ikke bare
kan spørge om en lærer vil undervise en, Man er
nødt til at få en anden til at introducere sig. Jeg fik
således en ven af He Gongde som jeg kendte til at spørge
om han ville tage mig som elev. Der gik nogen tid, så fik jeg
det svar at Hr. He ikke underviste udlændinge. Ærgerligt,
tænkte jeg for jeg er jo ikke just kineser.
Så var det blevet efterår og gik langsomt mod vinter. Den
dræbende sommerhede havde jeg kun lige overlevet. Mit
værelse var i den tid blevet indskrænket til et par
kvadratmeter, nemlig min seng dækket af moskitonet som
værn mod de tusinde af kryb der sneg sig ind. Nu var det blevet
tid til rejse hjem og fordøje.
Der skulle gå over et år før jeg kom igen. Det var
i mellemtiden lykkedes mig at skrive og spørge Hr. He Gongde
direkte om han ville undervise mig. Han svarede at jeg var velkommen.
Det svar jeg i sin tid fik fra mellemmanden er mig stadig en
gåde, det kom i hvert fald ikke fra He Gongde.
Jeg pakkede mine sager og tog afsted igen. Jeg fik et værelse
på Shanghai musikkonservatorium, kun fem minutter fra
lærer He. Mødet med ham var meget positivt. Han var
ligefrem, direkte og dejlig fri for "post Kung Fu"films hemmelighedskræmmeri.
Chenstilens karakteristika er de spiralagtige bevægelser,
der dirigeres via kroppens tyngdepunkt.
Hans Tai Chi var traditionel uden fancy tilføjelser. Han lagde
stor vægt på at Tai Chi ikke er Tai Chi på grund af
et navn eller nogle stillinger, men i kraft af nogle principper.
Chenstilens karakteristika er de spiralagtige bevægelser,der
dirigeres via kroppens tyngdepunkt. Mange af de fundamentale
principper er de samme som i andre stile; hovedet skal holdes
naturligt løftet, brystet afspændt, albuer og skuldre
sænkes, synke i hoften og gå ind i lysken. Koordinering
af bevægelse og åndedræt, koordinering mellem
skulder og lyske, mellem albuer og knæ og mellem hænder
og fødder.
Chenstilen indeholder to former; Første form der er på
83 bevægelser og som er den form flere andre stile af Tai Chi
udviklede sig fra. Yang Lu-Chan i lærte den i sin tid af Chen
familien og udviklede den senere til Yang stilen. Kender man
både til Yang og Chen stil kan man godt se sammenhængen
mellem disse former. Første form er til for at træne
kropsprincipperne og de forskellige koordineringer. Man bevæger
sig langsomt med kun enkelte hurtige bevægelser.
Anden form, også kaldet Paochui, indeholder 71 bevægelser
og er karakteristisk ved at indeholde hovedsagelig hurtige
bevægelser. Disse hurtige bevægelser som Chenstilen er
kendt for, kaldes Fa Jing. Der er flere forskellige former for
Fa-Jing, men de har alle det til fælles at hele kroppen
arbejder samtidigt. Udløsningen af bevægelsen kommer fra
hele kroppen på en gang, og er ikke isoleret i arm skulder
eller fod.Bevægelsen starter nede i foden og snurrer så
op gennem kroppen og ud. Det er som en kulminering der består
af en fysisk og psykisk opsamling og et totalt slip.
Lærer He kunne finde på at tage en enkelt
bevægelse og demonstrere den i op til en halv time. Ikke
så meget for at jeg skulle forstå koordineringen,
altså det ydre, men for at jeg skulle forsøge at sanse
den ånd og intensitet hvormed Tai Chi skal udføres.
Første og anden form komplementerer hinanden, og er tilsammen
en helhed. Jeg trænede alene hos He Gongde hver formiddag. Vi
trænede i en lille gård uden for hans hus. Regnvejrsdage
tilbragte vi i hans lille spisestue med at afpudse bevægelser
og øve åndedræt. Træningen var delt op i to
dele med en tepause imellem. I starten spurgte jeg en del, men holdt
efterhånden op som tiden gik. Det gik op for mig at den
velsagtens største hemmelighed i Tai Chi er øvelse og
tid. Lærer He kunne finde på at tage en enkelt
bevægelse og demonstrere den i op til en halv time. Ikke
så meget for at jeg skulle forstå koordineringen,
altså det ydre, men for at jeg skulle forsøge at sanse
den ånd og intensitet hvormed Tai Chi skal udføres.
På kinesisk er der termer der beskriver denne ånd. Men
disse ords betydning går ofte tabt i oversættelser, eller
drukner i poetiske floskler og mister forbindelsen til de konkrete
bevægelser. Det er ikke fordi denne tilstand af totalt
samlethed er fremmed for vores kultur, men ofte kommer der en
kløft når man forsøger at indfange den i ord.
Ofte får man mere ud af blot at se og forsøge.
Gentagelsen spiller en stor rolle i processen. I starten blot for at
man kan lære bevægelserne, men senere for at man kan
overskride dem.
En uge før jeg skulle hjem sagde Lærer He at vi skulle
tale. Han havde et spørgsmål, han ville gerne have at
jeg gav en ærlig kritik af hans Tai Chi. Først blev jeg
en smule forvirret over hans spørgsmål, men han
insisterede. Jeg prøvede at tænke mig godt om, men kunne
ikke komme på noget. Nogle dage efter gik det op for mig hvad
han prøvede at sige med sådan et spørgsmål.
Tai Chi er lavet af mennesker og undervises af mennesker. Det er
vigtigt som elev ikke at æde alt og at fastholde en
vågenhed over for sin lærer.
|
|
Tal Rosenzweig er 24 år og har dyrket Tai Chi i 7 år. |
Tilbage til indhold
Om at undervise i Tai Chi |
Tai Chi har været trænet i Danmark i de sidste 15 år
og antallet af udøvere er mangedoblet. Vi har fået
bedre mulighed for at lære af dygtige lærere, og Tai Chi
udvikler sig til stadighed. Men for at mange kan lære, skal der
også mange lærere til. De skal også helst være
fordelt ud i hele landet, så folk ikke nødvendigvis
skal til København eller Århus. I gamle dage var Tai Chi
træning en anderledes alvorlig sag, en lærer havde kun
få elever, hvor han kunne stole på at de ikke brugte det
han lærte dem, mod ham selv. En dygtig lærer ville heller
ikke have dårlige eller middelmådige elever, for hvis de
tabte en kamp, ville han komme til at tabe ansigt og prestige. Derfor
var de fleste der lærte Tai Chi virkelig dygtige. De
påvirkede og videreudviklede ofte det de selv havde lært,
men uden at degenerere det. I dag kan alle komme til at lære
Tai Chi. Men de fleste når ikke så langt, på grund
af at intensiteten i træningen er mindre i dag. Mange elever
vil gerne begynde at undervise efter nogle år hvor de har gjort
meget ud af Tai Chi. Men det er stadig vigtigt at have gode
lærere, så Tai Chi ikke degenererer. Tai Chi Nyt har
spurgt nogle lærere hvilke krav de syntes man skal stille sig
selv, før man begynder at undervise.
Frank Feldmann.København.
Hvornår du kan starte med at undervise i Tai Chi Chuan er et
meget komplekst spørgsmål. Jeg vil sige; spørg
din lærer og lad ham eller hende vurdere om det skal
forelægges for mesteren.
Irene Lis Engelbrecht, Gedved ved Horsens.
Hvilke krav kan man stille til en Tai Chi lærer i Danmark 1991
? Først og fremmest bringes jeg til at reflektere over hvad
Tai Chi Chuan er.
Jeg ser det som et umådelig fint redskab til at bringe
bevidsthed ind i kroppen, at transformere bevægelse fra
funktion til proces. Bevidsthedstræning på mange planer,
opmærksomhed på Yin og Yangkræfternes dynamiske
udveksling. Ikke bare i formen og pushhands (svært nok!), de
mere fysiske aspekter, men også det at lade Yin-Yang loven lyse
ind i andre forhold i berøring med Tai Chi.
Tai Chi betyder det største, det ultimative, den kosmiske
enhed der udfolder og manifesterer sig gennem Yin og Yang. Jeg tror
at ligegyldigt hvilken tilgang og motivation vi har til at
træne, det være sig forebygge sygdom, motionere,
selvforsvar, stilne den indre tankestorm, bevæge sig smukt
eller fordi man bare ikke kan lade være, har vi muligheden for
at aktivere alle planer i vort liv og væren og gøre
vigtige landvindinger. Tænk på at vi dagsbevidst kun har
kontakt til 10 % af vore bevidsthedsmæssige resourcer. de
resterende 90 % slumrer og venter på at blive vækket til live.
Som Tai Chi lærer og dermed formidler, tror jeg det er vigtigt
at vi ikke spærrer Tai Chi inde i snævre rum, selv om
fine betegnelser som kampkunst og healing, meditativ bevægelse
etc. står udenpå, men i stedet prøve at se de
mange planer. Ikke som enten eller, men som både og. Se hvor
man selv har sin styrke og sine begrænsninger og være
åben for at henvise til andre lærere, bøger,blade
evt. andre træningssystemer, hvis det syntes meningsfyldt.I
øvrigt mener jeg at hvis man feks. er formidler af Mester
Tungs form, skal man komme regelmæssigt til klasserne. Man
bør ikke rette andre uden selv at blive rettet. Man bør
ikke undervise andre uden selv at blive undervist.
Diana Toxværd, København.
Jeg gætter på at først og fremmest skal man elske
Tai Chi. Man skal også have prøvet at Tai Chi har
været et brugbart redskab i ens eget liv. Tai Chi skal hele
tiden være levende for en og den dag jeg mister interessen for
at lære mere Tai Chi skal jeg holde op med at undervise. Det er
vigtigt også at være elev, at have en mester der kan
fortælle en, hvornår man er klar til at undervise.
Holger Jensen, København.
Hvordan lærer man sig Tai Chi Chuan? Man tilmelder sig et hold
eller et kursus, møder til timerne, begynder med
grundbevægelserne og bliver (måske) fanget af ideen eller
systemet, og starter (måske) en intensiv og mål bevidst
træning- og så er det ellers bare med at være
standhaftig, tålmodig og stabil for at lære
"formen". Måske udvikler det sig så og
indgår i den daglige tilværelse resten af livet.
Men er det bare sådanne lykkelige tilfælde?
Set fra den anden side: hvordan lærer man andre at lave,
forstå, arbejde med og træne Tai Chi Chuan og lade det
blive en del af det daglige program? |
Det er klart, men tåler gerne at blive sagt igen, at vil du
være lærer må du først selv beherske dit
område. Det betyder her, at du skal have en god mester og
vejleder, og så træning og atter træning og arbejde
for stadig dybere forståelse og beherskelse af baggrund,
funktion og virkning, både fysisk og mentalt, af Tai Chi. Det
er en forudsætning.
Men det er også værd at pege på et andet moment ved
at være lærer, nemlig det undervisnings-tekniske og den
pædagogiske side. Som sådan er det ikke meget forskelligt
fra anden undervisning. Det er formidling af færdigheder og
viden. Det er igangsætning og motivering. Det er fastholdelse
af mål og det er indsigt og forståelse for den enkelte
elevs muligheder og vanskeligheder. Det kræver også en
umådelig mængde tålmodighed og overbærenhed.
Vi oplever alle begynderens vanskeligheder med holdning. balance og
koordinering af kroppens og lemmernes bevægelser. Vi ser hvor
stor forskel der kan være fra medlem til medlem i en gruppe
eller på et hold, og vi oplever hvor let det er at
"tabe" nogen af dem på vejen.
Vi oplever også glæden ved at se det lykkes, at de stive
bevægelser bliver bløde og smidige, at det tager form,
at ideen fænger til en fortsat målbevidst træning
og bliver et indhold dag for dag.
Og vi kan opleve den dybe tilfredsstillelse ved at se og høre
om vanskelighederne som overvindes, om det så er
gangbesvær, forbedring af "indre" skavanker,
afskaffelse af et stort pilleforbrug eller anden forstyrrelse af en
afbalanceret dagligdag. Men det kræver altså viden om og
træning i undervisningsteknik og pædagogik. Og det er nok
en anden historie.
Mogens Lehmkuhl, Randers.
Jeg har undervist i Karate i 15 år og i Tai Chi de sidste to
år. Her er nogle af de tanker jeg har gjort mig om at undervise.
Der er mange faktorer der skal passe sammen for at en Tai Chi
undervisning er tilfredsstillende og givende. Der er de fysiske
rammer, lærerens kompetence og pædagogiske evner osv. Men
der er tre nøgleord som jeg syntes der er vigtige i
undervisning og enhver anden form for kontakt til mennesker. Disse er
kærlighed ansvarlighed og respekt. Kærlighed er
måske et noget fortærsket og misbrugt ord, men jeg kan
ikke finde andre ord der dækker den udstråling en god
underviser har. Man kan se og høre at han eller hun holder af
Tai Chi og af at give det videre til andre.
En Tai Chi lærer er ansvarlig for hvad han giver videre til
eleverne og ikke mindst for hvordan. På den anden side er det
elevens ansvar, at bruge denne viden på en konstruktiv og
positiv måde. Det er vigtigt at læreren kan skelne mellem
hans eget og elevens ansvar. Derfor er det meget vigtigt at der er en
gensidig respekt lærer og elev imellem. Nogle elever forveksler
ordet respekt med underkastelse, dette kan føre til modstand
og trods fra elevens side. Og nogle lærere tror at respekten
kun skal gå den ene vej, mod dem selv. Men når respekten
er konstruktiv og givende, er det fordi eleven respekterer og stoler
på at den måde læreren underviser på, har et
formål. Også selvom eleven ikke kan se det, der hvor han
er nu. Læreren skal på den anden side respektere elevens
grænser og kunnen, og ikke skubbe eleven længere end han
kan klare. Undervisning og Pushhands har dér nogle fælles
punkter.
Til slut nogle ord fra den store danske "mester"
Søren Kirkegård; En ligefrem meddelelse "at man,
når det i sandhed skal lykkes én at føre et
menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må
passe på at finde ham der hvor han er , og begynde der".
Tai Chi mester Kai-Ying Tung har engang udtalt sig således om
at undervise. "Hvis man vil undervise Tai Chi kun for helbredet,
kan mange undervise. Men vil man undervise Tai Chi for selvforsvar er
det nødvendigt at man er tilknyttet en mester. Nogle elever
fortsætter kun deres træning en kort tid, og begynder
så at undervise. mange gange resulterer det i ændringer
af formen der ikke er gode. I vores skole har vi ingen
ændringer, men vi har haft elever der lærte formene
utilstrækkeligt og gik ud og underviste. Deres elever
lærte på den samme måde og ændringer blev
endnu større".
|
Tilbage til indhold
Yang Cheng Fus mening om holdningen til at lære
Oversat af mr. og mrs. Wu. |
Tai Chi Chuan er en kunst der kræver både hårdhed
og blødhed, eller som at gemme stål i vat. Det er en
teknik der både baserer sig på fysiologiske principper
såvel som åndelige. Indlæringen må ske skridt
for skridt med tiden. Selvom god instruktion er nødvendig er
det vigtigste, daglig træning.
Selvom der er mange elever der lærer og træner
ihærdigt med god udsigt til at opnå succes, falder de
fleste i to fælder . Nogen er talentfulde, har fysiske
muligheder og er hurtige til at lære. Men de er tilfredse med
et overfladisk kendskab og fortsætter med træningen uden
at opnå noget videre. Andre lægger ikke mærke til
detaljerne. De efterligner stillingerne og bevægelserne uden
indhold. Deres bevægelser lever ikke op til målet, uanset
om man taler om det øverste af kroppen eller det nederste, det
ydre eller indre. Alle stillinger skal rettes og på trods af
dette er alle rettelserne de fik om morgenen, glemt om eftermiddagen.
Et ordsprog siger at det er lettere at lære Tai Chi end rette
fejlene. Dette er resultatet af at lære for hurtigt. Når
disse folk videregiver deres forkerte viden, er det helt givet at de
kommer til at gøre skade på både sig selv og
andre. I dette ligger den største fare for denne kunst.
Man beroliger sindet, koncentrerer sig, husker og studerer og
lærer bevægelserne, stilling for stilling præcis
som man bliver instrueret.
Indlæring af Tai Chi Chuan starter med bevægelserne. Man
beroliger sindet, koncentrerer sig, husker og studerer og lærer
bevægelserne stilling for stilling præcis som man bliver instrueret. |
Man lægger godt mærke til både underkrop og
overkrop og til det indre og det ydre. I det indre; brug hellere
sindet end rå styrke, sænk opmærksomheden ned i Tan
Tien og lad energien stige op til toppen af hovedet.
I det ydre; hele kroppen er smidig, med hvert eneste led forbundet
fra fødderne til hænderne. Som begynder skal man starte
fra disse få punkter. Tænk over dem og anvend dem i hver
bevægelse indtil du kan den, inden du går videre til den
næste. Hvis du gradvist lærer hele serien på denne
måde behøver der ikke mange rettelser og essensen i
bevægelsen ændrer sig ikke, selv over en lang periode.
Når man træner løsner man alle led og bevæger
sig naturligt. man må ikke holde vejret eller spænde i
maven på noget tidspunkt og undgå at anvende stiv eller
unaturlig kraft.
De fleste udøvere kan snakke om disse principper. Men når
de bevæger sig, gisper de og deres krop ryster. Dette sker
når man holder vejret eller bruger stiv kunstig styrke.
|
Tilbage til indhold
Principper for at kaste en modstander
Af Li Yuyi.
Løft ham op ved at bruge hans kraft.
Vær bøjelig.
Lad ham komme ind men gem din kraft,
så skal du opsamle hans .
Slap af, bloker ikke din energi.
Vær rolig.
Udløs, læg mærke til din talje og benene,
Vær samlet.
|
|
Tilbage til indhold |