online © 2001

Nr. 6 Februar 1991

Konkurrencer i Tai Chi

Sænk brystet, ret ryggen og udløs kraften fra rygsøjlen

Krøblinge Tai Chi ?

Tai Chi i mit liv

Navne i Tai Chi

San Shou

Essentielle principper i Tai Chi

Tilbage til Tai Chi Nyt online

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et menneske fødes blødt og bøjeligt.
ved sin død er det hårdt og stift.
Unge vækster er smidige og fulde af saft.
ved deres død er de visne og tørre.

Derfor er stivhed og ubøjelighed
forvarsler om død.
Det bløde og blide er udtryk for liv.

Derfor vil en hær aldrig sejre ved sin styrke,
et træ som ikke bøjer sig for vinden,
knækker let.

Det hårde og stærke vil falde.
Det bløde og blide vinde.

Fra Tao Te Ching

Konkurrencer i Tai Chi.

De fleste steder i verden har man længe afholdt konkurrencer i Tai Chi. Skal vi have det herhjemme og hvad kan det give os?

Af Lars Bo Christensen.

I Kina og USA har der længe været afholdt Tai Chi konkurrencer, med både langsomme og hurtige forme, våbensæt og Tui-Shou. Reglerne har været forskellige, men principperne i Tai Chi om blødhed balance og ro, har været kriterier for point. Dommerne har ofte været erfarne mestre fra forskellige stile der kunne bedømme om en deltager, trods forskellige stile udførte sin form godt. I skubbekonkurrencer har reglerne ofte været meget begrænsende. Nogle gange så meget at deltagerne ikke måtte flytte fødderne, trække, gribe eller låse. Ideen har selvfølgelig været at undgå at en fysisk stærk kunne "snyde" og udelukkende vinde på sin muskelstyrke, selv om vedkommende ikke var ret god til Tai Chi, og desuden undgå skader af unødvendigt voldsomme teknikker.

I USA har disse konkurrencer givet anledning til en kraftig debat i klubber og i blade der beskæftiger sig med Tai Chi. Kritikken lød på at deltagerne ofte kom til at "Sumobryde" i stedet for at lave elegante teknikker. Eller på at det var i modstrid med den oprindelige ide om glemme sig selv og kun træne for at opnå indre ro.
Men reglerne har efterhånden som man har fået erfaringer udviklet sig, og der er også blevet flere dygtige Tai Chi udøvere som både kan udøve og anvende Tai Chi på en elegant måde. Mange har også indvendt at de har været glade for at deltage. At det har givet dem et realistisk billede af deres kunnen samt at det havde været skægt, at det var en del af det sociale aspekt og at de havde fundet nye venner at lære af.

Nogle skoler underviser stort set ikke, hvordan man anvender Tai Chi bevægelserne.

Nogle skoler underviser stort set ikke hvordan man anvender Tai Chi bevægelserne. Nogle på grund af uvidenhed, andre vil kun lære det de kan få fra bevægelserne. Men Tai Chi klassikerne taler om hvordan man efter lang tids træning kan få endnu større udbytte af Tai Chi ved at lære at anvende bevægelserne. De fleste mestre er da heller ikke imod konkurrencer og deltager aktivt i at få dem til at blive bedre. Herhjemme har vi endnu haft meget lidt kompetent undervisning i at skubbe. At skubbe hænder hører til blandt det sværeste i Tai Chi og mange vil lære det for tidligt.

Men efterhånden har danskerne lavet Tai Chi i en del år og niveauet er hævet betydeligt. Måske er det på tide at tænke over, hvordan vi kunne gøre konkurrencer til en nyttig ting. Roger Bird der kører en skole i Odense har været blandt de første til at forsøge sig med konkurrencer. Han lægger meget vægt på den praktiske anvendelse af Tai Chi. Roger har skabt en kontakt til Dan Docherty i London der har gjort sig bemærket ved at vinde en stor fuldkontakt konkurrence i Hong Kong udelukkende med Tai Chi. Dan Docherty arrangerer en årlig konkurrence i London hvor alle stile kan deltage. Herfra bliver der udtaget to fra hvert land der går til mesterskaberne i Hong Kong.

Hvis Tai Chi er et kampsystem, må man også kunne bruge det, man har lært

Roger mener at hvis Tai Chi er et kampsystem må man også kunne bruge det man har lært, andre systemer griner af Tai Chi folk, når de siger at det er selvforsvar. Dette er selvfølgelig fordi det går så langsomt, men også fordi meget få er på niveau med resten af selvforsvarsudøverne herhjemme, der har haft mange flere år til at opbygge deres kunnen. Han mener også at hvis man kun træner i at skubbe med folk fra ens egen stil får man et urealistisk billede af hvad man kan komme ud for og råder folk til ikke lukke øjnene for andre stiles kvaliteter." Lærere der underviser selvforsvar burde deltage i konkurrencer for at teste om de virkelig kan. Ellers burde de nøjes med at undervise under vejledning af en kompetent lærer".
Roger siger han kan forstå, hvis man ikke kan se ideen i at lære at slås, " men tænk på at Tai Chi er et kampsystem, vil vi ikke gerne være gode til det?".

Tilbage til indhold

SÆNK BRYSTET, RET RYGGEN OG UDLØS KRAFTEN
FRA RYGSØJLEN.

Wu Ta-Yehs kommentarer til Li Yi-Yus klassiker.
Oversat af Lan Michelsen.

LI Yi-Yu har beskrevet 8 punkter man skal følge i Tai Chi :

1. Sænk brystet.
2. Ret ryggen.
3. Løft nakken.
4. Hofterne skal pege fremad.
5. Hofterne skal være åbne og smidige.
6. Synk ned i benene.
7. Sænk skuldrene.
8. Sænk albuerne.

 

Sænk brystet og lad energien komme ned i Tan Tien.

Man skal ikke skyde brystet frem, hvis brystet skydes frem blokeres energien. Konsekvensen er at man bliver klodset og måske ligefrem svimmel.

Ret ryggen.

Energien er i rygsøjlen. Når ryggen er ret kan energien komme ud. Man plejer ikke at give nogen bestemt forklaring på det at rette ryggen. Nogle mener ryggen er ret og brystet sænket når man laver bevægelserne. Nogle mener at ryggen først er ret på den rigtige måde når man har oplagret energi og dirigerer den mentalt.

Man skal passe på når man prøver på at forklare hvordan man holder ryggen korrekt. Der er mange der tror blindt på det uden at stille spørgsmål. Dette kan resultere i at de spænder når de træner Tai Chi og kommer til at løfte skuldre og albuer.

Slap af i skuldrene.

Hvis man skal rette ryggen rigtigt må man først slappe af i skuldrene. Når man slapper af i skuldrene kan man sænke dem. Men det at sænke dem er ikke nødvendigvis det samme som at slappe af i dem. At kunne rette ryggen og slappe af i skuldre og hofter, er nogle de vigtigste grundregler i Tai Chi. Når man skal giv begyndere en forklaring, skal man måske nøjes med sige at de skal slappe naturligt af i skuldrene og brystkassen. Man skal ikke snakke så meget om hvordan det skal se ud. Stærke mennesker har ofte en stor brystkasse. Når de står naturligt ser det ud som om de løfter deres bryst. Men det er naturligt for dem og måske slapper de allerede af og har en naturlig holdning.

Effekten af at rette ryggen naturligt og slappe i brystet er meget betydelig, især når man laver eksploderende bevægelser. Men det er også meget sundt. Ofte trækker folk ikke vejret ret dybt. Når man slapper af i brystet og laver store afslappende bevægelser med armene får man et dybere åndedræt der giver kroppen mere ilt. Tai Chi Chuan er således en god metode til at opnå sundhed.

Tilbage til indhold

KRØBLINGE TAI CHI ?

Af Henrik Christensen.

Da jeg flyttede her til Bryggen for næsten halvandet år siden forsøgte jeg først at komme med i det rockkor der øver i Gimle. Koret kendte imidlertid ikke sit eget bedste og afviste uden overhovedet at have hørt min mandige røst. I mangel af bedre forsøgte jeg mig derfor med Tai Chi, hvor et begynderhold startede kort efter. Jeg har tidligere spillet fodbold i en klub og derfra erfaret hvad holdsammenhold kan betyde. Jeg tænker eksempelvis på at holdet behøver alle spillernes forskelligartede indsats. Imidlertid betyder dette netop at holdet er i fokus frem for den enkelte, som derfor sjældent gives tid til også at koncentrere sig om sig selv.

Jeg laver noget andet fastlagt og koncentrationskrævende så længe.

I Tai Chi skal alle koncentrere sig gevaldigt for at sikre en vis præcision i udførelsen af øvelserne. Der står netop "en vis præcision", fordi det principielt er ligegyldigt om dit ene ben er en halv meter over jorden i sparkene. eller du , som jeg gør, laver noget andet fastlagt og koncentrationskrævende så længe. I Tai Chi er det afgørende netop bestræbelsen på at opnå overensstemmelse mellem din forestilling om bevægelsen, og så selve bevægelsen.
Men når nu den faktiske udførelse af bevægelsen ikke er det afgørende, der findes jo ingen magiske bevægelser, så kan det måske være ligegyldigt hvad man laver. En delvis bekræftelse på udsagnet, kan hentes i det faktum, at der eksisterer adskillige stilarter indenfor Tai Chi. Ikke desto mindre skal den ovennævnte bestræbelse eksistere i dine tanker, men om du er en dygtig atlet er principielt ligegyldigt.

Jeg vil påstå at Tai Chi er som skabt til folk med handicap.

Trods manges forestillinger om at man mindst skal være slangemenneske eller atlet for at kunne deltage, vil jeg påstå at Tai Chi er som skabt til folk med handicap. Det er jo netop folk selv der skaber deres indre billede og dermed afgør hvad de kan og tør være med til.

Egentlig har handicappede en fordel fremfor andre, fordi koncentrationskravet til dem for at kunne udføre bevægelserne er så meget større end for mennesker med en mere gennemsnitlig fysik. Det er nødvendigt at koncentrere sig for at få det mentale og intellektuelle udbytte af Tai Chi. Så handi Børger må allerede i startfasen af Tai Chi siges at være godt på vej hertil.

Derfor er den ene af mine lærere og jeg da også i færd med at lave en Tai Chi weekend i handicapregi.
Jeg er selv dårlig til at registrere små forbedringer med hensyn til min fysik, men andre har da sagt at jeg i dag ryster mindre på mine hænder og har en sikrere balance end for to år siden. Selv kan jeg mærke at jeg med Tai Chi har fundet en enkel metode til at opbygge min skrantende selvtillid.

Det er Yang stil jeg lærer, men Henrik stil jeg udfører.

For at forebygge enhver misforståelse, vil jeg tilslut sige at der så sandelig stadig er nogle af øvelserne jeg ikke kan eller tør være med til. Derfor er det Yang stil jeg lærer, men Henrik stil jeg udfører. Den stadige gentagelse betyder dog at jeg langsomt bliver mere elegant og mindre klodset til bevægelserne.
Så tidspunktet nærmer sig hvor jeg ikke kun kan være elegant i tankerne.

 

Henrik Christensen er 35 år. I 1975 blev han kørt ned med 1 års hospitalsophold til følge, deraf tre måneder som bevidstløs. I dag går han med krykker, modtager højeste invalidepension og går på Biblioteksskolen.

Tilbage til indhold

Tai Chi i mit liv

Af Atmanprem.

Det hele begyndte i Store Kongensgade. Der stod jeg foran kiosken, syg, elendig, støttede mig til min stok, var skæv i kroppen og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme hjem. Hjem kom jeg og havde et nummer med af bladet Information. Der var en annonce om et weekend kursus i Tai Chi og et telefon nummer.
Jeg ringede til nummeret. En dame tog telefonen og præsenterede sig som Diana. Jeg forestillede mig hende som en høj, slank ældre dame, gråhåret. Jeg fortalte om min elendighed og spurgte om der var en mulighed for at komme med på et weekendkursus. Jeg gjorde mig ikke bedre end jeg var, snarere lidt dårligere. Hun sagde jeg skulle prøve.Så kom jeg til kurset, en 20-30 stykker var vi i alt i et stort lokale med grønne planter. Diana var en lille dame med langt sort gnistrende hår, spillende øjne og var aldrig i ro. Altid i bevægelse , dirigerede, underviste, vejledte, rettede først den ene, så den anden og altid i bevægelse. Vi stod på gulvet hele tiden og gjorde de mest halsbrækkende øvelser, syntes jeg dengang, og pauser var der ikke noget af. Jeg var mere end dødhamrende træt.
Da weekenden var ovre havde jeg på fornemmelsen at det var noget meget vigtigt, at det var noget der kunne give mig noget. Noget jeg burde fortsætte med.
Desværre startede Diana ikke noget begynderkursus, men hun startede et for begyndere og lidt øvede og på det kom jeg. Jeg forstod ikke en pind af det hele. Det gik ærligt talt hen over hovedet på mig. Men efterhånden fattede jeg dog et par ting. Jeg fattede at fødderne var noget meget vigtigt. Vi skulle alle sammen lære at gå. Det var egentligt noget der forundrede mig, men vi øvede os og øvede os i at gå. Foden skulle stilles på en bestemt måde. Vægten og kroppen skulle fordeles på fødderne på en bestemt måde og så var der hænderne der blev bevæget på en ganske bestemt måde. Det går igen i undervisningen den dag i dag at hvis hænderne er bare 1-2 cm. for meget løftet op eller ned, for meget til højre eller til venstre bliver man rettet, venligt, men man bliver rettet.
En tredje ting jeg husker fra starten, var toppen af hovedet og det var noget jag havde kendskab til, der var jeg på hjemmebane. At toppen på hovedet er et vigtigt udgangspunkt og linien ned igennem kroppen, en centerlinie, det er det det hele drejer sig om. Der er et punkt under Solar Plexus, i mit sind er leddet dér et Chakra, det siger yogierne. På Sanskrit hedder det 'Manipura Chakra'. Til dette Chakra hører foden og det at kunne se og også balancen. Derfor forstår jeg godt at det er et vigtigt punkt i Tai Chi. Det er også et punkt man arbejder med f. eks. i jazzballet og moderne ballet i det hele taget.
Dernæst var der en anden ting som forundrede mig meget i starten, men nu kan jeg se det rigtige i det. Jeg var jo vant til at træne muskler, men fik at vide at jeg ikke skulle bekymre mig om muskler, men derimod træne mine led. Jeg syntes jeg var god til anatomi, men det forundrede mig alligevel at vi havde så mange led. Hvis disse led er bevægelige nok så følger musklerne med. Det kunne jeg udmærket godt se. Så blev der snakket noget om en form. Dengang i starten kunne jeg ikke se der var form på noget af det. Men jeg kunne se vi lærte nogle sekvenser og de havde stor indvirkning på kroppen.

De virkede nemlig på de energier vi har inden i os. Jeg mener at det er den energi inderne kalder Prana, Kineserne kalder Chi og vi kender jo alle sammen begreberne Yin og Yang. Tai Chi sekvenserne får energierne i balance.Jeg ved ikke om min tankegang er rigtig, men hvis man i en periode er inaktiv så kunne man forstille sig at når disse energier ikke bliver brugt synker de ned i kroppen. Tai Chi formår på en mærkelig måde at hive dem op til overfladen fordele dem og få dem i balance. Dermed kommer velværet og det gode humør.
Hvad jeg var taknemmelig for i starten var at jeg var i en gruppe. Jeg havde været isoleret temmelig længe og pludselig stod jeg i en gruppe. Jeg gjorde nogle ting sammen med de andre i gruppen og var yderst taknemmelig. Jeg husker stadig følelsen. Jeg sagde til mig selv " nu gør du noget sammen med nogle andre mennesker. Du står her virkelig. Så må der være noget forude der er værd at stræbe efter". Livet var pludselig blevet værd at leve igen.
Så begyndte jeg ligesom at arbejde lidt mere målbevidst. En dag sagde Diana til mig " behøver du at gå med stok, kan du ikke smide den ?" Jeg husker tydeligt jeg tænkte "hun har ikke forstand på slidgigt, ellers ville hun ikke sige sådan". Men i smug prøvede jeg. Det tog nok et år eller lidt mere, men så gik jeg uden stok. Jeg gik fast og sikkert og jeg rejste uden stok. Det var en meget dejlig fornemmelse.
Da jeg kom til Tai Chi havde jeg levet i et yoga miljø i mange år og nu var det ligesom et andet miljø, andre mennesker jeg kom sammen med. Dels var de noget yngre, de var lattermilde og de havde nok også et andet syn på tilværelsen. Jeg lærte måske også selv at se tingene på en anden måde, og det er nok ganske sundt. Jeg håber jeg får lov til at fortsætte med Tai Chi, Jeg erkender at jeg aldrig bliver perfekt, det kan ikke lade sig gøre med den krop jeg har. Men jeg vil følge træningen så godt jeg kan. Det vil jeg meget gerne for den giver mig megen glæde, velvære og godt humør og er god for mit helbred. Jeg ville ønske mange flere ville gå til Tai Chi.
Et af mine ord er "Jeg tror man kan sidde sig syg og man kan gå sig rask og man kan ærligt talt danse sig rask gennem Tai Chi".
Så jeg fortsætter med Tai Chi så godt jeg kan.

Atmanprem er 80 år og har dyrket Tai Chi hos Diana Toxværd i fem år.

Tilbage til indhold

NAVNE I TAI CHI.

Af Lars Bo Christensen.

De forskellige Tai Chi forme vi har i dag, stammer for det meste fra den samme rod. I dag er der mange forskellige forme fordi hver enkelt mester har ændret bevægelserne i forhold til det han selv lærte engang. Således har navnene også undergået en forvandling. Navne på Tai Chi bevægelser er for den udenforstående lidt mærkelige, men også poetiske. Navne som 'for doven til at binde kjortlen op' eller 'klap hesten højt', vil mystificere de fleste. Ligeledes vil de fleste syntes at 'Jadekvinde væver' er et smukt navn at give en kampbevægelse. Men navnene skal ses i den sammenhæng at de engang har været særdeles beskrivende.

Hvis man i dag læser gamle skrifter, hvad enten de er danske eller kinesiske, vil man syntes at sproget lyder meget snørklet. Men folk talte sådan dengang, de gjorde mere ud af at gøre sig forståelige og i at udtrykke sig flot. Navne på Tai Chi bevægelser skal være beskrivende, men en bevægelse kan indeholde så mange detaljer at det kan være svært at beskrive den kort. De gamle navne på Tai Chi bevægelser er når man sætter sig lidt ind i tankegangen særdeles beskrivende. Her er en forklaring på nogle af de navne vi bruger i Yang stil.

Hold om fuglens hale

'Hold om på fuglens hale.'

Bevægelsen kunne godt give fornemmelsen af at holde om en påfugls hale, men navnet er egentligt en misforståelse. Oprindeligt hed den 'bind kjortlen op', altså forbered dig før du begynder. Men 'Lan Ciao-wei' kan på en anden dialekt betyde 'Hold om påfuglens hale'.

Hold om fuglens hale

'Enkelt pisk.'

Enkelt pisk

Dan bien betyder enkelt pisk, altså i modsætning til en flerhalet. For en kineser i gamle dage ville det være en klar beskrivelse af en lang arm med bøjet håndled og fingerspidserne samlet. I feks. kinesisk opera bruger man en sådan hånd når man skal beskrive at man rider.

'Hvid trane spreder sine vinger'.

Hvid trane spreder sine vinger

Tranen har i årtusinder år været et af kinesernes yndlingssymboler for udødelighed. Legenden siger at en trane er tusind år gammel når den bliver hvid. Derfor har mange efterlignet tranens bevægelser, og denne bevægelse minder meget om en trane der spreder sine vinger.

 'Spille Guitar'.

Spille Guitar

I denne bevægelse holder man armene som når man spiller på en guitar, eller en kinesisk Pippa.

 

'Tilbage og forsegle'.

Tilbage og forsegle

Når man laver denne bevægelse ,kan man godt fornemme at det er som om man med hænderne lukker af eller "forsegler".

'Afvis aben'.

Afvis aben

Abe kan være en lidt nedladende betegnelse for modstanderen der maser frem mod dig og render lige ind i din hånd.

'Nålen til havets bund'.

Nålen på havets bund

Er meget beskrivende for de fleste. Hånden skal være spids som en nål, og "stikkes ned til havets bund". Hertil skal tilføjes at nålen til havets bund også er et akupunkturpunkt.

'Skyhænder'.

Skyhænder

Her kører hænderne foran dig som lette hvide skyer der driver forbi på himlen.

'Klap hesten højt'.

Klap hesten højt

Forestil dig at du holder tømmen i venstre hånd og klapper hesten med højre.

'Jadekvinde væver'.

Jadekvinde væver

En jadekvinde er for en kineser en meget smuk, fin kvinde. Hun løfter trenden med den ene hånd og skubber skytten ind med den anden. Bevægelsen kaldes også fire hjørner, fordi den laves fire gange til de fire hjørner.

'Hvid slange slår med tungen'.

Hvid slange slår med tungen

Igen er en hvid slange, noget åndeligt eller udødeligt og en hånd der kommer frem flad og spids kaldes en slangehånd.

Start/Slut

Mange af navnene har blot en fysisk beskrivende funktion, men mange giver ofte også en ide om følelsen og helhedsindtrykket. Dette gælder især for den allerførste bevægelse 'Forbered Tai Chi', hvor man bare stiller sig almindeligt. Tilsyneladende foregår der ingenting, men indeni bliver man rolig og åndfuld før man begynder Tai Chi.

 

 

Tilbage til indhold

Sanshou.

Af Lars Bo Christensen.

San-shou betyder kontakt-hånd. Det er navnet man giver et sæt hvor to personer træner et fastlagt mønster af bevægelser. Det første Sanshou vi lærer hos Mester Tung er bevægelser taget fra den langsomme Yang stil. Sættet består af 10 bevægelser på hver side. Mester Tung underviser også et Sanshou sæt der bygger på hans bedstefars Tai Chi sæt. Familie Sanshou er lige som det første også på ti bevægelser på hver side. Ideen er at man skal lære den praktiske anvendelse samt lære en naturlig overgang til andre bevægelser. Mange vil indvende at man ikke på forhånd kan vide hvad en modstander vil finde på, og derfor syntes de at Sanshou er ubrugeligt. Men det er først når man har trænet seriøst i mange år, at man kan lave fri sparring med en modstander med korrekte elegante Tai Chi teknikker. Først må man trænes op til at kunne mærke modstanderens intentioner. Dernæst må man kende anvendelsen af de bevægelser man har trænet med sig selv. Sanshou lærer en at bevæge sig naturligt ind og ud af bevægelserne på en måde der sikrer at man lærer bevægelsen korrekt. Man kan nemlig nemt komme til at glemme alt hvad man har lært hvis man for tidligt bliver kastet ud i fri variationer af bevægelserne.

Tilbage til indhold

 

Essentielle principper i Tai Chi.

Af Wu Yi-Xiang.

Sindet bevæger energien roligt og naturligt, så den gennemtrænger knoglerne. Energien bevæger kroppen nemt og flydende, så kan kroppen følge sindet. vær livlig og vågen, så bevæger du dig ikke klodset og tungt. Hold ryggen rank som om hovedet blev holdt i en snor. Sindet og energien må cirkulere frit, så bliver bevægelsen rund og blød. Dette betyder at man må veksle mellem Yin og Yang.
For at lukke kraften ud må man være rolig, afslappet og præcis. man må koncentrere sig i én retning.
For at stå fast må man være rolig og i god balance, og kunne reagere til de otte sider.
Bevæg energien i en perfekt rund spiralform så der er intet sted den ikke når.
Raffiner din styrke som stål der er blevet foldet tusind gange, så ingen stivhed bliver tilbage.
Du skal udstråle den samme årvågenhed som en falk der jagter en hare og den intense opmærksomhed når katten lurer på musen.
I ro, vær rolig som et bjerg. I bevægelse, bevæg dig som en stor flod. Oplad kraften som når man spænder en bue, udløs den som når man slipper pilen. Søg det lige i det runde. Oplad styrke inden du udløser den. Styrken kommer fra rygsøjlen. Skridtene følger kroppens ændringer. Når man går frem og tilbage må man skifte og dreje.
Vær først ekstremt blød, derefter ekstremt hård. Træk vejret afslappet og fleksibelt. Opbyg energien naturligt så der ikke sker skade. Gem energien indeni så du altid har mere end du skal bruge. Sindet giver ordren, energien er flaget og kroppen banneret.
Når du begynder at træne skal du i begyndelsen lave store åbne bevægelser, senere kan du blive præcis. På denne måde kan man raffinere sine bevægelser.
Hvis han ikke bevæger sig, bevæger jeg mig ikke. Hvis han bevæger sig, bevæger jeg mig hurtigere. bevægelsen ser blød ud men er det ikke, den ser strakt ud men er det ikke. Kroppen kan blive træt, men ikke sindet. Først sindet derefter kroppen. Vejrtrækningen er afslappet og energien gennemtrænger knoglerne, sindet er let og kroppen stille. Vær totalt opmærksom på alle bevægelser. Husk at når en del af kroppen bevæger sig, bevæger hele kroppen sig. I træk og skub, frem og tilbage, energien kommer fra rygsøjlen. Indadtil åndfuld, udadtil rolig og behagelig. Træd som en kat og anvend styrke som når man trækker silke fra en puppe.
Generelt fokuserer man på sindet, ikke energien. Den der fokuserer på energien vil blive klodset og mangle sand styrke. Bruger man sindet vil der være energi og energien vil være som et hjul hvor kroppen er akselen.

Tilbage til indhold