Tai Chi Nyt nr. 26

Nr. 26 Oktober 1997

Tai Chi klassikere

Essentielle principper i Tai Chi
Principper for at kaste en modstander
Fem Nøgleord
Fire hemmelige ord

ESSENTIELLE PRINCIPPER I TAI CHI.

Af Wu Yi-Xiang.

Sindet bevæger energien roligt og naturligt, så den gennemtrænger knoglerne.
Energien bevæger kroppen nemt og flydende, så kan kroppen følge sindet.
Vær livlig og vågen, så bevæger du dig ikke klodset og tungt.
Hold ryggen rank som om hovedet blev holdt i en snor.
Sindet og energien må cirkulere frit, så bliver bevægelsen rund og blød.
Dette betyder at man må veksle mellem Yin og Yang.
For at lukke kraften ud må man være rolig, afslappet og præcis.
Man må koncentrere sig i én retning.
For at stå fast må man være rolig og i god balance, og kunne reagere til de otte sider.
Bevæg energien i en perfekt rund spiralform så der er intet sted den ikke når.
Raffiner din styrke som stål, der er blevet foldet tusind gange, så ingen stivhed bliver tilbage.
Du skal udstråle den samme årvågenhed som en falk, der jagter en hare, og den intense opmærksomhed, når katten lurer på musen.
I ro, vær rolig som et bjerg.
I bevægelse, bevæg dig som en stor flod.
Oplad kraften som når man spænder en bue, udløs den som når man slipper pilen.
Søg det lige i det runde.
Oplad styrke inden du udløser den.
Styrken kommer fra rygsøjlen.
Skridtene følger kroppens ændringer.
Når man går frem og tilbage må man skifte og dreje.
Vær først ekstremt blød, derefter ekstremt hård.
Træk vejret afslappet og fleksibelt.
Opbyg energien naturligt så der ikke sker skade.
Gem energien indeni, så du altid har mere end du skal bruge.
Sindet giver ordren, energien er flaget og kroppen banneret.
Når du begynder at træne, skal du i begyndelsen lave store åbne bevægelser, senere kan du blive mere præcis.
På denne måde kan man raffinere sine bevægelser.
Hvis han ikke bevæger sig, bevæger jeg mig ikke.
Hvis han bevæger sig, bevæger jeg mig hurtigere.
Bevægelsen ser blød ud men er det ikke.
Den ser strakt ud, men er det ikke.
Kroppen kan blive træt, men ikke sindet.
Først sindet derefter kroppen.
Vejrtrækningen er afslappet og energien gennemtrænger knoglerne.
Sindet er let og kroppen stille.
Vær totalt opmærksom på alle bevægelser.
Husk at når en del af kroppen bevæger sig, bevæger hele kroppen sig.
I træk og skub, frem og tilbage, kommer energien fra rygsøjlen.
Indadtil åndfuld, udadtil rolig og behagelig.
Træd som en kat og anvend styrke som når man trækker silke fra en puppe.
Generelt fokuserer man på sindet, ikke energien.
Den der fokuserer på energien vil blive klodset og mangle sand styrke.
Bruger man sindet vil der være energi, og energien vil være som et hjul hvor kroppen er akselen.

Tilbage til toppen af denne side

PRINCIPPER FOR AT KASTE EN MODSTANDER

Af Li Yi-Yu

Løft ham op ved at bruge hans kraft.
Vær bøjelig.
Lad ham komme ind, men gem din kraft,
så skal du opsamle hans .
Slap af, bloker ikke din energi.
Vær rolig.
Udløs, læg mærke til din talje og benene,
Vær samlet.

Tilbage til toppen af denne side

FEM NØGLE ORD

Stilhed.

Hvis sindet ikke er stille, kan det ikke give fuld opmærksomhed. Hænderne, der skal kunne bruges overalt, vil ikke have nogen kontrol.
Så sindet må være stille.
I begyndelsen kan du ikke kontrollere dine bevægelser. Vær rolig i sindet og lær at føle og få kontrol, ved at følge bevægelserne uden afbræk, uden modstand og uden at være forudindtaget om hvordan bevægelserne skal være.
Hvis min modstander har stor kraft, så har jeg også.
Kan jeg styre min kraft så mister han sin.
Hvis jeg ikke har stor fysisk styrke, så kontrollerer jeg med min vilje.
Vær fuldt opmærksom hele tiden. Hvor han rører dig må dit sind gå hen.
Du må ikke flygte fra hans kraft, men heller ikke gå imod den.
Ved at øve dette i et halvt eller helt år, kan du lære at bruge det i dine bevægelser.
Alt dette handler om vilje ikke om styrke.
Træn det længe nok og du kan kontrollere andre, men de ikke dig.

Bevægelighed.

Hvis kroppen er klodset, kan man ikke frit bevæge sig frem og tilbage. Så kroppen må være bevægelig.
Bevægelsen må ikke være træg.
Når hans kraft når din hud, har din vilje allerede gennemtrængt hans knogler.
Bevægelsen i dine to hænder er koordineret af én energi.
Hvis din vægt er i venstre side; tøm den, og din højre side vil allerede være på vej frem.
Hvis du har vægten i højre side; tøm den, og din venstre side vil allerede være på vej frem.
Energien bevæger sig som et hjul; hele kroppen må være en helhed.
Hvis man gør en bevægelse, der ikke er samlet, vil kroppen være ustabil og bevægelsen ikke effektiv.
De fleste fejl kommer fra taljen og benene.
Brug sindet til at bevæge kroppen.
Hvis du følger andre, ikke dig selv, så vil kroppen følge sindet.
Selvom du styrer din egen bevægelse, skal du stadig følge den anden persons bevægelse.
Forudindtagede bevægelser vil gøre dig klodset, følger du den andens bevægelser, vil det gøre dig bevægelig. Når du følger den anden, vil din hånd være i stand til at måle og veje styrken af hans bevægelse, uden mindste besvær. Du vil, inden for et hårs bredde, kunne bedømme længden af hans angreb.
Når du bevæger dig frem og tilbage, vil det være helt perfekt. Jo længere du træner, jo mere vil du udvikle din kunst.

Lagring

Hvis energien ikke integreres, har den ingen substans og kroppen vil være ustabil.
Derfor skal du lagre energien og få den til at gennemtrænge rygsøjlen. Uden afbrud skal åndedrættet hænge sammen med
bevægelserne i kroppen.
Indåndingen er at lukke og lagre, udånding er at åbne og udløse.
Når man ånder ind, vil man være i stand til, på en naturlig måde, at løfte energien og på den måde holde og kontrollere
modstanderen.
Når man ånder ud vil man, på en naturlig måde, være i stand til at sænke energien, og derved kaste modstanderen væk.
Det vil sige, at bruge sin vilje til at bevæge energien, ikke anvende rå styrke.

Sammenhæng

Gennem træning må du gøre dine kræfter til én stor familie.
Du må være i stand til at skelne Yin og Yang.
For at kunne bruge styrke, må du basere den på din rod.
Styrken kommer op fra fodens rod, styres af taljen, går gennem rygraden, og tager form i hænderne.
Du må også være åndfuld. Når din modstander skal til at bruge sin kraft, har din kraft allerede gennemtrængt hans.
Ikke for tidligt, ikke for sent.
Som en gnist der antænder papir, eller vand der springer ud fra en kilde.
Når du bevæger dig frem og tilbage, må der ikke være den mindste vaklen.
Søg det lige i det runde.
Først samle energi, så udløse; så vil dine hænder være stærke.
Det er dette der menes med: Angrib modstanderen med hans egen kraft og afled 1000 pund med 100 gram.

Enhed

De fire forrige punkter indeholder hvad der kaldes for Sindets enhed.
Med sindets enhed vil ens energi være samlet og stærk.
En sådan energi giver en stærk ånd og vil gøre sindet roligt og fuldt opmærksomt.
Derfor skal man vide at åbne og lukke og kunne skelne Yin og Yang.
Når den ene side er tom, skal den anden være fuld.
Tom betyder ikke fuldstændig uden kraft, din energi må være hel og levende.
Fuld betyder ikke fuldstændig fuld, sindet er roligt og opmærksomt.
Det er meget vigtigt at alle skift i bevægelsen kommer indefra brystet og fra taljen, ikke udefra.
Kraft lånes fra din modstander. Energien lukkes ud fra rygsøjlen.
Hvordan kan energi lukkes ud fra rygsøjlen?
Energien synker ned, passerer gennem dine arme og skuldre, og samles ved taljen.
Dette er at mindske energien, at lukke.
Fra taljen går energien gennem rygsøjlen og spreder sig ud til armene og fingrene, dette er at øge energien, at åbne.
At lukke er retræte. At åbne er at udløse.
At kende åbne og lukke er at kende Yin og Yang.
Når du når hertil, giver hver dags træning fremskridt i din kunnen.
Lidt efter lidt vil du blive i stand til at følge dit sinds ønsker.
Intet vil kunne gå imod din vilje.

Tilbage til toppen af denne side

Kommentar til fem nøgle ord.

Det vides ikke, hvem der begyndte med at undervise Tai Chi Chuan.
Alle de forfinede og dybtgående punkter er nævnt i Wang Zhongyue's skrifter. Senere begyndte Chen familien fra Chenjiagou at træne Tai Chi Chuan.
Der var kun få i hver generation, der mestrede stilen. Hr. Yang fra min fødeby holdt meget af stilen og rejste til Chenjiagou for at lære den.
Han brugte mere end ti år på at træne Tai Chi Chuan og endte med at mestre stilen. Han vendte tilbage til vores by, for at undervise dem der brød sig om kampkunst.
Min onkel, Wu Yixiang, lærte Tai Chi Chuan og holdt meget af det.
Men han lærte egentlig ikke meget fra Yang, højst sandsynlig fordi Yang ikke var villig til at lære alt fra sig.
Det blev kendt, at der var en, som hed Chen Qingping i byen Chaobaozhong, som var mester i Tai Chi Chuan.
Senere da min onkel var på en forretningsrejse til Henan, tog han en afstikker for at aflægge Chen Qingping et besøg. Han blev hos ham og trænede Tai Chi Chuan i ca. en måned og på den tid lykkedes det ham at forstå kernen i Tai Chi Chuan og det lykkedes ham næsten at mestre stilen.
I 1853, da jeg var omkring 21 år, begyndte jeg at træne Tai Chi Chuan hos min onkel Wu Yixiang.
Han var en god lærer, men jeg var ikke en kvik elev. Der er gået mere end 20 år siden da, og jeg forstår så lidt. Jeg er sikker på, der er meget mere at lære.
For at være helt sikker på, jeg ikke glemmer, det jeg har lært, har jeg her skrevet, hvad jeg forstår nemlig:
Fem nøgle ord.

Tilbage til toppen af denne side

FIRE HEMMELIGE ORD.

Af Wu Yi Xiang.

MI - Sprede. At sprede er at sprede Chi i kroppen og at sprede Chi over modstanderen.

KAI - Dække. At dække er at anvende min Chi til at skjule målet for hans angreb.

DUI - Imod. Min Chi møder hans og matcher hans angreb præcist.

TUN - Opsluge. At bruge min Chi til at modtage og omdanne hans kraft fuldstændig.

Tilbage til toppen af denne side

Tilbage til indhold

Om Klassikerne

Klassikerne vi har bragt siges at være skrevet af Zhang Sanfeng, Wang Zongyue, LiYuyi og nogle er af ukendt oprindelse. Hvem var de, og hvad ved vi om Tai Chi klassikernes oprindelse og ægthed?

Det er svært at undersøge hvem der har skrevet de gamle klassikere og hvornår. Mange tekster er anonyme, andre er tilskrevet forfattere som intet havde med Tai Chi at gøre.
Nogle af forfatterne nedskrev en mundtlig tradition de havde fået overleveret, derfor kunne klassikerne i virkeligheden være meget ældre, end det tidspunkt hvor de blev skrevet ned.
Tai Chis klassikere er skrevet fra midten af 1700 op til begyndelsen af 1900 tallet. Nogle klassikere ved man med sikkerhed hvem der har skrevet, andre kan man placere tids-mæssigt ved hjælp af indirekte oplysninger i teksten.
Det meste forskning der er gjort i Tai Chi er gjort af Tai Chi lærere i Kina, der har læst teksterne i mere eller mindre originale udgaver, og derpå prøvet at få dem til at passe ind i den gængse opfattelse af Tai Chis historie, eller den opfattelse der ville gavne deres interesser. Der er derfor mange myter om Tai Chi der lever i bedste velgående,
Men et er sikkert, hvem der end har skrevet teksterne, er det folk der har trænet Tai Chi i lang tid og har en dyb forståelse for det. Så på den led kunne man jo hævde at det er ligemeget hvem der havde skrevet hvad og hvornår. Men det er alligevel altid godt hvis man kan få mest muligt overblik over tingene hvis man skal forske videre, så kan man afgøre hvad der er senere falsknerier, aflive ubrugelige myter osv.
Forskningen generelt i gamle kinesiske tekster er enorm, alt hvad der er bevaret siden Shang og Zhou dynastierne for næsten 3500 år siden er ved at blive endevendt af forskere, og det er forbavsende hvor præcise oplysninger man kan finde i bøger fra de gamle kejserlige biblioteker. Det forholder sig bare anderledes med gamle kinesiske tekster om Tai Chi. De der normalt har skrevet ting der er opbevaret fra det gamle Kina var embeds-mænd, folk der havde brugt hele deres liv på at studere, de såkaldte mandariner. Folk der dyrkede Tai Chi og andet kampkunst var derimod ofte folk fra landet uden uddannelse. De havde lært kampkunst for at forsvare deres klan mod røvere. Måske har en i familien eller en elev prøvet at tage en mandarin eksamen og kunne skrive, og har så nedskrevet hvad andre eller de selv havde lært, og det er så blevet fundet senere, og har vist sig at have værdi for folk i dag. andre klassikere er nedskrevet efter mundtlige overleveringer fra lærere der ikke selv kunne skrive, det er bare ikke altid at det er skrevet på, hvor tekstens indhold egentlig kom fra.
Myten om Zhang Sanfeng som Tai Chis grundlægger er velkendt. Klassikerne der beskriver ham som grundlægger af

Tai Chi kommer fra Yang stilens linie. Men faktisk ved man en del om personen Zhang Sanfeng. Han var en Taoist løst tilknyttet et kloster på Wutang bjerget i Ming dynastiet i Hong Wu og Yong le perioderne (1368-1424). Nogle har hævdet at Zhang Sanfeng levede langt tidligere i Song dynastiet, men den eneste Zhang Sanfeng der er nævnt nogen steder levede altså i Ming og var ret berømt, og tiltrak sig kejserlig opmærksomhed. Den slags huskede man i Kina og det er derfor nærliggende at tro at han som Taoistisk idol senere er blevet tilskrevet at have opfundet Tai Chi. Tai Chis mod-sætning Shaolin, var den ydre skole og hørte under buddhismen, derfor kan man sagtens forestille sig, at man for at markere at Tai Chi var den indre skole valgte den berømte Zhang Sanfeng som grundlægger. Derfor mener næsten alle der har forsket i Tai Chi, at det er højst usandsynligt at Zhang Sanfeng skulle have haft noget som helst med Tai Chi Chuan at gøre og slet ikke at han har skrevet Tai Chi klassikeren. Der er i øvrigt ikke noget der knytter Tai Chi i særlig grad til taoismen, udover at det har fået navnet Tai Chi, der jo er et hoved-begreb i taoismen. Man kan altså ikke bevise at Tai Chi kommer fra en taoistisk skole, selvom det nok er nærliggende at de folk der har udviklet Tai Chi, har haft sympatier i den retning.
Tai Chis klassikere er altså ikke taoistiske skrifter, men skrifter der indeholder dygtige Tai Chi-udøveres erfaringer og gode råd.
Den vi er mest sikker på har skrevet om Tai Chi er Wang Zongyue, han har enten lært Tai Chi fra den første i Chen familien der lavede
Tai Chi Chen Wangting, eller også har Chen Wangting har lært Tai Chi af Wang Zongyue. (Chenfamilien hævder ikke overraskende at de var Tai Chis grundlæggere) Wang Zongyue og Chen Wangting levede på samme tid Qing-dynastiets Qianlong periode (1736-95). Wang boede i Shanxi provinsen ret tæt på Chenfamiliens landsby. Han var veluddannet og man kan i hans klassikere finde citater fra en endnu ældre kendt Songdynasti-klassiker der hed "forklar-ing på Tai Chi diagrammet" . Wang er derfor måske den der har kædet sin træning sammen med begrebet Tai Chi og tillagt grundlæggelsen til Zhang Sanfeng.
Alt dette må stadig siges at være kvalificerede spekulationer. Der skal mere forskning til og en mere kritisk og upartisk holdning hos de folk der undersøger det.
Både Wang Zongyue og de andre forfattere Li Yuyi og Wu Yixiang kan ses på diagrammet.

Tilbage til indhold

Tai Chi som Kampkunst

Af Peter Lim Tian Tek, Singapore.

Tai Chi har altid været betragtet som et særdeles effektivt kampsystem.

Det blev først kendt i brede kredse, da det blev ført til Kinas hovedstad Peking, af Yang Lu Chan da han blev inviteret til at undervise det ved det kejserlige hof. Yang blev udfordret mange gange men tabte aldrig. Så stor var hans kunnen at andre kampkunstspecialister kaldte ham for "Yang den uovervindelige".
Senere udbredte Yang Lu Chans sønnesøn Yang Cheng Fu Tai Chi i større kredse så alle kunne lære Tai Chi. Yang Cheng Fu underviste Tai Chi som et kampsystem der er godt for helbredet. Dette kan bekræftes hvis man læser de tre bøger han har udgivet. Der er intet sandt i den almindeligt udbredte opfattelse at Tai Chi kun er for helbredet og ikke kan anvendes som kampsystem. Men ved at træne Tai Chi som kampsystem kan man få et bedre helbred.
I sin bog "Den praktiske anvendelse af Tai Chi Chuan" Skrev Yang Cheng Fu:
"At man træner sig selv åndeligt og fysisk uden at træne selvforsvar, er civil disciplin.
At man træner selvforsvar uden at dyrke evnen til at få et bedre helbred, er en kampdisciplin.
Den langsomme bløde Tai Chi kampkunst er den rigtige. Den giver evnen til at opbygge sig åndeligt og fysisk samt at udvikle evnen til selvforsvar. Både selvopbyggelse og praktisk anvendelse er komplet Tai Chi.

I disse moderne tider,
med udviklingen af både effektive håndvåben og masseødelæggelsesvåben, har man fokuseret mere på de helsemæssige aspekter af Tai Chi.
Men den komplette kunst har begge dele. Det ene uden det andet er ikke komplet Tai Chi.
De helsemæssige aspekter er der skrevet meget om, men kampkunst aspektet, som indbefatter principper for kamp, anvendelse af bevægelserne osv., er meget lidt kendt og er i fare for at gå tabt.

Som kampkunst
er Tai Chi meget forskelligt fra andre hårde "ydre" kampstile.
Men hvordan er Tai Chi som kampkunst?
Det er helt sikkert ikke om almindelig fysisk styrke, selv om man kan opbygge stor kraft i Tai Chi. En gang da Yang Lu Chans søn Pan Hou havde overvundet en modstander og var tilfreds med sig selv, pegede hans far på hans iturevne ærme og sagde at det var flot han havde vundet, men havde han brugt rigtig Tai Chi til at vinde? Hans mening var selvfølgelig at når man fået revet sit ærme har man brugt sin styrke forkert. Yang Lu Chans måde at kæmpe på var så blød at man kaldte det for næve pakket ind i vat. Mange sagde at det kunne ikke bruges, men det blev altid modbevist af Yang der med få elegante bevægelser overvandt enhver tvivler.

Slip ikke, men gør ikke modstand
I Tai Chi bliver kroppens anatomiske våben ikke hærdet som i "ydre" stile. Det er fordi det er ikke den ydre hårdhed men energien inden i, der er den virksomme komponent. Hvis man opretholder kroppens rette struktur, vil den være rigelig stærk

til at levere stærke slag uden at man må ty til hærdning. Den korrekte effektive brug af styrke, kræver som regel ikke store mængder af det for at opnå den ønskede effekt. Princippet om at afværge 1000 pund med hundrede gram holder stik i Tai Chi Chuan.
Principperne i Tai Chi bliver udviklet ved at træne Sanshou og Tuishou. Nøglen er at man "klæber" til modstanderen uden at give modstand. Hvis man ikke "klæber" til modstanderen kan man ikke mærke hvad han vil, hvis man gør modstand har han et sted at ramme med sin kraft.

Følg hans bevægelse og tag hans kraft
Betyder meget simpelt at man skal følge retningen af modstanderens bevægelse tilpasse sig så den mister sin kraft, her kan man så sætte ind, med et minimum af kraft har man overtaget. Det skal ske spontant ikke med en hård indstuderet bevægelse.

Træk modstanderen ind til ingenting
Denne taktik er vigtig, modstanderen må ikke få lov at lande sin kraft nogen steder på en, man lader ham tro han har noget at lande på, men man har kontrol og lader ham strække sin kraft længere end han kan og derved mister sin balance. Nu er han et let bytte.

Eksplosiv kraft
Dette er når man udlader kraft hurtigt og voldsomt, men kroppen må på ingen måde blive hård. Det er udledning af kraft fra hele kroppen over i modstanderen.
Men man må altid huske at stor styrke er ubrugelig hvis de ikke bliver anvendt rigtigt, den virker kun i forening med stor følsomhed. Følsomhed sætter os ikke kun i stand til at mærke modstanderens kraft, men også til at vide hvor vi bedst skal rette vores kraft mod.

Lang energi
Denne energi giver et langt skub der flytter folk langt, men behøver ikke at forvolde alt for stor skade. Det kræver at kroppens dele samarbejder helt fra fødderne til punktet hvor energien samles og lukkes ud.

Kort energi
Denne type af udladning er mindre almindeligt brugt. Energiudladningen er kortere og kan korrekt anvendt brække knogler og skade indre organer.

Hele og ødelægge
Evnen til at ødelægge og skade kan også bruges til at hele og til at forlænge og forbedre livet. Kender man Tai Chi til bunds, kender man kroppen og dens funktioner. Denne viden kan bruges til at helbrede skader og sygdomme, ved at åbne for blokeringer af energien og blodet. Man må lære Tai Chi til bunds, både i teori og praksis, før man lærer evnen til at kunne skade. Dette sikrer den rette evne og respekt til at bruge Tai Chi på den rigtige måde. Dette er også grunden til at så mange ikke kender denne side af Tai Chi: Det kræver meget arbejde og vedholdenhed af udøveren. Det gør at teknikerne der kan være farlige kun kendes af de mest erfarne og betroede elever, der ikke vil misbruge dem, men bruge dem til gavn for en selv og andre.
Først og fremmest bliver Tai Chi udøvere opfordret til at have høj moral. Venlighed, medfølelse, ædelhed, og at være en støtte for andre skal altid være nøgleprincippet for ægte Tai Chi udøvere. En Tai Chi udøver skal legemliggøre principperne i Tai Chi og anvende dem i sit daglige liv.
Målet for Tai Chi udøvere er at stoppe vold uden at ty til vold, hvad enten det er fysisk eller ikke-fysisk. Ved ikke at gøre vold til en mulighed, gør man den formålsløs. Og en ikke-voldelig løsning vil da synes den mest effektive. Vold er sjældent løsningen på et problem og alt liv er dyrebart. Tai Chi Chuan er en kunst der forlænger liv. Træner man Tai Chi som kampkunst, lærer man fred. Med viden om volden og dens konsekvenser, undgår vi den.

Tilbage til indhold