Tai Chi Nytonline © 2001

Nr. 24 Februar 1997

Sanshou

Om Pushhands

Tilbage til Tai Chi Nyt online

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er nogen, 
men det ser ud som om 
der ikke er nogen,
Der er ikke nogen, 
men det ser ud som om 
der er nogen.

Tilbage til indhold

Sanshou

 

Sanshou betyder ikke-kontakt-hånd. Det er et sæt hvor to personer kan lave bevægelser fra Yangstil Tai Chi sættet sammen. Sættet består af 20 bevægelser, der kan laves begge veje. En hel gennemgang er frem og tilbage og så er der 40 i alt, og begge kommer til at lave alle bevægelser.

Da sættet således "går i ring" kan man fortsætte ligeså længe man vil, uden at skulle afbryde sættet og starte forfra.

Mester Tung underviser flere sæt af Sanshou. I Danmark har vi lært to former, som vi kalder 1. og 2. Sanshou eller Yangstil- og Familiesanshou. Familiesanshou er baseret på bevægelserne fra Tung Ying-Chiehs familiestil, og er lavet af mester Tung i 1988-89.  Yangstil-sanshou er lavet af Mester Tungs Far.

Sanshou træner man for at øve bevægelserne med en partner, i et fastlagt mønster hvor man hele tiden ved hvad der kommer. Begynder man for tidligt at improvisere Tai Chi bevægelserne i Pushhands, ved de fleste hvor lidt de kommer til at ligne, og meget af det elegante og effektive ved bevægelserne går tabt. I Sanshou får man lejlighed til at træne bevægelserne som de skal bruges i praksis, og det vil ofte afsløre svagheder i ens Tai Chi bevægelser. I Sanshou øver man fast kontakt til partneren, men samtidig stor følsomhed, der tilsammen gør at man får evnen til at "klæbe" til modstanderen. Udover det er det god træning. man bliver tvunget til at stå dybt og langt i stillingerne, og balance og opmærksomhed sættes på en skrap prøve.

Tilbage til indhold

Om Pushhands

I Bogen 'Tai Chi Chuan Ta Wen' fra 1929, skriver Chen Weiming om forskellige problemer i Tai Chi i en spørgsmål/svar form.

Sp. Skal begynderen bruge kraft i Pushhands?

Sv. Nej. Tai Chi klassikeren 'Sangen om Pushhands' siger: "Vær bevidst om Afværg, Træk Tilbage, Pres og Skub"  De skal være klart adskilt, du laver pres og skub med vægten fremme, og afværg og træk tilbage med vægten tilbage. I begyndelsen skal man bare følge principperne og træne flere hundrede eller tusinde gange om dagen. Så vil ens ben helt naturligt blive rodfæstet og taljen blive smidig. Efter et år på denne måde, kan du begynde at prøve at finde modstanderens energi. Så bliver det fri Pushhands, og du kan skubbe som du vil. Men hvis du forcerer det, kommer du til at bruge almindelig kraft, og almindelig kraft bliver en vane.

De fire grundbevægelser indeholder ubegrænset forandring. For et eksempel kan du skubbe let og smidigt eller stærkt og tungt, skubbe ligefrem eller lidt til siden, eller skifte til at bruge albuen. Hvis det sted du skubber flytter sig, så skift til et andet sted, altid følge modstanderen.

Sp. hvad er vigtigst, Pushhands i  bevægelse eller den hvor man står stille?

Sv. Stående Pushhands træner at man drejer taljen, og hvis den er smidig og bevægelig, kan den neutralisere modstanderens energi uden at flytte sine fødder. Bevægelig Pushhands øver både skridt og smidighed i taljen.
Hvis din modstander flytter sig hurtigt, så må du tage et skridt. Når du kan neutralisere modstanderens energi ved at dreje i taljen, og flytte dine fødder, så kan du ændre retning og hurtigt og nemt finde muligheder for angreb.

Sp. Hvordan bruger man 'Fire hjørner'?

Sv. 'Fire hjørner' bruger 'træk', 'albue' og 'skulder'. Bevægelserne i 'Fire hjørner' er store og hurtige. Men hvis du ikke har stærke ben kan du ikke lave omskift med lethed og bevægelighed.

Sp. Man skal ikke bruge kraft i Pushhands, men hvis min modstander bruger stor kraft mod mig, hvad kan jeg så gøre?

Sv. Hvis du undlader at bruge kraft i flere år, og træner Pushhands rigtigt, så vil du få en energi der vil stoppe din modstander uden anstrengelse. Hvis en begynder øver sig på at slappe af i flere år uden at bruge den mindste kraft, og træner 'afværg'  rigtigt, så kan han få denne kraft. Men udover det må du også kunne dreje frit i taljen.

Sp. Hvilke principper skal man følge i Pushhands?

Sv. Man må kende principperne i Wang Tsong-Yuehs klassiker 'Afhandling om Tai Chi Chuan' kender man ikke den vil det være en fejl.

Sp. Er det altid den stærkeste der vinder?

Sv. Situationen er ligesom to hære i krig: den med den bedste strategi vil vinde. Uanset dens mod vil den hær der ikke har en god strategi tabe slaget. Det er det samme i Tai Chi: den der ved han vil og har sindet med i alle bevægelser vil vinde.
Når min modstander bruger stor kraft, kender jeg hans kraft, men han kan ikke kende mit sind, fordi det kan skifte uafbrudt. Det kan være tomt eller fuldt, ligefrem eller uforudsigeligt. Lige så snart en tanke forsvinder kommer en ny, og når den er på vej væk, har en anden allerede taget dens sted. Forandringen har ingen begrænsning. De der bruger almindelig kraft er begrænset af den, og kan ikke så nemt forandre sig.
Hvis du bruger dit sind, bevæger dig smidigt, går i lige den retning du vil og kan lukke kraft ud som et lyn, så vil din modstander ikke vide hvad der skete. Det er derfor sindet er bedre end almindelig kraft.

Sp. Hvad er "lyttende energi"  ? Er det kun noget man bruger i armene eller er det over det hele?

Sv. "lyttende energi er evnen til at mærke kraft, retning. og længde af den indkommende energi. Træn det først med dine arme og meget senere med hele kroppen. På det sted du rører din modstander, får du en følelse, der gør at du kan neutralisere en hånd eller en knytnæve så den slår mod ingenting.

Sp. Hvordan kan jeg skubbe en modstander med kun en lille bevægelse?

Sv. I Klassikerne står svaret: "Hvis der er op er der ned;  hvis der er frem er der tilbage;  hvis der er højre er der venstre." Dette betyder at man frister eller leder modstanderen, og så angriber man den anden vej. Sun Tzu's klassiker om krig siger : "Hvis opmærksomheden er på fronten, er den ikke på bagtroppen. Er opmærksomheden på bagtroppen, er den ikke på fortroppen. Hvis den er på venstre, er den ikke på højre. Er den på højre, er den ikke på venstre. Hvis der er opmærksomhed på alle dele, mangler der opmærksomhed på alle dele."

Sp. Kan man have "lyttende ernergi" uden at røre modstanderen?

Sv. Måske. Den indre skole har tre niveauer: Ching transformeres til Ch'i, Ch'i transformeres til Shen. Hvis man når det første niveau bliver kroppen stærk og ydre kræfter kan ikke trænge ind. Hvis man når det andet niveau reagerer kroppen øjeblikket på sindets kommando. Når man det tredje niveau, glemmer man sin modstander og sig selv, og så er man i stand til at kontrollere sin modstander uden at røre ham.

Sp. Hvordan kan man lave fri kamp i Tai Chi?

Sv. I Tai Chi er der mange forskellige bevægelser. De kan alle bruges i kamp. Men vi må lære Pushhands for at opøve "lyttende energi" som kan bruges i fri kamp. Kun når du har "lyttende energi" kan du træne fri kamp korrekt.Hvis du ikke kan "klæbe" til modstanderen, så kender du ikke "lyttende energi", og din fri kamp vil ikke være anderledes end de hårde stiles "blokèr og slå" uden nogen kontakt med modstanderen. Alle bevægelser vil så være forkerte. Klassikerne siger: "Hvis man kan føle modstanderen, kan man gradvist udvikle den rigtige styrke, og det vil føre til sand visdom." Af dette kan man se, at det første er at kunne føle modstanderen. At kunne lytte er det næste. Det er ikke umuligt at kunne føle modstanderen, det er meget sværere at kunne "lytte". Hvis nogen feks. angriber dig med et slag, hvis du så ikke kan "klæbe", til ham, kan du heller ikke "lytte" til hans styrke. Kan du ikke lytte kan du heller ikke følge ham i nogen retning, og derfor kan du ikke lave fri kamp. Hvis du kan "klæbe" kan du følge, og hvis din modstanders arm går op, kan du bruge din anden arm til at ramme ham i brystet. Hvis hans arm går ned, kan du bruge din frie arm til at ramme ham i ansigtet.
Fortalt i korthed er fri kamp i Tai Chi forskellig fra hårde stile fordi at det er baseret på at "klæbe" og "lytte". Hvis kæmperne er for langt fra hinanden, kan de ikke røre hinanden, men er de for tæt tager de fat i hinanden og den stærkeste vinder.
Mester Yang Cheng-Fu sagde: "i fri kamp er der ikke nogen fast måde. det kommer altid an på forholdene. Kender du "lyttende energi" kender du hundrede måder. Men kender du det ikke, nytter det ikke at du kender en masse teknikker, for du vil ikke kunne bruge dem. Af denne årsag udelod jeg andvendelsen af bevægelserne i min første bog. Du må kende dig selv og andre. og selv om du starter senere end andre, kan du godt nå målet først.
Hvis jeg "klæber" til modstanderen, og han ikke rør sig, så gør jeg heller ikke. Men Rør han sig bare en lille smule, så bevæger jeg mig først. Hvis ens "lyttende" energi ikke er god, skal man ikke prøve på at slås.

Tilbage til indhold

 Tilbage til indhold