Langsomt, næsten smertende langsomt, glider de to mænd
omkring hinanden, løfter benene med overdrevne skridt, mens
deres hænder og arme ser ud som om de flyder på luften
med smukke yndefulde bevægelser. Det virker som en dans i slow
motion. Men dette er en 'dans' med dødsens alvorligt formål.
Uden at bryde harmonien i de bevægelser, de skaber, cirkler den
store mand smidigt ind på den anden og forsøger at lave
bevægelsen 'hold om påfuglens hale'. Dette er en temmelig
poetisk beskrivelse af, hvad der foregår: et ondt lille angreb,
hvor der tages fat i den andens tøj og trækker ham ind
mod sig for at sparke og slå. Men med næsten latterlig
lethed, laver den mindre mand et modangreb med en anden poetisk
betegnet teknik 'bære tigeren til bjerget', som bliver brugt
til at trække modstanderen ud af balance, hvorefter man giver
ham en lille overraskelse.
Her slutter den drømmeagtige sekvens brat. Den store mand, som
i vægt overstiger den anden med ca. 50 kg., bliver pludseligt
standset i sit forsøg, hvirvler bagud og rammer væggen
med et stort brag. Manden, der sendte ham ind i væggen, virkede
slet ikke anstrengt, men han skabte en stor kraft og styrke, uden at
lave afbrud i de underlige, fredfyldte bevægelser.
Den lille mand, som udviste denne styrke, er Tung Hu-Ling, som er
ekspert i Tai Chi Chuan, et boksesystem, der stadig er meget lidt
kendt udenfor kinesiske kredse. Mester Tung havde lige demonstreret
et af de grundlæggende principper i sin stil: At fysisk styrke
ikke er nødvendig for at opnå stor kraft.
Tung er en venlig, stille mand med et bredt smil og imponerende
akkreditiver. Det var hans far, der lærte ham Tai Chi Chuan.
Hans far anses for at være en af de mest kendte lærere i
denne stil. Sønnen viderefører traditionen og leder
flere skoler i Asien.
Tidligere på året var Tung på en turné i
USA, for at skabe interesse for sin stil. For de der ikke kender Tai
Chi, kan det se ud som noget man aldrig før har set. På
overfladen er der meget få lighedspunkter mellem dette
kinesiske boksesystem og den japanske, okinawanesiske og koreanske
karate. Men en dyberegående undersøgelse viser, at der
er nogle lighedspunkter mellem parader og slag. Men de danselignende
bevægelser skjuler det noget.
Et af verdens mest udbredte selvforsvarssystemer.
Det vil nok komme som en overraskelse for mange, at Tai Chi Chuan er
et af verdens mest udbredte selvfor-svarssystemer. det skyldes at Tai
Chi ikke kun dyrkes for kampkunst men også for helbredet. Der
er måske mellem fem eller seks millioner karateudøvere i
verden, men der er måske mange millioner kinesere, der
træner denne stil.
Denne overraskende statistik bekræftes med det faktum, at
stilen udøves overalt i Kina, på trods af dets gamle
taoistiske og i mindre grad Kungfutzianske tradition. Næsten
alle har set billeder, hvor store flokke af kinesere i alle aldre,
står på rad og række i parker og anlæg og er
opdaget af at lave nogle fysiske øvelser. For det meste er
det, de laver Tai Chi.
Det skal pointeres, at man udmærket kan nøjes med at
træne de fysiske øvelser for at styrke helbredet, i
hvilket tilfælde det så bare bliver kaldt for Tai Chi.
Langt færre beskæftiger sig med selvforsvarssystemet, som
kaldes Tai Chi Chuan. De fysiske øvelser er meget tæt
knyttede til de kampmæssige teknikker og kan uden større
besvær omdannes til et kampsystem.
Indtil i dag, har selvforsvars aspektet været velbevarede
hemmeligheder, som kun blev undervist til udvalgte elever, og
sjældent, hvis overhovedet, blev der givet undervisning til
andre end kinesere. Men i de senere år er sløret blevet
hævet, og det undervises nu til alle, der er interesseret i det.
Kineserne tror på, at en ihærdig udøvelse af Tai
Chi hjælper med til at give et godt helbred og et længere
liv. Hvis dette er sandt, er mester Tung et strålende eksempel.
Selvom han er 50 år gammel, virker han mindst 15 år
yngre. Han har et behageligt ansigt uden rynker med et enkelt
gråt hår i hans ellers kulsorte hår.
Tung taler kun kinesisk, så han havde taget en af sine elever,
Daniel Lee, som også er sort bælte i karate, med for at
oversætte. Tung fortalte om forskellen mellem karate og Tai Chi Chuan.
Man bruger modstanderens styrke mod ham selv.
"Vi lægger ikke vægt på fysisk styrke og
muskler som i karate. Vi mener ikke det er nødvendigt. For det
første bygger vores stil på, at man bruger den anden
persons styrke og vender den mod ham. Man kan kalde vores stil for et
blødt system i modsætning til flere andre kinesiske
stilarter," siger Tung.
For de, der ikke har kendskab til kinesisk kampkunst, skal det her
siges, der findes et utal af dem. Hvis karateudøvere til tider
er bekymrede over den manglende enighed stilarterne imellem, skulle
de prøve at se nærmere på de kinesiske systemer.
Der er talrige kinesiske boksesystemer, og de er næsten alle
opdelt i forskellige stile, enten pgr.a. fejder eller mestre, som har
sat deres individuelle præg gennem århundreder.
Tag f.eks. det berømte Shaolin system (en stil der er
forløberen til den moderne karate). Der er talrige Shaolin
stilarter, hvoraf mange har karakteristiske poetiske navne som f.eks.
'Hvide Øjenbryn', 'Abe Stil', 'Ørnens Kløer',
'Trane Stil', ja selv en stil, der hedder 'Fordrukken Boksning'.
Tung ser forskellen mellem alle disse stile, på baggrund af om
de enten er 'indre' eller 'ydre' stile. De 'indre' stile omfatter Tai
Chi Chuan, Pa Kua og Hsing Yi. De 'ydre' omfatter forskellige kung fu
stile, Shaolin stile og andre karatelignende stilarter. En forskel
på dem er, at de 'indre' stile anses for at være mere
undvigende, mens de 'ydre' for det meste er mere fysiske og aggressive.
Men i følge Tung er der også en anden forskel, og det er
deres grundlæggende mentale holdning. Det grundlæggende i
Tai Chi Chuan er begrebet 'Chi'. Et lignende begreb kaldes på
japansk for 'ki' og bruges i Aikido. Chi er en form for tankekraft,
som siges at give større styrke og kraft til udøveren,
når den udvikles og anvendes rigtigt i kombination med fysisk styrke.
Men 'Chi' er en flygtig kraft, der er lettere at forstå end at
udvikle. Det er meningen, det styres gennem kroppen med viljens
kraft. Tung siger, når han træner, sveder han i
hænder og fingre 'der hvor Chi kraften flyder ud.'
Med denne viden om Chi i tankerne, er det måske noget lettere
at forstå, hvorfor Tai Chi Chuan er et elegant, |
yndefuldt selvforsvarssystem. Da der ikke er behov for stor
muskelkraft i denne stil, kan der lægges mere vægt
på at forskønne den.
Der er også en anden årsag. Det er typisk for kineserne,
der har udviklet en af verdens ældste og største
kulturer, at gøre alt af betydning mere yndefuldt og
raffineret, også selv om det er noget så voldsomt som
selvforsvar. For den virkeligt hengivne Tai Chi Chuan udøver,
er det fascinerende fordi der under overfladen af disse smukke
bevægelser, skjuler sig et grundlæggende, enkelt system
med stor styrke, som kan kaldes frem, hvis det skulle blive
nødvendigt. Men indtil det er nødvendigt,
fremtræder det meget smukt udadtil.
Denne følelse for skønhed forklarer også, hvorfor
mange af teknikkerne har poetiske navne som 'hvid trane spreder sine
vinger' for at beskrive flere samtidige kampteknikker. Normalt anses
der for at være 37 grundlæggende stillinger i Tai Chi
Chuan, selv om antallet varierer fra lærer til lærer. Ved
at sammensætte de forskellige sekvenser og kombinationer, er
der i Tungs stil 81 bevægelser. Tung underviser Yang stil, som
anses for at være den største klassiske stil. En anden
vigtig stil er Wu stilen, der er opkaldt efter dens grundlægger,
som lavede flere variationer fra Yang stilen.
Slangen og fuglen
I Tai Chi Chuan er alle bevægelserne cirkulære.
Årsagen til det er, at cirkulære bevægelser anses
for at harmonere med strømmen af Chi, hvorimod man mener at
lige bevægelser, vil bryde denne strøm. Man bevæger
sig også en hel del omkring. En Tai Chi Chuan udøver
står aldrig stille og ser modstanderen i øjnene, på
baggrund af det princip, at et bevægeligt mål er
vanskeligere at ramme eller få fat i.
Tai Chi Chuan er et meget gammelt system. Traditionelt anses
grundlæggeren af bevægelserne for at være en
taoistisk filosof Chang San-Feng, som det siges skulle være
født omkring slutningen af det 14. århundrede.
Der er to forskellige variationer af, hvordan han skabte Tai Chi Chuan.
En fortæller om en dag, han kiggede ud af vinduet, at han
så en fugl kæmpe mod en slange. Fuglen forsøgte
hele tiden at spidde slangen med sit næb. Men slangen undveg
behændigt alle fuglens forsøg, ved at bruge fleksible
manøvrer og ved aldrig at være i ro. Herfra har vi
historien om, hvordan Chang San-Feng lavede systemet med inspiration
fra en slanges bevægelser.
Den anden historie er mere fantasifuld og giver et eksempel på,
hvilke former for legender og myter den kinesiske historie er fyldt
med. I følge denne legende blev Chang opsøgt i en
drøm af en af de gamle mytologiske guddommelige konger, som
afslørede Tai Chi Chuans hemmeligheder for Chang.
Under arbejdet med denne artikel talte vi med en anden Tai Chi
lærer, James Wing-Woo. Han underviser i Hollywood og lærte
i sin tid Tai Chi i Canton i Kina. Vi talte en dag med Woo på
hans kontor, som var fyldt med bøger om kinesisk kultur,
historie, filosofi og akupunktur.
"Der har i den senere tid været meget vås omkring
emnet Chi."
I flere tilfælde, kan den kraft eller styrke man opnår i
Tai Chi Chuan, delvis forklares som Chi, men en hel del pgr.a. gode
kendskaber til kroppens mekanik.
"Her," siger han og rækker sin arm frem
"prøv på at forhindre min arm i at skubbe din
ned." Jeg strakte min arm ud og prøvede, men han skubbede
den ned uden besvær. "Prøv nu at presse dine ben og
bagdel sammen og prøv på at standse mig." Dette
gjorde jeg og fandt ud af, jeg meget let kunne forhindre ham i at
skubbe min arm. "Chi'ens kraft er i benene og du bringer den op
gennem kroppen," sagde Woo "Men det har samtidigt også
noget at gøre med at forstå kroppens dynamik."
"Jeg foretrækker at kalde Tai Chi for meditation i be-vægelse.
Når jeg er aktiv, mens jeg laver Tai Chi Chuan
bevægelserne, forsøger jeg på ikke at tænke.
jeg prøver på at tømme mit sind for at opnå
ro og klarhed," siger han.
Woo pointerer, at begyndere i starten kun koncentrerer sig om
bevægelserne, men når de kan dem nogenlunde, kan de
frigøre deres sind og koncentrere sig om at opnå tomhed,
klarhed og stilhed.
Som det kan ses, er der en hel del filosofi forbundet med
udøvelsen af Tai Chi Chuan. På Okinawa, i Japan og Korea
er kampsystemerne mættet med zen buddhistisk filosofi. Men i
Kina er det hovedsageligt kun Shaolin boksestilene, som er udviklet i
det buddhistiske Shaolin kloster, hvor den buddhistiske filosofi
står stærkt. I Tai Chi Chuan er det den taoistiske og til
en hvis del den kungfutzianske filosofi, der giver bidrag til de
moralske og spirituelle harmonier i denne form for selvforsvar.
Yin og Yang
Denne filosofi symboliseres med det berømte taoistiske
'dobbeltfisk' diagram. Det er en cirkel med en kurvet 'S' linie, som
løber gennem det. Dette symboliserer det ældgamle
kinesiske begreb om yin og yang, eller de to modsætningers
sammensmeltning til en perfekt harmoni, så længe den ene
ikke overgår den anden. På denne måde symboliserer
yin og yang hårdt/blidt, aktiv/passiv, lys/mørke,
mand/kvinde m.m. Et andet mere kompliceret symbol fortæller om
de samme begreber i kungfutzianismen. Disse symboler sammenfatter
'det højest opnåelige' eller det højeste udtryk
af filosofi.
"Hvad vi egentlig prøver på er at forsøge
på at videreføre de kinesiske principper, så som
tålmodighed, ydmyghed og udholdenhed. Disse begreber er
anvendelige i alle trosretninger - taoisme, kungfutzianisme lige
så vel som buddhisme," siger Woo.
Vi forlod det lidt abstrakte og spurgte Woo, hvorfor Tai Chi Chuan
bliver lavet så utroligt langsomt i stedet for i et tempo, som
normalt anvendes ved konfrontationer.
"De langsomme bevægelser optræner en god balance,
men det er også vigtigt, at man ikke kan skjule fejl. Når
man bevæger sig langsomt, er det let for instruktøren og
eleven at opdage fejlen," siger han.
Derefter spurgte vi Woo om bevægelserne overhovedet blev lavet
hurtigt. "Ja da." Efter at have sagt dette, gennemgik han
den første del af de 81 bevægelser. I denne hurtige
version, mindede han om en lille cementblander, der bevægede
sig på tværs af gulvet i sin træningssal med arme,
ben, næver og albuer i bevægelse uden afbrud. Når
man ser det på denne måde, kan man se, når en Tai
Chi Chuan udøver kæmper, at der er en stadig strøm
af kombi-nationer, modangreb og undvigende bevægelser.
Turneringer er for farlige
Der er ikke nogen turneringer mellem Tai Chi Chuan elever. "Det
er for farligt, vi anvender kun disse teknikker, når det er
nødvendigt. Desuden kan man tilegne sig mange dårlige
vaner i turneringerne," siger Woo.
Hos Tung Hu-Ling træner Tai Chi eleverne med hinanden, men kun
i fastlagte rammer, hvor begge ved, hvad der er i vente. Men der er
en form for konkurrencelignende øvelser, som kaldes at skubbe
hænder, som eleverne deltager i med tiden. I disse
øvelser lægger eleverne håndleddene mod hinanden
og bevæger dem derefter i store cirkelbevægelser, hvor
hver af dem prøver på at forudse den anden handling og
få ham ud af balance.
"Vi prøver faktisk at blive sensitive overfor
bevægelserne og tankerne fra modstanderen. Det er egentlig en
kommunikation mellem to personer, uden snak. Det er ikke styrke mod
styrke. Tai Chi Chuan prøver aldrig på at overvinde
styrke med styrke. Hvad vi prøver på at gøre, er
at følge den andens be-vægelse i et forsøg
på at fange den andens kraft," siger Tung.
Med andre ord er det en øvelse, der er skabt for at udvikle og
skærpe en persons Chi. Et forsøg på at forbedre
ens evne til at fornemme og skelne modstanderens strøm af Chi
og anvende den til at få ham ud af balance.
"Det er virkelig sjovt," siger Daniel Lee, "når
man bliver bragt ud af balance i denne øvelse, har man den
underligste fornemmelse. Der bliver ikke brugt nogen kraft, med
undtagelse af din egen, til at skubbe dig. Da du ikke kan kontrollere
din egen kraft, får den dig ud af balance."
"Faktisk er det lidt ligesom skak," siger Tung. "Det
har meget med forudsigelse og en hel del med psykologi at gøre.
Det er en form for mental leg. Man prøver på at styre
modstanderens kraft. Derfor anvender man ikke kraft imod ham, men i
den samme retning han bevæger sig, for at få ham ud af balance."
Mester Tung afslutter sit besøg i USA for at vende tilbage til
sin familie i Hong Kong. Tung forlod Kina, da kommunisterne fik
magten, men han har stadig flere brødre, der bor og underviser
Tai Chi Chuan i Canton. Tung har sin egen skole i Hong Kong, som
ledes af hans søn. Tung planlægger at vende tilbage til
USA senere på året.
"Næste gang bliver jeg længere, hvis jeg kan se,
interessen for Tai Chi Chuan har spredt sig nok," lovede han. |