Tai Chi Nytonline © 2001

Nr. 23 Oktober 1996

Tung Hu-Ling om Tai Chi Chuan

Navne på familiestil

Kinesiske våben

Tai Chi Gong

Tilbage til Tai Chi Nyt online

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spring, parér og slå

 

TUNG HU-LING OM TAI CHI CHUAN

Det første sted i verden hvor Tai Chi rigtig slog an, var Californien, hvor Mester Tung underviser til daglig. Dette er et interview fra 1967 fra Black belt Magazine med hans Far, Tung Hu-Ling, der var inviteret til USA for at fortælle om Tai Chi og give opvisninger for at øge interessen for Tai Chi.

Langsomt, næsten smertende langsomt, glider de to mænd omkring hinanden, løfter benene med overdrevne skridt, mens deres hænder og arme ser ud som om de flyder på luften med smukke yndefulde bevægelser. Det virker som en dans i slow motion. Men dette er en 'dans' med dødsens alvorligt formål.
Uden at bryde harmonien i de bevægelser, de skaber, cirkler den store mand smidigt ind på den anden og forsøger at lave bevægelsen 'hold om påfuglens hale'. Dette er en temmelig poetisk beskrivelse af, hvad der foregår: et ondt lille angreb, hvor der tages fat i den andens tøj og trækker ham ind mod sig for at sparke og slå. Men med næsten latterlig lethed, laver den mindre mand et modangreb med en anden poetisk betegnet teknik 'bære tigeren til bjerget', som bliver brugt til at trække modstanderen ud af balance, hvorefter man giver ham en lille overraskelse.
Her slutter den drømmeagtige sekvens brat. Den store mand, som i vægt overstiger den anden med ca. 50 kg., bliver pludseligt standset i sit forsøg, hvirvler bagud og rammer væggen med et stort brag. Manden, der sendte ham ind i væggen, virkede slet ikke anstrengt, men han skabte en stor kraft og styrke, uden at lave afbrud i de underlige, fredfyldte bevægelser.
Den lille mand, som udviste denne styrke, er Tung Hu-Ling, som er ekspert i Tai Chi Chuan, et boksesystem, der stadig er meget lidt kendt udenfor kinesiske kredse. Mester Tung havde lige demonstreret et af de grundlæggende principper i sin stil: At fysisk styrke ikke er nødvendig for at opnå stor kraft.
Tung er en venlig, stille mand med et bredt smil og imponerende akkreditiver. Det var hans far, der lærte ham Tai Chi Chuan. Hans far anses for at være en af de mest kendte lærere i denne stil. Sønnen viderefører traditionen og leder flere skoler i Asien.
Tidligere på året var Tung på en turné i USA, for at skabe interesse for sin stil. For de der ikke kender Tai Chi, kan det se ud som noget man aldrig før har set. På overfladen er der meget få lighedspunkter mellem dette kinesiske boksesystem og den japanske, okinawanesiske og koreanske karate. Men en dyberegående undersøgelse viser, at der er nogle lighedspunkter mellem parader og slag. Men de danselignende bevægelser skjuler det noget.

Et af verdens mest udbredte selvforsvarssystemer.

Det vil nok komme som en overraskelse for mange, at Tai Chi Chuan er et af verdens mest udbredte selvfor-svarssystemer. det skyldes at Tai Chi ikke kun dyrkes for kampkunst men også for helbredet. Der er måske mellem fem eller seks millioner karateudøvere i verden, men der er måske mange millioner kinesere, der træner denne stil.
Denne overraskende statistik bekræftes med det faktum, at stilen udøves overalt i Kina, på trods af dets gamle taoistiske og i mindre grad Kungfutzianske tradition. Næsten alle har set billeder, hvor store flokke af kinesere i alle aldre, står på rad og række i parker og anlæg og er opdaget af at lave nogle fysiske øvelser. For det meste er det, de laver Tai Chi.

Skub

Det skal pointeres, at man udmærket kan nøjes med at træne de fysiske øvelser for at styrke helbredet, i hvilket tilfælde det så bare bliver kaldt for Tai Chi. Langt færre beskæftiger sig med selvforsvarssystemet, som kaldes Tai Chi Chuan. De fysiske øvelser er meget tæt knyttede til de kampmæssige teknikker og kan uden større besvær omdannes til et kampsystem.
Indtil i dag, har selvforsvars aspektet været velbevarede hemmeligheder, som kun blev undervist til udvalgte elever, og sjældent, hvis overhovedet, blev der givet undervisning til andre end kinesere. Men i de senere år er sløret blevet hævet, og det undervises nu til alle, der er interesseret i det.
Kineserne tror på, at en ihærdig udøvelse af Tai Chi hjælper med til at give et godt helbred og et længere liv. Hvis dette er sandt, er mester Tung et strålende eksempel. Selvom han er 50 år gammel, virker han mindst 15 år yngre. Han har et behageligt ansigt uden rynker med et enkelt gråt hår i hans ellers kulsorte hår.
Tung taler kun kinesisk, så han havde taget en af sine elever, Daniel Lee, som også er sort bælte i karate, med for at oversætte. Tung fortalte om forskellen mellem karate og Tai Chi Chuan.

Man bruger modstanderens styrke mod ham selv.

"Vi lægger ikke vægt på fysisk styrke og muskler som i karate. Vi mener ikke det er nødvendigt. For det første bygger vores stil på, at man bruger den anden persons styrke og vender den mod ham. Man kan kalde vores stil for et blødt system i modsætning til flere andre kinesiske stilarter," siger Tung.
For de, der ikke har kendskab til kinesisk kampkunst, skal det her siges, der findes et utal af dem. Hvis karateudøvere til tider er bekymrede over den manglende enighed stilarterne imellem, skulle de prøve at se nærmere på de kinesiske systemer. Der er talrige kinesiske boksesystemer, og de er næsten alle opdelt i forskellige stile, enten pgr.a. fejder eller mestre, som har sat deres individuelle præg gennem århundreder.

Spark med venstre fodsål

Tag f.eks. det berømte Shaolin system (en stil der er forløberen til den moderne karate). Der er talrige Shaolin stilarter, hvoraf mange har karakteristiske poetiske navne som f.eks. 'Hvide Øjenbryn', 'Abe Stil', 'Ørnens Kløer', 'Trane Stil', ja selv en stil, der hedder 'Fordrukken Boksning'.
Tung ser forskellen mellem alle disse stile, på baggrund af om de enten er 'indre' eller 'ydre' stile. De 'indre' stile omfatter Tai Chi Chuan, Pa Kua og Hsing Yi. De 'ydre' omfatter forskellige kung fu stile, Shaolin stile og andre karatelignende stilarter. En forskel på dem er, at de 'indre' stile anses for at være mere undvigende, mens de 'ydre' for det meste er mere fysiske og aggressive.
Men i følge Tung er der også en anden forskel, og det er deres grundlæggende mentale holdning. Det grundlæggende i Tai Chi Chuan er begrebet 'Chi'. Et lignende begreb kaldes på japansk for 'ki' og bruges i Aikido. Chi er en form for tankekraft, som siges at give større styrke og kraft til udøveren, når den udvikles og anvendes rigtigt i kombination med fysisk styrke.

Men 'Chi' er en flygtig kraft, der er lettere at forstå end at udvikle. Det er meningen, det styres gennem kroppen med viljens kraft. Tung siger, når han træner, sveder han i hænder og fingre 'der hvor Chi kraften flyder ud.'
Med denne viden om Chi i tankerne, er det måske noget lettere at forstå, hvorfor Tai Chi Chuan er et elegant,

yndefuldt selvforsvarssystem. Da der ikke er behov for stor muskelkraft i denne stil, kan der lægges mere vægt på at forskønne den.
Der er også en anden årsag. Det er typisk for kineserne, der har udviklet en af verdens ældste og største kulturer, at gøre alt af betydning mere yndefuldt og raffineret, også selv om det er noget så voldsomt som selvforsvar. For den virkeligt hengivne Tai Chi Chuan udøver, er det fascinerende fordi der under overfladen af disse smukke bevægelser, skjuler sig et grundlæggende, enkelt system med stor styrke, som kan kaldes frem, hvis det skulle blive nødvendigt. Men indtil det er nødvendigt, fremtræder det meget smukt udadtil.
Denne følelse for skønhed forklarer også, hvorfor mange af teknikkerne har poetiske navne som 'hvid trane spreder sine vinger' for at beskrive flere samtidige kampteknikker. Normalt anses der for at være 37 grundlæggende stillinger i Tai Chi Chuan, selv om antallet varierer fra lærer til lærer. Ved at sammensætte de forskellige sekvenser og kombinationer, er der i Tungs stil 81 bevægelser. Tung underviser Yang stil, som anses for at være den største klassiske stil. En anden vigtig stil er Wu stilen, der er opkaldt efter dens grundlægger, som lavede flere variationer fra Yang stilen.

Slangen og fuglen

I Tai Chi Chuan er alle bevægelserne cirkulære. Årsagen til det er, at cirkulære bevægelser anses for at harmonere med strømmen af Chi, hvorimod man mener at lige bevægelser, vil bryde denne strøm. Man bevæger sig også en hel del omkring. En Tai Chi Chuan udøver står aldrig stille og ser modstanderen i øjnene, på baggrund af det princip, at et bevægeligt mål er vanskeligere at ramme eller få fat i.
Tai Chi Chuan er et meget gammelt system. Traditionelt anses grundlæggeren af bevægelserne for at være en taoistisk filosof Chang San-Feng, som det siges skulle være født omkring slutningen af det 14. århundrede.
Der er to forskellige variationer af, hvordan han skabte Tai Chi Chuan.
En fortæller om en dag, han kiggede ud af vinduet, at han så en fugl kæmpe mod en slange. Fuglen forsøgte hele tiden at spidde slangen med sit næb. Men slangen undveg behændigt alle fuglens forsøg, ved at bruge fleksible manøvrer og ved aldrig at være i ro. Herfra har vi historien om, hvordan Chang San-Feng lavede systemet med inspiration fra en slanges bevægelser.
Den anden historie er mere fantasifuld og giver et eksempel på, hvilke former for legender og myter den kinesiske historie er fyldt med. I følge denne legende blev Chang opsøgt i en drøm af en af de gamle mytologiske guddommelige konger, som afslørede Tai Chi Chuans hemmeligheder for Chang.
Under arbejdet med denne artikel talte vi med en anden Tai Chi lærer, James Wing-Woo. Han underviser i Hollywood og lærte i sin tid Tai Chi i Canton i Kina. Vi talte en dag med Woo på hans kontor, som var fyldt med bøger om kinesisk kultur, historie, filosofi og akupunktur.
"Der har i den senere tid været meget vås omkring emnet Chi."
I flere tilfælde, kan den kraft eller styrke man opnår i Tai Chi Chuan, delvis forklares som Chi, men en hel del pgr.a. gode kendskaber til kroppens mekanik.
"Her," siger han og rækker sin arm frem "prøv på at forhindre min arm i at skubbe din ned." Jeg strakte min arm ud og prøvede, men han skubbede den ned uden besvær. "Prøv nu at presse dine ben og bagdel sammen og prøv på at standse mig." Dette gjorde jeg og fandt ud af, jeg meget let kunne forhindre ham i at skubbe min arm. "Chi'ens kraft er i benene og du bringer den op gennem kroppen," sagde Woo "Men det har samtidigt også noget at gøre med at forstå kroppens dynamik."
"Jeg foretrækker at kalde Tai Chi for meditation i be-vægelse. Når jeg er aktiv, mens jeg laver Tai Chi Chuan bevægelserne, forsøger jeg på ikke at tænke. jeg prøver på at tømme mit sind for at opnå ro og klarhed," siger han.
Woo pointerer, at begyndere i starten kun koncentrerer sig om bevægelserne, men når de kan dem nogenlunde, kan de frigøre deres sind og koncentrere sig om at opnå tomhed, klarhed og stilhed.
Som det kan ses, er der en hel del filosofi forbundet med udøvelsen af Tai Chi Chuan. På Okinawa, i Japan og Korea er kampsystemerne mættet med zen buddhistisk filosofi. Men i Kina er det hovedsageligt kun Shaolin boksestilene, som er udviklet i det buddhistiske Shaolin kloster, hvor den buddhistiske filosofi står stærkt. I Tai Chi Chuan er det den taoistiske og til en hvis del den kungfutzianske filosofi, der giver bidrag til de moralske og spirituelle harmonier i denne form for selvforsvar.

Yin og Yang

Denne filosofi symboliseres med det berømte taoistiske 'dobbeltfisk' diagram. Det er en cirkel med en kurvet 'S' linie, som løber gennem det. Dette symboliserer det ældgamle kinesiske begreb om yin og yang, eller de to modsætningers sammensmeltning til en perfekt harmoni, så længe den ene ikke overgår den anden. På denne måde symboliserer yin og yang hårdt/blidt, aktiv/passiv, lys/mørke, mand/kvinde m.m. Et andet mere kompliceret symbol fortæller om de samme begreber i kungfutzianismen. Disse symboler sammenfatter 'det højest opnåelige' eller det højeste udtryk af filosofi.
"Hvad vi egentlig prøver på er at forsøge på at videreføre de kinesiske principper, så som tålmodighed, ydmyghed og udholdenhed. Disse begreber er anvendelige i alle trosretninger - taoisme, kungfutzianisme lige så vel som buddhisme," siger Woo.
Vi forlod det lidt abstrakte og spurgte Woo, hvorfor Tai Chi Chuan bliver lavet så utroligt langsomt i stedet for i et tempo, som normalt anvendes ved konfrontationer.
"De langsomme bevægelser optræner en god balance, men det er også vigtigt, at man ikke kan skjule fejl. Når man bevæger sig langsomt, er det let for instruktøren og eleven at opdage fejlen," siger han.
Derefter spurgte vi Woo om bevægelserne overhovedet blev lavet hurtigt. "Ja da." Efter at have sagt dette, gennemgik han den første del af de 81 bevægelser. I denne hurtige version, mindede han om en lille cementblander, der bevægede sig på tværs af gulvet i sin træningssal med arme, ben, næver og albuer i bevægelse uden afbrud. Når man ser det på denne måde, kan man se, når en Tai Chi Chuan udøver kæmper, at der er en stadig strøm af kombi-nationer, modangreb og undvigende bevægelser.

Turneringer er for farlige

Der er ikke nogen turneringer mellem Tai Chi Chuan elever. "Det er for farligt, vi anvender kun disse teknikker, når det er nødvendigt. Desuden kan man tilegne sig mange dårlige vaner i turneringerne," siger Woo.

Vild Hest ryster sin manke

Hos Tung Hu-Ling træner Tai Chi eleverne med hinanden, men kun i fastlagte rammer, hvor begge ved, hvad der er i vente. Men der er en form for konkurrencelignende øvelser, som kaldes at skubbe hænder, som eleverne deltager i med tiden. I disse øvelser lægger eleverne håndleddene mod hinanden og bevæger dem derefter i store cirkelbevægelser, hvor hver af dem prøver på at forudse den anden handling og få ham ud af balance.
"Vi prøver faktisk at blive sensitive overfor bevægelserne og tankerne fra modstanderen. Det er egentlig en kommunikation mellem to personer, uden snak. Det er ikke styrke mod styrke. Tai Chi Chuan prøver aldrig på at overvinde styrke med styrke. Hvad vi prøver på at gøre, er at følge den andens be-vægelse i et forsøg på at fange den andens kraft," siger Tung.
Med andre ord er det en øvelse, der er skabt for at udvikle og skærpe en persons Chi. Et forsøg på at forbedre ens evne til at fornemme og skelne modstanderens strøm af Chi og anvende den til at få ham ud af balance.
"Det er virkelig sjovt," siger Daniel Lee, "når man bliver bragt ud af balance i denne øvelse, har man den underligste fornemmelse. Der bliver ikke brugt nogen kraft, med undtagelse af din egen, til at skubbe dig. Da du ikke kan kontrollere din egen kraft, får den dig ud af balance."
"Faktisk er det lidt ligesom skak," siger Tung. "Det har meget med forudsigelse og en hel del med psykologi at gøre. Det er en form for mental leg. Man prøver på at styre modstanderens kraft. Derfor anvender man ikke kraft imod ham, men i den samme retning han bevæger sig, for at få ham ud af balance."
Mester Tung afslutter sit besøg i USA for at vende tilbage til sin familie i Hong Kong. Tung forlod Kina, da kommunisterne fik magten, men han har stadig flere brødre, der bor og underviser Tai Chi Chuan i Canton. Tung har sin egen skole i Hong Kong, som ledes af hans søn. Tung planlægger at vende tilbage til USA senere på året.
"Næste gang bliver jeg længere, hvis jeg kan se, interessen for Tai Chi Chuan har spredt sig nok," lovede han.

Tilbage til indhold

Navne på Familiestil

Vi har før skrevet om familiestil i Tai Chi nyt nr. 5. Men dengang havde vi ikke fået oversat navnene på sættet. Det har vi nu og bringer i dette nummer navnene på de 30 bevægelser.

Mester Tungs bedstefar, Tung Ying-Chieh, begyndte at lære Tai Chi da han var teenager, af en lærer der hed Li. Af ham lærte han Hao stil, eller "Hardstyle". Senere var han elev af Yang Cheng-Fu igennem 20 år. Her lærte han Yang familiens Tai Chi, der var videreudviklet fra Chen familiens Tai Chi. Tung Ying Chieh vandt sig ry for at være en af de meste kompetente til at videreføre Yangs Tai Chi. Efter kommunisternes overtagelse flyttede han til Hong Kong, hvor han boede og underviste til sin død i 1964. Men under Japans besættelse boede han i Macau. I denne periode brugte han meget tid på at male og skrive og i denne periode skabte han sit eget Tai Chi sæt. Bevægelserne byggede på de erfaringer han havde fået igennem mange år, hos forskellige lærere og i kamp.
Tung familien har altid undervist Yang stil som det grundlæggende, men elever der blev i mange år, fik også lov at lære andre Tai Chi sæt såsom partner sæt, våbensæt og hurtige sæt.
Tungs Tai Chi sæt indeholder både hurtige og langsomme bevægelser, der skifter gennem hele sættet, hvori der er knap halvtreds bevægelser. De langsomme bevægelser er for at følge en modstander og mærke hans intentioner og for at opbygge energi. De hurtige og eksplosive bevægel-ser skal, ligesom de langsomme, udføres løst og afslappet.
Sættet begynder med den bevægelse der i det langsomme sæt hedder 'hold om påfuglens hale' som Tung har samlet i èn hurtig bevægelse, med et hop og stamp i gulvet. 'Enkelt pisk' er mere åben, og 'træd frem og slå' udføres ligeledes med spring og stamp. Næsten alle andre bevægelser ad-

skiller sig meget fra Yang stil, men principperne er de samme. Der er to spiraler til at følge en modstander i. Der er slag med 'hammeren' og med den knyttede hånd både lodret og vandret, og der er fodfejninger og armlåse. Næsten alle skridt er med følgeskridt, der kommer fra Hao stil. De tillader en at komme længere frem med et skub, og øver en i at følge efter en modstander med god balance.
Som altid i Tai Chi, skal alle bevægelserne og overgangene mellem dem, være flydende uden stop. Derfor er det vigtigt at man ikke lærer sættet for tidligt, men sørger for at ens langsomme sæt er virkelig godt først. Så har man i dette sæt en mængde meget smukke bevægelser, der er særdeles brugbare når man skubber hænder.

Udtale:

J=dji
E=ø
H=hr
Yu=y eller jy
Zu=dj
X=sj
Q=tj

Toner:
1. Høj Län
2. Stigende Lán
3. Ned og op Lan
4. Skarpt faldende Làn

 

1. Forberedelse - Yu Pei Shih

2. Første bevægelse - Tai Chi Chi Shih

3. Løft kjortlen op i bæltet (hurtig) - Lan Chieh

4. Enkel pisk (Hurtig) - Dan Bian

5. Lukkende energi (langsom) - Ho Chih

6. Den himmelske trane spreder sine vinger (pause) - Hsien Ho Chang Chih

7. Holde pipaen (langsom) - To Pipa

8. Vende pipaen (langsom) - Chuan Pipa

9. Skille hænder (hurtig) - Lieh Chang

10. Spring, parér og slå (hurtig) - Tiao Pu Pan Lan Chui

11. Cirkle og forsegle to gange (hurtig) - Lien Huan Yüan Feng Pi

12. Leopard og Tiger vender tilbage til hulen (hurtig) - Pao Hu Hui Shan Tung

13. Rense korn for avner (langsom) - Tso Chang Po Chi

14. Frem og tilbage, Undvige og angribe (cirkle) - Chih T'ui Shan Chan

15. Store Rok flyver højt (hoppe) - Ta Peng Teng Kung

16. Slå mod ribbenene (langsom) - Chuang Lêi Chui

17. Den hvide abe undviger baglæns (langsom, baglæns) - Pai Yüan Shan Shen

18. Fugl Phoenix spreder sine vinger på skrå (ophold) - Feng Huang Hsieh Chan Chih

19. Tag fat og slå (hurtig) - Pan Lan Chui

20. Vend rundt, pres ned og slå (ophold) - Fan Shen Pan An Chui

21. Step Forward, Træd frem, blokér og træk ned i tøjet (hurtig) - Chin Pu Lan Tso I

22. Sammenhængende bevægelse (hurtig) - Lien Huan Shih

23. Cirkle opad (hurtig) - Tiao Shou

24. Undvig til venstre og højre (langsom) - Tso Shan Yu Pi

25. Klap hesten (langsom) - Tan Ma Shih

26. Helten står på et ben (hurtig) - Ying Hsiung Tu Li

27. Spring tilbage (hurtig) - Teng Shen Fa

28. Løft hænderne (langsom) - Liao Chang

29. Fugl Phoenix vender tilbage til reden (stå stille) - Feng Huan Chao

30. Tilbage til begyndelsen - Tai Chi Huan Yüan

Tilbage til indhold

Kinesiske våben

I de sidste to numre af TAI CHI NYT har vi skrevet om de kinesiske våben. Vi er nu kommet til tredje og sidste i rækken og denne gang vil det handle om spydet, lansen, stokken og staven.

 Af Knud Erik Andersen

Spyddet, lansen, stokken og staven

I de tidligste år i kinas historie boede man i bjergene i grotter eller huler. For at forsvarer sig mod angreb fra vilde dyr og slanger, brugte urfolket grene fra træerne. Dette var de første forsøg på at bruge staven eller stokkene som våben. Længden afhang af størrelsen på den, der skulle bruge det, men som hovedregel kan man sige, at staven havde samme længde som fra jorden og op til øjenbrynene. Naturligvis var omkredsen på staven meget større end på f.eks. de lange spyd og knive, fordi det ikke havde noget blad, var vægten af afgørende betydning i kamp.
Staven, der er uden spids, er lavet af en plante - Teng -, som hovedsageligt kommer fra Kina og de Øst Asiatiske lande. Det er en plante, der fra naturen er hård og svær at knække. I Kina findes den især i Honan og Shantung Provinserne. Der er to arter: den ene er hvid, den anden grøn. Den hvide med bark anses for at være bedst egnet. Andre træsorter som f.eks. jødetorn og teak var og er meget anvendt materiale. Normalvægten er ca. 4 - 7 kg, alt afhængigt af dets længde og omkreds. Nogle foretrak at bruge metaller som jern eller kobber. I det tilfælde kunne den veje helt op til 18-25 kg.
Staven som våbensystem, stammer oprindeligt fra Shaolin klosteret i slutningen af Tang Dynastiet. Med undtagelse af Shaolin Boksningen, var munkene fra dette kloster bedst kendt for deres kunnen med staven, når de skulle forsvare deres religiøse holdning. Disse teknikker blev ikke givet videre til nogen uden for klosterets mure. Den første Kejser i Sung Dynastiet (927 e.Kr.) - Chao Kuan Yen - var meget dygtig med staven. Han havde optrænet sine soldater i at bruge staven, med det resultat at han med sine tropper til sidst nedkæmpede alle oprørerne, og med succes grundlagde et kongedømme, der eksisterede i mere end 200 år.

I kategorien for staven er der også den to -og tredelte stav. Nunchakuen - et våben Bruce Lee gjorde meget berømt - hører til klassen af de todelte. Disse stave siges også at være skabt af Chao Kuan Yen.

Engang mobiliserede han det meste af sin hær for at kæmpe mod en mægtig modstander, der kom fra Nord. De brugte alle en kniv i den ene hånd og skjold i den anden. Modstanderen var så mægtig og modig, at Chao havde problemer med at nedkæmpe dem. Chao opfandt den to- og tredelte stav som modstykke til modstanderens våben og kampmetode. Med disse havde hans tropper stor succes med at nedkæmpe modstandere. Den ene del af staven blev brugt til at parere knivenes hug med, den angreb fjenden bag skjoldet.
Tai Chi mytologien indeholder historien om, hvordan Chang San Feng efter at havde mediteret, så et gyldent skær nær toppen af bjerget. Han travede hen mod lyset og fandt en hule. Inde i hulen så han to gyldne slanger. det virkede som, kom de mod ham. Han slog ud efter dem med hans fluepisk. Nu så han det var to lange stave, som hver var 2.5 m lange. Han så et lys komme ud fra den ene ende på en af lanserne. Han gik nærmere og så det var et manuskript, der indeholdte et digt om Tai Chi lansen. Manuskriptet fortalte uanset hvem, der fandt det, så ville han forstå principperne og mestre brugen af lansen.
Blandt de gamle udøver af staven var Yang Lu Chan den mest berømte. Han var så dygtig, at han med et lille svip kunne samle ting op fra jorden med skaftet. En historie fortæller om en dag, en mand kom til Yang Lu Chans hus for at låne penge. Lu Chan besluttede sig for at lave lidt sjov med manden og sagde, hvis han kunne holde fast i skaftet, ville han få lov til at låne pengene. Manden, der var meget nervøs, holdt krampeagtigt fast. Hurtigt kastede Lu Chan ham op på taget af huset. Derefter lo han og lånte manden pengene.
Staven ligner et andet kinesisk våben - Spyddet eller lansen. Hvis man har lært at bruge staven, er det ikke svært at lærer spyddets bevægelser.
Det er ikke muligt med sikkerhed at kunne fastsætte et årstal på, hvornår lansen blev brugt for første gang. Dog er det interessant, at det ikke kun var våben som bue og pil, der var tilgængelige for ca. 5000 år siden i Huang Ti, den første kinesiske Kejsers tid, men også lansen blev brugt dengang. Lansens popularitet skyldes nok at den kan nå en modstander på lang afstand.

Spyddet eller lansen er 2-3 meter lang og vejer mere end staven på grund af metalspidsen. Det kunne bruges både til fods og på hesteryg. Mange kinesiske generaler foretrak dette våben frem for andre lange våben (som hellebarder feks.) fordi det var lidt lettere og mere behændigt. Yu Fei, der var en meget loyal og modig general i Sung Dynastiet (1130 e.Kr.), trænede sine soldater så effektivt i brugen af spyddet, at de kunne overvinde invasionen af Jin Wu Chu fra det nordlige Kina. På dette tidspunkt lavede Yu Fei et langt spyd med en metalkrog. Dette brugte hans tropper meget effektivt til at hive fjenden ned fra hestene. Derfor er Yu's spyd blevet meget kendt i kinesisk historie og blev også en af metoderne i brugen af spyddet.

 Tilbage til indhold

Tai Chi Gong

Af skyer
vævede jadepigen
himmel og jord

Tigeren tvang
den vilde hest
i knæ

De to stærke vinde
krydsede floden
og skubbede båden tilbage til bredden

Tilbage til indhold