Tai Chi Nyt nr. 21

Nr. 21 Februar 1996

Når du laver Tai Chi, skal sind, ånd og bevægelsen være fuldt og helt udtrykt.
Hvis dine bevægelser er korrekte og dit sind og din ånd er fuldt og helt udtrykt,
vil du gøre fremskridt meget hurtigt,
så du får en ny følelse hver dag.
Elever skal tænke meget grundigt på dette.
Hvis dine bevægelser, dit sind og din ånd ikke er fuldt udtrykt, spilder du din tid og du vil aldrig blive god.

Tung Ying-Chieh

Tilbage til indhold

Kinesiske våben

De fleste, der hører om Tai Chi forbinder det med de langsomme øvelser. Det er de færreste, der er klar over, Tai Chi også indeholder våbenøvelser. Vi vil i denne artikelserie prøve på at beskrive nogle af de mange kinesiske våben. De våben vi bruger i Tai Chi er kniv, sværd, to korte stokke og lanse.

Af Knud Erik Andersen.

Sværdet i Kina blev i tidligere tid betragtet som noget værdigt, guddommeligt og respektfuldt. Det var et våben, der blev brugt i kamp på tæt afstand. Netop fordi mange mente, det var nemt at anvende og bære rundt på, var der flere Kejsere, herskere, officerer og højt rangerede embedsmænd, der bar rundt på et for at kunne beskytte sig selv.
Det siges, at sværdet blev skabt af den første kinesiske Kejser - Huang Ti (2697 f. Kr.). Så sværdet er uden tvivl et af de ældste kinesiske våben. Med tiden, blev sværdet smedet af andre metaller og fik en anden vægt og størrelse. I begyndelsen af år 800 f. Kr. i Forår og Efterårs Perioden, ændredes sværdets metal fra at være af kobber til jern, da det viste sig, at jern var hårdere og skarpere end kobber. Samtidigt ændredes vægten og størrelsen på sværdet. Et normalt sværd vejede ca. 1.2 kg og målte ca. 46 cm. I Sung Dynastiet (1127 e. Kr.) vejede det ca. 1.7 kg og målte ca. 54 cm. Dette skyldtes højst sandsynligt, at man indså at vægten og målene var et afgørende faktum, hvis man ville vinde et slag.
I Forårs og Efterårs Perioden bar næsten alle et sværd uanset rang og klasse af den ene eller anden årsag. Kongen bar sit sværd som et symbol på autoritet og herredømme og for at tydeligt vise, han var den øverste hersker. Sværdet, som blev overdraget til et herredømme, repræsenterede en ordre givet på Kongens vegne. Det såkaldte Shan Fong Dyrebare sværd, som var givet til herredømmet, blev brugt til at henrette kriminelle før sagen blev fremvist for Kongen. Sværdet blev også givet til nogle højtstående embedsmænd og berømte generaler, med det formål at styre områder med stor autoritet og fører tropper i vigtige slag. Soldater og civilister fik også specielle sværd, som gav dem bemyndigelse til at fuldfører farefulde missioner. Hvis de ikke kunne fuldfører deres missioner, ville de begå selvmord med disse sværd, for at vise loyalitet overfor deres land.
Sværdet blev smedet, så det kunne bruges til at stikke, skære, kløve og hugge med. For at lærer at bruge sværdet, skal man optræne taljen og håndledene. Kun med et smidigt håndled og en fleksibel talje, kan man lære at bruge sværdet godt. I tidernes morgen begyndte man at optræne sværdfægtere fra en alder af 10 eller 12. Disse unge mænd kunne bruge deres talje og begge deres håndled bedre end nogen voksen.
Sværdkunsten kan deles op i tre klasser, som er fgl. :

1. Den øverste klasse.

En sværdfægter, der befandt sig i denne klasse var unique. Han kunne tage en gren fra et træ og bruge det lige så effektivt, som var det et ægte sværd. Han kunne hugge hovedet af sin modstander på lang afstand ved at kaste sværdet. Han kunne udelukkende ved tankens hjælp styre sit sværd. Det var kun få i det gamle Kina, der kunne påkalde sig at befinde sig i denne klasse. For ca. 300 år siden i Tsing Dynastiet var der en meget kendt sværdfægter ved navn - Bloddråben -, der tilhørte denne klasse.

2. Den mellemste klasse.

Når en fægter nåede til denne klasse, var han ikke bange for tigre eller andre vilde dyr, eller for at kæmpe med andre fægtere. Sådanne fægtere havde et meget godt åndedræt, men de havde ikke en chance mod dem fra Den øverste klasse, da de brugte hænderne til at fører sværdet i stedet for tanken.

3. Den nederste klasse.

Denne klasse kunne på trods, af det var det laveste trin, stadig kæmpe, når de var i undertal. Men det var sjældent, at denne klasse eksisterede. I Den Kinesiske Republiks første år var der syv sværdfægtere fra Kuangtung Provinsen, der var meget kendte for deres evner med et sværd. En general havde arrangeret to konkurrencer, hvor de i den ene skulle kæmpe mod europæiske fægtere og i den anden mod japanske samuraier.
Naturligvis vandt de syv over de andre. En af dem - Huang - skrev en bog om, hvordan man skal bruge et sværd. Formålet med dette var at give de næste generationer mulighed for at lærere deres metoder.

Da Tai Chi sværdet er beslægtet med Tai Chi Chuan, skal det følge principperne. Der skal lægges stor vægt på fgl. tre ting : 1) Koncentration, 2) Ånd og 3) åndedræt (Qi). Koncentration betyder man skal være meget opmærksom på, hvad man er i færd med. Ånd betyde, man skal følge tanken. Åndedræt betyde, man skal få Qi fra Dan Tien ud i alle dele af kroppen, især der hen i kroppen man ønsker den. Hvis man gør dette, vil man ikke kun føle sig afslappet i kroppen, men også klar i hovedet. Giv slip på alle uønskede tanker. Lad tungespidsen hvile bag fortænderne i overmunden og træk vejret gennem næsen.

I næste nummer vil artiklen handle om kniv.

Tilbage til indhold

Synes du, at du har langt til træning?

I forlængelse af vores lille mini-undersøgelse om Tai Chi, vil vi i de næste blade, hver gang prøve at skrive lidt om en tilfældig dansk Tai Chi udøver eller måske om en lærer, for yderligere at tage pulsen på danske Tai Chi udøvere.

Peter Dam bor på Stevns og har lavet Tai Chi i snart tretten år. Han går hos Knud Andersen i Ballerup, så der er et stykke vej til træning. Men han har ikke altid boet så langt væk og han har haft flere lærere gennem årene.
Han hørte om Tai Chi fra sin bror, der havde gået på nogle weekend kurser i Pekingstil hos Depti. Han meldte sig til et intensivt introduktionskursus hos Diana Toxværd i kostalden i Brumleby. Han kom lidt for sent og da han kom ind og så at folk stod og lavede dyrebevægelser, syntes han det så ud som om de alle sammen trængte til psykologhjælp. Men han blev, og efter weekenden stod han op om morgenen for at gå på arbejde som skraldemand, og pludselig opdagede han, at han bare var stået ud af sengen uden at have ondt i ryggen. Peter har været skraldemand i 25 år, og lidt var der måske at mærke i ryggen efter alle de mange tusinde jernspande og skraldesække. Det fik ham til at beslutte sig for, at Tai Chi vist lige var noget for ham. Han startede hos Diana og gik nogle år, indtil han i Januar 1987 blev kørt ned på arbejdet. Han lå mange måneder på hospitalet.
Ni måneder efter prøvede han at genoptage træningen i nogle måneder, men måtte se i øjnene, at det var for smertefuldt.
Efter at være flyttet til Stevns og kroppen havde kommet sig i et par år, tog han på Tai Chi sommerlejr i Norge, og efter at have trænet i en uge og kroppen nogenlunde kunne

være med igen, startede han hos Frank Feldmann.
Men efter at have lært det langsomme Tai Chi sæt igen, var det svært at komme videre, kroppen ville ikke rigtigt lære hurtig Tai Chi på de øvede hold. Efter i en periode at have trænet selv, går Peter nu hos Knud Andersen i Ballerup.
Han har været tvunget til at skifte lærer et par gange, men syntes ikke det har været et handicap. Han føler, at det har været godt at lære Tai Chi på lidt forskellige måder.
Peters favorit Tai-Chisæt er den langsomme Familiestil, men i det hele taget kan han bedst lide at træne det langsomme Tai Chi.
Han bryder sig ikke om at gå hurtigt frem i undervisningen, hellere rette en bevægelse tusind gange inden han går videre.
I starten anede han intet om at Tai Chi også var kampkunst, men han har lært at sætte pris på partnerøvelserne, de udvikler balancen godt. Balance er noget af det vigtigste for Peter, både den fysiske men også den psykiske. Der er ikke noget Tai Chi undervisning på Stevns, og heller ikke ret mange Tai Chi udøvere, men han har en gammel ven på Møn, der også laver Tai Chi, hos Holger Jensen, som han træner sammen med. Men han håber, at der med tiden kunne komme en Tai Chi gruppe nede på de kanter.

Tilbage til indhold

Taoisme

Taoisme, herefter Daoisme, er Kinas religion, den eneste religion, der er opstået i Kina. Begrebet Tai Chi er meget centralt i Daoismen og det kan måske derfor være interessant for udøvere af Tai Chi at vide lidt om daoismen

Daoismen er den eneste såkaldt "rigtige" religion, der er opstået i Kina. Man kan i den henseende se bort fra kongfuzianismen, der ikke betragtes som en religion, men snarere som en filosofi og morallære. Den anden betydningsfulde religion i Kina, buddhismen, blev oprindelig indført fra Indien.
Daoismen opstod for næsten 2500 år siden i slutningen af Zhou dynastiet. Den har sit udgangspunkt i to værker Dao de jing (Tao Teh-King) af den legendariske forfatter Laozi og Zhuangzi skrevet af Zhuang Zhou. De to værker udgør kernen i daoismen. Typisk for den daoistiske tankeverden er feks. forestillingen om universets opståen af sig selv og derudaf idealet om "ikke-handlen" Wuwei.
Begrebet Dao eller "vejen " som har lagt navn til skolen er selvfølgelig meget centralt, men meget vanskeligt at forklare, man må næsten selv læse Laozi og prøve at forstå. Yin og Yang er kendte begreber i Vesten, De Fem Elementer lidt mindre kendte, men vigtige navnlig for folk, som studerer kinesisk medicin. Taiji er også et daoistisk begreb, som jo har lagt navn til Taijiboksning, Tai ji quan. Det betyder det yderste, eller det oprindelige.
Udover at være en måde at opfatte verden på, har der gennem tiden været forskellige måder at praktisere daoismen på. Det har været forskellige former for meditation, åndedrætsteknik, gymnastik, seksual-teknik, alkymi, diætteknik osv. Der er mange historier om daoisters stræben efter udødelighed. Alkymisternes arbejde med at finde en udødelighedspille har kostet mange liv, mange har levet som eneboere i cølibat og andre har udført ritualer ved hoffet, alt efter hvad der har været oppe i tiden. Daoismen har selvfølgelig udviklet sig over 2500 år og der har været skrevet mange tekster, der er bevaret og som efterhånden som de bliver oversat til Vestlige sprog åbenbarer mere og mere af daoismens mysterier.

Daode jing

Klassikeren om vejen tilskrives Laozi, der betyder den gamle mester. Han regnes for at have levet samtidigt med Konfuzi omkring 500 år før kristi. Værket er på godt 5000 tegn og rummer en række gådefulde og poetiske vers. Teksten kredser om begrebet Dao, Vejen, der imidlertid fremstilles som grundlæggende ubeskrivelig. Ikke desto mindre fremhæves det igen og igen, at Dao kan bruges til noget.

Zhuangzi

Værket Zhuangzi, der betyder Mesteren Zhuang, er for de ældste deles vedkommende, skrevet af Zhuang Zhou, som levede ca. 300 år før Kristi. Men den indeholder også tekster af hans disciple og efterfølgere. Zhuang er i sin filosofi nært beslægtet med Laozi som han nævner flere gange med stor beundring. Han udtrykker imidlertid sine tanker i en vidt forskellig og meget mere personlig form. Anekdotisk og fabulerende med et væld af logiske spidsfindigheder. Den er et af Kinesisk litteraturs ubestridte mesterværker.
Et af de mest berømte kapitler, er det om Zhuangzi og sommerfuglen, der på den simpleste og smukkeste måde får os til at tænke over tilværelsens mysterium.

Daoisme i Kina i dag

Det er svært at sige præcis hvem, hvor og hvor mange, der i dag er daoister i Kina. Fra officiel Kinesisk side er man forsigtige med religioner, man støtter dem nu officielt, men ikke reelt.
Kinas rige og mangfoldige kultur har efter 1949 lidt et alvorligt knæk. De religioner, kunsttraditioner, håndværkstraditioner m.m. der har været undervejs i en, sammenlignet med andre kulturer meget lang historie, er på meget kort tid næsten blevet udryddet. Hvad der er tilbage nu, er ofte kun udvandede skygger af fortidens storhed. Med hensyn til daoismen er en stor del af den gamle viden bragt i sikkerhed uden for Kinas fastland, hovedsageligt i de kinesiske samfund uden for Kina. Men også Vestlige forskere har lige fra Kinas åbning mod omverdenen, beskrevet daoismen indgående, og daoistiske hoved-værker som Daode jing og Zhuangzi er blevet oversat til næsten alle sprog. Så i Vesten har vi allerede haft en del udbytte af at læse om tidligere tiders daoistiske traditioner og ideer.
De mennesker der, som tidligere tiders daoistiske munke og nonner, levede med daoismen er efterhånden yderst få.
Det er svært at udpege præcist, hvilke områder der i dag er præget af daoistisk tankegang. Men sproget, for eksempel, er præget af tidligere tiders ideer og moral. Ligesom omgangsformer og i det hele taget verdensforståelse er præget af fortiden, hvor daoismen har været en indflydelsesrig faktor. Så selvom kommunisterne erklærer sig for ateister, er deres nedarvede sproglige og kulturelle grundlag stadig gennemsyret af fortidens tro og ideer. Ingen kineser kan således med rette sige sig fri for daoistisk påvirkning. Før 1949 har Daoistiske præster stået for at udføre ritualer og ceremonier, rådgive, helbrede, og

undervise. De fleste af disse funktioner er af kommunisterne blevet betegnet som "feudal overtro". Officielt har KKP's politik siden 1949 været religionsfrihed. Men allerede fra 1950 blev religiøse organisationer begrænset i deres handlefrihed. Fra 1950 til 1966 blev forholdene for religiøsestadig sværere, indtil kulturrevolutionen satte en stopper for al religiøs aktivitet. Under kulturrevolutionen blev al religiøs aktivitet kategoriseret som en af "de fire gamle" og "feudal overtro", der kun var til for at undertrykke folket. Kirker og templer blev taget i brug til andre formål eller revet ned. Munke og præster blev i tusindtal forfulgt. Religiøse fester og helligdage blev slettet eller ændret til kommunistiske eller generelle festdage. Således er det traditionelle religiøse nytår efter månekalenderen, ændret til Forårsfesten. Offentlige religiøse ceremonier sås først igen efter 1979, hvor der indledtes en vis religiøs frihed, der har fortsat op til nu.
Grænsen for, hvornår en kineser er buddhist eller daoist, er i praksis ofte ret flydende. Folk gør ofte brug af buddhister, når det gælder problemer omkring døden og af daoister, når det gælder livet. Mange kinesere vil i dag sikkert også foretrække at holde lav profil med deres tro, hvis vinden nu skulle vende igen.

Traditionel kinesisk medicin og helbredsøvelser

Et område, hvor daoismen i dag har en enorm, men så at sige skjult indflydelse, er på det helbredsmæssige område. Mange tænker, at religioner og helbredelse er noget med uddrivelse af onde ånder. Men man må tænke på, at Kina allerede var civiliseret i vores stenalder og deres kultur, har gennem tiderne frembragt megen viden og mange opdagelser. Således har daoister udviklet astronomi, alkymi, kemi, lægekunst med kiropraktik, medicin, akupunktur, ernæringslære, legemsøvelser m.m.
Den Gule Kejsers Indre Klassiker, hvis kerne er fra det 2. århundrede før vor tidsregning, er gennemsyret af daoistisk tankegang, og bliver også i dag anerkendt som en vigtig del af kinesisk lægekunst, der jo ellers som bekendt har vendt sig en del mod nye Vestlige metoder. Hele teorien om Yin og Yang og balance, er generelt accepteret i kinesisk tankegang og den har en stor påvirkning på alle. I dag er kinesisk lægekunst ofte en blanding af traditionel lægekunst og Vestlig medicin.
Selvom alle slags sport og idræt har vundet indpas i Kina, har de gamle helbredsøvelser, der hovedsageligt kommer fra daoismen, haft en utrolig opblomstring. Qigong eller daoyin som det kaldes, har aldrig været så populært som nu. Der er ligefrem uddannelser og hospitaler, der udelukkende drejer sig om qigong. Dette er en tradition som kineserne, også fra officiel side, er meget stolte af.
Man har fra officiel side prøvet at nedtone de religiøse aspekter, men da træningen i hovedsagen er træning af sindet, har det ikke i praksis været muligt at trække det ned på samme plan som andet idræt og Vestlig medicin. Disse træningssystemer indbefatter mange gange teoretisk viden om Yin og Yang, de fem elementer og andre daoistiske begreber. Man taler måske ikke så meget om guder o.lign. og det bærer ikke præg af gudstjenester etc., men i bund og grund er det religiøse koncepter om Universet. Altså kan man meget vel sige, at en meget udbredt del af kinesisk kultur, er en form for ikke-ritualiseret praktisk daoisme.

Litteratur

Det er meget omfattende, at skulle forklare bare et enkelt begreb eller en enkelt disciplin i daoistisk praksis og der er selvfølgelig ligeså mange måder at forstå daoismen på som, der er mennesker. Derfor vil det være en uoverkommelig opgave at forklare nærmere om daoismen her, men vi kan anbefale, at man selv går på biblioteket og låner bøger, der går mere i dybden. Der er mange bøger på dansk f.eks.

Kinas Religioner og Livsformer, af Poul Andersen eller Forstanden Drager Nordpå, af Søren Egerod.

Tilbage til indhold

Tai Chi på Internettet

Man kan efterhånden ikke åbne en avis, et ugeblad eller TV uden at de bringer noget om Internet. Tai Chi Nyt skal selvfølgelig ikke være en undtagelse.

For de, der har adgang til Internet, har det sikkert været en blandet fornøjelse, telefonregningen har nået astronomiske højder, (hvis man ikke har adgang fra arbejde eller studie), og ens PC er hurtigt blevet fuld af alskens ubrugelige programmer og man har aldrig tid til at læse de E-mail, der er kommet fra den diskussionsgruppe, man har tilmeldt sig. Og nu nævner vi slet ikke de problemer, der var med at lære sig at finde rundt i de myriader af information, der er tilgængelige på Nettet. Kort sagt skal man vide ,hvad man vil og så hurtigt som muligt afgrænse sin brug af Nettet til det, som er nødvendigt for ens studie, job eller interesse. Men har man noget at bruge nettet til, er det et godt og billigt medie, der kan noget, som helt sikkert er fremtiden.

Tai Chi er også på nettet, der er diskussionsgrupper, reklamer for kampkunstblade, bøger og videoer, spil og en masse om gammel kinesisk filosofi.

Men for at holde os til Tai Chi, så kan man jo bare søge på de forskellige stavemåder TaiChi/ Tai Chi/ Tai Chi Chuan/ Taiji/ Taiji-quan/ Martial arts/ Qigong/ Chigong osv. Så skal der nok dukke noget op. Vi kommer med et par adresser her, men nettet udvikler sig med lynets hast, og der kommer nyt til hver dag. Vi vil ikke her beskrive, hvordan man finder rundt på nettet, da det kræver lidt erfaring og ofte kræver forskellige kommandoer alt efter, hvor man er på nettet. Men man kan måske finde en "surf freak", der er ekspert i at finde rundt på nettet, til at hjælpe sig. Der findes også en del Internet kogebøger, man kan støtte sig til.

Et hovedsted for alt kinesisk er IFCSS (International Federation of Chinese Students and Scholars). Her findes forskellige diskussionsgrupper og arkiver, mange om kinesisk filosofi. Og har man adgang til FTP (File Transfer Protocol), kan man også hente i arkiverne. IFCSS har ikke en Tai Chi gruppe endnu. Men man kan spørge i de forskellige grupper om nogen ved, hvor man finder noget om Tai Chi andre steder på nettet. Det er et godt sted at kende, og folk er altid parat til at hjælpe med gode råd.

Usenet News er en stor gruppe af BBs'er (Bulletin Board Systems), hvor der ligger en, der hedder rec.martial-arts (recreational martial arts). Den har mange Tai Chi udøvere og der er ved at blive dannet en gruppe specielt for Tai Chi og indre skoler.

Der er også en diskussionsgruppe om Neijia, Chinese Internal Martial Arts, på en computer på Stanford Universitet. Her bruger man E-mail til at sende og hente indlæg. Adressen er majordomo@list.stanford.edu. Man skal bruge en kommando til at blive abonnent. Den er sikkert send mail, ellers prøv help. Når du er blevet tilmeldt, (det kan tage fra et par timer op til et par dage), kan du sende indlæg til gruppen på adressen jia@list.stanford.edu.

Det er bestemt ikke alle indlæg, der er lige seriøse. Men der er både kendte og erfarne lærere med, og rigtig mange udøvere med egne erfaringer. Så stiller man et seriøst spørgsmål, eller vil man diskutere noget man finder vigtigt, skal man nok få interessante og brugbare svar.

Tilbage til indhold

Hán Xiong bá bèi

Hán Xiong bá bèi
Hul brystet og rund ryggen

Wu Ta-Yehs kommentar til Li Yi-Yus klassiker

Li Yi-Yu har beskrevet 8 punkter man skal følge i Tai Chi :

1. Hul brystet.
2. Rund ryggen.
3. Løft nakken.
4. Hofterne skal pege fremad.
5. Hofterne skal væ re åbne og smidige.
6. Synk ned i benene.
7. Sænk skuldrene.
8. Sænk albuerne.

Hul brystet og lad energien komme ned i Tan Tien.

Man skal ikke skyde brystet frem, hvis brystet skydes frem blokeres energien. Konsekvensen er, at man bliver klodset og måske ligefrem svimmel.

Rund ryggen.

Energien er i rygsøjlen. Når ryggen er lidt rund, kan energien komme ud. Man plejer ikke at give nogen bestemt forklaring på det at runde ryggen. Nogle mener ryggen er rundet og brystet sænket, når man laver bevægelserne. Nogle mener, at ryggen først er ret på den rigtige måde, når man har oplagret energi og dirigerer den mentalt.
Man skal passe på, når man prøver på at forklare, hvordan man holder ryggen korrekt. Der er mange, der tror blindt på det uden at stille spørgsmål. Dette kan resultere i, at de spænder når de træner Tai Chi og kommer til at løfte skuldre og albuer.

Slap af i skuldrene.

Hvis man skal runde ryggen rigtigt, må man først slappe af i skuldrene. Når man slapper af i skuldrene, kan man sænke dem. Men det at sænke dem, er ikke nødvendigvis det samme som at slappe af i dem. At kunne runde ryggen og slappe af i skuldre og hofter, er nogle af de vigtigste grundregler i Tai Chi. Når man skal give begyndere en forklaring, skal man måske nøjes med sige, at de skal slappe naturligt af i skuldrene og brystkassen. Man skal ikke snakke så meget om, hvordan det skal se ud.
Effekten af at runde ryggen naturligt og hule brystet er meget betydelig, isæ r når man laver eksploderende bevægelser. Men det er også meget sundt. Ofte træ kker folk ikke vejret ret dybt. Når man slapper af i brystet og laver store afslappende bevægelser med armene, får man et dybere åndedræ t der giver kroppen mere ilt. Tai Chi Chuan er således en god metode til at opnå sundhed.

Tilbage til indhold

Zhuangzi drømte, at han var en sommerfugl,
der fløj sammen med de andre smukke sommerfugle og havde et nemt liv uden bekymringer.

Da han vågnede, tænkte han:

"Selvom en sommerfugl kun lever kort,
ser den ud til at nyde livet."

Efter at have tænkt lidt mere
spurgte han sig selv:
"Drømte jeg, at jeg var en sommerfugl, eller er jeg en sommerfugl,
der drømmer, den er Zhuangzi?"

Tilbage til indhold