Tai Chi Nytonline © 2001

Nr. 20 Oktober 1995

Tai Chi Gong

Chen Wei-ming

Morgen Tai Chi i Beijing

Svar på Tai Chi undersøgelse

Tilbage til Tai Chi Nyt online

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tegnede figurer af Tung Fu-ling

Tai Chi Gong

Af Lars Bo Christensen

Efter at Mester Tungs far Tung Hu-Ling døde, begyndte Mester Tung at undervise et sæt af stående øvelser, som han kaldte Taiji Gong. I den periode, hvor Tung Hu-Ling var syg, kunne han ikke gå. Men det er selvfølgelig klart, at når man har lavet Tai Chi i over 50 år, kan man ikke bare stoppe. Derfor skabte han et sæt af ni bevægelser, som han kunne lave siddende. Mester Tung syntes, at alle kunne have gavn af sættet, og har undervist det siden.
Man må ikke forveksle navnet med Qigong, som er fællesbetegnelsen for kinesiske helbredsøvelser. Qigong betyder Qi-øvelser, Tai Chi gong betyder Tai Chi øvelser. Udtalen er også forskellig: Qi udtales "tji", Chi udtales "dji".
De ni bevægelser i Tai Chi Gong kommer fra det langsomme Tai Chi sæt. Man starter med den sædvanlige åbningsbevægelse og træder derefter højre fod ud i en lidt bredere, dyb stilling, samtidig med, at man begynder med Skyhænder, derefter kommer Jadepigen væver, Slå tigeren, Løft himlen og skub jorden ned, Skil hestens manke, Børst knæ og skub, Dobbelt vind gennem ører, Kryds hænderne og Skub.
Mester Tung anbefaler, at man kan stå et stykke tid i det sidste skub inden man slutter. Sættet slutter med, at man trækker armene lige ind i brysthøjde og skubber lige ned tæt inde ved kroppen, samtidigt med, at man strækker benene. Til sidst trækker man højre fod ind, hvor man startede.
Selv om en bevægelse drejer fra side til side, holder man hoften stille, og man skal lægge mærke til, at man har vægten ligeligt fordelt på begge fødder. Overgangen mellem bevægelserne, behøver ikke være flydende som i Tai Chi sættet, man kan stoppe lidt op mellem hver bevægelse. De ni bevægelser skal laves ni gange. Altså 81 bevægelser, ligesom i hele det langsomme Tai Chi sæt.
Men der er forskel både i den generelle måde at udføre dem på, og i de enkelte bevægelser. Generelt er alle bevægelserne større og bredere, feks i Skub er armene så langt fremme, at albuerne næsten er strakt, og i Skyhænder går bevægelserne langt mere til siderne end i det langsomme sæt. Hvid trane er så forskellig fra det langsomme sæt, at Mester Tung har fundet det bedst at kalde det noget helt andet: Løft himlen og skub Jorden ned, fordi den ene arm skubber direkte op og den anden direkte ned. Vi har brygget lidt videre på et digt, oprindeligt lavet af Emilio Gonzales fra San Fransisco, der er godt for at huske Tai Chi Gong:

Himlen åbnede og af skyer vævede Jadepigen himlen og jorden.
Tigeren tvang den vilde hest i knæ.
De to stærke vinde krydsede floden,
og skubbede båden tilbage til bredden.

Himlen åbnede sig og af skyer

Tigeren tvang

De to stærke vinde

vævede jadepigen

Den vilde hest

krydsede floden og

himlen og Jorden.

i knæ

skubbede båden tilbage til breden

Tilbage til indhold

Chen Wei-ming

Chen Wei-ming

Vi har tidligere skrevet om Chen Wei-ming. Under vores interview med He Gong De, fandt vi ud af, at han havde mødt Chen Wei-ming. Vi stillede nogle spørgs-mål, som kan føje lidt mere til historien om Chen Wei-ming.

Af Knud Erik Andersen.

Tai Chi Nyt (TCN) : Fortæl lidt om, hvordan du mødte Chen Wei-ming.
He Gong De (HGD) : I 1947 boede jeg hos en af mine venner. Chen Wei-ming var hans nabo. Stedet ligger i dag ved siden af Mei Long Restauranten. Da jeg boede hos min ven blev, jeg ganske langsomt præsenteret for Chen Wei-ming.
TCN : Hvordan var Chen Wei-mings Tai Chi Chuan ?

HGD : Hans Tai Chi var bedst på hans ældre dage.
TCN : Hvad var hans baggrund ? Hvor kom han fra ? Hvordan kom det sig han valgte at træne Tai Chi Chuan og ikke f.eks. Xing-Yi Chuan ?
HGD : Han var født i Qi Shui i Hu Bei provinsen. Hans hed også Chen shen-xian. Han arbejdede som oversætter på et specielt kontor, hvor de skrev om Qing Dynastiets historie. Da han var Han Ling - en højtstående person betød det, han mødte folk fra de højere sociale lag. Han-Ling er navnet på en højtstående person i Qing Dynastiet (1644-1912). Når unge studenter på den tid bestod den sidste Kejserlige prøve, kunne de blive optaget på Han-Ling Universitetet. Disse studenter blev kaldt: Han-Ling. De kunne blive sat til at udfærdige store opslagsbøger, eller historie-bøger, men de kunne også blive valgt til at undervise Kejserens søn.
Da han var ung, havde han et meget dårligt helbred. Han spyttede f.eks. blod. I begyndelsen lærte han faktisk Xing-Yi Chuan af Sun Lu-Tang. Da han senere hørte, at Tai Chi Chuan skulle være bedre, begyndte han at træne hos Yang Cheng-fu.
TCN : Nu fortalte du, han også havde trænet Xing-Yi Chuan, trænede han andre stilarter ?
HGD : Da han begyndte at træne Yang Stil Tai Chi Chuan og så, hvilken indvirkning den havde på hans helbred, trænede han ikke andet.
TCN : Hvordan var han som lærer ? Underviste han traditionelt, her menes de tre gårdes metode, eller havde han sin hel egen metode ?
HGD : I 1925 kom han til Shanghai, hvor han stiftede Zi Rou Quan She Tai Chi Chuan skolen. Her modtog han elever som alle andre skoler. Normalt ville eleverne træne og få undervisning i tre år, hvor de så lærte Tai Chi Chuan, Tai Chi sværd, Tai Chi dobbelt kniv, Tai Chi spyd, pushing hands med følge skridt m.m.
I begyndelsen underviste han eleverne i den første bevægelse i Tai Chi Chuan, hvilket vil sige at stå afslappet. Eleverne skulle stå uden afbrud i halve og hele timer. Dette gjorde de i seks uger, derefter underviste han den samme stilling, men denne gang med den ene arms bevægelse sat på. Dette var Chens traditionelle måde at undervise den grundlæggende Gong fu. Det skete, at han af og til underviste nogle elever hjemme hos ham selv. Jeg har engang set ham undervise en gruppe bankfolk, men når han underviste hjemme var det en person ad gangen. Hvis en bevægelse ikke blev udført korrekt, rettede han den gang på gang. Han lærte kun eleverne en eller to nye bevægelser om dagen. Først viste han bevægelsen og skete det, at en elev ikke kunne huske bevægelsen viste han den indtil eleven forstod den.
TCN : Er der nogen af hans elever eller børn, der fører hans stil videre ?
HGD : Hans skole eksisterer stadig. Men det er kun nogle af hans gamle elever, som mødes her for at træne sammen. Så vidt jeg ved, kommer der ikke nye elever her.
Chens søn og datter er alle døde. Hvad angår hans børnebørn ved jeg intet.
TCN : Han hjalp Yang Cheng Fu med hans første bog, snakkede han nogensinde om det ?
HGD : I Yangs bog står der tydeligt, at Yang fortalte og Chen skrev ned fra side 1 til 54.

Fra side 95 til 112 er det Chens forklaringer til "Om Tai Chi Chuan" skrevet af Wang Zhong-yue en kendt Tai Chi Chuan udøver i Qing -eller Song Dynastiet.
Fra side 113 til 114 er Chens afhandling. I denne korte afhandling prøver Chen at forklarer "Lao Tzu" i Tai Chi Chuan - "Lao Tzu" er navnet på en bog skrevet af Lao Tzu en kendt filosof i det gamle Kina (600 f.Kr.).
Chen Skrev ikke nogen bøger om sig selv.
Siderne fra 115 til 139 er skrevet af Chens elev Lin.
TCN : Hvordan var hans kontakt til Yang familien. Var han en speciel elev eller blev han vist ind i den "inderste gård" ?
HGD : Der var tætte bånd mellem Yang og Chen. Chen havde lavet "Cowtow" (bukket sig så panden rørte jorden) for Yang for at få lov til at lære Tai Chi Chuan. På dette tidspunkt var Chen allerede Han-Ling. Dette betød at Chen respekterede Yang meget. Chen trænede Yang Stil i syv år. Nogle af hans venner bad ham rejse til det sydlige Kina for at undervise Tai Chi Chuan. Chen introducerede Yang for dem. Da Chen var Han-Ling, var de fleste af hans venner højtstående personer. Lidt efter lidt blev Yang kendt vidt og bredt i det sydlige Kina. Yang Stilen bredte sig hurtigt. På dette tidspunkt var der mange forskellige mennesker, der kunne lide at træne Yang Stil Tai Chi Chuan. Der er ingen tvivl om. at yang undervist Chen seriøst og alvorligt.
TCN : Fik han adgang til Yang familiens hemmeligheder ?
HGD : Chen fik undervisning af Yang gennem syv år. Senere holdt de kontakt med hinanden. Efter Yangs død stiftede Chen "Zi Rou Quan She Tai Chi Chuan Skolen".
Jeg ved ikke om der er nogen hemmeligheder i Tai Chi Chuan. Så vidt jeg ved kan en mester først lærere en elev en ny og måske vanskeligere teknik, når eleven er nået til et vis niveau. Man kan sammenligne det med, hvis man ikke kan de grundlæggende elementer i almindelig regning, hvordan kan man så gøre sig forhåbninger om at lærere geometri og matematik. Det samme gør sig gældende i Tai Chi Chuan. Yangs to sønner lever stadig og underviser Tai Chi Chuan, men ingen af dem træner Tai Chi Chuan ligeså godt som deres far, da han var ung for slet ikke tale om, da han var ældre. Dette kan illustrere spørgsmålet om hemmeligheden ved at træne Tai Chi Chuan.
TCN : Fortæl os hvilket indtryk han havde på dig første gang du mødte ham ? Hvordan var han som privatperson ?
HGD : Da jeg første gang mødte Chen, lignede han en lærd person. På det tidspunkt trænede jeg endnu ikke Tai Chi Chuan. Jeg vidste kun han havde været Han-Ling i Qing Dynastiet og han trænede Tai Chi Chuan, som han havde lært af den berømte Mester Yang Cheng Fu. Så han gav mig et førstehåndsindtryk af værende både en god kampkunstudøvere og en litterær mand. Senere da jeg så ham undervise sine elever, vidste jeg han også var en god mester.
Han var en god personlighed. Engang var der nogle fattige mennesker, der bad ham undervise dem Tai Chi Chuan, dette gjorde han uden betaling. Han var en tolerant, ærlig og venlig person. Han underviste Tai Chi Chuan seriøst. Da han blev halvtreds, lavede han stadig pushing hands med sine elever.
Før befrielsen i 1949 spurgte de lokale myndigheder, om han ikke ville være dommer i en turnering. Dette afslog han. Efter befrielsen var han ikke nær så velhavende som før og chefen for Shanghai Gymnasiet inviterede ham til at overvære en konkurrence, hvilket han sagde nej tak til. Senere hen da han var blevet fattig, gav myndighederne ham ris, hvilket han ikke ville modtage.
TCN : Snakkede han nogensinde om dem han trænede sammen med hos Yang Cheng Fu ? Hvordan de trænede ?
HGD : Han snakkede om Tian Zhaolin, m.m. Jeg hørte aldrig om deres måde at træne Tai Chi Chuan.

 

 Tilbage til indhold

Morgen Tai Chi i Beijing

Af Lars Bo Christensen

Jeg har altid hørt om alle de mange kinesere, der lavede Tai Chi i Parkerne i Kina. I de tre uger jeg var i Beijing i August måned, stod jeg derfor meget tidligt op næsten hver morgen, og gik i parkerne for at se på Tai Chi. Parkerne i Beijing er spændende, der er folk på rulleskøjter, folk der danser engelsk vals eller disco, der er bodybuildere, joggere, folk der laver Qigong eller Kungfu, og en masse pensionerede gentlemen, der fisker efter græskarper. Men der var til min store skuffelse næsten ingen, der lavede Tai Chi. I nogle parker var der ikke én eneste. I Beijing er der cirka tredive parker. Der var selvfølgelig en del, der lavede Tai Chi i nogle af parkerne, men det var ikke så mange som folk har fortalt mig, at der var før i tiden. Hvis man siger, at der i gennemsnit er tyve Tai Chi udøvere i hver park, er det cirka 600. Det er ikke mange, hvis man tænker på at i Beijing er der tretten millioner mennesker. Der er praktisk taget aldrig nogen, der laver Tai Chi om eftermiddagen, efter arbejde som de fleste gør i Danmark.
Hvis man sammenligner med antallet af Tai Chi udøvere i København, set i forhold til antallet af indbyggere tror jeg, vi klarer os godt i sammenligning.
Måske er det fordi Kina er i gang med en storslået forandring med overgang til markedsøkonomi. Alle vil have fjernsyn og køleskab og blive højtuddannede for at komme højere op i samfundspyramiden. Kineserne har et utroligt hårdt uddannelsessystem, baseret på udenadslære. Vil man være mere end gadefejer eller bonde, må man slide mere hårdt i det end de fleste danskere ville drømme om i deres værste mareridt. En typisk arbejderløn ligger mellem to og femhundrede kroner, de højest lønnede får femtenhundrede kroner om måneden. Men mange moderne forbrugsgoder koster næsten som i Danmark, og huslejerne i Beijing er blevet skyhøje, i visse områder meget dyrere end i København. Derfor har næsten alle to jobs, og hvis man går på universitetet kan der være mange lektier. Det er måske derfor, at der ikke er så mange, der har tid og overskud til at lave Tai Chi.
Men selvfølgelig er der stadig mange, der laver Tai Chi. Det Tai Chi, der bliver lavet i parkerne er næsten udelukkende de "nye stile", altså de standardiserede officielle Tai Chi stile, der ofte er blandet af forskellige stile og skal udføres på én bestemt tidslængde. Men folk ser glade ud og kan lide deres Tai Chi lige som danske Tai Chi udøvere. Det er selvfølgelig ikke alle, der er lige skrappe, men efter at have krydset byens parker igennem i et par uger, så jeg faktisk en gruppe, der hævede sig over resten. De lavede alle de nye stile og havde fem lærere, der skiftedes til at undervise. Jeg fik lyst til at være med, for det var tydeligt, at der var en meget rar stemning i gruppen, der var på cirka tredive personer hver dag. Jeg kunne godt følge med, mange af bevægelserne kommer jo fra Yangstil. Ydermere var det den eneste gruppe jeg så, hvor de stod i lige rækker i en firkant. Alle andre steder foregik det mildest talt anarkistisk. De lavede det til et stykke traditionel kinesisk musik, der var indspillet specielt til hver stil, og musikken varede i præcis det tidsrum som hver stil officielt skal laves på, og de var forbavsende gode til at få det til at passe præcist. Beijing er temmelig varm i August måned og jeg svedte en del, men selvom det var varmt og deres Tai Chi var så meget anderledes, havde jeg det alligevel fantastisk dejligt bagefter. Så gik jeg hen på MacDonalds, der har åben fra kl. syv om morgenen og spiste burger og fritter og morgen kaffe sammen med en masse morgen friske kinesere.

Tilbage til indhold 

Tai Chi undersøgelse

 

Vi er meget glade for , at så mange har besvaret skemaet fra sidste nummer.
Vi har i alt modtaget 61 besvarelser på spørgeskemaet, hvor vi spurgte om folks erfaringer med Tai Chi, med det formål , at kaste lidt mere lys over Tai Chi.
Vi er selvfølgelig ikke statistikere, men vi syntes alligevel, at man kan udlede nogle interessante ting af besvarelserne.

1. Nye og gamle elever ?

Trænet 0-1 år: 4
Trænet 1-2 år: 18
Trænet 2-4 år: 14
Trænet 4-9 år: 11
Trænet 9- år: 14

 

2. Stilarter ?

De allerfleste laver Yang, fem laver Peking stil. Der ser ud til, at være en stor forvirring om hvad man skal kalde sin Tai Chi stil. Det ser ud til, at en del ikke er klar over hvilken Tai Chi stil de selv laver, og at der er flere stile.

3. Hvor mange lærere har folk haft ?

De fleste har haft kun én lærer. Det er selvfølgelig mest de, der ikke har trænet så længe. Men en del har haft både to, tre, fire og fem lærere. Nogle tager korte kurser hos andre lærere.

4. Hvor mange underviser ?

Blandt de spurgte var ni lærere og tre, der assisterer.

5. Hvor mange pauser ?

Dette spørgsmål stillede vi for, at se hvor stabile folk er med deres træning. Det var faktisk et meget imponerende resultat: halvdelen har ikke holdt pause i de år de har trænet. En del har holdt en pause eller to, kun meget få holder mange pauser. Man skulle tro, at det er de, der har trænet kort tid, der ikke har holdt pauser, men faktisk er der en del, der ikke har holdt pause, selvom de har trænet i mange år.

6. Hvor meget træner folk ?

1-2 timer pr. uge: 15
3-5 timer pr. uge: 25
6-8 timer pr. uge: 6
9- timer pr. uge: 15

7. Hvad lægger folk mest vægt på ?

Dette er selvfølgelig et vanskeligt spørgsmål, fordi folk ofte prioriterer meget bestemte ting ved Tai Chi. Ydermere finder der jo ofte en udvikling sted gennem årene, hvilket vi jo ikke så nemt kunne tage højde for.
Der er 20 der prioriterer alt lige højt. Dernæst kommer det meditative med 18, derefter kommer det helsemæssige aspekt med 15. Kampkunst er der 5 der prioriterer højest og det filosofiske 3.

8. Har Tai Chi haft indvirkning på folks helbred ?

Kun 8 mener ikke, at Tai Chi har en indvirkning på helbredet.

9. Har Tai Chi haft indvirkning på folks psyke ?

Kun 5 mener ikke, at Tai Chi har indvirkning på psyken.

10/18. Har folk fået skader, smerter eller ubehag af Tai Chi ?

18 ud af de 61 har svaret ja. 8 af dem var knæsmerter, resten fordelt på feks. rygsmerter, hovedpine, blødningsforstyrrelser, øget vrede, tennisalbue efter våbentræning men også enkelte blå mærker og slag efter pushhands.

11. Har folk fået afhjulpet skader, smerter eller ubehag af Tai Chi ?

Her har 55 procent svaret ja. Det er især rygsmerter og knæsmerter der er blevet afhjulpet, men også stress og spændinger. Enkelte har feks. svaret, at det havde hjulpet på genoptræning efter ny hofte og en anden har kunnet nedsætte sin insulin, en tredje har kunnet stoppe med psykofarmaka.

12. Har folk fået bedre kondition ?

Det har 40 svaret ja til.

13. Mener Tai Chi folk, at det er vigtigt hvad man spiser ?

Dette spørgsmål stillede vi fordi en Tai Chi lærer engang sagde i sjov, at man kan leve af øl og roulade hvis man laver Tai Chi nok. Faktisk er der 5 personer, der har svaret at de føler, at det er mindre vigtigt hvad man spiser, når bare man laver Tai Chi.

14. Har Tai Chi indvirkning på appetitten ?

17 har svaret ja og en del har også skrevet hvilken virkning. Cirka lige mange har svaret, at deres appetit er blevet enten mindre eller større.

15. Kan Tai Chi bruges i hverdagen ?

Alle undtaget 4 har svaret, at de kan bruge Tai Chi i deres hverdag.

16. Får man mere fysisk styrke af Tai Chi ?

35 har svaret at det får man, 26 at det gør man ikke. Af ja svarernes svar fremgår det, at rigtig mange føler at deres ben er blevet mere fysisk stærke, men også arme og ryg.

17. Bliver man smidigere af Tai Chi ?

15 nej. 46 ja.

19. Giver Tai Chi fornemmelse af indre energi ?

10 nej. 51 ja.

20. Får man det generelt bedre af at lave Tai Chi ?

5 nej. 56 ja.

En del har tilføjet forskellige kommentarer om, hvor meget Tai Chi generelt har betydet for dem. Det spænder lige fra større kunstnerisk kreativitet over større livsglæde, til større ro og mere energi.

Tilbage til indhold