Tai Chi Gong
Chen Wei-ming
Morgen Tai Chi i Beijing
Svar på Tai Chi undersøgelse
Tilbage til Tai Chi
Nyt online
|
Tai Chi Gong
Af Lars Bo Christensen
Efter at Mester Tungs far Tung
Hu-Ling døde, begyndte Mester Tung at undervise et sæt
af stående øvelser, som han kaldte Taiji
Gong. I den periode, hvor Tung Hu-Ling var syg, kunne
han ikke gå. Men det er selvfølgelig klart, at når
man har lavet Tai Chi i over 50 år, kan man ikke bare stoppe.
Derfor skabte han et sæt af ni bevægelser, som han kunne
lave siddende. Mester Tung syntes, at alle kunne have gavn af
sættet, og har undervist det siden.
Man må ikke forveksle navnet med Qigong, som er
fællesbetegnelsen for kinesiske helbredsøvelser. Qigong
betyder Qi-øvelser, Tai Chi gong betyder Tai Chi
øvelser. Udtalen er også forskellig: Qi udtales
"tji", Chi udtales "dji".
De ni bevægelser i Tai Chi Gong kommer fra det langsomme Tai
Chi sæt. Man starter med den sædvanlige
åbningsbevægelse og træder derefter højre
fod ud i en lidt bredere, dyb stilling, samtidig med, at man begynder
med Skyhænder, derefter
kommer Jadepigen væver, Slå
tigeren, Løft himlen og skub jorden ned, Skil hestens manke,
Børst knæ og skub, Dobbelt vind gennem ører,
Kryds hænderne og Skub.
Mester Tung anbefaler, at man kan stå et stykke tid i det
sidste skub inden man slutter. Sættet slutter med, at man
trækker armene lige ind i brysthøjde og skubber lige ned
tæt inde ved kroppen, samtidigt med, at man strækker
benene. Til sidst trækker man højre fod ind, hvor man startede.
Selv om en bevægelse drejer fra side til side, holder man
hoften stille, og man skal lægge mærke til, at man har
vægten ligeligt fordelt på begge fødder.
Overgangen mellem bevægelserne, behøver ikke være
flydende som i Tai Chi sættet, man kan stoppe lidt op mellem
hver bevægelse. De ni bevægelser
skal laves ni gange. Altså 81 bevægelser, ligesom i hele
det langsomme Tai Chi sæt.
Men der er forskel både i den generelle måde at
udføre dem på, og i de enkelte bevægelser.
Generelt er alle bevægelserne større og bredere, feks i Skub
er armene så langt fremme, at albuerne næsten er strakt,
og i Skyhænder går
bevægelserne langt mere til siderne end i det langsomme
sæt. Hvid trane er så
forskellig fra det langsomme sæt, at Mester Tung har fundet det
bedst at kalde det noget helt andet: Løft
himlen og skub Jorden ned, fordi den ene arm skubber
direkte op og den anden direkte ned. Vi har brygget lidt videre
på et digt, oprindeligt lavet af Emilio Gonzales fra San
Fransisco, der er godt for at huske Tai Chi Gong:
Himlen åbnede og af skyer vævede
Jadepigen himlen og jorden.
Tigeren tvang den vilde hest i knæ.
De to stærke vinde krydsede floden,
og skubbede båden tilbage til bredden. |
|
Tilbage til indhold
Chen Wei-ming
Vi har tidligere skrevet om Chen Wei-ming. Under vores interview
med He Gong De, fandt vi ud af, at han havde mødt Chen
Wei-ming. Vi stillede nogle spørgs-mål, som kan
føje lidt mere til historien om Chen Wei-ming.
Af Knud Erik Andersen. |
Tai Chi Nyt (TCN) : Fortæl
lidt om, hvordan du mødte Chen Wei-ming.
He Gong De (HGD) : I 1947 boede jeg
hos en af mine venner. Chen Wei-ming var hans nabo. Stedet ligger i
dag ved siden af Mei Long Restauranten. Da jeg boede hos min ven
blev, jeg ganske langsomt præsenteret for Chen Wei-ming.
TCN : Hvordan var Chen Wei-mings Tai
Chi Chuan ?
HGD : Hans Tai Chi var bedst på
hans ældre dage.
TCN : Hvad var hans baggrund ? Hvor
kom han fra ? Hvordan kom det sig han valgte at træne Tai Chi
Chuan og ikke f.eks. Xing-Yi Chuan ?
HGD : Han var født i Qi Shui i
Hu Bei provinsen. Hans hed også Chen shen-xian. Han arbejdede
som oversætter på et specielt kontor, hvor de skrev om
Qing Dynastiets historie. Da han var Han Ling - en
højtstående person betød det, han mødte
folk fra de højere sociale lag. Han-Ling er navnet på en
højtstående person i Qing Dynastiet (1644-1912).
Når unge studenter på den tid bestod den sidste
Kejserlige prøve, kunne de blive optaget på Han-Ling
Universitetet. Disse studenter blev kaldt: Han-Ling. De kunne blive
sat til at udfærdige store opslagsbøger, eller
historie-bøger, men de kunne også blive valgt til at
undervise Kejserens søn.
Da han var ung, havde han et meget dårligt helbred. Han
spyttede f.eks. blod. I begyndelsen lærte han faktisk Xing-Yi
Chuan af Sun Lu-Tang. Da han senere hørte, at Tai Chi Chuan
skulle være bedre, begyndte han at træne hos Yang Cheng-fu.
TCN : Nu fortalte du, han også
havde trænet Xing-Yi Chuan, trænede han andre stilarter ?
HGD : Da han begyndte at træne
Yang Stil Tai Chi Chuan og så, hvilken indvirkning den havde
på hans helbred, trænede han ikke andet.
TCN : Hvordan var han som lærer
? Underviste han traditionelt, her menes de tre gårdes metode,
eller havde han sin hel egen metode ?
HGD : I 1925 kom han til Shanghai,
hvor han stiftede Zi Rou Quan She Tai Chi Chuan skolen. Her modtog
han elever som alle andre skoler. Normalt ville eleverne træne
og få undervisning i tre år, hvor de så lærte
Tai Chi Chuan, Tai Chi sværd, Tai Chi dobbelt kniv, Tai Chi
spyd, pushing hands med følge skridt m.m.
I begyndelsen underviste han eleverne i den første
bevægelse i Tai Chi Chuan, hvilket vil sige at stå
afslappet. Eleverne skulle stå uden afbrud i halve og hele
timer. Dette gjorde de i seks uger, derefter underviste han den samme
stilling, men denne gang med den ene arms bevægelse sat
på. Dette var Chens traditionelle måde at undervise den
grundlæggende Gong fu. Det skete, at han af og til underviste
nogle elever hjemme hos ham selv. Jeg har engang set ham undervise en
gruppe bankfolk, men når han underviste hjemme var det en
person ad gangen. Hvis en bevægelse ikke blev udført
korrekt, rettede han den gang på gang. Han lærte kun
eleverne en eller to nye bevægelser om dagen. Først
viste han bevægelsen og skete det, at en elev ikke kunne huske
bevægelsen viste han den indtil eleven forstod den.
TCN : Er der nogen af hans elever
eller børn, der fører hans stil videre ?
HGD : Hans skole eksisterer stadig.
Men det er kun nogle af hans gamle elever, som mødes her for
at træne sammen. Så vidt jeg ved, kommer der ikke nye
elever her.
Chens søn og datter er alle døde. Hvad angår hans
børnebørn ved jeg intet.
TCN : Han hjalp Yang Cheng Fu med
hans første bog, snakkede han nogensinde om det ?
HGD : I Yangs bog står der
tydeligt, at Yang fortalte og Chen skrev ned fra side 1 til 54. |
Fra side 95 til 112 er det Chens forklaringer til "Om Tai Chi
Chuan" skrevet af Wang Zhong-yue en kendt Tai Chi Chuan
udøver i Qing -eller Song Dynastiet.
Fra side 113 til 114 er Chens afhandling. I denne korte afhandling
prøver Chen at forklarer "Lao Tzu" i Tai Chi Chuan -
"Lao Tzu" er navnet på en bog skrevet af Lao Tzu en
kendt filosof i det gamle Kina (600 f.Kr.).
Chen Skrev ikke nogen bøger om sig selv.
Siderne fra 115 til 139 er skrevet af Chens elev Lin.
TCN : Hvordan var hans kontakt til
Yang familien. Var han en speciel elev eller blev han vist ind i den
"inderste gård" ?
HGD : Der var tætte bånd
mellem Yang og Chen. Chen havde lavet "Cowtow" (bukket sig
så panden rørte jorden) for Yang for at få lov til
at lære Tai Chi Chuan. På dette tidspunkt var Chen
allerede Han-Ling. Dette betød at Chen respekterede Yang
meget. Chen trænede Yang Stil i syv år. Nogle af hans
venner bad ham rejse til det sydlige Kina for at undervise Tai Chi
Chuan. Chen introducerede Yang for dem. Da Chen var Han-Ling, var de
fleste af hans venner højtstående personer. Lidt efter
lidt blev Yang kendt vidt og bredt i det sydlige Kina. Yang Stilen
bredte sig hurtigt. På dette tidspunkt var der mange
forskellige mennesker, der kunne lide at træne Yang Stil Tai
Chi Chuan. Der er ingen tvivl om. at yang undervist Chen
seriøst og alvorligt.
TCN : Fik han adgang til Yang
familiens hemmeligheder ?
HGD : Chen fik undervisning af Yang
gennem syv år. Senere holdt de kontakt med hinanden. Efter
Yangs død stiftede Chen "Zi Rou Quan She Tai Chi Chuan Skolen".
Jeg ved ikke om der er nogen hemmeligheder i Tai Chi Chuan. Så
vidt jeg ved kan en mester først lærere en elev en ny og
måske vanskeligere teknik, når eleven er nået til
et vis niveau. Man kan sammenligne det med, hvis man ikke kan de
grundlæggende elementer i almindelig regning, hvordan kan man
så gøre sig forhåbninger om at lærere
geometri og matematik. Det samme gør sig gældende i Tai
Chi Chuan. Yangs to sønner lever stadig og underviser Tai Chi
Chuan, men ingen af dem træner Tai Chi Chuan ligeså godt
som deres far, da han var ung for slet ikke tale om, da han var
ældre. Dette kan illustrere spørgsmålet om
hemmeligheden ved at træne Tai Chi Chuan.
TCN : Fortæl os hvilket
indtryk han havde på dig første gang du mødte ham
? Hvordan var han som privatperson ?
HGD : Da jeg første gang
mødte Chen, lignede han en lærd person. På det
tidspunkt trænede jeg endnu ikke Tai Chi Chuan. Jeg vidste kun
han havde været Han-Ling i Qing Dynastiet og han trænede
Tai Chi Chuan, som han havde lært af den berømte Mester
Yang Cheng Fu. Så han gav mig et førstehåndsindtryk
af værende både en god kampkunstudøvere og en
litterær mand. Senere da jeg så ham undervise sine
elever, vidste jeg han også var en god mester.
Han var en god personlighed. Engang var der nogle fattige mennesker,
der bad ham undervise dem Tai Chi Chuan, dette gjorde han uden
betaling. Han var en tolerant, ærlig og venlig person. Han
underviste Tai Chi Chuan seriøst. Da han blev halvtreds,
lavede han stadig pushing hands med sine elever.
Før befrielsen i 1949 spurgte de lokale myndigheder, om han
ikke ville være dommer i en turnering. Dette afslog han. Efter
befrielsen var han ikke nær så velhavende som før
og chefen for Shanghai Gymnasiet inviterede ham til at overvære
en konkurrence, hvilket han sagde nej tak til. Senere hen da han var
blevet fattig, gav myndighederne ham ris, hvilket han ikke ville modtage.
TCN : Snakkede han nogensinde om dem
han trænede sammen med hos Yang Cheng Fu ? Hvordan de
trænede ?
HGD : Han snakkede om Tian Zhaolin,
m.m. Jeg hørte aldrig om deres måde at træne Tai
Chi Chuan.
|
Tilbage til indhold
Morgen Tai Chi i Beijing
Af Lars Bo Christensen
Jeg har altid hørt om alle de mange kinesere, der lavede Tai
Chi i Parkerne i Kina. I de tre uger jeg var i Beijing i August
måned, stod jeg derfor meget tidligt op næsten hver
morgen, og gik i parkerne for at se på Tai Chi. Parkerne i
Beijing er spændende, der er folk på rulleskøjter,
folk der danser engelsk vals eller disco, der er bodybuildere,
joggere, folk der laver Qigong eller Kungfu, og en masse pensionerede
gentlemen, der fisker efter græskarper. Men der var til min
store skuffelse næsten ingen, der lavede Tai Chi. I nogle
parker var der ikke én eneste. I Beijing er der cirka tredive
parker. Der var selvfølgelig en del, der lavede Tai Chi i
nogle af parkerne, men det var ikke så mange som folk har
fortalt mig, at der var før i tiden. Hvis man siger, at der i
gennemsnit er tyve Tai Chi udøvere i hver park, er det cirka
600. Det er ikke mange, hvis man tænker på at i Beijing
er der tretten millioner mennesker. Der er praktisk taget aldrig
nogen, der laver Tai Chi om eftermiddagen, efter arbejde som de
fleste gør i Danmark.
Hvis man sammenligner med antallet af Tai Chi
udøvere i København, set i forhold til antallet af
indbyggere tror jeg, vi klarer os godt i sammenligning.
Måske er det fordi Kina er i gang med en storslået
forandring med overgang til markedsøkonomi. Alle vil have
fjernsyn og køleskab og blive højtuddannede for at
komme højere op i samfundspyramiden. Kineserne har et utroligt
hårdt uddannelsessystem, baseret på udenadslære.
Vil man være mere end gadefejer eller bonde, må man slide
mere hårdt i det end de fleste danskere ville drømme om
i deres værste mareridt. En typisk arbejderløn ligger
mellem to og femhundrede kroner, de højest lønnede
får femtenhundrede kroner om måneden. Men mange moderne
forbrugsgoder koster næsten som i Danmark, og huslejerne i
Beijing er blevet skyhøje, i visse områder meget dyrere
end i København. Derfor har næsten alle to jobs, og hvis
man går på universitetet kan der være mange
lektier. Det er måske derfor, at der ikke er så mange,
der har tid og overskud til at lave Tai Chi.
Men selvfølgelig er der stadig mange, der laver Tai Chi. Det
Tai Chi, der bliver lavet i parkerne er næsten udelukkende de
"nye stile", altså de standardiserede officielle Tai
Chi stile, der ofte er blandet af forskellige stile og skal
udføres på én bestemt tidslængde. Men folk
ser glade ud og kan lide deres Tai Chi lige som danske Tai Chi
udøvere. Det er selvfølgelig ikke alle, der er lige
skrappe, men efter at have krydset byens parker igennem i et par
uger, så jeg faktisk en gruppe, der hævede sig over
resten. De lavede alle de nye stile og havde fem lærere, der
skiftedes til at undervise. Jeg fik lyst til at være med, for
det var tydeligt, at der var en meget rar stemning i gruppen, der var
på cirka tredive personer hver dag. Jeg kunne godt følge
med, mange af bevægelserne kommer jo fra Yangstil. Ydermere var
det den eneste gruppe jeg så, hvor de stod i lige rækker
i en firkant. Alle andre steder foregik det mildest talt anarkistisk.
De lavede det til et stykke traditionel kinesisk musik, der var
indspillet specielt til hver stil, og musikken varede i præcis
det tidsrum som hver stil officielt skal laves på, og de var
forbavsende gode til at få det til at passe præcist.
Beijing er temmelig varm i August måned og jeg svedte en del,
men selvom det var varmt og deres Tai Chi var så meget
anderledes, havde jeg det alligevel fantastisk dejligt bagefter.
Så gik jeg hen på MacDonalds, der har åben fra kl.
syv om morgenen og spiste burger og fritter og morgen kaffe sammen
med en masse morgen friske kinesere. |
Tilbage til indhold
Tai Chi undersøgelse
Vi er meget glade for , at så mange
har besvaret skemaet fra sidste nummer.
Vi har i alt modtaget 61 besvarelser på
spørgeskemaet, hvor vi spurgte om folks erfaringer med Tai
Chi, med det formål , at kaste lidt mere lys over Tai Chi.
Vi er selvfølgelig ikke statistikere, men vi syntes
alligevel, at man kan udlede nogle interessante ting af besvarelserne.
1. Nye og gamle elever ?
Trænet 0-1 år: 4
Trænet 1-2 år: 18
Trænet 2-4 år: 14
Trænet 4-9 år: 11
Trænet 9- år: 14
2. Stilarter ?
De allerfleste laver Yang, fem laver Peking stil. Der ser ud til, at
være en stor forvirring om hvad man skal kalde sin Tai Chi
stil. Det ser ud til, at en del ikke er klar over hvilken Tai Chi
stil de selv laver, og at der er flere stile.
3. Hvor mange lærere har folk haft ?
De fleste har haft kun én lærer. Det er
selvfølgelig mest de, der ikke har trænet så
længe. Men en del har haft både to, tre, fire og fem
lærere. Nogle tager korte kurser hos andre lærere.
4. Hvor mange underviser ?
Blandt de spurgte var ni lærere og tre, der assisterer.
5. Hvor mange pauser ?
Dette spørgsmål stillede vi for, at se hvor stabile folk
er med deres træning. Det var faktisk et meget imponerende
resultat: halvdelen har ikke holdt pause i de år de har
trænet. En del har holdt en pause eller to, kun meget få
holder mange pauser. Man skulle tro, at det er de, der har
trænet kort tid, der ikke har holdt pauser, men faktisk er der
en del, der ikke har holdt pause, selvom de har trænet i mange år.
6. Hvor meget træner folk ?
1-2 timer pr. uge: 15
3-5 timer pr. uge: 25
6-8 timer pr. uge: 6
9- timer pr. uge: 15
7. Hvad lægger folk mest vægt
på ?
Dette er selvfølgelig et vanskeligt spørgsmål,
fordi folk ofte prioriterer meget bestemte ting ved Tai Chi. Ydermere
finder der jo ofte en udvikling sted gennem årene, hvilket vi
jo ikke så nemt kunne tage højde for.
Der er 20 der prioriterer alt lige højt. Dernæst kommer
det meditative med 18, derefter kommer det helsemæssige aspekt
med 15. Kampkunst er der 5 der prioriterer højest og det
filosofiske 3.
8. Har Tai Chi haft indvirkning på folks
helbred ?
Kun 8 mener ikke, at Tai Chi har en indvirkning på helbredet.
9. Har Tai Chi haft indvirkning på folks
psyke ?
Kun 5 mener ikke, at Tai Chi har indvirkning på psyken.
10/18. Har folk fået skader, smerter
eller ubehag af Tai Chi ?
18 ud af de 61 har svaret ja. 8 af dem var knæsmerter, resten
fordelt på feks. rygsmerter, hovedpine,
blødningsforstyrrelser, øget vrede, tennisalbue efter
våbentræning men også enkelte blå mærker
og slag efter pushhands.
11. Har folk fået afhjulpet skader,
smerter eller ubehag af Tai Chi ?
Her har 55 procent svaret ja. Det er især rygsmerter og
knæsmerter der er blevet afhjulpet, men også stress og
spændinger. Enkelte har feks. svaret, at det havde hjulpet
på genoptræning efter ny hofte og en anden har kunnet
nedsætte sin insulin, en tredje har kunnet stoppe med psykofarmaka.
12. Har folk fået bedre kondition ?
Det har 40 svaret ja til.
13. Mener Tai Chi folk, at det er vigtigt hvad
man spiser ?
Dette spørgsmål stillede vi fordi en Tai Chi lærer
engang sagde i sjov, at man kan leve af øl og roulade hvis man
laver Tai Chi nok. Faktisk er der 5 personer, der har svaret at de
føler, at det er mindre vigtigt hvad man spiser, når
bare man laver Tai Chi.
14. Har Tai Chi indvirkning på appetitten ?
17 har svaret ja og en del har også skrevet hvilken virkning.
Cirka lige mange har svaret, at deres appetit er blevet enten mindre
eller større.
15. Kan Tai Chi bruges i hverdagen ?
Alle undtaget 4 har svaret, at de kan bruge Tai Chi i deres hverdag.
16. Får man mere fysisk styrke af Tai Chi ?
35 har svaret at det får man, 26 at det gør man ikke. Af
ja svarernes svar fremgår det, at rigtig mange føler at
deres ben er blevet mere fysisk stærke, men også arme og ryg.
17. Bliver man smidigere af Tai Chi ?
15 nej. 46 ja.
19. Giver Tai Chi fornemmelse af indre energi ?
10 nej. 51 ja.
20. Får man det generelt bedre af at lave
Tai Chi ?
5 nej. 56 ja.
En del har tilføjet forskellige kommentarer om, hvor meget Tai
Chi generelt har betydet for dem. Det spænder lige fra
større kunstnerisk kreativitet over større
livsglæde, til større ro og mere energi. |
Tilbage til indhold |