online
© 2001
Nr. 2 Oktober 1989
Tai Chi helbreder hjertesygdom
Hvad er Tai Chi og hvad er det ikke?
Forskellen på Tai Chi og Tai Chi Chuan
Sangen om de tretten bevægelser
Tilbage til Tai Chi Nyt online
|
|
|
Til jer der søger lyset klæber skyggen. Den følger jer og falder jer i ryggen. Stop op engang og kig på disse træer. Enhver af dem er klogere end jer. For træet ønsker aldrig noget andet end det der er det sted hvor det er landet. Det vokser i en næsten statisk svimlen mod jordens mørke brand og ind i himlen. Det slynger sine grene ud fra stammen så hvilende at rummet bryder sammen. For træet åbner blot sin egen krop. og langsomt løfter det sin skygge op. Det sted det stræber mod er lige her og det det søger det er det det er.
Indsendt af Hans Ditlev Nissen. |
|
Tegnet af Jan Petersen |
|
|
|
Her er Tai Chi Nyt nummer to. Vi har fået mange gode reaktioner på det første, og vi har fået solgt oplaget på 700 eksemplarer. Bladet har været lagt frem i Nippon Sport, Det Ukendtes boghandel og kinabutikkerne, her er det også blevet godt modtaget. For at holde prisen nede har vi i starten satset på, at folk købte bladet hos deres Tai Chi lærer. Men mange har sagt, at de gerne vil betale lidt mere for at få bladet tilsendt tre gange om året. Så fra dette nummer satser vi på abonnementer. Nye læsere kan dog stadig købe bladet hos deres Tai Chi lærer. Det koster 5 kroner at sende et Tai Chi Nyt med posten. Det betyder, at prisen fra og med dette nummer vil være 55 kr. for et år, og 20 kr. i løssalg. Tai Chi Nyt er kostbart at trykke på grund af det lille oplag, og fordi vi trykker på blankt papir. Det har vi valgt, fordi bladet kommer til at fremtræde klart og smukt, og vi håber, det kan medvirke til, at læserne gemmer bladet længe og læser i det mange gange. Som vi skrev i det første nummer, er læserne velkomne til at komme med forslag og indlæg. På side to bringer vi to læserindlæg, som vi er meget glade for. Vi håber, der kommer mange i fremtiden.
God fornøjelse Knud og Lars |
|
Af Dr. W. Zee. |
|
|
For fem år siden led en 50 årig buschauffør fra Shanghai af hjertelidelsen angina pectoris. Det er anfald af kraftige smerter i hjertet, der skyldes en hærdning og forsnævring af hjertets pulsårer. Anfaldene forværredes af anstrengelserm stress og føelsesmæssig ubalance. Han blev behandlet med nitroglycerin tabletter, der mindskede anfaldene. Buschaufføren havde i flere år trænet Shaolin boksning, der hører til blandt de hårde energiske kampsystemer. Udover hjerteanfaldene var han robust og ved godt helbred. Men hans symptomer blev ikke bedre på trods af længere tids medikation, og han måtte stoppe med Shaolin træningen, fordi de anstrengende øvelser forværrede anfaldene. I stedet begyndte han at dyrke Tai Chi. Han var meget vedholdende og lavede formen (Wu stil) 2 gange om dagen, hver form på |
20 minutter. Hyppigheden af anfaldene faldt gradvist i løbet af det første år, og selv da han lige va begyndt på tai Chi fik han aldrig smerter i brystet under træningen. Nu er han begyndt at arbejde helt normalt igen, og har ikke haft hjerteanfald i mere end et år. Udover at blive helbredt kunne han således stadig dyrke kampkunst fordi han skiftede til Tai Chi. Tai Chi beroligere nervesystemet, sænker blodtrykket, og det overanstrenger ikke hjertet. Derfor er det den perfekte træningsform for hjertepatienter.
Artiklen er uddrag af en længere artikel, der har været bragt i det amerikanske blad TAI CHI. Dr. W. Zee er hjertelæge i Shanghai, og redaktør på et Tai Chi tidsskrift. |
|
|
|
|
|
|
|
Universet er et stort Tai Chi. Menneskets krop er et lille Tai Chi. Siden mennesket indeholder Tai Chis kvaliteter, kan alle mennesker udøve Tai Chi boksning. Det er en medfødt evne som alle har haft, og som kan genoptrænes. Den menneskelige krop er som en maskine. Den vil ruste, hvis den ikke bliver brugt i lang tid. Rusten blokerer for energiens frie passage og blodets cirkulation. Det er på denne måde sygdomme opstår. Hvis man ønsker at optræne sin krop, er Tai Chi den bedste måde at gøre det på. Nar man træner Tai Chi bevæger man den indre energi med sindet, og bruger ikke blot den fysiske kraft. Dette er en naturlig måde. Sener og knogler tager ikke skade, og der er ingen hård hærdning af huden. |
Men, hvis vi ikke bruger fysisk kraft, hvor kommer styrken så fra? I Tai Chi sænker vi skuldrene og lader albuerne falde. Ved at sænke vejrtrækningen til det nederste af maven, kan den indre energi opbygges i Tan Tien, kroppens center. Herfra dirigeres den ud i hele kroppen, armene og benene. Når den indre energi cirkulerer gennem hele kroppen, følger den hvor sindet går. Når man når dette niveau vil ens kræfter være umådelige.
Fra Yang Cheng-fus bog "Anvendelsen af Tai Chi Chuan i selvforsvar". |
|
|
|
|
Tai Chi Chuan er mest kendt for dets langsomme, bløde bevægelser. Men det står dog klart for enhver, der har set Tai Chi anvendt i selvforsvar, at de langsomme bevægelser giver stor styrke og hurtighed. Det kan give stort udbytte at træne Tai Chi bevægelserne hurtigt. Tai Chi er fra begyndelsen blevet udført både hurtigt og langsomt. De første sæt Chen familien underviste skiftede i tempoet, med eksplosive bevægelser, lange hop og stamp i gulvet. Da Yang familien begyndte at undervise mere åbent, så de et behov for en form, der var nemmere at lære for begyndere og syge og svage. Mange af de folk, der begyndte at dyrke Tai Chi, gjorde det jo netop for at blive sunde og raske. Så Yang-stilen, som den undervises i dag, indeholder ingen af disse eksplosive eller hurtige bevægelser, men har stadig kampbevægelserne intakt. Chen stilen er på samme måde blevet nemmere og kortere, men indeholder stadig nogle eksplosive bevægelser. Når eleven havde været hos læreren i nogle år og var blevet stærk og smidig af det langsomme Tai Chi, begyndte læreren efterhånden at undervise partnerøvelser, hurtige sæt og våbensæt. Disse sæt bliver i dag kun set meget sjældent, simpelthen fordi de kun blev undervist til meget dygtige elever. Yang familien havde hundreder af elever, og de kunne jo ikke alle være gode. Så de hurtige sæt bliver i dag kun undervist af lærere, der repræsenterer en linje fra en af de store mestre. |
Mester Tungs bedstefar, Tung Ying-Chieh, skabte to hurtige sæt, som mester Tung i dag underviser til seriøse og vedholdende elever. Det første hurtige sæt er samme sekvens som det langsomme sæt, blot udført hurtigt (ca. 2-3 min.), og med Fa-jing (eksplosiv energi). Enkelte bevægelser bliver udført lidt anderledes. Nogle med lange hop, der gør en i stand til at komme hurtigt ind på modstanderen, og med stamp i jorden, der giver stærke spark. Ligesom i det langsomme Tai Chi tager man lange skridt, men armbevægelserne er mindre og mere kompakte. Den første bevægelse, 'hold om påfuglens hale', indeholder i den hurtige version disse hop og stamp. Armene er også lidt anderledes, de laver en sakseformet bevægelse og afslutter med et skub, hvor fingrene peger lige frem. Men bevægelsen indeholder stadig de grundlæggende dele, afværg, træk og skub. Den hurtige form er ikke kun for unge mennesker, selvom den er meget dynamisk. "I Kina" siger mester Tung "vil ældre også lære de hurtige sæt, selvom de ikke vil lære at slås. Det forbedrer deres koncentration og giver dem masser af energi". Han advarer mod at man lærer hurtig Tai Chi for tidligt. "Mange, der ser det hurtige, vil gerne lære det med det samme. Men man skal hellere vente et par år til man er sikker på, at man kan det langsomme godt". Mester Tung underviser avancerede sæt til elever, der træner vedholdende og seriøst. |
|
Historien om hvordan Yang Lu Chan lærte Tai Chi Af Chen Chang-Hsing |
|
|
Yang Lu-Chan var fra Yunan i Hopei provinsen. Han boede i udkanten af byen, og arbejdede i en butik, der solgte ris og hvede. Butikken ved siden af solgte urter og medicin. En dag kom en ballademager ind i urtebutikken og begyndte at råbe op. Apotekeren måtte til sidst smide ballademageren ud på gaden, men han gjorde det næsten uden at bevæge sig, og uden at fyldebøtten kom til skade. Yang overværede det lille optrin og blev meget overrasket. Han kendte lidt til kampkunst, men kunne ikke se, hvilket system apotekeren kunne. Et par dage senere spurgte han apotekeren, hvad han havde brugt. Men apotekeren nægtede at svare og sagde, at han ikke kendte noget til kampkunst. Yang, der var omkring 20 år gammel, begyndte nu at gå ind i urtebutikken oftere. Han blev gode venner med apotekeren, og han blev ved med at spørge om kampkunst, for han vidste at apotekeren måtte vide noget. Til sidst indrømmede apotekeren, at han kendte til noget kampkunst fra sin hjemby, men det var bare noget, han lavede sådan lidt for sjov. Yang sagde, at han aldrig så ham træne, men apotekeren sagde, at han trænede efter midnat, så ingen så ham. Yang spurgte, om han kunne komme med og lære lidt, selvom han skulle tidligt op på arbejde. Nu, hvor apotekeren kendte Yang bedre, gav han ham lov til at komme med. Yang kunne se, at apotekeren var meget dygtig, men apotekeren sagde, at han næsten ingen ting havde lært, og at han ikke var særlig dygtig i forhold til dem derhjemme. Hans lærer hed Chen Chang-Hsing, og han havde kun meget få elever. Efter at Yang havde lært Tai Chi af apotekeren et stykke tid, spurgte han, om han kunne komme til at besøge hans hjemby og møde hans lærer. Apotekeren gav Yang et introduktionsbrev, så han kunne tage til Chens landsby, Chenjiagou. Da Yang kom dertil, blev han accepteret som elev og kom til at bo hos en familie i landsbyen. Yang arbejdede hårdt på familiens landbrug, og trænede i al sin fritid. Han fik undervisning af forskellige familiemedlemmer, men aldrig af mesteren selv. Yang gjorde store fremskridt og efter seks år vendte han hjem til Yunan. Her rygtedes det hurtigt, at han havde lært Tai Chi og han blev snart efter udfordret af nogle meget dygtige boksere. Den første kastede ham med det samme. Yang blev meget utilfreds med sig selv, så han vendte snart efter tilbage til Chenjiagou for at lære mere. |
Han fik stadig ikke undervisning af Chen Chang-Hsing, og efter seks år mere vendte han igen hjem. De samme boksere udfordrede ham igen, og denne gang kunne ingen af dem kaste Yang. Men Yang var stadig ikke tilfreds, for han kunne heller ikke kaste dem. Så han rejste igen den lange vej til Chenjiagou for at forbedre sin kampkunst. Da han kom frem sagde han til Chen, at han stadig ikke var god, for han kunne ikke klare nogle gamle mænd derhjemme. Chen indvilligede så i at undervise ham. Så han bad Yang komme hen til ham samme eftermiddag, så ville han undervise ham. Da Yang kom om eftermiddagen sad Chen i sin stol med lukkede øjne og sagde ingenting. Yang stod og ventede på at han skulle sige noget i to timer. Til sidst sagde Chen: "I dag er det for koldt, kom igen i morgen." Yang kom igen næste dag, og igen sad Chen i sin stol med lukkede øjne uden at sige noget. Dette stod på adskillige gange mere. Til sidst kunne Chen se, at Yang virkelig var meget seriøs i sit ønske om at lære, så endelig startede han med at undervise Yang. Efter seks år mere sagde han til Yang: "Nu kan du tage tilbage til din hjemby, der er ingen, der kan overvinde dig nu." Yang Lu-Chan blev en meget berømt bokser, og mange af hans elever blev kendt som store mestre. Yang modtog mange udfordringer fra stærke kæmpere, men tabte aldrig en eneste. Derfor kaldte folk ham 'Yang den Uovervindelige'.
|
|
|
|
Alle, der dyrker Tai Chi Chuan, har hørt mange sjove versioner af, hvad folk mener det er, som f.eks. "Åh ja, det er det der, gamle mennesker laver i parkerne i Kina". Eller "Det er lidt ligesom yoga ikke?" Eller "Ja, det er den der yndefulde dans". De fleste Tai Chi udøvere vil sikkert også selv stå og væve i det, når de så skal forklare, hvad det er de dyrker. For Tai Chi ligger stadig så langt fra dansk kropskultur, at det er de færreste, der overhovedet kender navnet. Selv folk, der har trænet i et godt stykke tid, ved ofte ikke meget om baggrunden for Tai Chi. De laver det, fordi det føles godt og er sjovt, og tænker ikke nærmere over det. Men for at undgå misforståelser, der kan resultere i at man spilder sin tid, er det vigtigt, at vi sætter os grundigt ind i, hvad Tai Chi er. Vi kan ikke overføre hvad vi tidligere har lært, for i østen tænker man fundamentalt anderledes end vi gør. Mange har trænet andre ting før, både fra vest og øst, og det er nemt at komme til at blande tingene sammen. Forskellige træningssystemer kan godt være gode hver for sig, uden at de bliver bedre af at blive blandet sammen. Tai Chi Nyt er startet i det håb at vi kan være med til at klarlægge, hvad der er Tai Chi og hvad der ikke er det. På Tai Chi Nyt er vi ikke så kloge at vi selv kan skrive om disse emner, så vi prøver at finde artikler og bøger, hvor Tai Chi mestre og ansete forfattere beskriver de emner, der er vigtige at få belyst. I dette nummer har vi to eksempler: |
|
Selvom Tai Chi Chuan er godt for helbredet, må vi ikke glemme, at det er et kampsystem. Først er det vigtigt at forstå forskellen mellem Tai Chi og Tai Chi Chuan. Tai Chi er en kinesisk filosofi og Tai Chi Chuan er et kampsystem baseret på Tal Chis filosofi. Lærere må ikke glemme at grunden til at folk kommer til dem, er at de vil lære Tai Chi Chuan og ikke for at høre om Tai Chi. Tai Chi lærere skulle lade specialister i kinesisk filosofi forklare om Tai Chi. Det er de uddannede til. Hvis du er uenig, skulle du prøve at spørge dine elever om de helst vil lære om Tai Chis filosofi af en ekspert, eller af en, der kun har en begrænset viden om det.
Kwok W. Chu er elev af afdøde Yang Sau-Chung. |
|
Wu Ta-Yeh skriver om vejrtrækning i T´AI CHI: Nogle Tai Chi bøger anbefaler at man trækker vejret ind på en yin bevægelse og ud på en yang bevægelse. Om dette skriver Wu Ta-Yeh: Det kinesiske tegn CHI kan både betyde luft og indre energi. I daglig tale bruger kineserne udtrykket for mange andre ting end for luft og vejrtrækning. Der er mange steder i Tai Chi klassikerne, hvor tegnet CHI bruges, og mange lærere og forfattere oversætter det som luft. Dette kan være en af årsagerne til at mange lægger for stor vægt på at trække vejret i Tai Chi. Vejrtrækningen er vigtig, men ikke så meget, at man ofrer kvaliteten i Tai Chi. Når vi ikke holder os selv fast ved at chi betyder luft, kan vi finde megen ny forståelse i klassikerne. Ofte er det fordi man blander Chi Kung og Tai Chi sammen. Mange Chi Kung systemer har vejrtrækning, der følger bevægelserne. Men disse systemer har altid simplere bevægelser, med en rytme, der nemt passer sammen med vejrtrækningen.
Wu Ta-Yeh underviser i Palo Alto i Californien, og er elev af Tung Ying-Chieh.
Den første og hidtil eneste bog om Tai Chi på dansk, Hwa yu Tai Chi Chuan af Stanley Rosenberg, skriver om vejrtrækning: I Tai Chi laver vi ikke åndedrætsøvelser. Vejrtrækningen får lov til at passe sig selv, mens vi laver bevægelserne. Åndedrættet er en af kroppens naturlige funktioner, og åndedrætsøvelser eller enhver anden bevidst påvirkning af vejrtrækningen, vil bryde den naturlige tilstand. Og det, vi bestræber os på, er jo netop at finde den naturlige tilstand.
|
|
SANGEN OM DE TRETTEN BEVÆGELSER. |
|
|
|
De tretten bevægelser skal ikke tages let. Energien kommer fra kroppens center. Vær opmærksom på forandringerne af Yin og Yang. Energien flyder gennem kroppen uden mindste stop. Bliver man angrebet af en fjende, forbliver rolig i enhver bevægelse. Så bliver ens modtræk vidunderligt. Vær opmærksom på at forstå hver eneste bevægelses funktion. Lang tid må bruges for at mestre kunsten. Opmærksomheden er hele tiden i centeret. Når man er afslappet nede i maven, vil energien naturligt stige. Når ryggen er ret vil ånden stige t toppen af hovedet. Når hovedet er løftet som om det blev holdt fra oven, er kroppen let og adræt. Studer bevægelserne omhyggeligt og opmærksomt. Så vil man forstå bøj og stræk, åbne og lukke. For at finde vejen til døren, må man have personlig vejledning. Vedvarende træning vil naturligt udvikle ens kunnen. Til spørgsmålet "hvad er forholdet mellem det ydre og det indre?" : Viljen og energien er kongen, knogler og muskler er ministrene. Til spørgsmålet "hvad er formålet med Tai Chi?' : Det er at blive forynget og leve længe. Denne sang er på 140 tegn. Hvert tegn er vigtigt, intet må springes over. Hvis ens træning ikke er baseret på disse ord, er den spildt og man vil kun sukke af skuffelse. Anonym. |
