|
Yi Jing
Tai Chi undersøgelse
Historien om Yang stilens Tai Chi Chuan
Tilbage til Tai Chi
Nyt online
|
|
YI JING
Dette er fjerde og sidste artikel af Bent Nielsens artikelserie om
Yi jing. |
|
Yi jing som spådomsbog.
Hvordan kineserne i oldtiden anvendte det talorakel, der er fundet
spor af på de såkaldte orakelben og som mange forskere
mener er en form for proto-Yi jing
orakel, ved vi ikke. De tidligste eksempler på konsultation af Yi
jing stammer fra to historiske værker, Zuo
zhuan, Zuo's Kommentar, som dækker perioden 722-453
f.v.t., men tidligst er redigeret 430 f.v.t. og Guo
yu, Staternes Erklæringer, som er redigeret i det
4. eller 3. årh. f.v.t. Tilsammen citerer eller nævner de Yi
jing 22 gange. Den tidligste reference optræder
under år 672 f.v.t., og det fremgår at Yi
jing hovedsageligt bliver anvendt som et
spådomsværk, men undertiden henviser man til værket
som en visdomsbog.
Det har gennem hele det 20. årh. været diskuteret,
hvorvidt disse citater er autentiske. Hvis ikke det drejer sig om
senere interpolationer fra Han-tiden (206 f.v.t. - 220 e.v.t.),
udgør citaterne det tidligste vidnesbyrd om anvendelsen af Yi
jing som spådomsbog. Dette gælder hvadenten
en konsultation af Yi jing virkelig
har fundet sted i fx 672 f.v.t. eller citaterne er anakronismer fra
redaktørernes side og således formentlig stammer fra det
4. eller 3. årh. f.v.t.
Konsultationen af Yi jing som
spådomsbog drejer sig i første omgang om at finde frem
til det hexagram, der er karakteristisk for spørgerens
situation. I dag er en mangfoldighed af metoder i brug, hvoraf de
mest almindelige er anvendelse af røllikestængler eller
mønter. I Zuo zhuan og Guo
yu bruges udtrykket 'shi', som specifikt betyder 'at
spå med røllikestængler', men selve processen
forklares ikke.
I Femte og Sjette Vinge, Xi ci, De
Tilknyttede Ord, beskrives en metode i dunkle vendinger: "Tallet
for den store spredning er 50. Brug 49 af disse og del dem i to for
at repræsentere de to (d.v.s. yin
og yang). Læg en til side for
at repræsentere de tre (d.v.s. Himmel, menneske og jord).
Træk dem i [grupper af] fire for at repræsentere de fire
årstider. Tag de tiloversblevne tilbage mellem fingrene for at
repræsentere skudmånederne. På fem år er der
to skudmåneder, så tag derfor to gange [de tiloversblevne
tilbage] mellem fingrene og læg dem derpå til side."
Teksten er blevet udlagt således: Af de 50 stængler
anvendes 49, som vilkårligt deles i to bundter, A og B. Man
fjerner en stængel fra bundt A og placerer den mellem
lillefinger og ringfinger på den ene hånd, hvorefter man
tæller bundt A igennem ved at fjerne stænglerne i grupper
af fire. Dette vil resultere i en restgruppe på 1, 2, 3 eller 4
stængler, som tages op og placeres mellem ringfinger og
langemand på samme hånd. Herefter tælles bundt B
igennem på samme måde, og restgruppen på 1, 2, 3
eller 4 stængler tages op og placeres mellem langemand og pegefinger.
Man holder nu 1 stængel mellem lillefingeren og ringfingeren,
1, 2, 3 eller 4 stængler mellem ringfingeren og langefingeren
og 1, 2, 3 eller 4 stængler mellem langefingeren og
pegefingeren. Aritmetikken i systemet er sådan indrettet, at
hvis man mellem ringfingeren og langefingeren holder 1, 2 eller 3
stængler, så vil antallet af stængler mellem
langefingeren og pegefingeren også altid være 1, 2 eller
3, men således at summen af stænglerne bliver 4. Hvis man
derimod holder 4 stængler mellem ringfingeren og langefingeren,
vil der også altid være 4 stængler mellem
langefingeren og pegefingeren. Der er således kun to mulige
resultater: Man holder enten 5 eller 9 stængler (4 eller 8 plus
den ene mellem lillefingeren og ringfingeren).
De 5 eller 9 stængler lægges til side, og de resterende
40 eller 44 samles og deles igen vilkårligt i to bundter, C og
D, hvorefter C tælles igennem ved at fjerne stænglerne i
grupper på fire som før. Den øvede ved nu, at
hvis restgruppen bliver på 1, 2 eller 3, så vil summen af
denne og restgruppen fra D blive 4, og hvis restgruppen fra C bliver
4, vil restgruppen fra D også blive 4 og summen dermed 8. Der
er derfor kun nødvendigt at tælle den ene gruppe op for
der er kun to mulige resultater: 4 og 8.
De 4 eller 8 stængler lægges til side sammen med de 5
eller 9 fra før, og de resterende stængler samles atter.
Afhængig af restgruppernes størrelse kan der nu
være 32, 36 eller 40 stængler tilbage, og proceduren er
den samme som før, stænglerne deles vilkårligt i
to bundter, det ene bundt tælles igennem, restgruppen udregnes
og igen er der kun to muligheder, nemlig 4 eller 8 stængler,
som lægges til side.
|
Herefter sidder man tilbage med et bundt, der indeholder 24, 28, 32
eller 36 stængler (se ill. 1).
Når man har divideret antallet af stængler i bundtet med
4, så man ender med et tal, 6, 7, 8 eller 9, har man resultatet
af første tælling, d.v.s. man er i stand til at finde
hexagrammets første linie. Der-efter gentager man processen
helt forfra med de 49 stængler for at finde den anden linie etc.
Ill. 1
Skematisk oversigt over røllike-metodens mulige resultater
Fra en kommentar til Yi jing fra det
1. årh. e.v.t. ved vi, at lige tal er yin
og ulige tal er yang, så
tallene 6 og 8 angiver en yin linie
og 7 og 9 en yang linie. Desuden
siger kommentaren, at 6 er en bevægelig yin
linie, mens 8 er en ubevægelig yin
linie, og 9 er en bevægelig yang
linie, mens 7 er ubevægelig yang
linie. At en linie er bevægelig vil sige, at yin
linien er på vej til at blive en yang
linie eller omvendt. Det er således muligt, at omsætte
tallene til linier i hexagrammet: Yin
linierne er som bekendt delte, mens yang
linierne er hele; hvis linien er bevægelig, kan det angives med
et lille kryds eller en bolle midt på linien. En anden
konvention, som er af største betydning, er at hexagrammerne
altid bygges op nedefra; første linie er altid den nederste og
sidste linie den øverste, hvilket også gælder i
enhver omtale af hexagrammet.
Når hexagrammet således er konstrueret, slår man op
på det pågældende hexagram i Yi
jing. Hvis alle linierne i det hexagram, man har
konstrueret, har værdierne 7 eller 8, forvandles hexagrammet
ikke. I så fald formodes hexagramteksten, at opsummere
situationen. Hvis en eller flere linier derimod har værdierne 6
eller 9, forvandles hexagrammet; yin
linier med værdien 6 bliver til yang
linier, og yang linier med
værdien 9 bliver til yin
linier. Herved opstår der et nyt hexagram, som beskriver
resultatet af forvandlingen, den fremtidige situation. I dette
tilfælde skal man udover hexagramteksten til det oprindelige
hexagram også kon-sultere linieteksten til den eller de linier,
som forvandles. Derefter slår man op på det nye hexagram,
hvis hexagramtekst karakteriserer den fremtidige situation. Dette er
imidlertid kun begyndelsen, men først kort om et par andre metoder.
Den omstændige, men meditativt befordrende metode med røllike-stænglerne
bliver fra Song-dynastiet (960-1279) suppleret af den
væsentligt hurtigere metode med tre mønter.
Møntsiderne tildeles værdierne 3 og 2, hvorefter de tre
mønter kastes på bordet. Resultatet vil blive 3+3+3=9,
3+3+2=8, 3+2+2=7 eller 2+2+2=6 svarende til de fire værdier fra røllikestængel-metoden,
men her får man en linies værdi ved et kast. Ligesom
før bygges hexagrammet op nedefra.
Der findes mange andre muligheder: Man tager fx klokkeslettet,
datoen, måneden og året for konsultationen og lægger
tallene sammen. Fx kl. 19 juleaften 1991 vil blive 19+24+12+91=146.
På forhånd har man besluttet sig for én af de
sekvenser, som trigrammerne gennemløber, og man tæller
sig nu igennem sekvensen for at finde det trigram man lander på.
I praksis dividerer man med 8, hvilket i eksemplet giver 144 med en
rest på 2, hvorfor man når frem til trigram nr. 2 i det
gældende arrangement. Det andet trigram kan man eventuelt finde
ved at opgive tidspunktet for den fremtidige hændelse, man
ønsker at vide besked om. Eller man kan med tallet 146 gå
lige ind i bogen, dvs. dividere med 64 i stedet for 8, hvilket giver
2 med en rest på 18, hvorfor man når frem til hexagram
nr. 18, der hedder Gu, Fordærv.
For at få en bevægelig linie frem kan man dividere tallet
146 med 6, hvilket også giver en rest på 2, altså
er 2. linie bevægelig.
Man kan på tilsvarende måde tælle sig frem til et
trigram eller hexagram ved at bruge antallet af streger i
skrifttegnene (eller bogstaverne) i ens navn eller i et ord der
opsummerer eller karakteriserer den situation, man ønsker at
spørge om. Alt hvad der kan omsættes til tal kan i
realiteten bruges. Man kan også konstruere et hexagram v.h.a. trigrammernes |
symbolverden. Hvis man fx vil spå om udfaldet af den
ældste datters rejse til USA, finder man trigrammet Xun,
som repræsenterer den ældste datter, og Dui,
som repræsenterer vest. Dette kan resultere i hexagrammerne
nr. 28, Det Store i Overvægt, eller nr. 61, Indre Sandhed, alt
efter hvilket trigram man placerer nederst. Trigrammerne eller
hexagrammerne kan også være trykt på kort, som man
trækker, eller de kan være tegnet på bambusbrikker
anbragt i en pose eller en skål. Af nyere dato er
computerprogram-mer, som kan bringes til at udføre en
tilfældig udvælgelse, en såkaldt randomisering, og Yi
jing findes faktisk som program til Macintosh-computere.
Når man har læst de relevante tekstafsnit i Yi
jing, kan den videre konsultation koncentrere sig om den
kosmologiske betydning, der er indeholdt i hexagrammerne. Denne
betyd-ning aflæses primært i trigram-merne, men
hexagrammets linier symboliserer også parvis den forbindelse,
man mente eksisterede i form af en mystisk resonans mellem jorden,
mennesket og himlen. Dertil kommer, at der til linierne knyttes
symbolske klassifikationer, som enten beskriver en udvikling fra
første til øverste linie eller består af mere
komplicerede relationer.
Men det er i trigrammernes symbolunivers, der ligger en mulighed for
at transcendere den empiriske verden og få indblik i den
kosmiske kontinuitet. I konsultationen af Yi jing
udgør hexagrammet det første destillat af
spørgerens situation; problemet er blevet isoleret og bragt
på en mere almengyldig formel. Situationen kan nu gøres
til genstand for en analyse eller meditation, men der kræves en
yderligere destillation for at få de kosmiske sammenhænge
til at åbenbare sig. Trigrammerne repræsenterer dette abstraktions-niveau.
I Xi ci, De Tilknyttede Ord,
udtrykkes dette gennem en samtale mellem Konfucius og en discipel:
"Mesteren (d.v.s. Konfucius) sagde: 'Skrift kan ikke
fuldstændigt udtrykke ordenes indhold, og ordene kan ikke
fuldstændigt udtrykke tankernes indhold.' 'Er vi da ude af
stand til at kende de vises tanker?' [spørger disciplen.]
Mesteren svarer: 'De hellige vise opstillede billederne for
fuldstændigt at udtrykke deres tanker og etablerede
hexagrammerne for fuldstændigt at udtrykke det sande og det
falske.'" Disse billeder er en abstrahering af hexagrammerne; i
hexagrammerne kan man skelne det sande og det falske, d.v.s. de
etiske principper, men i billederne (som her modsvarer trigrammernes symbol-univers)
ligger de hellige vises tanker, d.v.s. de kosmologiske principper.
Hvert hexagram indeholder to trigrammer, hvis indbyrdes relationer er
betydningsfulde. Har konsultationen resulteret i en eller flere
bevægelige linier, er relationerne til trigrammerne i det
afledte hexagram også vigtige. Hertil kommer de såkaldte
kernetrigrammer, som består af henholdsvis 2., 3. og 4. linie
og 3., 4. og 5. linie i hexagrammet.Når kernetrigrammerne
relateres til de øvrige opstår der en kompleks
symbolverden, som er overordentlig rig på fortolkningsmuligheder.
Endelig kan man af kernetrigram-merne konstruere et nyt hexagram et
såkaldt kernehexagram, som åbner for nye og uanede
udlægninger af symbolernes betydninger og sammen-hænge.
Disse analyser og synteser, som involverer kernetrigrammer og -
hexagrammer, kan virke forcerede, men spådomsbogens opbygning
kan faktisk forstås i lyset heraf. Hvis man ved hjælp af
kernetrigrammer forsøger at konstruere et nyt kernehexagram af
et kernehexagram, vil resultatet enten blive Yi jing's
hexagram nr. 1 Qian, nr. 2 Kun,
nr. 63 Ji ji eller nr. 64 Wei
ji (se ill. 2). Bliver
resultatet nr. 1 eller 2, Qian eller Kun
er det indlysende, at man ikke kan konstruere flere nye kerne-hexagrammer
efter det nævnte princip. I de to sidste tilfælde, Ji
ji og Wei ji, vil man
få en uendelig række vekslende mellem netop Ji
ji og Wei ji.
Kompositionen af spådoms-bogen er således et billede
på universet, der først manifesterer sig i yin
og yang, symboliseret ved Qian
og Kun, og som udstrækker sig
uendeligt, symboliseret ved den evige vekslen mellem hexagrammerne Ji
ji og Wei ji, som betyder
'vandløbet er krydset' og 'vandløbet er endnu ikke
krydset', men hvis kosmologiske betydning bedre fanges af Wilhelms
fortolkende 'Efter fuldendelsen' og 'Før fuldendelsen'.
|
|
Ill. 2 |
Tilbage til indhold
|
Tai Chi undersøgelse
I Tai Chi Nyt nr. 13, 1993 skrev vi lidt om forskellige
videnskabelige undersøgelser lavet om Tai Chi i udlandet. En
del af de, der læste artiklen har spurgt os om vi ikke kunne
sætte gang i en dansk undersøgelse. Det vil nok ikke
være muligt at lave en videnskabelig korrekt
undersøgelse, fordi det koster mange penge. Men vi kan lave en
undersøgelse blandt Tai Chi Nyt´s læsere. Det vil
måske blive en meget lille undersøgelse, men måske
vil der komme nogle interessante ting frem, der kan være med
til at belyse, hvorfor vi laver Tai Chi og hvad vi får ud af det.
Vi vil derfor bede dig udfylde skemaet på de næste to
sider og sende det til os (eller aflevere det).
Vi vil prøve at sammenfatte svarene og lave en konklusion
til næste nummer. |
|
Spørgsmål
1. Hvornår begyndte du at lave Tai Chi?
2. Hvilken stilart(er) laver du/ har lavet?
3. Hvor mange lærere har du haft?
4. Underviser eller assisterer du?
5. Hvor mange pauser over 1 mdr. har du ca. holdt?
6. Hvor mange timer om ugen træner du i ialt i gennemsnit?
(både undervisning og egen træning)
7. Angiv i rækkefølge hvad du lægger mest
vægt på i Tai Chi?
a: det meditative b: det kampmæssige c: det filosofiske
d: det helsemæssige e: det hele er lige vigtigt f: andet
8. Har Tai Chi haft en indvirkning på dit fysiske helbred?
9. Har Tai Chi haft en indvirkning på din psyke?
10. Har du fået skader, smerter eller ubehag, som
følge af Tai Chi?
11. Har du haft nogle skader, smerter eller ubehag før du
startede med Tai Chi, som du mener Tai Chi har afhjulpet?
12. Føler du at du har fået en bedre kondition af at
lave Tai Chi?
13. Mener du at, hvis man laver Tai Chi nok, er det mindre vigtigt
hvad man spiser?
14. Har Tai Chi haft en indvirkning på din appetit?
15. Føler du at du kan overføre det du lærer i
Tai Chi til din dagligdag?
16. Hvilken indvirkning har Tai Chi haft på din fysiske styrke?
17. Er du blevet smidigere af at lave Tai Chi?
18. Er du nogensinde faldet eller på anden måde har
slået dig under udøvelsen af Tai Chi?
19. Har du fået en større fornemmelse/forståelse
af indre energi?
20. Mener du at du generelt har fået det bedre af at lave
Tai Chi? |
Svar
årstal _____________
_____________
_____________
_____________
_____________
_____________
______________
______________
Ja____Nej______
Hvis ja hvilke?___________________________
Ja____Nej______
Hvis ja hvilke?___________________________
Ja____Nej______
Hvis ja hvilke?___________________________
Ja____Nej______
Hvis ja hvilke?___________________________
Ja____Nej______
Ja____Nej______
Ja____Nej______
Hvis ja hvilke?___________________________
Ja____Nej______
_______________________
Ja____Nej______
angiv hvilken øvelse(r).________________________
Ja____Nej______
Ja____Nej______
|
|
NB!
Hvis du kender andre Tai Chi udøvere, du mener vil have
interesse i at deltage i denne undersøgelse, så kan du
få nogle ekstra skemaer ved at ringe til redaktionen. |
Tilbage til indhold
|
Historien om Yang stilens Tai Chi Chuan
Af Ted W. Knecht. |
|
Yang stilens Tai Chi Chuan blev skabt i det 19. århundrede i
Dao Guang Perioden i Qing Dynastiet. Indtil i dag har stilen
"kun" eksisteret i ca. 150 år. Men det har ikke
forhindret dens popularitet. Den udøves af millioner af
mennesker i alle afkroge af Verden.
Grundlæggeren af Yang stilen Yang Fu Kui (1799-1872) også
kendt som Yang Lu Chan. Lu Chan blev født ind i en
bondefamilie i landsbyen Nan Guan i Yong Nian, som ligger i Hebei
Provinsen. Yong Nian var kendt for sine kampkunstskoler og Yang Lu
Chan trænede da også Shaolin boksning.
En dag gik en meget uhøflig mand ind i Tai He apoteket, der
lå ved siden af kornhandlen, hvor Yang Lu Chan var i færd
med at arbejde. Manden ønskede at købe nogle meget dyre
urter, men ville ikke betale, hvad de kostede. Han råbte og
skreg og truede apotekeren.
Det eneste Yang nåede at opfatte, var at manden blev kastet ud
af døren. Det fantastiske var, at apotekeren brugte
næsten ingen styrke. Lu Chan syntes det virkede lidt underligt,
at dette skulle kunne lade sig gøre uden brug af styrke.
Apotekerens navn var Chen De Hu.
Da der var gået et par dage, havde Lu Chan fået taget sig
sammen til at spørge Chen De Hu om han måtte få
under-visning af ham. I begyndelsen var Chen meget tilbageholdende,
men han kunne se, at Lu Chan var en oprigtig og ærlig person.
Han fortalte, at han kom fra Chen landsbyen, Chen Jia Gou, i Wen Xian
i Henan Provinsen.
Han sagde, der var mange, der trænede Tai Chi Chuan i
landsbyen. Han fortalte også, at hans lærer var den
berømte Tai Chi Chuan mester, Chen Chang Xing. Da Lu Chan
hørte dette, blev han meget ivrig og bad Chen De Hu
introducerer ham for Chen Chang Xing.
Chen stilen blev skabt mellem slutningen af Ming og begyndelsen af
Qing Dynastiet. Den grundlæggende standardisering af Chen
stilen blev udført af den niende generation i Chen
familien, Chen Wang Ting. Chen De Hu gik med til at introducere Lu
Chan for sin mester.
Lu Chan rejste derefter straks til Chen landsbyen. Mens Lu Chan fik
undervisning af Chen Chang Xing, trænede han uafbrudt uanset om
det var sommer eller vinter. Efter seks års træning,
rejste han hjem til Nan Guan.
I den tid Lu Chan havde været borte, var der en del mennesker i
landsbyen, der havde trænet andre former for kampkunst og de
ville nu teste Lu Chan. De udfordrede Lu Chan til en tvekamp, som han
tabte. Selv om han tabte, mistede han ikke modet. Han vendte tilbage
til Chen landsbyen for at træne i yderligere seks år.
Anden gang han vendte hjem til sin landsby, var i forbindelse med det
kinesiske Nytår. Byboerne var glade for hans hjemkomst og de
regnede med han nu var uovervindelig. I nærheden var der en
bokser, der havde forbindelse til Chen landsbyen og som havde
trænet flere forskellige kampstile. Han udfordrede nu Lu Chan
til en tvekamp for at se, hvor god han var. Resultatet var uafgjort.
Lu Chan var endnu ikke tilfreds med sin kunnen, selvom han var i
stand til at holde stand mod en meget god udøver, derfor
besluttede han at vende tilbage til Chen Chang Xing for tredje gang.
Dette rørte Chen Chang Xing så meget, at han lærte
Lu Chan alt han kendte. Da der var gået to år, sagde Chen
Chang Xing til Lu Chan: "Når du vender tilbage til din
landsby, er der ingen, der kan vinde over dig". Ganske rigtigt,
da Lu Chan vendte hjem blev han aldrig besejret igen.
Lu Chan trænede samlet i 18 år hos Chen Chang Xing, men
på trods af dette var han ikke tilfreds med hans egne evner.
Han undersøgte hver eneste aspekt af stilen indtil han
opnåede en forståelse og et niveau, der gjorde ham
berømt overalt.
Ikke lang tid efter blev Lu Chan inviteret til at undervise hans
kampkunst i Beijing af en fjern slægtning, Wu Lu Qing. Han var
embedsmand ved kejser Dao Guangs hof. Da Lu Chan ankom til
hovedstaden blev han inviteret til en banket hos en rig
forretningsmand, Hr. Zhang. Han forretning omfattede også
undervisning i forskellige kampstile.
I forbindelse med banketten blev Lu Chan bedt om at vise noget af sin
stil. Bagefter spurgte Hr. Zhang om Lu Chans "Bomulds
Hånd" kunne overvinde en
modstander. Lu Chan svarede foruden bronze, jern og sten så
kunne hans hænder overvinde alt af kød og blod.
Hr. Zhang spurgte om Lu Chan ville lade det komme an på en
prøve. Selvfølgelig svarede Lu Chan og tilføjede
han ville modtage udfordringer fra hvem som helst. Da tvekampen
begyndte, kom en kungfu mester løbende mod Lu Chan som en
rasende tiger. Da de to mødtes, løftede Lu Chan sin ene
arm og manden fløj flere meter tilbage. Med det samme
trådte en anden mester frem og udfordrede Lu Chan. |
Inden manden nåede at fuldføre sin teknik, blev han
kastet flere meter tilbage gennem luften og landede hårdt
på ryggen. Da de andre så dette, var der ingen, der
skulle nyde noget af at udfordre Lu Chan. Da selskabet vendte tilbage
til banketten, blev Lu Chan hyldet af alle. Fra den dag af begyndte
Lu Chan at undervise Tai Chi Chuan hos Zhang.
Efter disse tvekampe hos Zhang, kom folk allesteder fra for at
udfordre Lu Chan, men de faldt alle for hans fødder. Herefter
fik Lu Chan tilnavnet "Yang Den Uovervindelige".
Wu Lu Qing præsenterede Lu Chan til mange personligheder ved
hoffet, som Lu Chan senere underviste Tai Chi Chuan. Dette gjorde
stilen meget kendt i hovedstaden. Desuden blev han inviteret af
kejseren til at bo og undervise i deres residens. Som følge
heraf sendte Lu Chan bud efter sine to sønner, så de
kunne undervise i paladset. Lu Chan vendte først tilbage til
sin fødeby på sine ældre dage.
Yang Ban Hou (1837-1892) var Lu Chans andet barn. Ban Hou
trænede siden barndommen Tai Chi Chuan med sin far. Han var
meget dygtig. Selv om han havde et hidsigt temperament, havde han en
god karakter. Engang var der en bokser, der gik under navnet
"Manden med en styrke på 10.000 pund", som kom til
Beijing for at udfordre Lu Chan.
Da det kom Yang familien for ørerne, lod Lu Chan som
ingenting. Men Ban Hou sagde til sin far "Hvis man har noget
folk vil købe, hvorfor så ikke sælge det til
dem?" Den dybere mening bag denne sætning var, at Yang
familien var gode kæmpere, så hvorfor ikke tage imod
denne udfordring. Resultatet blev, at Ban Hou selv tog mod udfordringen.
Da tvekampen begyndte flåede manden sin skjorte af for at vise
sin muskuløse krop til tilskuerne. Ban Hou stod blot, med sin
spinkle krop, og ventede på mandens angreb. Da kampen begyndte,
så man manden styrte frem mod Ban Hou, som behændigt
undveg angrebet. Manden angreb på ny Ban Hou med utallige slag
mod ansigtet. Forsamlingen hørte et skrig og straks efter kom
manden flyvende gennem luften. Det gik op for folk at Ban Hou havde
brugt teknikken "Spark med fodsålen" mod mandens
skridt. Ban Hou vendte stille tilbage til paladset, mens folk
jublede. Lu Chans tredje søn var Yang Jian Hou (1839-1917).
Hans Tai Chi var en harmonisk blanding af hård og blød.
Han var især dygtig til at bruge indre energi og i brugen af
bredsværdet, sværdet og lansen. Han var en meget venlig mand.
Når Jian Hou kæmpede tog han aldrig let på tingene,
det var derfor han heller aldrig blev overvundet.
Yang familiens tredje genrations kæmpere var bl.a. Yang Ling
Xiao (1872-1930), også kendt under navnet Yang Zhao Peng. Han
var Ban Hous søn. Han trænede sammen med Chen Xiu Feng,
som var en af Ban Hous elever.
Yang Jian Hous første søn var Yang Zhao Xiong
(1862-1930), kendt som Yang Shao Hou. Han havde trænet Tai Chi
siden sin ungdom og var god til frikamp. Han bevægelser var
hurtige og stillingerne var grounded. Yang familiens korte stil blev
videregivet af Shao Hou.
Det er meget få, der har kendskab til den korte Yang Stil.
Nogen mener den kun er til kamp og derfor ønsker de ikke at
undervise den. Måske er dette årsagen til, der bliver
færre og færre udøvere af denne stil. Den korte
Yang stil peger mere på de kampmæssige aspekter end mod
de helsemæssige. Netop fordi den bevægelserne
udføres hurtigt, kaldes stilen nogen gange Hurtig Tai Chi
eller Hurtig kort Stil. Den korte stil gennemgik i flere år en
grundig gennemgang af Yang Lu Chan. Han tog det grundlæggende
fra Tai Chi Chuan og andre boksesystemer og sammensatte dem til en
bevægelsesrække som indeholder Qigong, massage og teorien
om meridianlinierne.
Den korte stil giver kroppen mulighed for at udnytte de små
livlige bevægelser 100 %. Hovedpunkterne i stilen er som
følger: Der er over 200 stillinger i formen, som udføres
på mindre end to minutter. Udøveren skal fastholde lave
stillinger , så hovedet ikke er højre end 1 m. 20 cm
over jorden. Kampteknikkerne skal trænes jævnligt og
kombineres med indre energi. Den korte stil trænes
hovedsageligt af yngre mennesker og adskiller sig kraftigt fra det
man normalt vil kalde Tai Chi Chuan. Den korte stil indeholder ikke
kun hurtighed, vitalitet og lethed, men fastholder også kernen
af afslapethed, ro, rundhed og blødhed.
Yang Jian Hous tredje søn var Yang Zhao Qing (1883-1936)
også kendt som Yang Cheng Fu. Cheng Fu var en meget venlig og
intelligent person. Han fik undervisning af sin far. Hans Tai Chi var
som "stål gemt i bommuld". Hans stillinger var store,
afslappede og fuld af vitalitet. Cheng Fus Stil kan inddeles i
høj, mellem og lav. Stillingerne udvælges efter
udøverens alder, køn og kondition. Det er derfor Yang
stilen ikke kun benyttes til at hel-brede og forebygge sygdomme, men
også til at styrke og udvikle kampmæssige erfaringer.
Derfor er der så mange, der er tilfredse med hans stil.
Yang Cheng Fu blev født den. 7. juli 1883 og døde den
3. marts 1936. Han trænede Tai Chi uafbrudt sammen med sin far
i Beijing. Det var først efter hans fars død, Cheng Fu
rejste til det sydlige Kina for at undervise. Han underviste i
forskellige byer rundt omkring i Kina f.eks. Wuhan, Hankou, Nanjing, Hang-zhou
osv. I 1925 udgav Cheng Fu og Chen Wei Ming bogen "Tai Chi
Chuan", hvor der blev brugt billeder af Yang Cheng Fu. Senere i
1931 udgav de bogen "Anvendelsen af Tai Chi Chuan", hvor
der blev brugt nye billeder.
Cheng Fu bosatte sig i 1930 i Shanghai, hvor han udgav bogen "De
komplette principper og teorier i Tai Chi Chuan". I 1932 blev
han inviteret af Chen Ji Tang og Li Zong Ren til at undervise i byen
Guangzhou. To år senere vendte han tilbage til Shanghai.
Efter Cheng Fu rejste til det sydlige Kina , fjernede han sig
gradvist fra de kampmæssige aspekter i Tai Chi Chuan for at
koncentrere sig mere om de helsemæssige. Da han første |
gang kom til Shanghai blev han opfordret til at vise, hvad han kunne
til en opvisning. Da han lavede teknikken "Spark med
fodsålen" sparkede han så kraftigt, at der lød
et gennemtrængende brag. Senere lavede han sparket i et
langsomt og jævnt tempo. "Slag mod skridtet" blev
oprindeligt udført med megen kraft i slutningen af teknikken,
men dette blev også ændret til en langsom og jævn
bevægelse. Hans stil blev gradvist ændret til at
være langsomme ubrudte bevægelser.
Cheng Fu var en stor personlighed, hvis pushhands var fantastisk.
Hans sensitivitet var hurtig og intens. Når han brugte energi,
var han meget præcis, han var lynende hurtig og han kunne sende
folk flere meter gennem luften uden de kom til skade. Flere af hans
elever har sagt det føltes behageligt, når han skubbede dem.
Mens Cheng Fu underviste i Hangzhou, var der en lærer, Gao Shou
Wu, som så ned på Yang stilen. Han var tit grov overfor
Cheng Fu. En dag havde Cheng Fu fået nok. Gao stod med et spyd
og udfordrede Cheng Fu. Cheng Fu tog en stav og slog spydet ud af
hænderne på Gao. Efter dette så Gao aldrig ned
på Yang stil igen.
Det var muligt for Yang Lu Chan, ved at bygge på det
grundlæggende fra Chen stilen, at gøre det nemmere at
lære Tai Chi Chuan. På dette tidspunkt kaldte de hans
stil "Yang Stil". Yang stilen gennemgik stadige
forbedringer gennem de to første generationer.
Den formelle standardisering skete først da den kom i Yang
Cheng Fus hænder. Stillingerne blev brede og behagelige;
strukturen var streng og krævende; kroppen var ret og strakt og
bevægelserne var harmonisk flydende, lette, adrætte og groundede.
Det var den tredje generation hårde arbejde, der gjorde den
populær og til det den er i dag. Desuden var det på
baggrund af dette, at mange andre stilarter så dagens lys. Et
eksempel på dette var Wu Yu Xiang, en elev til Wu Lu Qing, som
stiftede Wu stil. Wu Yu Xiang underviste sin stil til Hao Wei Zhen,
der senere lavede Hao stil. Hao Wei Zhen gav sin stil videre til Sun
Lu Tang som lavede Sun stil.
Yang Ban Hou underviste Quan You, som gav den videre til sin
søn Wu Jian Quan, der lavede den anden Wu stil. Sammenfattende
kan man sige, at Wu, Sun, Hao og Wu stilene har deres rødder i
Yang stil. I 1956 sammenfattede Det Kine-siske Sportsforbund nogen
bevægelser taget udfra Yang stilen og lavede en simplificeret
udgave af Yang stilen. Senere kom 48 og 88 stilene.
I løbet af de 150 år som Yang stilen har eksisteret har
Yang Lu Chan undervist: Yang Ban Hou, Yang Jian Hou, Wang Lan Ting,
Wu Yu Xiang og mange andre. Yang Ban Hou underviste: Wan Chun, Quan
You, Hou De Shan, Chen Xia Feng, Zhang Xin Yi, Li Lian Fang, Zhang
Yin Tang osv. Yang Jian Hou underviste: Yang Shao Hou, Yang Cheng Fu,
Xu Yu Sheng, Liu Sheng Kui, Zhang Yi m.m. Yang Shou Hou underviste:
Liu Xi Zhan, Zhao Ling, You Zhi Xue, Wu Tu Nan m.m. Wu Tu Nan
trænede først med Wu Jian Quan fra Wu stilen og senere
med Yang Ban Hou i fire år. Wu Tu Nan døde i januar 1989
105 år gammel.
De fleste af Yang stilens elever blev undervist af Yang Cheng Fu.
Foruden Cheng Fus børn var nogen af hans elever: Li Chun Nian,
Zhao Bin, Dong Ying Jie, Fu Zhong Wen, Tian Zhao Ling, Chen Wei Ming,
Zhang Qing Lin, Wang Ting Xing, og Zheng Man Qing. Li Chun Nian (Ya
Qian) gav stilen videre til sin datter Li Min Di og til Chen Lung
Xiang, Yang Zhao Xin m.m.
Dong Ying Jie underviste: Liu Tong Lu; Lian Chong Shu, Zhang Xin,
Chen Ning m.m. Tian Zhao Ling underviste: Ye Da Mi, Zheng Zuo Ping,
Zhang Jing Qi, Chin Yi Hu m.m.
Yang Zhen Ming (1911-1985) var Yang Cheng Fus ældste søn.
Zhen Ming boede i en årrække i Hong Kong, hvor han skrev
bogen "Praktisk anvendelse af Tai Chi Chuan". Han gav
stilen videre til sine døtre Ma Li og Jun Li også til Ye
Da De, Zhu Zhen Wu og Zhu Jing Xiang.
Yang Zhen Ji (1922-) Yang Cheng Fus anden søn begyndte at
træne Tai Chi Chuan da han var fem år gammel. Da han var
ni begyndte en streng træning sammen med hans far. Han
trænede tre timer om aftenen, ellers kunne han ikke falde i
søvn. Yang Zhen Duo (1926-) Yang Cheng Fus tredje søn
lærte Tai Chi Chuan af sin far da han var barn i Hangzhou.
Senere lærte han det fra sine brødre. For
øjeblikket underviser Yang Zhen Duo i Shanxi Provinsen. Yang
Cheng Fus fjerde søn Yang Zheng Guo (1928-) trænede med
sine ældre brødre, da hans far på det tidspunkt
var død. Han og Yang Zhen Ji underviste Tai Chi Chuan i Tianjin.
Fu Zhong Wen (1908-1994) var sammen med Yang Cheng Fu i mange
år, hvor han fik overdraget Yang familiens hemmeligheder. Fu
Zhong Wen rejste sammen med Cheng Fu til Guangzhou, hvor han hjalp
ham med undervisningen og tog imod udfordringer fra forskellige
boksere. Nogen af Fu Zhong Wens elever omfatter: Wang Tian Lai, Wang
Yong Da, Fu Sheng Yuan (søn), Mei Ying Sheng, Yu Wen Mei og He
Wei Qi.
Yang Stilens Tai Chi Chuan har udviklet og bredt sig på en
historisk kort tid ud over hele Verden. Derfor er dette et bevis
på vigtigheden Tai Chi Chuan har på forebyggelsen og
helbredelsen af sygdomme og fortaler for et godt helbred og et langt
liv. Det er muligt gennem gensidig udveksling af idéer og
knowhow mellem Tai Chi Chuan udøvere, at yang Stilen kan
gå hen og blive internationalt anset og give sit bidrag til en
bedre sundheds-tilstand og velbefindende på hele Kloden.
|
Tilbage til indhold |
online
© 2001