Tai Chi Nyt nr. 18

Nr. 18 Februar 1995

Fra Redaktionen !

Vi har nu rundet nr. 18 af TAI CHI NYT. Vi i redaktionen, mener bladet, der har eksisteret siden 1989, har levet op til det formål, vi gav dengang for at udgive bladet. "At udbrede kendskabet til Tai Qi Chuan og beslægtede emner i Danmark". Dette har vi gjort ved at fortælle om aktuelle mestre og læreres besøg i Danmark ex. Tung Kai-ying, He Gong De, George Xu m.m. Vi mener selv, vi har været upartiske og det vil vi fortsat være. Vi vil i fremtiden fortsætte med at give et bredt udsnit i, hvad der sker i Danmark på Tai Chi Chuan, Qigong og andre beslægtede områder.
Redaktionen har siden 1990 haft en lærerliste, som mange har kontaktet os om. Desværre er denne liste ikke længere "up to date". Derfor henstiller vi til lærere, der er interesseret i at være på denne liste, at holde os ajour med deres aktiviteter. Hvor de underviser og give besked når de flytter eller udvider/indskrænker deres undervisning eller for dens sags skyld flytter helt. Dels er det ærgerligt for personer, der ønsker at få undervisning får forkerte/forældede oplysninger fra os, men det må også være ærgerligt for lærere at gå glip af eventuelle elever. Så for, vi kan opgive korrekte oplysninger fremover bedes I lærere, kontakte redaktionen og give os oplysninger om , Navn, adresse, telefon, hvor I underviser og hvilken stilart i underviser i.
Bladet har p.t. over 300 abonnenter og det er vi naturligvis meget glade for, men vi henstiller til der kommer endnu flere, derfor beder vi lærere og abonnenter om at gøre lidt reklame for bladet blandt venner og elever. Gør nye elever opmærksom på bladet eksistere ved f.eks. at vise dem et eksemplar.
På redaktionen har vi flere blade liggende, som er kommet retur p.gr.a. folk er flyttet og ikke har givet os besked om deres nye adresse. Mener du, det er dig, der har et blad eller flere liggende så kontakt os. Vi henstiller endvidere vores abonnenter til at huske at fortælle os, når I flytter. Det er en bekostelig affære at skulle sende et blad to gange.
Vi vil for fremtiden i TAI CHI NYT bruge det kinesiske transkriptionssystem PINYIN. Dette har vi valgt, fordi det er det, der benyttes i Kina og Vesten i dag, når de kinesiske tegn skal oversættes til latinske bogstaver. Læs artiklen på side 11 om pinyin.
TAI CHI NYT ser frem til et nyt år med nye og spændende artikler, derfor kære læser, hvis du mener der er et emne, du gerne vil have beskrevet eller måske selv har lyst til at skrive om, så kontakt os.
Det er med beklagelse vi, som vi lovede i forgående nummer, at tekniske årsager ikke kan bringe artiklen om Chen Wei-ming. Men vi bestræber os på den kommer med i maj udgaven.

Venlig Hilsen

Redaktionen

Tilbage til indhold

Kunsten at smede et sværd

Peter Bjørklund fra Dals-Långed i Sverige har pustet nyt liv i den gamle kunst at smede et sværd.

Af Lars Bo Christensen

Peter Bjørklunds Farfar og Oldefar var smede i Malmø, deres gamle smedje ligger der stadig omend den i dag er antikvitetshandler. Det er Peters store drøm at han en dag kunne flytte ind og lave våben - og kunstsmedje i den gamle smedje igen. Men det er ikke kopier af gamle vikingesværd, som de fleste våbensmede beskæftiger sig med her i Norden, Peter startede med at lave Tai Chi i 1981 og har dyrket det siden. Han store interesse i Tai Chi fik ham til at ville lave sine Tai Chi sværd og knive selv. De sværd man kan købe til at træne Tai Chi med er mildest taget ikke altid god kvalitet, de rasler, de er forkromede og balancen er ikke altid god fordi fabrikken laver dem i bestemte størrelser der ikke passer alle. Skal man købe et sværd fra USA feks kan det godt koste et par tusind for bare et middelmådigt sværd. Peter startede i 19988 på smedekurser og begyndte at investere i værktøj. Han har studeret alt litteratur om hvordan forskellige kulturer har fremstillet sværd og hvilke materialer og fremstillingsmåder der har været anvendt. I dag er Peter udlært kunstsmed og har fremstillet 8 Tai Chi Dao (sabel, kniv) og 3 Tai Chi sværd og fire skæfter som folk har bestilt til at sætte på en klinge de selv har købt. Det lyder måske ikke af meget men man skal tage i betragtning at et sværd kan tage op til flere hundrede arbejdstimer at fremstille.
Peter laver skræddersyede sværd til folk. Man skal beslutte hvordan man vil have balancepunktet, om det skal ligge langt ude ad klingen eller længere inde mod skæftet. Det har stor betydning for om sværdet passer til en, hvor balancepunktet ligger. Et sværd med balance punktet langt ude giver et "tungt" sværd, det bliver ikke så bevægeligt men til gengæld har det stor slagkraft. Et sværd med balancepunktet tæt inde ved skæftet giver et "lettere" sværd, det har ikke så stor slagkraft men er til gengæld hurtigt. En god regel for en middelbalance kan være seks fingre ud ad klingen fra skæftet.

Det største arbejde er klingen. Den skal lavet af godt stål og skal være lige og i balance på alle leder. For hvert hammerslag snor og drejer klingen sig som en ål og det er her at det virkelig kræver noget af smeden. De fleste af klingerne Peter har smedet er "almindeligt" smedet fjederstål der giver en usædvanligt god klinge. Men han har lavet to klinger én sværd og én Dao der er 'Damaskeret' det vil sige fremstillet af lagdelt stål og jern der først er snoet og derefter foldet sammen på langs flere gange inden udbankningen. Selvom man bruger maskinhammer er det et umådeligt stort arbejde. Skulle man købe et sådant sværd og betale en smedeløn pr. time ville det blive fantastisk kostbart. Men kunst kan jo heldigvis ikke gøres op i penge. Peter har fremstillet en Dao på denne måde som han forærede til Mester Tung og han har lavet et sværd til sig selv, der i øvrigt var hans svendestykke, det har været på udstilling mange gange siden. Skæftet og skeden på disse to våben er utroligt smukke men det er alligevel klingen der imponerer mest Damaskeringen gør at når klingen er poleret op fremkommer der de mest fantastiske mønstre i stålet. Peter mener man skal have lavet Tai Chi længe, for at kunne fremstille et godt Tai Chi sværd, man må selv have fornemmelsen for hvordan et sværd skal være for at kunne gøre det rigtigt. Samtidigt må man lære sig de gamle teknikker. Feks. har de gamle vikinger hærdet sværdet ved fuldmåne men Peter mener at med hensyn til Tai Chi sværd er det bedste tidspunkt for hærdning snarere nymåne.

Tilbage til indhold

Pinyin

Om at skrive kinesiske Tai Chi udtryk eller navne med latinske bogstaver.

Alle der har læst flere end én bog om Tai Chi vil have bemærket, at det ikke altid er den samme stavemåde, der benyttes om den samme person eller det samme begreb om Tai Chi. Nogle eksempler kan være Yang Cheng-Fu/Yeung Cheng Pu, Zhang San-Feng/Chang San-Fang, Zheng Man-Qing eller Tai Chi Chuan/Taiji quan. Disse eksempler er endda ikke så svære at se sammenhængen i. Nogle gange kan det være umuligt at bestemme om det er det samme man taler om, hvis man ikke kan sammenligne de kinesiske tegn eller et billede af det man taler om. Al dette skyldes at man er nødt til at anvende en transskriptionsmetode for, at få overført de kinesiske tegn til latinske bogstaver. Der har gennem tiden været anvendt mange forskellige metoder, nogle gode andre mindre gode. De mest kendte standarder der har været brugt er Wade-Giles, Yale og Pinyin. I dag er Pinyin stort set vedtaget som den eneste standard internationalt. Men konflikten opstår fordi mange bøger blev skrevet før Pinyin for alvor slog igennem, og mange ældre kinesiske Tai Chi lærere vælger stadig at bruge de gamle metoder.
Det er helt klart at Pinyin er det bedste system, men det ville nok vække en del forundring, hvis vi ændrede navn til Taiji nyt. Bla. fordi Tai Chi lyder bedre på dansk end Taiji (som udtales Taidji).
Men i fremtiden vil vi prøve på (med undtagelse af Tai Chi Chuan) at holde os konsekvent til Pinyin, vi har allerede benyttet det ofte.

Bogstaverne i Pinyin udtales stort set som på dansk. De vigtigste undtagelser er:

h udtales som den tyske "ach" lyd.(Kai he)
c udtales som "ts" med en stærk udånding.
z udtales omtrent som "ds" (uden udånding).
ch udtales omtrent som "tsj".(Yang Cheng-Fu)
zh udtales nærmest som "dj" eller "dsj".(Zhang San-Feng)
j udtales som "dj".(TaiJi)
q udtales nærmest som "ch" i det engelske "cheer".(Quan)
x udtales nærmest som "sh" i det engelske "she".
e lyder mest som et åbent "ø".(Kai he)
o udtales som "å" eller "o".(Dao)
u udtales normalt "u" men i nogle tilfælde som "ü".(Taiji Qüan.)

Tilbage til indhold

Nekrologer

Fu Zhongwen.

Fu Zhongwen, døde i Shanghai den. 24. september 1994. Han blev 91 år. Fu begyndte sin Tai Chi Chuan træning hos Yang Cheng-fu, da han var 9 år. Dengang boede han ikke mere end 10 minutters gang fra Yang familien. Han flyttede til Shanghai, da han var 17 og da Yang Cheng-fu også flyttede til Shanghai, hjalp Fu ham med at finde et sted at bo. Senere flyttede Fu ind hos Yang familien. Fu lærte Push hands direkte fra Yang. Senere giftede Fu sig med en af Yang's niecer og da Yang Cheng-fu døde, var Fu ansvarlig for Yang's begravelse. Fu var stædig og ændrede aldrig den oprindelige form, som han havde lært. Dette var han kendt og respekteret for ud over hele Kina.

Choy Kam Man.

Chou Kam Man

Choy Kam Man, søn af Choy Hok Pang, døde i San Francisco den. 31. juli 1994 af et hjertetilfælde, efter en

lang kamp med sukkersyge. Han blev 74 år.
Choy har undervist tusindvis af elever, siden han begyndte at undervise i Hong Kong og senere i San Fransico i 1959. Choy begyndte sin Tai Chi Chuan træning sammen med sin far i Canton, da han var 14 år. Han fulgte sine forældre til USA i 1939. Efter 2. Verdenskrig vendte familien tilbage til Canton og emigrerede senere til Hong Kong i 1949, da kommunisterne tog magten i Kina. Choy begyndte at undervise i Hong Kong i 1949. I 1959 vendte han tilbage til USA. Senere samme år flyttede han til San Francisco og begyndte at undervise i Chinatown. Choy trak sig tilbage fra undervisning i 1992. Choy levede efter et slogan, der altid hang på vægen i hans skole : "Respektér din lærer, tænk på reglerne og vær sandfærdig og retfærdig hele livet".

Wu Tah-yeh.

Wu Tah-yeh, der har trænet Tai Chi Chuan i mere end 30 år, døde den . 13. august 1994 efter kort tids sygdom. Han blev 87 år.
Wu var en succesrig forretningsmand indtil han trak sig tilbage sammen med sin kone i 1973. Wu underviste Yang stil, sammen med sin kone, som han havde lært den af Tung Huling i slutningen af 1950'erne. Hun hjalp ham med undervisningen og skriverierne indtil hun døde i 1978. Wu lagde mere vægt på de helbredende og indre aspekter i sin Tai Chi undervisning end de kampmæssige, men han brugte kampteknikkerne for at tydeliggøre en bevægelse. Wu har været en ivrig skribent til alverdens tidsskrifter om Tai Chi også TAI CHI NYT. Han har bidraget med artikler til det amerikanske TAI CHI siden dets start i 1977. Wu var i fuld gang med sin bog til han døde. Næsten alle i hans omgangskreds sagde, denne bog ikke ville blive udgivet før efter hans død. Fordi så længe han levede, ville han hele tiden prøve på at forbedre den. Hans elever vil forsøge at få den udgivet både på kinesisk og engelsk.

Tilbage til indhold

I Ching

Dette er tredie del af vores serie om I Ching (herefter:Yi jing) skrevet Bent Nielsen.

Yi jing i kinesisk kosmologi og filosofi.

En apokryf kommentar til Yi jing fra det 1. årh. e.v.t. begynder således: "Konfucius sagde: 'Yi betyder nemt, forvandling og ikke-forvandling'."
For små 3000 år siden blev to næsten enslydende ord skrevet med samme skrifttegn: *diek (stjernen angiver at udtalen er rekonstrueret), som betød 'forvand-ling', og *dieg, som betød 'nemt', 'bekvemt'. På moderne mandarin udtales begge ordene yi (4. tone), og da de stadig skrives med samme skrifttegn, er det svært at vide, at der i virkeligheden er tale om to forskellige ord. Yi jing-kommentatorerne tolkede *diek som de forvandlinger, der kan iagttages på himlen, i naturen og på det samfundsmæssige og menneskelige plan. Betydningen af *dieg blev forstået sådan, at Yi jing repræsenterede en enklere og nemmere form for orakeltagning end der hidtil havde eksisteret.
Den tredje betydning af Yi, 'ikke-forvandling', er imidlertid en ren spekulativ fortolkning, og betydningen kendes ikke fra andre tekster eller ordbøger. Ikke-forvandling eller konstans skal forstås som princippet bag forvandlingerne, d.v.s. det eneste i verden, som er uforanderligt, er det faktum, at alt er under forvandling.
Mere eller mindre i tråd med disse forklaringer er skrifttegnet for Yi blevet dissekeret og analyseret (se ill. 1). Ifølge en gammel tradition skulle tegnet

Ill. 1

Forskellige udviklingstrin af skrifttegnet yi

oprindeligt have været en tegning af et firben; formentlig en kamæleon og deraf betydningen 'forvandling'. De udviklingstrin af skrifttegnet Yi (forvandling) vi kender, tyder imidlertid ikke på at det har været en tegning af et firben. Lige så lidt har det været et billede af solen og månen, som en anden besnærende forklaring lyder. Man ville således have haft yin og yang kosmologien repræ-senteret i værkets titel, men selv om skrifttegnet i sin ældste udformning godt kunne minde os om en tegning af månen, så er det altså noget andet, vi ved bare ikke hvad
Rigtige eller ej, den kinesiske lærde har gennem utallige gene-rationer fået associationer til disse forklaringer og fortolkninger under konsultationen af Yi jing. Når vestlige oversættere af de tre betydninger vælger 'forvandling', er det naturligvis ikke tilfældigt. At alle ting konstant befinder sig i en forvandlingsprocess til noget andet er den fundamentale tanke-gang i nogle af Vingerne til Yi jing. I Xi ci hedder det fx: "Når solen drager afsted, så kommer månen. Når månen drager afsted, så kommer solen. Sol og måne giver plads til hinanden, og lyset opstår heraf. Når vinteren drager afsted, så kommer sommeren. Når sommeren drager afsted, så kommer vinteren. Vinter og sommer giver plads til hinanden, og året fuldendes af dem. At drage afsted er som at krumme sig sammen, at komme er som at strække sig ud; sammenkrum-ningen og udstrækningen påvirker hinanden, og det gunstige opstår heraf."
Denne vekselvirkning mellem universets og naturens modpoler, som er udgangspunktet for Yi jing-filosofien, beskrives oftere v.h.a. begreberne yin og yang. Det er i Vingerne og det daoistiske hovedværk Dao de jing, Bogen om Vejen og Kraften, at yin og yang første gang optræder i en filosofisk kontekst. Oprindeligt betyder yin 'nordsiden af en bakke', 'mørke', og og yang 'sydsiden af en bakke', 'nordsiden af en floddalsskråning', 'lys'.
Som filosofiske og kosmologiske principper repræsenterer yin og yang de indbyrdes antagonistiske, men komplimentære aspekter af universet og naturen, nat og dag, kulde og varme, kvinde og mand etc. Yin og yang er ikke udtryk for en dualisme (som fx Descartes' distinktion mellem sjæl og krop), men netop to sider af det samme univers, af det første princip, tai ji, der kan gengives som 'det store yderste', 'det store absolutte' el. lign.
Alt i denne verden kan klassificeres og ordnes ifølge yin og yang, og alt afløser hinanden i et teoretisk set fuldstændigt jævnbyrdigt kredsløb som fx nat og dag, årstidernes vekslen etc. Forfatterne af Vingerne forsøger at skildre et velordnet univers i konstant forvandling uden gud-dommelig indblanding. På samme måde som yin og yang er aspekter af helheden, tai ji, er de otte trigrammer aspekter af yin og yang. Og på samme måde som alting kan klassificeres og ordnes ifølge yin og yang, kan alting ordnes efter trigrammerne. Hvert trigram har et symbolsk navn, der fungerer som en slags overskrift over de otte kategorier, alt kan inddeles i: Himmel, jord, bjerg, marsk, torden, vind, vand og ild.
Disse navne stammer fra Ottende Vinge, Shuo gua, Diskussion af Trigrammerne, som bruger meget plads på disse kategorier. Fx inddeles dyrene således i otte kategorier: Hest, okse, drage,

hane, gris, fasan, hund og får. Og kroppen: Hoved, mave, fødder, lår, ører, øjne, hænder og mund. Familien: Far, mor, ældste søn, ældste datter, mellemste søn, mellemste datter, yngste søn og yngste datter. For at give en ide om systemets rækkevidde citerer jeg et par eksempler fra Ottende Vinge: "Trigrammet Qian er Himlen, den er rund, den er fyrsten, den er faderen, den er jade, den er metal, den er kulde, den er is, den er det store røde (måske himlens genskin ved solnedgang?), den er en god hest, den er en gammel hest, den er en mager hest, den er en broget hest, den er frugt fra træer." Og: "Trigrammet Zhen er torden, den er dragen, den er mørkegul, den er spredning, den er en stor vej, den er den ældste søn, den er en rask bevægelse, den er grønne bambusskud, den er siv og rør, med hensyn til heste er den en god vrinsker, den er en hest med et hvidt bagben, den er en traver, den er en hest med en hvid blis, med hensyn til afgrøder er den dem, der gror nedad (d.v.s. hvor frugten tynger og bøjer stilken som fx ærter), den er stærk, den er frodig og frisk."
På denne måde kan alting rubriceres i en af de otte kategorier i dette omfattende korrelationssystem. Verdenshjørnerne og de fire mellemliggende punkter sydøst, nordvest etc. er også korreleret til trigrammerne, så alting kan klassificeres i forhold hertil. Men trigrammerne beskriv-er ikke blot en klassifikation af tingene; de forklarer også den sekvens forvandlingerne skrider frem efter. Ottende Vinge: "De titusinde ting kommer frem fra Zhen. Zhen er øst. De bliver reguleret af Xun. Xun er sydøst. Reguleret betyder at de titusinde ting bringes i god orden. Li er lys. De titusinde ting ser alle hinanden. Det er syds trigram. Vismanden ser mod syd, mens han lytter til verden. Han vender sig mod lyset, når han regerer. Det er formodentlig derfra det stammer. Kun er jorden. De titusinde ting får alle næring herfra. Derfor hedder det, 'de udstrækker deres hjælp fra Kun'. Dui er nøjagtigt efterår. Det er tidspunktet, hvor de titusinde ting glædes. Derfor hedder det, 'de glædes over det i Dui'. De kæmper i Qian. Qian er det nordvestlige trigram. I det bekæmper yin og yang hinanden. Kan er vand. Det er trigrammet hørende til stik nord. Det er træthedens trigram. Det er det, som de titusinde ting vender tilbage til. Derfor siges det, 'trætheden i kan'. Gen er det nordøstlige trigram. Det er stedet, hvor de titusinde ting når enden og stedet, hvor de når begyndelsen. Derfor hedder det, 'fuldender dem i Gen'." Bemærk de kommenterende indskud i begyndelsen og de unavngivne citater i sidste halvdel; det er karakteristiske træk ved disse tekster.
I løbet af et kalenderår følger trigrammerne altså hinanden i den her angivne sekvens og 'regerer' over 45 dage hver, hvilket resulterer i et 360-dages år. Ifølge et andet system, som også omtales i den Ottende Vinge, forløber sekvensen anderledes. De to sekvenser er centrale i Yi jing kosmologien og er kendt under navnene Sekvensen Efter Himlen (den ovenfor citerede), som tilskrives kong Wen, og Sekvensen Før Himlen, der tilskrives Fuxi.
Ill. 2 viser Sekvensen Før Himlen, hvor trigrammet Qian står i syd (der vender op som på traditionelle kinesiske kort). Diagrammet er ordnet således, at antallet af hele og delte linier er ens i modstående par. De hele yang-linier symboliserer bl.a. varme og lys, og derfor står Qian i syd, mens yin-linierne symboliserer kulde og

Ill. 2

Xian tian, Sekvensen før Himlen

mørke, og derfor står Kun i nord. Samtidig aftager yang-liniernes antal i trigrammerne jo nærmere de kommer nord (hvis man ser bort fra Li og Kan i øst og vest) og symboliserer henholdvis sommerens aftagende og tiltagende kraft. Dette diagram bliver ofte anvendt som udsmykning, bl.a. ses de fire verdenshjørner trigrammer, Qian, Kan, Kun og Li, sammen med Tai ji-emblemet på det sydkoreanske flag.
Sekvensen Efter Himlen (se ill. 3) beskriver årets gang (med uret) startende med Zhen i øst, men indgår også i den omfangsrige talmagi, der relaterer sig til Yi jing. Nogle såkaldte magiske kvadrater (se ill. 4) kaldet He tu, Diagrammet fra den Gule Flod, og Luo shu, Teksten fra Luo-floden, som ifølge traditionen blev frembåret på ryggen af henholdsvis en dragehest og en skildpadde, forbindes med denne sekvens. Luo shu er et arrangement af tallene 1-9 i et kvadrat således, at summen af tre tal, hvadenten de adderes vandret, lodret eller diagonalt, altid er 15. Når dette talkvadrat sammenstilles med Sekvensen Efter Himlen, tildeles trigrammerne en talværdig, som indgår i korrelationssystemet.
Fra et filosofisk synspunkt er de 64 hexagrammer opbygget af samtlige mulige kombinationer af de otte trigrammer, selvom de i en tidligere artikle omtalte orakelben tyder på, at den historiske udvikling er gået modsat vej. Et hexagram er et billede på en given situation, og sammen repræsen-terer de 64 hexagrammer et udtømmende system i hvilken alle situationers forvandling kan beskrives. Der er ikke lavet korrelationssystemer som klassificerer alting i 64 kategorier, men hexagrammerne har dog været anvendt i forskellige sekvenser, hvor de 'regerer' over forskellige tidsperioder. Fx bliver en måned regeret af fem hexagrammer, hvilket bliver til 60 hexagrammer på et år. De resterende fire hexagrammer fungerer som overordnede repræsentanter for de fire årstider. I et andet system regeres et år af to hexagrammer, hvilket svarer til at hver linie fra hexagrammerne regerer en måned. Dette giver en cyklus på 32 år indenfor hvilken hver eneste måned er beskrevet i spådomsbogens linietekster.
Disse systemer, der som udgangspunkt opererer med et år på 360 dage og en måned på 30 dage, blev i løbet af

Ill. 3

Hou tian, Sekvensen efter Himlen

Han-dynastiet (206 f.v.t. - 220 e.v.t.) gjort meget sofistikerede af talmagikere, der måtte tilpasse sig astronomernes mere præcise beregninger. Uden at komme ind på enkelthederne, kan jeg nævne at man i det 1. årh. e.v.t. fik hexagrammerne indordnet i et system, som opererer med så præcise tal som en måned på 29 499/940 dage og et år på

He Tu

Luo shu

Ill. 4

De magiske kvadrater He tu og Luo shu

365 385/1539 dage. Nærmere undersøgelser afslører imidlertid at tallene hører hjemme i forskellige kalenderberegninger og således ikke er resultaterne af videnskabelige observationer eller beregninger, men ren talmagi.
Omkring vor tidsregnings begyndelse bliver alle de her omtalte systemer kædet sammen med et endnu mere omfattende korrelationssystem, der ikke har sin oprindelse i Yi jing. Det drejer sig om de Fem Elementer eller Faser, Wu xing, der lige som de otte trigrammer bliver anvendt til at klassificere ting og forklare universets forvandlingsprocesser. De Fem Elementer er vand, ild, træ, metal og jord, og afhængig af i hvilken rækkefølge man opregner dem, bliver de tolket som udgørende en produktiv eller en destruktiv sekvens (se ill. 5).
Træ producerer ild ved at give næring til flammerne. Ild producerer jord ved at tilføre jorden næring i form af aske (en indsigt som kan have sin oprindelse i svedjebrugsteknikken). Jord producerer metal, idet malmen graves ud af jorden. Hvordan metal producerer vand gives der imidlertid ingen naturlig forklaring på, hvorimod det er indlysende, at vand giver næring til træ. Den destruktive sekvens forløber således, at vand slukker ild, ild smelter metal, og metal i form af redskaber destruerer træ. Træ destruerer jord enten ved at

Ill. 5

Wu xing, De Fem Elementer eller Faser. Pilene på cirklen viser de-struktionssekvensen, mens pilene på stjernen angiver produktions-rækkefølgen.

gennembryde jordskorpen i vækst-processen eller som grave- og kultiveringsredskab. Endelig kan jord overvinde vand ved at dæmme op for det.
Tidlige kritikere af systemerne fremførte, at man ikke kan slukke en skovbrand med en kop vand eller opdæmme en flod med en håndfuld jord. Som svar herpå udvikledes mere sofistikerede systemer, der også tager hensyn til faktorer som mængder og hastigheder.
De Fem Elementer, som også er korreleret til årstiderne, verdens-hjørnerne og meget mere, bliver med lidt besvær tilpasset trigrammerne og hexagrammerne. Denne sammensmeltning af to oprindeligt forskellige kosmologier lader sig først og fremmest gøre, fordi begge systemer opererer med yin og yang samt det vanskeligt definerbare begreb qi. Qi er, som det forklares af en samtidig filosof Dong Zhongshu (ca. 179 - ca. 104 f.v.t.), både en flygtig substans, der omgiver os som vandet omgiver fiskene, og en kosmisk kraft eller energi som virker i denne substans. Ordet dækker således flere aspekter af den samme realitet og bliver undertiden oversat som 'materiel kraft', 'substans-energi' eller lignende.
Yi jing er således den eneste af de konfucianske klassikere, der naturligt lader sig inddrage i metafysiske spekulationer, hvilket giver værket dets centrale placering i kinesisk åndsliv. Når nye filosofiske veje betrædes, er det som regel med Yi jing som vejviser. Den metafysiske skole der i det 3. årh. e.v.t. opstod delvis som en reaktion på Han-tidens konfucianisme har sit klareste udtryk i Wang Bi's (226-49) Yi jing kommentar og essay. Zhou Dunyi (1017-73), som almindeligvis regnes for neokonfucianismens grundlægger, er mest kendt for sine essays, der med udgangspunkt i Yi jing formulerer en ny metafysik og etik. Selvom Yi jing officielt hører hjemme blandt de konfucianske klassikere, nyder bogen stor respekt blandt daoistiske filosoffer, og en af Tang-tidens (618-906) fremtrædende Yi jing eksperter var en buddhistisk munk ved navn Yixing (673-727).

Tilbage til indhold