Yi jing i kinesisk kosmologi og filosofi.
En apokryf kommentar til Yi jing fra
det 1. årh. e.v.t. begynder således: "Konfucius
sagde: 'Yi betyder nemt, forvandling og ikke-forvandling'."
For små 3000 år siden blev to næsten
enslydende ord skrevet med samme skrifttegn: *diek
(stjernen angiver at udtalen er rekonstrueret), som betød
'forvand-ling', og *dieg, som
betød 'nemt', 'bekvemt'. På moderne mandarin udtales
begge ordene yi (4. tone), og da de
stadig skrives med samme skrifttegn, er det svært at vide, at
der i virkeligheden er tale om to forskellige ord. Yi
jing-kommentatorerne tolkede *diek
som de forvandlinger, der kan iagttages på himlen, i naturen og
på det samfundsmæssige og menneskelige plan. Betydningen
af *dieg blev forstået
sådan, at Yi jing
repræsenterede en enklere og nemmere form for orakeltagning end
der hidtil havde eksisteret.
Den tredje betydning af Yi, 'ikke-forvandling',
er imidlertid en ren spekulativ fortolkning, og betydningen kendes
ikke fra andre tekster eller ordbøger. Ikke-forvandling eller
konstans skal forstås som princippet bag forvandlingerne,
d.v.s. det eneste i verden, som er uforanderligt, er det faktum, at
alt er under forvandling.
Mere eller mindre i tråd med disse forklaringer er skrifttegnet for Yi
blevet dissekeret og analyseret (se ill. 1).
Ifølge en gammel tradition skulle tegnet
Ill. 1
Forskellige udviklingstrin af skrifttegnet yi
oprindeligt have været en tegning af et firben; formentlig en
kamæleon og deraf betydningen 'forvandling'. De udviklingstrin
af skrifttegnet Yi (forvandling) vi
kender, tyder imidlertid ikke på at det har været en
tegning af et firben. Lige så lidt har det været et
billede af solen og månen, som en anden besnærende
forklaring lyder. Man ville således have haft yin
og yang kosmologien repræ-senteret
i værkets titel, men selv om skrifttegnet i sin ældste
udformning godt kunne minde os om en tegning af månen, så
er det altså noget andet, vi ved bare ikke hvad
Rigtige eller ej, den kinesiske lærde har gennem utallige gene-rationer
fået associationer til disse forklaringer og fortolkninger
under konsultationen af Yi jing.
Når vestlige oversættere af de tre betydninger
vælger 'forvandling', er det naturligvis ikke tilfældigt.
At alle ting konstant befinder sig i en forvandlingsprocess til noget
andet er den fundamentale tanke-gang i nogle af Vingerne til Yi
jing. I Xi ci hedder det
fx: "Når solen drager afsted, så kommer månen.
Når månen drager afsted, så kommer solen. Sol og
måne giver plads til hinanden, og lyset opstår heraf.
Når vinteren drager afsted, så kommer sommeren. Når
sommeren drager afsted, så kommer vinteren. Vinter og sommer
giver plads til hinanden, og året fuldendes af dem. At drage
afsted er som at krumme sig sammen, at komme er som at strække
sig ud; sammenkrum-ningen og udstrækningen påvirker
hinanden, og det gunstige opstår heraf."
Denne vekselvirkning mellem universets og naturens modpoler, som er
udgangspunktet for Yi jing-filosofien,
beskrives oftere v.h.a. begreberne yin
og yang. Det er i Vingerne og det
daoistiske hovedværk Dao de jing,
Bogen om Vejen og Kraften, at yin og yang
første gang optræder i en filosofisk kontekst.
Oprindeligt betyder yin 'nordsiden af
en bakke', 'mørke', og og yang
'sydsiden af en bakke', 'nordsiden af en floddalsskråning', 'lys'.
Som filosofiske og kosmologiske principper repræsenterer yin
og yang de indbyrdes antagonistiske,
men komplimentære aspekter af universet og naturen, nat og dag,
kulde og varme, kvinde og mand etc. Yin og yang
er ikke udtryk for en dualisme (som fx Descartes' distinktion mellem
sjæl og krop), men netop to sider af det samme univers, af det
første princip, tai ji, der
kan gengives som 'det store yderste', 'det store absolutte' el. lign.
Alt i denne verden kan klassificeres og ordnes ifølge yin og yang,
og alt afløser hinanden i et teoretisk set fuldstændigt
jævnbyrdigt kredsløb som fx nat og dag, årstidernes
vekslen etc. Forfatterne af Vingerne forsøger at skildre et
velordnet univers i konstant forvandling uden gud-dommelig
indblanding. På samme måde som yin og yang
er aspekter af helheden, tai ji, er
de otte trigrammer aspekter af yin og yang.
Og på samme måde som alting kan klassificeres og ordnes ifølge yin
og yang, kan alting ordnes efter
trigrammerne. Hvert trigram har et symbolsk navn, der fungerer som en
slags overskrift over de otte kategorier, alt kan inddeles i: Himmel,
jord, bjerg, marsk, torden, vind, vand og ild.
Disse navne stammer fra Ottende Vinge, Shuo gua,
Diskussion af Trigrammerne, som bruger meget plads på disse
kategorier. Fx inddeles dyrene således i otte kategorier: Hest,
okse, drage, |
hane, gris, fasan, hund og får. Og kroppen: Hoved, mave,
fødder, lår, ører, øjne, hænder og
mund. Familien: Far, mor, ældste søn, ældste
datter, mellemste søn, mellemste datter, yngste søn og
yngste datter. For at give en ide om systemets rækkevidde
citerer jeg et par eksempler fra Ottende Vinge: "Trigrammet Qian
er Himlen, den er rund, den er fyrsten, den er faderen, den er jade,
den er metal, den er kulde, den er is, den er det store røde
(måske himlens genskin ved solnedgang?), den er en god hest,
den er en gammel hest, den er en mager hest, den er en broget hest,
den er frugt fra træer." Og: "Trigrammet Zhen
er torden, den er dragen, den er mørkegul, den er spredning,
den er en stor vej, den er den ældste søn, den er en
rask bevægelse, den er grønne bambusskud, den er siv og
rør, med hensyn til heste er den en god vrinsker, den er en
hest med et hvidt bagben, den er en traver, den er en hest med en
hvid blis, med hensyn til afgrøder er den dem, der gror nedad
(d.v.s. hvor frugten tynger og bøjer stilken som fx
ærter), den er stærk, den er frodig og frisk."
På denne måde kan alting rubriceres i en af de otte
kategorier i dette omfattende korrelationssystem.
Verdenshjørnerne og de fire mellemliggende punkter
sydøst, nordvest etc. er også korreleret til
trigrammerne, så alting kan klassificeres i forhold hertil. Men
trigrammerne beskriv-er ikke blot en klassifikation af tingene; de
forklarer også den sekvens forvandlingerne skrider frem efter.
Ottende Vinge: "De titusinde ting kommer frem fra Zhen.
Zhen er øst. De bliver reguleret af Xun.
Xun er sydøst. Reguleret betyder at de titusinde
ting bringes i god orden. Li er lys.
De titusinde ting ser alle hinanden. Det er syds trigram. Vismanden
ser mod syd, mens han lytter til verden. Han vender sig mod lyset,
når han regerer. Det er formodentlig derfra det stammer. Kun
er jorden. De titusinde ting får alle næring herfra.
Derfor hedder det, 'de udstrækker deres hjælp fra Kun'.
Dui er nøjagtigt
efterår. Det er tidspunktet, hvor de titusinde ting
glædes. Derfor hedder det, 'de glædes over det i Dui'.
De kæmper i Qian. Qian
er det nordvestlige trigram. I det bekæmper yin
og yang hinanden. Kan
er vand. Det er trigrammet hørende til stik nord. Det er
træthedens trigram. Det er det, som de titusinde ting vender
tilbage til. Derfor siges det, 'trætheden i kan'.
Gen er det nordøstlige
trigram. Det er stedet, hvor de titusinde ting når enden og
stedet, hvor de når begyndelsen. Derfor hedder det, 'fuldender
dem i Gen'." Bemærk de kommenterende indskud i begyndelsen
og de unavngivne citater i sidste halvdel; det er karakteristiske
træk ved disse tekster.
I løbet af et kalenderår følger trigrammerne
altså hinanden i den her angivne sekvens og 'regerer' over 45
dage hver, hvilket resulterer i et 360-dages år. Ifølge
et andet system, som også omtales i den Ottende Vinge,
forløber sekvensen anderledes. De to sekvenser er centrale i Yi
jing kosmologien og er kendt under navnene Sekvensen
Efter Himlen (den ovenfor citerede), som tilskrives kong Wen, og
Sekvensen Før Himlen, der tilskrives Fuxi.
Ill. 2 viser Sekvensen Før
Himlen, hvor trigrammet Qian
står i syd (der vender op som på traditionelle kinesiske
kort). Diagrammet er ordnet således, at antallet af hele og
delte linier er ens i modstående par. De hele yang-linier
symboliserer bl.a. varme og lys, og derfor står Qian
i syd, mens yin-linierne symboliserer
kulde og
Ill. 2
Xian tian, Sekvensen før Himlen
mørke, og derfor står Kun
i nord. Samtidig aftager yang-liniernes
antal i trigrammerne jo nærmere de kommer nord (hvis man ser
bort fra Li og Kan
i øst og vest) og symboliserer henholdvis sommerens aftagende
og tiltagende kraft. Dette diagram bliver ofte anvendt som
udsmykning, bl.a. ses de fire verdenshjørner trigrammer, Qian, Kan, Kun
og Li, sammen med Tai
ji-emblemet på det sydkoreanske flag.
Sekvensen Efter Himlen (se ill. 3)
beskriver årets gang (med uret) startende med Zhen
i øst, men indgår også i den omfangsrige talmagi,
der relaterer sig til Yi jing. Nogle
såkaldte magiske kvadrater (se ill. 4)
kaldet He tu, Diagrammet fra den
Gule Flod, og Luo shu, Teksten fra
Luo-floden, som ifølge traditionen blev frembåret
på ryggen af henholdsvis en dragehest og en skildpadde,
forbindes med denne sekvens. Luo shu
er et arrangement af tallene 1-9 i et kvadrat således, at
summen af tre tal, hvadenten de adderes vandret, lodret eller
diagonalt, altid er 15. Når dette talkvadrat sammenstilles med
Sekvensen Efter Himlen, tildeles trigrammerne en talværdig, som
indgår i korrelationssystemet.
Fra et filosofisk synspunkt er de 64 hexagrammer opbygget af samtlige
mulige kombinationer af de otte trigrammer, selvom de i en tidligere
artikle omtalte orakelben tyder på, at den historiske udvikling
er gået modsat vej. Et hexagram er et billede på en given
situation, og sammen repræsen-terer de 64 hexagrammer et
udtømmende system i hvilken alle situationers forvandling kan
beskrives. Der er ikke lavet korrelationssystemer som klassificerer
alting i 64 kategorier, men hexagrammerne har dog været anvendt
i forskellige sekvenser, hvor de 'regerer' over forskellige
tidsperioder. Fx bliver en måned regeret af fem hexagrammer,
hvilket bliver til 60 hexagrammer på et år. De resterende
fire hexagrammer fungerer som overordnede repræsentanter for de
fire årstider. I et andet system regeres et år af to
hexagrammer, hvilket svarer til at hver linie fra hexagrammerne
regerer en måned. Dette giver en cyklus på 32 år
indenfor hvilken hver eneste måned er beskrevet i
spådomsbogens linietekster.
Disse systemer, der som udgangspunkt opererer med et år på
360 dage og en måned på 30 dage, blev i løbet af |
Ill. 3
Hou tian, Sekvensen efter Himlen
Han-dynastiet (206 f.v.t. - 220 e.v.t.) gjort meget sofistikerede af
talmagikere, der måtte tilpasse sig astronomernes mere
præcise beregninger. Uden at komme ind på enkelthederne,
kan jeg nævne at man i det 1. årh. e.v.t. fik
hexagrammerne indordnet i et system, som opererer med så
præcise tal som en måned på 29 499/940 dage og et
år på
Ill. 4
De magiske kvadrater He tu og Luo shu
365 385/1539 dage. Nærmere undersøgelser afslører
imidlertid at tallene hører hjemme i forskellige
kalenderberegninger og således ikke er resultaterne af
videnskabelige observationer eller beregninger, men ren talmagi.
Omkring vor tidsregnings begyndelse bliver alle de her omtalte
systemer kædet sammen med et endnu mere omfattende
korrelationssystem, der ikke har sin oprindelse i Yi
jing. Det drejer sig om de Fem Elementer eller Faser, Wu
xing, der lige som de otte trigrammer bliver anvendt til
at klassificere ting og forklare universets forvandlingsprocesser. De
Fem Elementer er vand, ild, træ, metal og jord, og
afhængig af i hvilken rækkefølge man opregner dem,
bliver de tolket som udgørende en produktiv eller en
destruktiv sekvens (se ill. 5).
Træ producerer ild ved at give næring til flammerne. Ild
producerer jord ved at tilføre jorden næring i form af
aske (en indsigt som kan have sin oprindelse i svedjebrugsteknikken).
Jord producerer metal, idet malmen graves ud af jorden. Hvordan metal
producerer vand gives der imidlertid ingen naturlig forklaring
på, hvorimod det er indlysende, at vand giver næring til
træ. Den destruktive sekvens forløber således, at
vand slukker ild, ild smelter metal, og metal i form af redskaber
destruerer træ. Træ destruerer jord enten ved at
Ill. 5
Wu xing, De Fem Elementer eller Faser. Pilene på cirklen
viser de-struktionssekvensen, mens pilene på stjernen angiver produktions-rækkefølgen.
gennembryde jordskorpen i vækst-processen eller som grave- og
kultiveringsredskab. Endelig kan jord overvinde vand ved at
dæmme op for det.
Tidlige kritikere af systemerne fremførte, at man ikke kan
slukke en skovbrand med en kop vand eller opdæmme en flod med
en håndfuld jord. Som svar herpå udvikledes mere
sofistikerede systemer, der også tager hensyn til faktorer som
mængder og hastigheder.
De Fem Elementer, som også er korreleret til årstiderne, verdens-hjørnerne
og meget mere, bliver med lidt besvær tilpasset trigrammerne
og hexagrammerne. Denne sammensmeltning af to oprindeligt forskellige
kosmologier lader sig først og fremmest gøre, fordi
begge systemer opererer med yin og yang
samt det vanskeligt definerbare begreb qi.
Qi er, som det forklares af en
samtidig filosof Dong Zhongshu (ca. 179 - ca. 104 f.v.t.), både
en flygtig substans, der omgiver os som vandet omgiver fiskene, og en
kosmisk kraft eller energi som virker i denne substans. Ordet
dækker således flere aspekter af den samme realitet og
bliver undertiden oversat som 'materiel kraft', 'substans-energi'
eller lignende.
Yi jing er således den eneste
af de konfucianske klassikere, der naturligt lader sig inddrage i
metafysiske spekulationer, hvilket giver værket dets centrale
placering i kinesisk åndsliv. Når nye filosofiske veje
betrædes, er det som regel med Yi jing
som vejviser. Den metafysiske skole der i det 3. årh. e.v.t.
opstod delvis som en reaktion på Han-tidens konfucianisme har
sit klareste udtryk i Wang Bi's (226-49) Yi jing
kommentar og essay. Zhou Dunyi (1017-73), som almindeligvis regnes
for neokonfucianismens grundlægger, er mest kendt for sine
essays, der med udgangspunkt i Yi jing
formulerer en ny metafysik og etik. Selvom Yi jing
officielt hører hjemme blandt de konfucianske klassikere,
nyder bogen stor respekt blandt daoistiske filosoffer, og en af
Tang-tidens (618-906) fremtrædende Yi jing
eksperter var en buddhistisk munk ved navn Yixing (673-727).
|