Tai Chi Nytonline © 2001

Nr. 13 Maj 1993

Fra redaktionen

Cheng Man-Ching

Tai Chi Chuan - Kinas helbredende skyggeboksning

Videnskabelige undersøgelser af Tai Chi

Øjenbevægelser og Pushhands

Helt upåvirket klarede han denne ørkenduel med ægte "Tai Chi ro"

Fem nøgle ord

Tilbage til Tai Chi Nyt online

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tung Hu Ling i Adskil venstre fod

 

Fra Redaktionen

Det er nu 4 år siden TAI CHI NYT for første gang så dagens lys. Hvad er der så sket siden da?
For det første kan vi med glæde se at der er stor interesse for bladet. Vi har abonnenter ikke kun i Danmark, men også i Norge, Sverige og Finland. I Danmark ligger vores blade på biblioteker der spreder sig fra København til Nuuk (Godthåb) i Grønland. Flere butikker er også interesseret i bladet bl.a. Nippon Sport, Det Ukendtes Boghandel og Kinabutikkerne både i København og Århus.
Vi får mange henvendelser fra personer, der læser bladet og kontakter os for at få en adresse på en Tai Chi lærer i deres område. Hvilket vi med glæde kan sige bliver lettere og lettere, da der kommer flere undervisere til, spredt ud over hele landet. For tiden er der ihvertfald 50. Så vi kan godt tillade os, at sige vi lever op til den målsætning vi gav os selv da vi stiftede bladet, at udbrede kendskabet til Tai Chi i Danmark.
Vi savner stadig indlæg og forslag til artikler o.lign. fra Jer læsere. Det ville være rart at få en for-nemmelse af Jeres mening om bladet og dets indhold i form af en "Feed-back", så bladet kan udvikle sig i en positiv retning. Der er helt sikkert nogen, der ligger inde med spørgsmål om Tai Chi. Skriv til os. Det kunne være starten til en ny rubrik, der kunne hedde "Brevkassen". Spørgsmålene kunne være noget som, "Hvor kan jeg købe Tai Chi sko?"; "Er det muligt at købe videoer om Tai Chi i Danmark ?"; "Hvor mange traditionelle Tai Chi mestre findes der idag?"; "Er den traditionelle Tai Chi ved at uddø?" osv. osv.
Vi prøver så godt som muligt at anvise lærere til personer, der ringer til os på redaktionen. Men for at dette kan lade sig gøre på så betryggende måde som overhovedet muligt, må vi bede Jer Tai Chi lærere om at kontakte os, når I ændre undervisningssteder eller hvis I holder op med at undervise.
Vi på TAI CHI NYT siger mange tak til abonnenter, interesserede og lærere for den støtte vi har fået gennem de fire år vi har eksisteret. Vi ser frem til mange flere år og håber på at kunne udgive lige så gode blade som tidligere.
Husk det er muligt at købe annonce plads i Tai Chi Nyt. Emnet skal bare have en vis forbindelse til bladets arbejdsområde. Tai Chi kurser, dragter eller for Jeres klub, men også gerne om kinesisk medicin eller Qigong o.lign. En annonce vil typisk være 8x8 cm. Du skal blot indsende tekst, evt. logo og indsætte 250 kr. på vores girokonto.

HUSK NÆSTE DEADLINE ER 18. September 1993.

  God fornøjelse !

  Redaktionen

Tilbage til indhold

Cheng Man-Ching

Cheng Man-ching

Cheng Man-Ching (Zheng Manqing) er en Tai Chi lærer man ikke kommer uden om. Han har haft en meget stor påvirkning på Vestens første indtryk af Tai Chi, og han kan med rette kaldes en af de pionerer der bragte Tai Chi til vesten, og mange mennesker dyrker stadig hans forkortede udgave af Yang-stil.

Han blev født i Chejiang Provinsen i 1901. Hans far døde, da han var barn. Hans mor underviste ham i poesi og kalligrafi. Og det blev sagt at han havde en fotografisk hukommelse. I en alder af ni år kunne han allerede huske de klassiske Kongfuzianske skrifter, indtil en mursten faldt ned i hovedet på ham og gjorde alvorlig skade på hans kranium. I to dage og nætter lå han som død. En lærer der underviste i kampkunst kom forbi og undersøgte ham og fortalte at han ikke var død. Manden drog op i bjergene for at samle urter, der bragte Cheng til bevidsthed. Men Cheng led af hukommelsestab og var meget svag. Da han var 10 år blev han sendt i lære hos en malermester, Wang Hsiang-Chan. Det var ikke meget Cheng kunne lave, andet end at lægge papir frem og tilberede blækket. Da der var gået fire år bad mesterens kone Cheng om at male et billede. Han sagde nej, da han aldrig havde prøvet det før. Men konen insisterede og han tog mesterens pensel og malede blomstrende blåregn. Hans mester var målløs, for ikke nok med at maleriet var godt, det havde også en forfriskende stil. Da Cheng den følgende morgen trådte ind i mesterens værelse for at gøre papir og blæk klar, lå hans maleri på bordet med hans lærers inskription, der udnævnte Cheng til maler. Fra da af forsørgede Cheng sin familie ved at male. På dette tidspunkt var han 14 år gammel. De næste par år tilbragte han i Hangzhou, hvor han beskæftigede sig med at udvikle sin maling, poesi og kalligrafi. Da han var 18 år rejste han til Peking, hvor han blev inviteret til at undervise poesi på Yu-Wen universitetet. Da Cheng var midt i tyverne, blev han tilbudt stillingen som leder af kunstakademiet i Shanghai. I slutningen af tyverne fik han tuberkulose p.gr.a. alt kridtstøvet fra hans undervisning og han blev erklæret uhelbredelig syg af lægerne. På dette tidspunkt var der en af hans venner, der fik ham til at lave Tai Chi hos Yang Cheng-Fu. På et halvt år var Cheng næsten helt rask. Cheng studerede traditionel kinesisk medicin med en ældre læge i sine ferier. Sammen med nogen andre grundlagde de Den Nationale Kinesiske Medicin Forening, hvor det for første gang i kinesisk historie, lykkedes at samle alle de kendte traditionelle læger i hovedlandet Kina. Cheng blev valgt til foreningens præsident. I 1946 stillede han op til valg i National Forsamlingen for udfærdigelsen af Den Kinesiske Republiks Grundlov. Det efterfølgende år blev han valgt ind i National Forsamlingen som repræsentant for de traditionelle kinesiske læger, en stilling han holdt til sin død i 1975.

Cheng var kendt for både sin poesi, maling, kalligrafi, traditionel medicin og Tai Chi Chuan. Derfor fik han tilnavnet "Master of the five Excellences". Cheng forlod hovedlandet i 1949 og slog sig ned på Taiwan. Cheng rejste senere til USA hvor han begyndte at undervise Tai Chi Chuan til alle, også vesterlændinge, hvilket ikke så mange kinesere gjorde dengang. Cheng blev en populær lærer der underviste folk i sin egen stil uden at holde noget viden tilbage, for som han sagde "hvis alle holdt det bedste af deres kunst tilbage for sig selv, hvordan skal vi så bevare og overlevere de gamle kunster?". Han blev specielt kendt for sine pushhands lørdage i New York hvor alle frit kunne komme og lære pushhands og udfordre ham. Selv om kampkunst allerede dengang var meget populært i USA og der var mange dygtige kæmpere, blev Cheng ikke overvundet og han fik mange elever.
Cheng Man-Ching var utvivlsomt et naturtalent og en ekstraordinær personlighed, men det er vigtigt at forstå at i Tai Chi henseende blev Cheng meget populær på et tidspunkt hvor der var en enorm interesse for Østens mystik, og hans Tai Chi blev ukritisk regnet for traditionel klassisk Tai Chi. Han skrev også nogle udmærkede bøger om Tai Chi der i udstrakt grad var i overensstemmelse med de gamle skrifter. Men Cheng lærte faktisk kun Tai Chi i meget få måneder hos Yang Cheng-Fu, og når man ser på andre lærere og bøger, kan man se at Chengs Tai Chi på meget væsentlige punkter adskiller sig fra hans lærers, ligesom hans elever ikke har lært alle de sæt, der hørte til den traditionelle Tai Chi. Det har en betydning at man ved dette, hvis man virkelig vil gå i dybden med Tai Chi. Vi er jo ikke alle naturtalenter. I østen var Cheng faktisk mest kendt for sine malerier, der i dag indbringer fantastiske priser. En anden ting man kan drage lære af er et velkendt faktum, nemlig at Cheng på sine ældre dage drak så meget, at kvaliteten af hans undervisning dalede kraftigt, og mange af hans dygtigste elever (bla. C.C. Chen, T.T. Liang og Shen Shan-Huang) vendte ham ryggen. En af Chengs Amerikanske elever Lawrence Galante skriver i sin bog at "man skal passe godt på sin lærer, alle mennesker gav Cheng flasker, og der var altid fest. Det resulterede i at hans venner ødelagde ham".
Ikke desto mindre har Cheng Man-Ching været en af de bedst kendte og mest populære Tai Chi lærere i de første år af Tai Chis udvikling i vesten. Han døde den 26. marts 1975 i Taiwan.

Tilbage til indhold

Tai Chi Chuan - Kinas helbredende skyggeboksning

Følgende artikel/interview har været bragt i Danmark-Kina bladet Juni 1988. Den kan måske have interesse for de læsere der ikke har lavet Tai Chi så længe og ikke læst de gamle numre af Tai Chi Nyt. Artiklen indeholder grundlæggende viden om Tai Chi, og det kan man ikke gentage for ofte.

Af Lars Bo Christensen

TO AF DE TING Kina i særlig grad er berømt for, er deres årtusinde gamle tradition for helbredende øvelser, og sofistikerede kampkunster. Tai Chi Chuan, populært forkortet Tai Chi, er en sammensmeltning af disse to ting. Tai Chi har på få år bredt sig fra Kina til det meste af verden. Særligt resten af Østasien, USA og Europa. De fleste, der har rejst i Kina, har set denne »yndefulde slowmotion dans« om morgenen i parker, hvor kineserne øver Tai Chi inden de skal på arbejde. Men også i Danmark er der mange der har stiftet bekendtskab med Tai Chi. Enten i parker som i Kina eller på et af de utallige kurser aftenskolerne tilbyder hvert år.

SPØRGER MAN hvorfor folk laver Tai Chi, får man højst forskellige svar. Nogle dyrker det mest for Tai Chi's helbredende egenskaber, andre kommer for det meditative aspekt, mens andre igen lægger mest vægt på selvforsvar. Langt de fleste dyrker Tai Chi for at få et bedre helbred, og de langsomme bevægelser, kombineret med dyb koncentration, kan virkelig løse mange problemer. Lige fra kolde hænder, til alvorlige hjertesygdomme. Og bare efter ganske få måneders træning vil ens fysiske og psykiske tilstand være mærkbart forbedret. Men en ting, som de fleste overser, er at Tai Chi faktisk er et selvforsvarssystem. Men det er et såkaldt »blødt« eller »indre« kampsystem. Hvor man lærer at udvikle »Chi« eller »indre styrke på dansk.
Chi er et begreb de fleste i Vesten finder overnaturligt og abstrakt, men som i Østen er et almindeligt anerkendt udtryk for indre energi. Når man udvikler ens Chi, sætter det en i stand til at neutralisere en modstanders kraft. »Man kan aflede 500 kg med 100 gr.«, som der står i Tai Chis klassikere. Og det er ret bogstaveligt ment. Tai Chi mestre demonstrerer ind imellem evner som næsten virker overnaturlige. Som f.eks. at sende en modstander 5-6 meter hen ad gulvet, med et ganske lille vip med hånden. Kan man udvikle bare en lille smule af den enorme energi, en Tai Chi mester har, vil det resultere i at man får et bedre helbred og et roligere sind.

TAI CHI BETYDER »det yderste punkt«, og bliver ofte associeret med nordstjernen, der er et centralt begreb i den taoistiske forståelse af universet. Tai Chi er også det kinesiske navn for det, næsten alle kender som yin-yang tegnet, der er symbol for altings iboende dualitet. Tai Chi Chuan indeholder altså de samme grundelementer som den taoistiske filosofi. Men når man træner Tai Chi, beskæftiger man sig ikke intellektuelt med disse begreber, de er en del af bevægelserne.

KINAS TRADITION for helbredende øvelser er mere end 2000 år gammel. De forskellige systemer har haft forskellige navne og udtryk op gennem tiden, men har altid, helt op til i dag, bygget på de samme principper. Myten siger at Zhang San-Feng, en Taoistpræst i det 12. århundrede, en dag sad og mediterede i sit kloster på Wu Dang bjerget. Fra sit vindue overværede han en kamp mellem en trane og en slange. Tranen baskede med sine vinger og hakkede efter slangen med sit lange næb. Men slangen kunne sno sig og hugge lynhurtigt, og kampen endte uafgjort. Zhang San-Feng blev så inspireret af de to dyrs yndefulde og effektive bevægelser, at han begyndte at efterligne deres bevægelser.
Tai Chi er, som det ser ud i dag, ca. 300 år gammelt. Den første, man med sikkerhed ved, har lavet Tai Chi, var Chen Wang-Ting. Han levede i midten af det 16. århundrede, og Tai Chi er siden blevet ført videre i Chen familien helt op til i dag. Det var dog Yang Lu-Chan, der lærte Tai Chi af Chen Chang-Xing, der gjorde Tai Chi kendt i større kredse. Han åbnede en skole i Beijing og underviste hundredvis af elever. Yang familien blev kendt i hele Kina som meget stærke boksere. Yangs Tai Chi indeholdt dengang en del hurtige og vanskelige bevægelser. Men hans sønnesøn Yang Cheng-Fu udviklede stilen, så alle, uanset alder og fysik, kunne lære den. Yangs stil er i dag den mest udbredte.

KAI-YING TUNG (Dong Jie-Ying) er 3. generations Tai Chi mester. Han lærte Tai Chi af sin bedstefar Tung Ying-Jie, der var elev af Yang Cheng-Fu igennem 18 år. Han startede med at lære Tai Chi, da han var 8 år og begyndte at undervise, da han var 17 år. Han har siden undervist i Hong Kong, Singapore, Thailand, Malysia, USA og siden 1984 har mester Tung besøgt Danmark 3 gange om året.
Efterhånden er langt de fleste udøvere direkte eller indirekte elever af ham.Mester Tung mener ikke at der er den store forskel på kinesiske og vestlige udøvere. »Der er gode elever begge steder, det er i sidste ende op til eleven selv, om han lærer eller ej. Den største forskel ligger i intensiteten. I USA og Danmark kommer du og betaler for undervisning, og du forventer at tage noget med hjem. I Kina kommer en elev for at gå i lære. Det bliver som et far-søn forhold. Det er en mere afslappet situation« siger han. »Fordi det er et langtidsforhold. Det er ikke over en uge, en måned, eller et år. Langtidsmåden er den bedste måde at lære på«.

I DET GAMLE KINA boede eleven hos mesteren, som regel på en gård, og arbejdede og levede der som en del af familien. Den daglige kontakt skabte et nært forhold mellem lærer og elev. Mesteren var ansvarlig for eleven og opdragede på ham og skældte ham ud, hvis han gjorde noget forkert, ganske som hvis det var hans egen søn. Når mesteren blev gammel, var det så elevens ansvar at tage sig af ham. Men selvfølgelig var der også mere almindelige elever, der bare kom og betalte for undervisning. Men det var ikke sådan, at man bare kunne komme og sige »nu vil jeg gerne være elev af dig«« forklarer tung. »Der skulle en grundig undersøgelse af elevens baggrund til. Det indebar, at man undersøgte hvilken beskæftigelse eleven havde haft før, om han havde været indblandet i kriminalitet, og forældre og bedsteforældre blev udspurgt om elevens karakter. Hvis eleven blev accepteret, skulle han gøre »kowtow«, en handling som signerer oprettelsen af et seriøst forhold. Dette ritual indeholder en serie af ni buk for mesteren, tre dybe, tre mellem og tre korte buk. Dette blev først gjort for grundlæggeren af Tai Chi, Zhang San-Feng, og derefter for den nuværende mester. Selv om det ikke bliver gjort i Folkerepublikken nu, bliver det stadig gjort mange steder uden for Kina« siger Tung. »Og hvis det ikke bliver gjort formelt, bliver det gjort uformelt i hjertet og sindet«.
»Et andet aspekt af Tai Chi Chuan, der generelt bliver overset i Vesten i dag, er akupunktur og urtemedicin« siger Mester Tung. »I det gamle Kina lærte alle mestre i kampkunst akupunktur og urtemedicin, fordi der ikke var ret mange læger dengang. Så de blev uddannet i både at helbrede og forebygge. Selvforsvar var for at beskytte sig mod ondt, og akupunktur for at hjælpe det gode. De gamle mestre brugte nåle og urter i forbindelse med massage. Og siden det var de nyeste elever der fik alt det hårde arbejde, var det dem der fik lov til at gnubbe og trykke. På den måde lærte eleven af det praktiske. Og når hans træning var færdig, havde han erhvervet viden om meridianer, trykpunkter og urteremedier. De almindelige elever, der ikke boede hos mesteren, fik ikke denne træning.«

TUNGS UNDERVISNING i Danmark og USA følger helt traditionelle linjer. Der bliver undervist i det langsomme Tai Chi sæt (Yang stil), der består af 124 bevægelser. Øvede elever lærer forskellige parøvelser, der består af bevægelser fra det langsomme sæt, men også forskellige Tai Chi sæt med våben som sværd, stokke og lanse. Tung underviser i, hvordan man bruger hver enkelt bevægelse i selvforsvar, men med hensyn til selvforsvar, siger han, »per definition er Tai Chi selvforsvar. Men mange der kommer for at lære Tai Chi er i dårlig form, og vi må først opbygge deres fysik, før de kan lære at bruge bevægelserne«. Udover at opmuntre til at langtidsengagere sig i Tai Chi, anbefaler Mester Tung seriøs træning hver dag. »Hvis man kun træner et par gange om ugen vil man godt nok få en sundere krop, men der vil ikke ske nogen dramatisk udvikling«.

DET ER SVÆRT AT SIGE med få ord hvorfor Tai Chi har en helbredende virkning på kroppen såvel som på sindet. Men bare det at Tai Chi går så langsomt, kan få en ned i et tempo hvor man lægger mærke til hvordan man har det. Og så kan man sige »hov det føles ubehageligt at spænde der«, og så kan man prøve at holde op med dét. Når alting går så stærkt, når man ikke at lægge mærke til stress og spændinger.
Der er selvfølgelig meget mere i det, men det er meget individuelt hvordan folk definerer disse ting, så det er utroligt svært at give en allround forklaring som alle vil kunne bruge. Men som hovedregel kan man sige at siden så mange bliver ved, må det vel betyde at de får noget ud af det.

TAI CHI ER BLEVET undervist herhjemme siden begyndelsen af 70'erne. Dengang var der kun ganske få instruktører, og der var ikke mange, der overhovedet vidste, hvad Tai Chi var. I dag er der over 50 instruktører, og op mod 5000 mennesker dyrker Tai Chi. Foreløbigt er det mest i København, Århus og Odense, men også i de lidt mindre byer er aftenskolerne begyndt at slå kurser op. Interessen mangler ikke, men der er stadig ikke lærere nok i provinsen. Interessen for Tai Chi vil utvivlsomt blive ved at øges i de kommende år. For danskerne er begyndt at forstå, at i et samfund som vores, med alle de stress- og forurenings-sygdomme, der følger i kølvandet på et industrialiseret samfund, er vi nødt til at finde en modvægt, der kan hjælpe os til at bevare vores sundhed og sjælelige balance.

Tilbage til indhold 

Videnskabelige undersøgelser af Tai Chi

Af Lars Bo Christensen

Overalt hvor der bliver skrevet om Tai Chi, står der altid at Tai Chi er godt for helbredet. Det har alle langtids Tai Chi udøvere mærket, det er en af årsagerne til at vi bliver ved med dag efter dag at stå i parker og træningsrum og bevæge os i slow motion.
Men hvad siger videnskabsfolk og læger til Tai Chi?
Vi kan ligeså godt slå fast at forskningsbevillinger tilstrømmer dér hvor der er penge at hente: genteknologi, teknik, atomenergi o.lign. Hvis alle lavede Tai Chi eller lignende og passede lidt bedre på deres helbred, ville samfundet spare milliarder, men det har de politikere der uddeler forskningspengene, endnu ikke fundet ud af. Af den grund (og ikke andre) er der ikke lavet ret meget forskning i Tai Chis virkning på helbredet. Men lidt er der da skrevet af videnskabsfolk. Her følger et kort sammendrag af ti forskellige undersøgelser. Undersøgelserne er temmelig lange og skrevet i et sprog med fagtermer, men er du interesseret i at læse nogle af dem, kan du få dem ved at kontakte Tai Chi Nyt.

Tai Chi og Ældre.
Af fysioterapeut L.J Levandovski og Professor i Medicin G.A Leyshon, USA.
Forfatterne har sammenlignet mange forskellige øvelser med Tai Chi og teoretisk prøvet at bedømme Tai Chi i forhold til den viden man har om ældre og bevægelse. Der indgår også en undersøgelse af ældre i kina og en i USA. Konklusionerne er at Tai Chi er en ideel øvelse for ældre og i fuld overensstemmelse med de nyeste principper for bevægelse for ældre. Især fremhæves Tai Chis virkning på smidigheden hos ældre. I den kinesiske undersøgelse var der to grupper af alder mellem 50 og 89 I Tai Chi gruppen kunne 77,4 % røre deres tæer med strakte knæ mod kun 16,6 % i kontrolgruppen.

Virkningen af weekendkurser i bla. Tai Chi på individuel terapi.
Af Fem amerikanske forskere.
Undersøgelsen blev lavet med henblik på om weekendkurser i de meget populære affektskabende terapier som gestalt bioenergetics, primal-skrig, o.lign havde en virkning på psykiske lidelser. 32 patienter blev inddelt i tre grupper hvoraf den ene var en Tai Chi gruppe.
Konklusionen var at de to ikke Tai Chi grupper fik det mærkbart bedre under kurset, men havde ingen synlige positive virkninger bagefter, to patienter blev endda sat tilbage i deres forløb pga. ubehagelige oplevelser. Tai Chi gruppen havde slet ingen virkning hverken under kurset eller efter. (Det kunne vi nu godt have fortalt dem. Red.)
Men der var visse ting i filosofien bag Tai Chi som nogle mente at kunne have gavn af.

Ændringer i puls, noradrenalin, cortisol, og humør under udøvelse af Tai Chi.
Af psykolog Putai Jin, Australien.
33 begyndere og 33 øvede Tai Chi udøvere blev undersøgt på flere forskellige måder.
Den samlede konklusion var at Tai Chi har en stor effekt på det psykiske velbefindende. Både de mundtlige udsagn og de medicinske resultater viste en kraftig positiv virkning på deltagerne dog mest hos den øvede gruppe.

Reaktioner på kredsløbet og vejrtrækningen under udøvelse Tai Chi.
Af Brown, Mucci, Hetzler og Knowlton, USA.
Her sammenlignes målinger lavet på kondicykel og under Tai Chi træning.
Seks øvede Tai Chi dyrkere blev målt.
Konklusionen var Tai Chi giver de samme reaktioner på vejrtrækningen som under hvile, og giver mulighed for at forbedre vejrtrækningen og udnytte ilten, uden at gennemgå hård træning der kræver noget af kredsløbet.

En teoretisk model for psykosomatiske sygdomme hos sorte i USA og en ny behandlingsstrategi.
Af Carl Mack. USA.
Her gøres teoretisk rede for virkningen af Tai Chi på de sygdomme der kan opstå hos sorte I USA pga racisme og undertrykkelse. Det hævdes at Tai Chi kan give selvværd og virke som en ramme hvori årsagerne til sygdommene kan bearbejdes.

Fysiologiske studier af Tai Ji Quan i Kina.
Af Xu Shengwen og Fan Zhenhua.
Dette er en meget omfattende undersøgelse der inddrager en mængde tidligere kinesiske undersøgelser.
Her er både studier af Tai Chis virkning på kroniske lidelser, på knoglerne, på vejrtrækning, kredsløb immunforsvar og sandelig også på mangel på Shen (udtryk i traditionel kinesisk medicin).
Denne undersøgelse finder frem til en mængde interessante virkninger.

Reaktioner på stofskiftet, vejrtrækningen og kredsløbet under udførelse af Wing Chun og Tai Chi Chuan.
Af D. Schneider og R. Leung. Boston.
En undersøgelse af tyve individer viste at hverken Tai Chi eller Wing Chun er farlig træning for folk med dårligt kredsløb.

Hjerte, vejrtrækning og stofskifte reaktioner under Tai Chi udøvelse.
Af Zhuo, Shephard, Plyley og Davis. USA.
Her undersøgte man elleve individer. konklusionen var at Tai Chi kan klassificeres som virksom, mild øvelse for kroppen, og at dens intensitet ikke overstiger 50% af kroppens iltindtag. ydermere anses det for givet at Tai Chi kan virke afspændende.

Tai Chi og Ankylosing Spondylitis- en personlig oplevelse.
Af anæstesilæge T.C. Koh. Australien.
En Australsk læge fortæller om virkningerne af Tai Chi der, i modsætning til almindelig lægelig behandling, har helbredt ham.

Undersøgelse viser at Tai Chi kan medvirke i helbredelse.
Af Kaye og Anderson. USA.
Dette er en artikel om en undersøgelse lavet med C.C. Chen (der er en kendt Tai Chi mester fra New York) som forsøgsperson.
Undersøgelsen undersøgte iltindholdet i blod og væv under udøvelsen af Tai Chi.
Resultaterne viste at Tai Chi giver kraftigt øget tilførsel af ilt, men interessant nok kom den kraftigste virkning først efter tyve minutters træning.

Når man har læst disse små sammendrag kan man godt fornemme at det er ikke de helt store undersøgelser, med hundreder af forsøgspersoner og kontrolgrupper. Men det er faktisk repræsentativt for de få undersøgelser der er tilgængelige. Man kunne godt ønske at der var lavet noget bedre, og det kunne jo være at vi her i Danmark kunne lave en stor undersøgelse, med frivillige folk der vidste noget om det videnskabelige. Så kunne man rekruttere forsøgsemner feks. via Tai Chi Nyt og lærerne. Vi har jo den fordel i Danmark, at vi næsten alle sammen dyrker den samme Tai Chi stil, og at Danmark har mange Tai Chi udøvere samlet på et geografisk lille område. Derfor kunne vi sikkert samle mange deltagere.
Men sådan noget koster penge, så det er noget der vil tage flere år at forberede. Men vi kan søge fonde og Tai Chi Nyt skulle kunne skabe et overskud hen ad vejen. Så det er noget vi vil se nærmere på senere. Skulle du allerede nu have forslag til en undersøgelse, så kontakt os.

Tilbage til indhold

Øjenbevægelser og Pushhands

Af Lars Bo Christensen

Når man laver pushhands er det klart at jo større opmærksomhed man har på sin modstander, jo nemmere er det at reagere på et angreb i tide. Man skal både se på og føle sin modstander, så man hele tiden er fuldt opmærksom på hvad der foregår. Modstanderen kan selvfølgelig finte og prøve at se i en anden retning end dér hvor han vil angribe osv. og han kan prøve at skjule sit angreb så godt som muligt, så det er svært opdage. Den mest opmærksomme vil altid være den bedste.
Følgende diagram er fra bogen 'samtaletræning' af Eino Metze. Den går bla. ud på at gennemskue folk i en jobsamtale eller lignende situation, hvor det vil være en fordel at kende modpartens strategi. Ser personen feks. op til højre på et givet spørgsmål, betyder det at personen konstruerer eller opdigter et billede, eller hvis personen ser lige til højre, at personen konstruerer en sætning. Dette kan bruges næsten som løgnedetektor (jeg ved at en offentligt anklager bruger dette i hendes forhør).
Jeg tænkte straks at modellen måtte kunne bruges i pushhands. Jeg har ikke nogen fiks og færdig løsning på hvordan man bruger den i Tai Chi, men kort fortalt sker der det at hvis man spørger en (højrehåndet) person : Hvornår var du sidst til karneval? Så vil vedkommende først se op til venstre for at "hente" et billede af sig selv til karneval fra "lageret" og måske svare "5 år". Det kan også være at personen efter at have set op til venstre, kigger ned og har en indre dialog med sig selv og svarer "det var vel for fem år siden i forbindelse med...". Ved at betragte den andens øjenbevægelser kan vi udlede noget om personens strategi. Jeg har prøvet den på andre, både i samtale og pushhands, og systemet virker faktisk godt.

Efter lidt øvelse er det nemt at se om personen står og konstruerer noget inden i hovedet, og det kan være brugbart hvis nu modstanderen står og planlægger en teknik. (Dette er dårlig taktik, men mange gør det). Jeg lagde mærke til at når jeg virkelig prøver at føle mig ind på modstanderen, kigger jeg ubevidst ned til højre (Følelser). Hvis modstanderen gør dét, ved man at der ikke er umiddelbar fare, men at man er under observation. Skifter blikket op til højre, kan det være tegn på at der er noget under opsejling. (Eller måske bare at personen står og snakker med sig selv indvendig, og det kan man så udnytte).
Venstrehåndede mennesker reagerer ofte modsat, men det er ikke det helt store problem at regne ud da folk feks. næsten aldrig vil se ned til venstre når de laver pushhands.
Selvfølgelig er det noget vrøvl at man skal stå og tænke på alt dette under pushhands, men hvis man har det siddende i bag-hovedet, kan det måske hjælpe en til at mærke bedre efter om modstanderen står og "konstruerer" noget.

 Tilbage til indhold

Helt upåvirket klarede han denne ørkenduel med ægte "Tai Chi ro"

Af Emilio Gonzalez. Tai Chi lærer i San Fransisco.

En klapperslange! 3 meter lang, på tykkelse med en knyttet hånd og med ca. 10 skralder på halen!
Jeg er i færd med at lave min langsomme Tai Chi form på terrassen tidligt om morgenen. Den tørre ørkenluft er allerede meget varm, men ikke uudholdelig. Jeg får øje på klapperslangen, før den lægger mærke til mine langsomme bevægelser.
Jeg fortsætter i et par sekunder, mens jeg ser den komme nærmere. Den glider langs overfladen af en kampesten ned mod en dryppende vandhane.
Jeg kan høre lyden fra mit hjertes banken i mit øre. Jeg kan ikke beslutte mig. Skulle jeg springe op på trapperne og stikke af? Nej. Jeg vil prøve at skræmme den væk.
Jeg afbryder min Tai Chi. Slangen standser. Den får øje på mig for første gang. Jeg står helt stille. Vi forbliver begge fastfrosset i vores stillinger i flere minutter. Vi stirrer hinanden dybt i øjnene. Der er helt stille omkring os, end ikke et blad bevæger sig. Kun slangens tunge der visler engang imellem.
Jeg beslutter mig for at bevæge mig først. Jeg tramper med mine fødder. Prøver at jage den væk. Jeg klapper i hænderne og råber.
Slangen er stadig stille. Den er endnu ikke rullet sammen. Den er ikke parat til angreb. Den ligger helt udstrakt og holder øje med min mindste bevægelse.
Vil den angribe ? Jeg tror det ikke. Jeg begynder igen at lave min langsomme Tai Chi form. Min gæst ligger helt stille og er næsten ikke til at se, da den er godt kamufleret oven på kampestenen. Den bevæger ikke en millimeter af sin skællede krop.
Jeg fortsætter med min normale Tai Chi træning, mens den ser på uden at blinke i mere end 15 minutter.
En anden gæst nærmer sig. Det er en af de her ørkenfirben, som hopper fra sten til sten og klamrer sig fast til den ru overflade.

Klapperslangen er endnu ikke klar over firbenet, der er lige over den, på stenen. Jeg fortsætter med min form, men jeg ændrer mine retninger, så jeg hele tiden kan holde øje med de to dyr.
Jeg er ikke længere i "flygt eller kæmp" tilstand. Men min krop føles fyldt med energi.
Pludselig hører jeg den svage raslen. Det lyder som tørre blade der blæser i vinden. Slangen fortæller øglen, den skal forsvinde. Dens øjne er nu på fjenden, der er bag den.Uden at være angst nyder jeg nu at følge optrinet mens jeg laver min Tai Chi. Klar til at slå til mod øglen, kravler slangen op langs kanten på stenen og firbenet trækker sig tilbage til et mere sikkert sted.
Måske lidt irriteret over de to uforudsete overraskelser, trækker klapperslangen sig tilbage mod ørkenen. Vent ! Nej. Den kryber hen mod sit skjulested; det store, rustne nedløbsrør i den udtørrede vandledning. Det besværlige firben ser også på.
Halvvejs inde i det mørke, runde rør stopper slangen op, drejer sit hoved og stirrer på den langsomt bevægende person på terrassen, der netop er ved at være færdig med en uforglemmelig Tai Chi træning.
Efterskrift. Jeg er lidt ked af at måtte sige at en nervøs nabo et par uger senere så sig nødsaget til at slå vores nysgerrige ven ihjel i "selvforsvar". Nu er den rolige klapperslange blot et nyt trofæ på væggen af en hytte.

Tilbage til indhold

Fem nøgle ord

Af Li Yuyi.

Fortsat; kommentar til fem nøgle ord.

Det vides ikke, hvem der begyndte med at undervise Tai Chi Chuan. Alle de forfinede og dybtgående punkter er nævnt i Wang Zhongyue's skrifter. Senere begyndte Chen familien fra Chenjiagou at træne Tai Chi Chuan. Der var kun få i hver generation, der mestrede stilen. Hr. Yang fra min fødeby holdt meget af stilen og rejste til Chenjiagou for at lære den. Han brugte mere end ti år på at træne Tai Chi Chuan og endte med at mestre stilen. Han vendte tilbage til vores by, for at undervise dem der brød sig om kampkunst.
Min onkel, Wu Yixiang, lærte Tai Chi Chuan og holdt meget af det. Men han lærte egentlig ikke meget fra Yang, højst sandsynlig fordi Yang ikke var villig til at lære alt fra sig.
Det blev kendt, at der var en, som hed Chen Qingping i byen Chaobaozhong, som var mester i Tai Chi Chuan. Senere da min onkel var på en forretningsrejse til Henan, tog han en afstikker for at aflægge Chen Qingping et besøg. Han blev hos ham og trænede Tai Chi Chuan i ca. en måned og på den tid lykkedes det ham at forstå kernen i Tai Chi Chuan og det lykkedes ham næsten at mestre stilen.
I 1853, da jeg var omkring 21 år, begyndte jeg at træne Tai Chi Chuan hos min onkel Wu Yixiang. Han var en god lærer, men jeg var ikke en kvik elev. Der er gået mere end 20 år siden da og jeg forstår så lidt. Jeg er sikker på, der er meget mere at lære. For at være helt sikker på, jeg ikke glemmer, det jeg har lært, har jeg her skrevet, hvad jeg forstår nemlig: Fem nøgle ord.

 

 Tilbage til indhold