online © 2001
	Nr. 11 Oktober 1992
Guldkorn Kampteknikker, kan de bruges? Sun Stil Tai Chi massage Invester i tab Kinesisk mester i Sverige Fem nøgle ord Tilbage til Tai Chi Nyt online	Guldkorn Fra Tung Ying-Chiehs bog 'Forklaring på Tai Chi Chuan'   Tai Chi Chuan kan trænes til enhver tid, hvad enten man går, står, sidder eller ligger ned. Metoden er at man bruger sindet til at få følelsen. For eksempel når du løfter en kop te, så prøv at mærk forskellen på at bruge kræfter til at løfte den, og på ikke at bruge kræfter. Når du går, så mærk letheden og tyngden i dine fødder. Når du står, så mærk forskellen mellem at bøje og strejke knæene, eller forskellen mellem at bruge kræfter i et ben eller i begge. Prøv at få følelsen med i dine daglige aktiviteter. Du skal søge den sande kunst, i øvelsen af Tai Chi bevægelserne. Når du bliver god til dem, vil alt være i orden. Vil man opnå den ægte kunst, er det bedst ikke at involvere sig i kontroversielle teorier. Jeg plejer at sige at før i tiden var folk gode i deres kunst, men folk i vore dage er gode i teorier. Faktisk er det sådan at hvis du over-driver alle mulige indviklede teorier, kan du let blive forvirret, med mindre koncentration på udviklingen af din kunst. Resultatet er forsinkelse af dit fremskridt. Tilbage til indhold Kampteknikker, kan de bruges ? Af Knud Erik Andersen & Lars Bo Christensen. Vi har nu i de sidste ti numre af TAI CHI NYT vist eksempler på forskellige kampteknikker. Men vi må nok indse, at mange spørger sig selv: "Kan de bruges i virkelige situationer ?" Der er helt sikkert mange, der forstår principperne i kampteknikkerne, men vi må erkende, at det er mestrenes privilegie at kunne anvende dem fuldt ud. Her med menes, at teknikkerne også indeholder begreber som Chi og Jing. For mange fremstår disse to begreber stadig med megen mystik, og når man ser en mester anvende dem, ser det til tider legende let ud. Til andre tider opfatter man det slet ikke, før det hele er overstået, hvis man overhovedet opfatter det. Hvor mange Tai Chi udøvere træner kampteknikkerne med henblik på at kunne anvende dem i situationer, hvor der kunne opstå et behov for at kunne bruge dem ? Vi er helt sikre på, det ikke er mange. Har du været i den situation at måtte anvende Tai Chi i selvforsvar, og anvendt dets sande principper ? Et spørgsmål man måske burde stille sig selv er: "Kan jeg bruge kampteknikkerne, når det er alvor?" Vi må også se i øjnene at det tager længere tid end vi regner med, at lære principperne i Tai Chi i forhold til andre kampstile. Her kan man forholdsvis hurtigt lære at bruge nogle grundlæggende selvforsvarsteknikker, mens vi i Tai Chi må træne i årevis med stor tålmodighed, før vi kan anvende dem korrekt. Vi arbejder i træningslokalet med nogle konkrete teknikker til nogle bestemte situationer. Men dækker disse teknikker alle de situationer, man kan havne i ? Nej selvfølgelig ikke. En kampsituation er totalt uforudsigelig, og vi er selvfølgelig nødt til variere de grundlæggende naturlige bevægelser vi har øvet os på, så de passer til situationen. Ellers vil vi være for lette at gennemskue. Det er kun vores egen fantasi, der sætter grænsen for, hvor mange teknikker vi kan finde på. Men for at lave en teknik korrekt og elegant, ligesom Tai Chi ideelt set skal være, kræver det en højt udviklet evne til at bevæge sig frit og aflæse andre mennesker. Kan vi det uden at kende os selv? Hvor lang tid tager det at lære at kende sig selv? Derfor tager det lang tid at lære at anvende Tai Chi. De der efter kort tid tror de kan anvende Tai Chi til kamp, har ikke forstået hvad Tai Chi er.En anden ting, der gør sig gældende mellem træning og "real life", er at vi til daglig træner med vores venner. Vi ved inderst inde, de ikke vil os noget ondt. Det er naturligvis gennem træningen med venner, vi får fortrolighed med teknikkerne og os selv. Det er her, vi kan træne og opnå fysiske,- følelsesmæssige og mentale færdigheder, der gør det muligt for os at handle, så en evt. faresituation kan undgås. Er man ikke nået til det niveau hvor man kan undgå ballade, kan det være livsnødvendigt at ens træning virkelig har det niveau man går og tror. Du skulle prøve at tage en lille runde med en der har lavet Karate i nogle år. Karatefolk stikker ikke blår i øjnene på dem selv. De tester sig selv i turneringer, og der er mange der træner meget seriøst. Hvis du kan klare dig mod en sortbælte, har du lært din Tai Chi godt, og så ved du lidt om hvor du står. Men ud af de tusinder af Tai Chi udøvere der er her i landet, er det med sikkerhed mindre end en halv procent der kan anvende deres Tai Chi, med samme effektivitet i kamp som en sortbælte. Dette er ikke nødvendigvis dårligt. De fleste mennesker vil lære Tai Chi for selvudvikling, og vi har vold nok i verden. Men Tai Chi som kampkunst giver et redskab til selvudvikling, der er noget af det bedste der findes. Men kun hvis man ikke stikker sig selv blår i øjnene. Mange der hører, at Tai Chi er et selvforsvarssystem griner. De siger altid: "Hvordan kan man bruge langsomme bevægelser til at overvinde et hurtigt angreb ?" Det er her, der er opstået en meget stor misforståelse. Selvfølgelig kan man ikke bruge langsomme bevægelser til at overvinde hurtige, men Tai Chi gør faktisk en i stand til at bevæge sig hurtigt, fordi det fjerner spændinger og giver energi. I øvrigt siger mange folk dette, fordi de aldrig har set Tai Chi udført hurtigt. Ligeledes hævder nogle, at mange af formens bevægelser er for komplicerede, til at bruge når det går hurtigt. Dette bygger også på uvidenhed omkring grundsubstanserne i sættet. Mester Tung har engang på et kursus i København sagt at der er yderst få og simple grundelementer i Tai Chi. I formen er de bare sat sammen, og dette kan måske forvirre nogle. Men når man lærer Tai Chi at kende, vil man opdage at det er meget simple bevægelser. Det svære er at bevæge sig i overensstemmelse med en modstanders bevægelser, så der ikke opstår unødig hårdhed. De fleste kampstile har forholdsvis vis simple teknikker ligesom Tai Chi. Hele forskellen ligger i følelsen.  Tilbage til indhold   Sun Stil Af Knud Erik Andersen. Sun stilen er en af hovedskolerne i Tai Chi Chuan i Kina. Sun Lutang (1861-1933) kom fra Wanyang i Hebei provinsen. Da han var ni år gammel døde hans far. Familien var meget fattig, så han blev tvunget til at gå i lærer som penselmager. Han følte hans liv var ulideligt hårdt, og da han var tretten år prøvede han at hænge sig i en skov. Men to forbipasserende reddede ham og da de fandt ud af årsagen, gav de ham nogle penge. Da han var femten begyndte han at træne Hsing-I Chuan med Li Kuiyan og hans lærer, Guo Yunshen. Senere lærte han Bagua Chuan af Cheng Tinghua. På det tidspunkt slog han sig ned som forretningsmand i Baoding. Mange brydere boede i Baoding, de foragtede andre former for Wushu, og sørgede for at lave ballade for de der trænede dem. Resultatet blev, at det ikke var muligt at forblive i Baoding, med mindre man var bryder. Men Sun blev på trods af dem, for at drive sin forretning. Dette blev bryderne sure over og besluttede en dag at give ham en lærestreg. En dag gik Sun ind i et tehus for at få en kop te. Da han trådte ind, var der to brydere der overfaldt ham. En ville slå ham oven i hovedet, mens den anden angreb ham bagfra med et spark. Sun lænede sig fremad og slog bryderen foran ham med en finger på hans håndled, samtidigt med han sparkede bryderen bag sig. Begge blev kastet til jorden. Det skræmte de andre, de bad om tilgivelse og Sun blev venner med dem. Efter denne episode blev Sun kendt i hele området og mange kom for at besøge ham. Sun arbejdede som livvagt for Xu Shichang i Peking. Her mødte han sin Tai Chi lærer Hao Weizhen, mens Hao var på besøg hos Yang Jianhou. Hao Weizhen havde fået et alvorligt tilfælde af dysenteri. Sun skaffede en læge til ham, og tog sig af ham i mere end en måned. Efter Hao var kommet sig oven på sin sygdom, underviste han Sun i Tai Chi Chuan, som Sun havde ønsket at lære i lang tid. Mange år senere føjede Sun kernen af Hsing-I og Bagua sammen med sin Tai Chi. Dette blev opkaldt efter ham selv, Sun stilen. Hao Weizhen havde en anden elev Li Hsiang-Yan, der var Tung Ying-Chiehs første Tai Chi lærer. Derfor er det ikke så underligt, når man ser Sun stil og Tungs Hard style, at de minder lidt om hinanden. Sun stilen genkendes på dets sammenhængende og flydende bevægelser, som skyerne der svæver på himlen og vandets strømmen i floden. Når man tager et skridt frem eller tilbage, sker det ofte med et følgeskridt. Haos Tai Chi stil kaldtes også for 'åbne og lukke', og det ses stadig i dag, i både Sun stil og Hardstyle, at bevægelserne hele tiden "åbner op og lukker i" Lige som andre Tai Chi stile, lægges der lige meget vægt på den indre træning af sindet, og på den ydre styrkelse af kroppen, og på at finde stilhed i bevægelserne. Der er ingen spring eller stamp i Sun stilen. I stedet skal kroppen være rank og rolig. Bevægelserne skal være bløde og afslappede. Alle stillingerne og bevægelserne skal fra start til slut være sammenhængende. På denne måde vil alle dele af kroppen, indre som ydre, blive optrænet i et harmonisk hele. Sun stilens bevægelser er mindre og mere kompakte end i Yang, Chen og Wu stil, og den kan udføres på et meget lille areal. Den udføres ikke i lige linjer, men indenfor en cirkel på tre kvadratmeter. Sun Lutangs datter Sun Jianyun har skrevet en artikel om sin fars Tai Chi hvori hun skriver: "Træn Tai Chi Chuan i overensstemmelse med teknikkerne og udfør dem naturligt. Gå aldrig imod hvad der kræves i formen og stillingerne og ej heller mod hvad der kræves af sindet og tanken. Når der er sammenhæng i bevægelserne, er der harmoni i sindet. Når der er sammenhæng i stillingerne og formen, er der en mental helhed. Formen er en refleksion af det sidste, og de indre og ydre aktiviteter er blevet integreret.     Hovedet er der, hvor alle Yang kanalerne i kroppen mødes, havet hvor "Livets kerne" udtømmes. Hovedet er kontrolcenter for kroppens chi. Hvis hovedet er forkert, vil al chi i kroppen gå tabt. Det er derfor udøveren i Tai Chi Chuan holder hovedet oprejst og nakken lige og forhindrer hovedet i at bøje eller falde til nogen af siderne. Fødderne er kroppens fundament. De skal være faste som et bjerg, når kroppen er i ro. Sikre som et par hjul, når kroppen er i bevægelse. Når venstre fod er i en tom position, skal højre være solidt plantet. Når man laver Tai Chi Chuan skal man stå oprejst, hænderne hænger ned langs siderne af kroppen, hovedet er løftet, nakken er strakt, skuldrene afslappede, maven afspændt og lænden flad. Vær sikker på at tyngdepunktet er tilbage på hælene, tæerne er ikke spændte, hælene er ikke drejede og kroppen er ret som en pæl plantet i jorden. Man er samlet, og ser lige fremad. Opmærksomheden er hverken indeni eller uden for kroppen. Man føler en fuldstændig tomhed i kroppen. Der er tre stadier, som repræsenterer tre forskellige følelser, når man træner Tai Chi Chuan. I den første periode, føler udøveren at kroppen er sunket ned i en flod, med fødderne begravet i dyndet og hændernes og kroppens bevægelser føler modstanden fra vandet. I den anden periode er ens følelse stort set den samme som i den første periode, men det virker som om fødderne er kommet op af dyndet, og man er i stand til at svømme frit. I den tredje periode føler man, at kroppen er blevet løftet op af vandet, man føles lettere, som kunne man gå på vandet. Men man kan synke ned igen, lige så snart man mister koncentrationen". Gennem hele sit liv som Wushulærer lagde Sun Lutang meget vægt på vigtigheden af moral i Wushu. Frembringelsen af en sund moral i eleverne var grundlaget for alt, hvad han underviste. Han sagde ofte til sine elever : "Koncentrer jeres anstrengelser på Tai Chi Chuan og glem alt om at prale af jeres kunnen. Når I kommenterer stærke og svage sider ved andre, vær da sikker på at i holder fast ved moralen, optræn selvbeherskelse, forbliv beskeden og respektfuld overfor andre". Dette burde måske være et motto for os alle. Tilbage til indhold   Invester i tab Følgende er et uddrag af Cheng Man-Chings bog 'Simplified methods and callisthenics for health and selfdefence'.   Taoisterne tilskynder til Wu Wei, ikke handlen. Via ikke handlen søger de at nå det store mål udødelighed. Ligeledes er mit motto for Tai Chi "investering i tab". At en Tai Chi udøver frivilligt og på eget initiativ lider et "tab", vil give ham igen i form af bedre helbred. For at være mere præcis, den som investerer i små tab, får et lille udbytte. Den som investerer i store tab får et stort udbytte, (det der er værd at have, er værd at betale for). At investere i tab er det samme som Konfucius mente med K'e chi, at blive fri af egoet. Mencius siger i sin bog, "når himlen vil lægge en stor opgave på et menneske, styrker det først hans sind med lidelser, hans sener og knogler med slid, udsætter hans krop for sult, og afhjælper hans utilstrækkelighed". Det grundlæggende krav i konfucianismen er at undertrykke egoet, og i stedet udvikle kvaliteter som kærlighed, kreativitet og harmoni, at udvide sin sfære af godhed ved at hjælpe andre til at være gode. Jeg er ikke nået til konfucius læres højder, men jeg prøver at forstå og bruge dens mening og ånd. Men hvad er det første skridt vi må tage? Man må opgive sig selv og følge andre. hvis man kan dette vil, man ikke have nogen stædighed, ingen forudindtagede konklusioner, og ingen egoisme. Når en begynder træner Tai Chi Chuan som boksning med en modstander, bliver han fortalt at han skal bøje af for modstanderens angreb og følge hans bevægelser. Men så snart han strækker sin arm ud, kan han øjeblikkelig tabe kampen ved at blive kastet eller skubbet. Hvis han ikke er rede til at lide sådanne tab, hvordan kan han så lære? Metoden med at følge modstanderens bevægelse er at følge hans retning, høj eller lav, fremad eller tilbage, uden at være forudindtaget om hans næste træk. Sådan en afbøjende bevægelse, kan ikke udføres af en hvis sind er stædigt og egocentrisk. Når en person vedholdende indtager en afbøjende holdning, og er i stand til at tåle store tab, har han håb om at opnå stor succes i alle forhold, og dermed også i Tai Chi. Men at lære at lide tab er ikke nogen nem ting. Når folk hører at Tai Chi er både godt og effektivt, vil de gerne lære det hurtigt og nemt, ikke lide tab. Det er svært at forstå hvorfor man skal investere i tab og det er svært at gøre. Derfor må jeg her understrege min pointe. Ingen har nogensinde profiteret af noget virkelig godt, uden at have betalt for det i form af uforventede tab. Lille udbytte lille tab, stort udbytte stort tab. Dette er almindelig viden. Men når jeg vender det om, er nogle folk skeptiske. For eksempel kan man betragte en høj stilling og luksuriøs levevis som goder. Men man betaler for det i helbred. Grunden er at disse goder kun er overfladiske, de er ikke tilvejebragt via fysisk arbejde som bønder eller gartnere gør det. For at sige det på en anden måde, de der er vant til et liv med vin, kvinder og sang er øjensynligt heldige. Men senere bliver de måske syge. De er ikke nær så lykkelige som en Buddhistmunk eller Taoisteneboer der ikke har noget af dette. Så i materielle sager er det ofte den der søger udbytte, der lider tab. Det triste er at disse folk er forgiftede af sensuelle glæder og ikke tænker klart. Dette er kun et eksempel af mange. At opnå goder er ikke svært, men det er svært at søge tab. Goder opnået gennem beregnet tab skader ingen og kan frembringe uforventede fordele. Det er meget bedre end de goder man bevidst kæmper for. Hvad får man ud af at træne Tai Chi Chuan? Det er ofte farligt at bokse, man ved ikke hvem der vil vinde, begge kan blive skadet. Det er svært at se hvad man får ud af det. For at lære at lide tab, må vi begynde med at bøje af og følge andres bevægelser. Dette vil udvikle evnen til at " lytte til bevægelsen" . At kunne "lytte til bevægelsen" (føle og aflæse) er den sikre vej til at vinde. Fordi det er det bløde der overvinder det hårde. Tænk på de hårde tænder og den bløde tunge. Det er tungen der overlever tænderne. Tai Chi udøvere må lære dette ved grundig eftertanke og observation. Min grund til at udbrede Tai Chi er for at hjælpe andre til at gøre godt og videregive det man selv værdsætter. Ikke at opmuntre til at slås. For at opnå dette er det vigtigste at investere i tab fra begyndelsen til enden.   Tilbage til indhold Tai Chi Massage Stanley Rosenberg er amerikaner bosat i DK. Han har i mange år arbejdet med Tai Chi og massage. Tai Chi Nyt har været på besøg med båndoptageren for at få Stanley til at fortælle om hvordan Tai Chi har påvirket hans arbejde med massage. Vi har i øvrigt skrevet lidt om ham i nr. 3, om Tai Chis pionerer i Danmark. Af Lars Bo Christensen TCN: Vi vil bede dig fortælle om din Tai Chi massage. Stanley: For nogle år siden lavede jeg meget Tai Chi. Trænede om dagen og underviste i det om aftenen. Jeg syntes at jeg fandt stor visdom i Tai Chi og følte at hvis jeg lavede Tai Chi, kunne jeg klare alle mine problemer; der var ikke noget man ikke kunne klare hvis man brugte Tai Chis principper. Det mener jeg stadig er sandt. Så begyndte jeg at lave massage. Mange af de folk jeg trænede, spurgte om jeg ikke kunne hjælpe dem. Jeg sagde " kan du ikke selv stå op og lave tai Chi? for det er det bedste du kan gøre". Men der var mange folk der ønskede at få massage. Så jeg begyndte at eksperimentere. Jeg tog deres arm, albuen i den ene hånd og håndledet i den anden. Så begyndte jeg at flytte rundt på den, ligesom jeg lavede Tai Chi med min egen krop, legede med armen, lidt ligesom man gør i pushhands, med langsomme spiralbevægelser. Så lige pludselig kunne jeg mærke et sted hvor der var en modstand. Det interesserede mig ret meget, for hvad var den modstand og hvordan kunne jeg løse den? For modstanden skulle ikke være der, hvis man skulle kunne bevæge sig frit. Jeg tænkte at modstanden måtte være en spænding i bindevæv eller muskler, så leddet låser og ikke vil gå igennem det bestemte punkt. Jeg fandt ud af at der var to måder at løse spændingen på: Den ene var bare at blive i den stilling som man ikke ville være i, og så vente 20-30 sekunder. Det er noget der hedder en strækrefleks. Hvis man holder kroppen i en stilling et stykke tid, så vil den slappe af. Den anden metode var ligesom at bruge Tai Chi. Man kunne skubbe ind i modstanden og så tillade modstanden at skubbe mig lidt ud og så komme tilbage i en cirkel fra en anden retning. Når jeg gjorde det i den ene eller anden retning og så kom tilbage til det samme punkt, så var modstanden der ikke mere, det var lidt ligesom et viskelæder. Så det var vældig sjovt. Hvis et menneske havde en stiv skulder, så kunne man bare dreje albuen og skulderen rundt til man fandt stivheden og så blive der lidt og hviske ud 5 eller seks steder, så lige pludselig var der ikke en stiv skulder mere. Det virkede på folk og for mig var det meget interessant, for jeg kunne stå i en Tai Chi stilling og skifte vægten fra ben til ben og bruge mine arme i spiralbevægelser. Jeg kunne lave Tai Chi mens folk fik massage. Så det kaldte jeg Tai Chi massage. Jeg husker første gang jeg underviste i det. Vi arbejde i tre dage, det var virkelig en oplevelse. Jeg følte mig fuldstændig anderledes bagefter. Vi arbejdede måske en halv time på højre skulder, så en halv time på albueleddene og så på håndledene. Men man kan også arbejde i hofteledet, knæ og ankelledet, mens folk ligger ned. Og også med hovedet, med skuldrene liggende på briksen, så kan man lege med hovedet. man kan også få den samme effekt helt ned til fingerleddene. Det kniber lidt med ryggen, for det er svært at løfte og dreje folk. Men man kan lave noget med folk siddende, og så kan man dreje folk ved at skubbe dem rundt i skuldrene. Er man flere kan man lave det med personen stående. Det er skægt når man sætter et menneske i en spænding, så sker der noget i deres autonome nervesystem, der har meget med det følelsesmæssige at gøre. Der sker forskellige ting når man spænder; uregelmæssig vejrtrækning, musklerne bliver stive, man bliver tør i munden.Når man slapper af kommer der vand i øjnene og i munden, maven rumler, musklerne bliver bløde og blodcirkulationen og vejrtrækningen bliver bedre.Det gik op for mig at når jeg fandt en spænding i et menneskes bevægelsesmønster, hang det sammen med en spænding i nervesystemet. Når spændingen løstes kom der et stort suk, og så slappede nervesystemet af samtidig. Der sker også noget på et andet plan; når vi tager et menneske tilbage til et sted hvor deres nervesystem er spændt, husker det ofte nogle ting der er sket tidligere i livet. Nogle gange går folk tilbage i fostertilstand, og nogle husker ting som de mener er sket i tidligere liv. Der viste sig altså en sammenhæng mellem det fysiske og det psykiske. Når man laver Tai Chi er det lige nøjagtig det samme der sker. Når man laver pushhands går man ind og prøver at finde det andet menneskes center og prøver at flytte det. Men hvis der er stift et sted i en bevægelse eller et led og man fanger det sted, så har man en mur at skubbe imod. Det er så et sted hvor man har behov for at slappe af. Hvis man bliver skubbet, og igen og igen kommer igennem de samme spændinger, så løses de, og næste gang nogen skubber på det sted, så er der ikke nogen spænding tilbage, og så bliver man ikke væltet. Cheng Man-Ching skriver i en af hans første bøger at man skal investere i tab (se s. 12), for når man taber tilstrækkelig mange gange, så lærer man at kende sin svaghed og lærer at slappe af. TCN: Hvad er forskellen på denne og andre metoder? Stanley: Ligesom der er to slags kampkunst er der også to slags kropsterapi; den hårde og den bløde. Det meste massage er ligesom når man ælter dej eller man stryger musklerne. Men i den bløde form trykker man ind og mærker reaktionen, hvor er der plads til komme ind? Hver gang man møder en spænding så bliver man der i 20-30 sekunder eller laver et lille Tai Chi trick, og så er spændingen væk. Nogle spændinger kræver store cirkler, men hvis det feks. er en spænding i en muskelhinde, kræver det en cirkel på to-tre m.m. Denne teknik har jeg brugt både i mit arbejde med Rolfing, ansigtsmassage, og Craniosacralterapi. Forskellen på denne måde og andre er, at når man ælter eller stryger musklerne, er det lidt ligesom at hoppe på en trampolin. Man finder en spænding, går ind imod den og bliver skubbet ud igen. Frem ogtilbage. Den metode stimulerer, men ændrer ikke kroppen, det gamle spændingsmønster kommer tilbage. Tai Chi massage derimod, ændrer kroppen. TCN: Giver du folk øvelser til at understøtte behandlingen? Stanley: Nej. Det ville være det bedste hvis jeg kunne gøre det, men som du ved er der mange der ikke kan lide at lave øvelser. Jeg elsker det, men mange folk kommer her med en forventning om at jeg gør noget ved dem, senere begynder de måske at lave øvelser. Derfor skriver jeg på nogle bøger med øvelser. TCN: Alle Tai Chi folk ved godt at der er spændinger der er svære at slippe af med. Hvad tror du man kan gøre for at gøre sin træning mere effektiv? Stanley: Jeg tror at man kan gøre sin træning mere effektiv ved at hver gang man taber balancen eller mister den røde tråd, hvis man så standser og finder det sted hvor det skete, så vil det være et sted hvor kroppen er spændt. Vent der i 30-60 sekunder, næste gang man kommer igennem den cirkel i formen, vil spændingen være væk. Det er selvfølgelig svært at praktisere i en klasse, men man kan gøre det alene. I klassen tror jeg at det er godt når man står i stillingen mens læreren går rundt, det tror jeg at man får meget ud af.   Tilbage til indhold Kinesisk mester i Sverige Indsendt af Poul gregersen, Stenstrup. I sommer var jeg på et ugekursus i Sverige ved Bill Dockens. På dette kursus var Mister Wang, en Kinesisk mester, inviteret til at undervise i Hao formen. Han var blevet inviteret af en gammel elev til Bill, i samarbejde med Bill. Bill havde undervisning hele dagen, og om aftenen havde vi tre timers undervisning af Mister Wang, hvor han lærte os 1. del af Hao formen. Vi var i en stor gruppe, han viste nogle bevægelser hvorefter vi selv skulle prøve, og han gik rundt og hjalp os. Det var meget svært, og efter at have trænet hele dagen og var rimeligt træt, var det svært at tage ind. Mister Wang er elev af mester Hao og har trænet formen siden 1978, men er arvtager til Hao formen når hans lærer slutter. Normalt gives formen ikke til en uden for familien, men Mister Wang er bedre end mester Haos sønner, så derfor skal han føre den videre. Hao har prøvet at adoptere Mister Wang, men det har ikke kunnet lade sig gøre i den kinesiske stat. Mister Wang bruger altid sit Hao navn, når det har noget at gøre med Tai Chi. Han har været med til at udgive en bog, der er den første der handler om hele formen. Jeg spurgte hvad han mente om vores måde at træne på. Han syntes at vi havde været flittige. Det er måske også pgr. af at han kun har været her den ene uge, hvor vi kunne lære af ham. I Kina træner folk ikke nær så meget, for de kan altid træffe lærere når de vil, og folk dér træner mest for helsens skyld, ikke så meget for selvforsvar. Mister Wang bor i Shanghai. Han har ikke Tai Chi som sin levevej, men arbejder i en rådgivningsvirksomhed. Mister Wang foretrækker at træne om aftenen, men ellers bare når der er tid. Hvis man kommer på de kanter og gerne vil træne, er man meget velkommen, for han underviser formen til alle der vil lære den. Han har ikke sin egen skole, men nogle af Mester Haos gamle elever arrangerer kurser som han underviser på. Mister Wang var en meget venlig og høflig mand. Han kom flere gange ned til vores cafe, selvom han ikke kunne engelsk. Men man når langt med et stykke papir og en blyant. Det er første gang han er uden for Kina. Der var problemer imellem arrangøren og det Kinesiske forbund, idet kineserne på mange måder prøvede at få en anden afsted der ikke var så dygtig. De sagde simpelthen at han ikke fandtes. Men der var jo en der havde trænet ved ham, så derfor vidste de at han var til. Sidste år havde han også prøvet at komme til Sverige, men var blevet afvist i lufthavnen og måtte rejse tilbage.  Tilbage til indhold Fem nøgle ord. Af Li Yuyi. Fortsat fjerde ord. Sammenhæng Gennem træning må du gøre dine kræfter til én stor familie. Du må være i stand til at skelne Yin og Yang. For at kunne bruge styrke, må du basere den på din rod. Styrken kommer op fra fodens rod, styres af taljen, går gennem rygraden, og tager form i hænderne. Du må også være åndfuld. Når din modstander skal til at bruge sin kraft, har din kraft allerede gennemtrængt hans. Ikke for tidligt, ikke for sent. Som en gnist der antænder papir, eller vand der springer ud fra en kilde. Når du bevæger dig frem og tilbage, må der ikke være den mindste vaklen. Søg det lige i det runde. Først samle energi, så udløse; så vil dine hænder være stærke. Det er dette der menes med: Angrib modstanderen med hans egen kraft og afled 1000 pund med 100 gram     Tilbage til indhold