online © 2001
	Nr. 10 Maj 1992
Guldkorn Tai Chi sværd Sværdsættes navne Kung Fu Kalligrafi Naturlig Tai Chi Kun det fuldkomne, kan blive fuldkomment Fem nøgle ord Tilbage til Tai Chi Nyt online	Guldkorn Af Tung Ying-Chieh   De gamle kampstiles rigdomme er med sikkerhed ikke blevet videreført intakte. Hvis de, der har tilbøjelighed til at glemme deres lærere, i fremtiden vil holde fast i den viden, lærerne har givet videre, da vil vi helt sikkert modtage den sande overlevering. I Tai Chi er der »Senevridende« og »Knoglebrækkende« teknikker. Der er »trykpunkter«, »Yin og Yang hånd«, »De fem elementers hånd«, »Gennemtrænge-knogle teknikker, »hjertestop-hammeren«, »Tigerens øje albuen« , »Klæbende bjerg skulderen« , »Mandarin Andens ben«, »Snigende greb«, og evnen til at »Slå en tyr på den anden side af bjerget«. Her menes ikke bogstaveligt talt at slå en tyr, men at man uden at skade huden, kan påføre indre skader. Det er uundværligt at lære selvforsvars teknikkerne i Tai Chi Chuan. Elever der hovedsageligt er interesseret i øvelserne, må også studere anvendelsen. Hvis ikke, vil det blive kedeligt og hovedparten vil holde op med at træne. At ignorere anvendelsen, kan faktisk være en hindring for ens fremskridt i at styrke kroppen. Formålet med at mestre selvforsvars teknikkerne er ikke at herse med folk, men at træne de fantastiske principper med gode venner. Han angriber, jeg neutraliserer. Jeg angriber, han følger. Bevægelsen flyder uophørligt. Alle former for variationer kan ske uden at udtømme mulighederne. Hvis man indser at, der er uendelige variationer i Tai Chi Chuan, med dansende hænder og steppende fødder, da vil interessen forøges dag for dag. Ved træning gennem flere år, vil dette fortsætte, og uforglemmelig glæde vil styrke kroppen. For at optræne kroppen er det vigtigt at studere anvendelsen, især hvis man forventer at møde modstandere. Derfor venner, er det absolut nødvendigt at øve anvendelsen af bevægelserne, når man træner Tai Chi Chuan. Tilbage til indhold Tai Chi sværd   På Tai Chi kurset i Maj måned i år, startede Mester Tung med at undervise i Sværdsæt. Altså det tveæggede sværd. Mange kalder knivsættet, som mange herhjemme kender, for sværdsæt. Men hidtil har det ikke betydet noget, for næsten ingen har lært dette sæt før nu. Det kinesiske navn for sværd er Chin og for kniv Dao. Der er stor forskel i udførelsen af de to sæt, Knivsæt er store klare bevægelser, der er forholdsvis lette at lære. Sværdsættet derimod, er mere blidt og stille, og bevægelsen kommer i højere grad fra håndleddet, hvilket gør det meget vanskeligere. Det er også noget længere. Når man spørger Mester Tung om hvorfor man egentligt træner sværd, svarer han at det er en forlængelse af armen, og at energien skal nå helt ud i spidsen af sværdet.  Tilbage til indhold Sværdsættets navne 1. Starting movement 2. Three rings around the moon 3. The big dipper 4. Swallow touching the water 5. Side sweep, right and left 6. The little dipper 7. Swallow returning to the nest 8. Cat chasing the mouse 9. Phoenix raising her head 10. Wasp flying into the cave 11. Phoenix spreading her right wing 12. The little dipper 13. Phoenix spreading her left wing 14. Fishing posture 15. Dragon Walking, Left and right 16. Birds returning to the trees 17. Dark dragon Waving his tail. 18. Dragon coming out of the see 19. Wind sweeping lotus leaves 20. Lion shaking his head, left and right 21. Holding the tigers head 22. Wild horse leaping over the creek 23. Reining the horse 24. The compass 25. Dusting, left and right 26. Current pushing the boat 27. Meteor chasing the moon 28. Fairy horse galloping in the sky 29. Lifting the curtain 30. Wagon Wheeling, left and right 31. Swallow carrying dirt 32. Eagle spreading his wings 33. Scooping the moon from the sea 34. Embracing the moon 35. Na Ja venturing into the sea 36. Rhinoceros gazing at the moon 37. Shooting the wild goose 38. Dragon stretching his claws 39. Phoenix spreading her wings 40. Crossing the fence, left and right 41. Shooting the wild goose 42. White ape offering fruits 43. Falling flowers, left and right 44. Fair lady at the shuttle 45. White tiger raising his tail 46. Carp jumping over the dragon gate 47. Dark dragon wreathing around the pole 48. Fairy pointing the direction 49. Single incense pointing to the sky 50. Wind sweeping plumblossoms 51. Holding the tablet 52. Ending movement Første bevægelse Tre ringe rundt om månen Store Bjørn Svale strejfer vandet Fej til siden, venstre og højre Lille Bjørn Svale vender tilbage til reden Katten jager musen Fønix løfter hovedet Hvepsen flyver ind i hulen Fønix spreder sin højre vinge Lille Bjørn Fønix spreder sin venstre vinge Fiske stilling Dragen går, venstre og højre Fugle vender tilbage til træerne Den mørke drage vifter med halen Dragen kommer op af vandet Vinden fejer over lotusblade Løven ryster sit hoved, venstre og højre. Holde tigerens hoved Den vilde hest springer over bækken Hold hesten an Kompasset Drysse, venstre og højre Båden føres med strømmen Meteor jagter månen Pegasus gallopperer på himlen Løft gardinet Vogn ruller, venstre og højre Svale bære jord Ørnen spreder sine vinger Skovle månen op af havet Hold om månen Na Ja går ud i havet Næsehornet stirrer på månen Skyder vildgåsen Dragen strækker sine kløer Fønix spreder sine vinger Gå over hegnet, venstre og højre Skyder vildgåsen Den hvide abe tilbyder frugt Faldende blomster, venstre og højre Jadekvinde væver Den hvide tiger løfter sin hale Karpe springer over drageporten Den mørke drage snor sig om pælen Fe peger retningen Røgelsespind peger mod himlen Vinden fejer gennem blommeblomster Hold tavlen Slutbevægelse Tilbage til indhold Kung Fu Af Knud Erik Andersen. Vi vil i denne artikel prøve på at forklare lidt om kung Fu, der i Kina i dag som fællesbetegnelse kaldes Wushu, og fjerne nogle af misforståelserne herom. Vi vil også komme lidt ind på forskellen mellem Kung Fu og Tai Chi Chuan. Til dette har vi fået hjælp af Wei-ming Huang, der har trænet Wushu i 18 år, hvoraf de første 10 i forbindelse med hans uddannelse til Wushulærer. Ligesom Chuan i Tai Chi Chuan betyder knyttet hånd eller boksning, betyder kung Fu, der er en vestlig benævnelse, ikke andet end teknik eller stil f.eks. Shaolin kung Fu, Ørne kung Fu, Abe kung Fu m.m. Den korrekte benævnelse er Wushu, som er en sammenfatning af de forskellige stile herunder også Tai Chi Chuan. Wushus oprindelse går helt tilbage til forhistorisk tid, hvor kinesernes forfædre anvendte stenredskaber og trækøller til jagt, men også i forsvar mod giftslanger og vilde dyr. I forbindelse med stammekrige blev deres redskaber anvendt til fremstilling af krigsvåben. Erfaringen gennem krigene fortalte dem, at for at overvinde deres fjender, var det ikke nok kun at have gode våben, men det var også vigtigt at være i god form og forbedre deres kampteknikker i fredstid. I Zhou dynastiet (11.århundrede-256 f.kr.) blev en form for brydning kaldet jiaoli sidestillet som en militær sport på lige fod med bueskydning og stridsvognskørsel. Den mest kendte historie fortæller om den indiske prins Dharmo, der på sin rejse til Kina kom til Shaolin templet. En dag så han nogle munke dase under nogle træer og han tænkte, der måtte kunne gøres noget for at holde dem aktive. En dag så han en kamp mellem to insekter og ud fra denne kamp, lavede han de første bevægelser. En anden historie fortæller, at Dharmo en dag blev taget i at sove under meditation og for det ikke skulle gentage sig skar han øjenlågene af. Det er derfor, man altid ser ham afbilledet med vidtåbne øjne. Borgerkrigsperioden fra 403-221 f.kr. frembragte mange strateger, der forsøgte at fortælle om vigtigheden Wushu i forbindelse med opbygningen af en stærk hær. Som det står skrevet i Sun zi, Kinas ældste bog om krigskunsten: "Bryde og slagøvelser styrker krigerens psyke". I Qin (221-206 f.kr.) og Han dynastierne (206 f.kr.-220 e.kr.) opstod kampstile som shoubo (brydning) og jiaodi, hvor deltagerne angreb hinanden med horn fra tyrer fastgjort på deres hoveder. Derudover var der danse, hvor forskellige våben blev brugt bla. sabel og hellebarder i fastlagte mønstre som i nutidens Wushu. I Jin (265-439) og de Sydlige og Nordlige dynastier (420-581) blev Wushu påvirket af Buddishmen og Taoismen. Ge Hong (284-364), der var en kendt læge og Taoistisk filosof, integrerede Wushu med Qigong (åndedrætsøvelser), som er en vigtig del af den traditionelle kinesiske medicin. Hans teorier om "ydre og indre arbejde" i Wushu er den dag i dag anerkendt overalt. Det Kejserlige Hofs gradueringssystem, der blev til i Tang dynastiet (618-907), var drivkraften til udviklingen af Wushu. Alle officerer og soldater skulle klare nogle prøver i kampkunst før de kunne blive forfremmet. Ærestitler som "Modig Kriger" og "Adræt kriger" blev givet til de bedste Wushu mestre. I Song dynastiet (960-1279) blev en masse Wushu selskaber stiftet. I denne periode viste mange dygtige udøvere deres kunnen i gaderne. Blandt deres teknikker fandt man "sværd mod skjold", "spyd mod skjold" og andre øvelser med våben. I Ming dynastiet (1368-1644) vandt Wushu udbredelse som aldrig før. Qi Jiguang var en meget kendt general. Han skrev en bog, der beskrev 16 forskellige våbenløse stile og 40 med våben. Han fremkom også med teorier og træningsmetoder, som var et stort bidrag til Wushus udbredelse. I Qing dynastiet (1644-1911), opstod flere hemmelige grupper og selskaber på trods af en kejserlig ordre, der forbød almindelige mennesker at udøve Wushu. Det var i denne periode at Tai Chi og Pakua blev skabt. Siden Folkerepublikken Kinas tilblivelse, er der blevet gjort meget for at udbred Wushu. Gamle teknikker er blevet taget frem og nye er blevet skabt. Der afholdes ofte konkurrencer og opvisninger i dag. Wushu bruges som fysisk træning i skolerne. Specialklasser bliver ledet af uddannet personale i Wushu. I moderne tid blev kendskabet til Kung Fu bragt til vesten af Lee Yuen Kam bedre kendt som Bruce Lee. Han bragte kung Fu ind i de amerikanske dagligstuer via tv-serien "Green Hornet" og senere via alle hans film og bøger. Man kan uden tøven sige at Bruce Lee var ambassadør for kung Fu. Bruce Lees første kung Fu stil var Wing Chun, men hvad få er klar over, er at han i en tidlig alder trænede Tai Chi. Senere lavede han sin egen stil, som han gav navnet: Jeet Kune Do, hvilket han sagde, var en fejltagelse, for det var blot at føje et nyt navn til de mange hundrede andre. Tai Chi Nyt: Hvor mange forskellige Kung Fu stilarter findes der og hvad hedder hovedstilene ? Wei-ming: Der findes flere hundrede stile, men man kan opdele dem i Den Nordlige og Den Sydlige Shaolin stil. TCN: Hvad er forskellen ? WM: I Den Sydlige Shaolin stil er der mange slag, ikke så mange spark. Dette skyldes blandt andet den tynde luft, der gør det svært at lave alt for kraftudfoldende øvelser. I Den Nordlige Shaolin stil er der mange eksplosive spark. TCN: Hvad er forskellen på Tai Chi Chuan og Kung Fu? WM: Først skal vi have det helt klart. Kung Fu er en vestlig betegnelse. Den betegnelse vi bruger hedder Wushu og omfatter også Tai Chi Chuan. Forskellen på dem er, at Kung Fu er en ydre stilart, mens Tai Chi Chuan er en indre. Man kan sige, mens Tai Chi kan trænes af alle, er der en begrænsning for, hvem der kan træne Kung Fu pgr. af de meget kraftbetonede fysiske øvelser. TCN: Nu er du uddannet Wushulærer. Er der forskel på, hvordan man underviser i dag i forhold til i gamle dage? WM: Der er næsten ingen forskel. Det kommer en hel del an på, hvem der underviser og hvor undervisningen foregår. TCN: Hvor lang tid har du trænet? WM: Jeg har trænet i 18 år. Men de første 10 år, var mens jeg uddannede mig til lærer. TCN: Har du haft nogen mester ? WM: Nej, det har været almindelige lærere, der har trænet og undervist i mange år. TCN: Findes der konkurrencer i Kung Fu og hvordan er reglerne ? WM: Jo, der findes konkurrencer. Man deler dem op i to kategorier: Form og Kamp. Formdisciplinen indeholder også våbenteknikker. Til konkurrencerne er der fem dommere, der dømmer. Man når frem til en karakter ved at fjerne den bedste og den dårligste karakter og udregner gennemsnittet. TCN: Hvad skal dommerne lægge mærke til ved en deltagers optræden? WM: Dommerne skal lægge mærke til om udøveren er i balance, om der er kraft i hans slag og spark, men også om han er koncentreret under udøvelsen. F.eks. skal øjnene ikke flakke, det trækker meget fra. TCN: Hvad underviser du? WM: Jeg underviser Den Nordlige Shaolin stil, samt Tai Chi Chuan. TCN: Hvilke Tai Chi stile ? WM: Yang stil, men det er den Yang stil, der bruges i konkurrencerne. Den er på 33 bevægelser. Jeg underviser også i traditionel Sun stil på 110 bevægelser. TCN: Hvad kan du, for jeg ved, det er ikke alt, du underviser i? WM: Jeg har lært, foruden det jeg allerede har nævnt, Chen og Wu stil. Jeg kender alle Yang formene fra 24 stilen til 109 stilen. Derudover kan jeg Pakua. TCN: Hvad træner du mest. Kung Fu eller Tai Chi Chuan ? WM: Jeg vil ikke sige, jeg træner det ene mere end det andet, nærmest lige meget. Kung Fu har ligesom Tai Chi og så mange andre kampsporter begyndt at få fodfæste i Danmark. Det tog en hel del år før det blev anerkendt på lige fod med karate, men nu er den her og undervises af seriøse lærere som Wei-ming Huang. Tilbage til indhold Kalligrafi Tai Chi Nyt har bedt Zhu Hui-ping fra århus, om at skrive et lille stykke om kinesisk Kalligrafi. Hvorfor nu det? Fordi vi mener at det vigtigt at se Tai Chi i sammenhæng med beslægtede kunstarter. Hvem har ikke set film eller læst historier, hvor den gamle mester sidder på sine gamle dage og kalligraferer med pensel og tusch? De fem kunster, Kampkunst/Qi-gong, lægekunst, malekunst, poesi og Kalligrafi, er gamle og forfinede kunstarter, der har været i udvikling gennem århundreder. For at forstå Tai Chi kan det være nyttigt for os at kende sammenhængen med dets slægtninge. Af Zhu Hui-ping. Man kan ikke nægte at både Tai Chi og kinesisk Kalligrafi, er blandt de fineste repræsentanter for kinas indre kunstarter. Derfor er det også meget vanskeligt at nedfælde på papir. Hvis vi skal tale om Kalligrafi, må vi starte med historien og udviklingen af kinesisk skriftsprog. Fra Xia og Shang dynastiet op til nu er der 4000 års historie med kinesisk skrift.Den kinesiske skrifts struktur er kompliceret. Den består af symboler, sammensætninger der giver nye betydninger og associeringer. Disse faktorer og linjerne, giver tilsammen en logisk betydning. Symbolik er for at beskrive et objekt. Dette er en tidlig form for Han-folkets skrift. Som følge af udviklingen af menneskets evne til at tænke logisk, blev det efterhånden vanskeligt at bruge symbolskrift til at udtrykke de mere kreative og abstrakte begreber. Således har den tidlige skrift udviklet sig i retning af en form, hvor to eller flere tegn tilsammen udtrykker et abstrakt begreb. Derfor har vi set en gradvis udvikling og omstrukturering af det kinesiske skriftsprog. Frihåndsskrift kan inddeles i fem kategorier: Zhuan shu, Li shu, Kai shu, Xing shu og Cao shu (udt. tsao shu). Den der oftest bliver benyttet til kalligrafi er Cao- shu. Den tidligste form for Cao shu, blev skabt for at øge hastigheden i skriften. Den er altid kontinuerlig fra begyndelsen til slut, med alle tegn tæt forbundet. Derfor kan den være meget svær at læse. Den fjernede sig derfor langsomt fra den praktiske brug af skriften, og blev en selvstændig kunstart. De grundliggende elementer i Kalligrafi er øvelse, balance, styrke og rytme i konstruktionen af linjer og kurver. Når kalligrafen holder penslen må fingrene være faste, men håndfladen afslappet og blød. Penslen må føres i balance og hvert strøg eller prik, skal udføres til fulde. Sammensætningen af vandrette og lodrette streger skal balancere, og derved blive levende. Dette kræver at kalligrafen har opnået følgende egenskaber: Ping, Yuan, Zong, Bian. Ping Når du bruger penslen må styrken være balanceret. Kalligrafi kræver af udøveren en fornemmelse af center og fokusering af penslens spids. Dette vil gøre en i stand til at skrive flydende og jævnt, men alligevel fast og roligt i strøget. Yuan Er fulde, komplette og spændstige linjer og buer. Liu At vide at stoppe. At bevæge sig så der kommer balance uden for lange eller for korte strøg. Zong Fasthed. Man skal være meget bevidst om at undgå uro og "udskridninger". Bien Er de mange skift når man skriver. Der er lige streger, buer, fede linjer, tynde linjer, stærke linjer og svage. Man må kunne tilpasse sig, og vide hvornår man skal bruge hvad. En kalligraf må mestre disse punkter. At opnå en præcis teknik i kalligrafi, er meget lige som det der kræves i Tai Chi. Når en kalligraf begynder at skrive, må han forsætte hele vejen igennem til slut, uden at stoppe. Og han må ikke lave nogen rettelser. Sådan en flydende bevægelse ses både hos en kalligraf og en Tai Chi udøver. Denne flydende bevægelse må komme naturligt for en kalligraf. Tid og rum i Tai Chi, kan sammenlignes med tiden og rummet i et stykke papir. Og bevægelsesmønstret i Tai Chi kan sammenlignes med stregerne i skrifttegn. Både tomhed og substans eksisterer sammen. Rummet i et stykke papir og tilstanden i Tai Chi ser måske ud til at være tomme, men er det bestemt ikke. Denne tankegang er ligesom den Daoistiske lære om Yin og Yang. I Kalligrafi må man lægge vægt på at det tomme rum, den er den Yin side af Dao, fyldes af Chi, der er den Yang side af Dao. Således lever Yin og Yang sammen. Det er det smukke ved Kalligrafi. Zhu Hui-Ping er 29 år og uddannet ved kunstakademiet i Tianjin.    Tilbage til indhold Naturlig Tai Chi Vi bringer det tredie og sidste uddrag af Bylen Manas Sterans bog Natural Tai Chi. Jeg er ikke sikker på hvad din idé om Tao og Taoisme er. Jeg vil gerne gennemgå et par generelle ting, ting du sikkert har hørt om, og give dig vores praktiske definition af dem. Tao bliver som regel oversat som vejen. Det område siger vi er afklaret for nu. Skulle du lave denne træning, vil du på et tidspunkt meget klart føle hvorfor denne kunst bliver kaldt vejen. Teh bliver som regel oversat som helhed eller renhed. Ikke renhed i den menneskelige forstand i forbindelse med moral etc. Hvad der er, eller ikke er "moral" er et omskifteligt kviksand i det menneskelige intellekt. For os referer renhed til vores kunst. Udviklingen fra ingen form til form, følger de trin jeg har givet dig. Det kræver renhed når du udfører dit koncept, gennem hvert trin, og til sidst ud i den fysiske verden. Ingen udefra kommende eller uønskede koncepter, følelser, etc. må trænge ind. Behold det endelige mål klart visualiseret og opnå det. Dette er renheden, ægtheden, helheden i Tao. Har du nogensinde hørt Tao gå rundt og sige hvad dets planer er? Hvorfor skulle du? Vilje eller viljestyrke er et ord der ofte nævnes i orientalske arbejder. Vi definerer vilje som konceptet , set i handlinger. Du har et koncept du arbejder på, og med dine handlinger, "lyver du ikke for dig selv". Hvis dit koncept er "selvtillid", er dine dagligdags handlinger den kvalitet. En anden måde at udtrykke det på, er at lade som om den kvalitet allerede er der i dit liv. Jeg skulle måske tilføje at ofte arbejder en elev først på sin egen karakter og dens udvikling, og senere fysiske objekter der har med hans projekt at gøre. Grunden er simpel: Det er nemmere. Han kan se ændringer og resultater hurtigere, og derved få mere tro på hans nye evne. For at illustrere det yderligere, lad os sige du vil udvikle en side af din karakter kaldet selvtillid. Du ville gå igennem hvert skridt nævnt i de tidligere kapitler, indtil du til fulde havde formuleret det endelige resultat. Lad os så sige at der er en skala fra et til ti. Ti vil være når den kvalitet er kommet ind i dit liv til den eksakte fuldbyrdelse af dit koncept. Nå, den måde du kan måle din "vilje" på, er altså simpelthen hvor du er på skalaen fra dag til dag. Det kan være at du kunne nå det fulde resultat den første dag. Hvis, har du så en "viljestyrke på ti". Hvis du var mindre dygtig, som de fleste af os er, ville du se en mindre mængde først, men mens du anvendte denne bog, ville din evne til selvtillid komme højere på skalaen. Denne vedholdendhed og daglige tagen selvtillid i brug er viljestyrke. Udødelighed. Mere møg er skrevet for at "forklare" dette, end formentligt alle andre områder af Taoisme. Jeg vil simpelthen sige dette: På et tidspunkt i vores træning, bliver du fuldt og helt klart bevidst som åndeligt væsen. Du kan klart se at du ikke er din krop. På dette punkt, vil du ikke være i tvivl om noget som helst med hensyn til den udødelighed der er din. Vores træning sigter efter at give dig din længe tabte bevidsthed om hvad og hvem du virkelig er. I vores skole kan det ske alt imellem den første dag og et år eller der omkring. Ingen kan sige den "tid" det tager, men det er ikke nogen halvtredsårs affære. Når dette sker sender vi ham videre til andre lærere der tager ham videre. Vi ser ikke dette som hverken mystisk eller underligt. Vi tager en krøbling og lærer ham at genfinde hans evne til at gå. Så tager vi en anden og gør det samme for ham. Åndelige væsener der er blevet forkrøblede, kan hjælpes, det er det hele. Taoisme og sex. Der er sikkert intet andet område af vores kunst, der er mere tåget for vesterlændinge. Jeg ville gerne have at du tog et simpelt overblik over dette område med mig. Hvis du ser på de første kapitler, vil du se at vi bruger Chi til at skabe noget. Mennesket i det moderne samfund øver ikke denne evne særlig meget, og helt sikkert ikke bevidst. Vi ved også at kreativitet er en af Taos kvaliteter, udtrykt af Chi gennem dette univers. Hvis denne energi ikke kanaliseres ind i et endeligt resultat, vil det alligevel finde en udvej. Når munke eller personer der levede i afsondrethed, følte dette kreative aspekt af Chi øges, havde de ingen idé om hvordan de skulle jordforbinde den. De vidste at de ville have denne energi til at øges, ellers ville de ikke opnå det endelige resultat de ønskede. Når den så øgedes, ville de også blive meget bekymrede over det. Når de således havde bestemt at det var altsammen et stort, forfærdeligt problem, opfandt de en temmelig underlig samling "ting", for at prøve at afholde deres krop fra at have hvad der er en fuldstændig naturlig funktion. Træk vejret den eller den vej, gør den eller den øvelse og så videre. Men se på hvad der foregår her. Se på alle de negative og forvirrede følelser der bygges op. De forvirrede og negative følelser vil helt sikkert, gøre et vrag ud af det koncept de arbejdede på. Gennem årene, da man blev mere erfarne, vandt mere sunde synspunkter frem. Så husk dette, og hvis du læser en eller anden forfatter fra to hundrede år før kristi, så bare vær klar over at denne kunst er blevet forbedret gennem årene, gennem hårdt arbejde og erfaringer. Et andet aspekt af det seksuelle problem de havde er dette: Når du udvikler større og større evne til at udvikle ønsket og andre følelser, opbygger du magnetisme, og en elektrisk strøm. Som en illustration, kan vi sige at den ene pol på magneten er på den ene side af linien, den anden pol er på den anden side af linien. Så kommer et medlem af det andet køn der måske reagerer på disse energier du arbejder med. Behøver jeg at sige mere? Alt hvad der sker er at denne anden person, af det modsatte køn, vil prøve at få dig til at genkanalisere disse energier som du har bygget op. I gamle dage havde de en forkert opfattelse af dette. De mente at hvis du havde seksuelle forhold, mistede du al den energi du havde bygget op. Med deres eksisterende viden så det sandt ud. Så de undgik byer og udviklede nogen temmelig mærkelige vaner. Sandheden om alt dette, i vores mundtlige tradition, er at efter vores skole forlod Kina, blev der undersøgt mere og mere og nye ideer viste sig. Hvad man ikke havde vidst tidligere, var hvordan man skulle placere disse energier rigtigt. De mente at det var "alt eller intet". For dem så det sådan ud: Vi har ét sind, så hvis det fyldes med denne energi, tør jeg ikke miste noget af den. Hvis jeg mister noget af den (via sex) bliver jeg svækket, etc. Nu vil jeg sige dette, at imellem utrænede folk der ikke træner vores kunst, lever denne idé stadig videre. Se på hvordan disse folk sætter sig selv i et stort problem. De kunne ofte ikke komme til at træne, når de boede i en by. Når de arbejdede, skabte familie, etc. kunne de ikke bruge deres sind rigtigt. Så byggede de en falsk "form", et falsk koncept. Noget lignende "du kan ikke koncentrere dig i byen" eller "hvis du har sex mister du energi". Senere undersøgelser viste at du kan skabe forskellige "afdelinger" af sindet, og hver af dem kunne have deres eget hovedkoncept, energi, tidlig form, etc.Ydermere fandt man ud af at kun de meget dumme ikke kunne træne og leve i en by, have familier, o. lign. Så en del omvæltninger af tidligere ideer fandt sted. Tænk i stedet på dette: Du har, jævnfør de første kapitler, lavet et konceptmønster som du vil arbejde på (1) for dig selv (2) din familie (3) forretninger, el.lign. I korthed, de områder af dit liv du ikke laver koncepter for, bliver dem hvor du har problemer. For "dig" kunne det være dine kampkunst evner, karakteregenskaber, etc. Lige hvad du syntes. Næstefter, vær sikker på at inkludere en normal seksuel udledning. Dette, skal gud vide, overlader jeg til dig selv at finde ud af, udelad det bare ikke. Tag et kig på dit liv. Hvilke er de områder du er aktiv i? Skridt for skridt tag hvert enkelt i sit område, med dets eget koncept, og det vil gå godt. Du bruger allerede Chi til at leve disse områder, alt hvad vi inviterer dig til at gøre, er at leve disse områder mere bevidst, mere meningsfyldt. Et punkt mere jeg syntes du skulle kigge på, er at mange af de gamle skrifter er ligesom korte noter. Nok til at huske den der har skrevet dem på et fuldt koncept eller en serie af handlinger, men ikke altid klart for udenforstående. Ikke altid, men for det meste, kan noget skriftligt oversættes fysisk, og dette er så langt som mange vil gå. Et eksempel kunne være "dobbeltvægt" som der ofte tales om i Tai Chi. Du kan oversætte det rent fysisk, og det gør nogle. Yderligere kunne du med lidt besvær, få dette til at passe til boksning. Fyren gør det til sit koncept, og arbejder med det til han kan få det til at virke på et fysisk, bokse, plan. Kan du huske hvad jeg sagde om energiens polaritet? Læs det kapitel igen. Hvis fyren har et koncept han arbejder på, vil han have det til at blive fysisk eksisterende. Hvis han ikke behandler energien rigtigt i dets formdannende stadier, så kan, og vil begge sider af energien manifestere sig fysisk. I det mindste et aspekt af at være fysisk, involverer tyngdekraften, eller "vægt". Når Chien er på den anden side af linien, er den uden vægt. Denne type korte noter, vil huske forfatteren på at han skal behandle polariteten rigtigt, ellers kan den modsatte pol reagere og slå hans koncept ud af balance, eller slå det i stykker (et nederlag). Kan du se hvordan dette kunne betyde mere end bare at holde vægten på én fod. Når du genlæser Tai Chi klassikerne, efter at have fordøjet nogle af ideerne i denne bog, så se dem i lyset af "hvordan kunne dette bruges i den slags arbejde som denne bog beskriver". Det kunne tilføje nye dimensioner til disse skrifter, såvel som at hjælpe dig med din Tai Chi. Tilbage til indhold Kun det fuldkomne kan blive fuldkomment Af Flemming Christensen. Ovenstående ord fra Dao De Jing strofe 22 randt mig i hu, da jeg læste notitsen i Tai Chi Nyt nr. 9, der omtalte reaktionerne på udsendelsen af lærerlisten. Jeg hilste den velkommen, fordi den samler navne og adresser, som man kan have brug for, og som viser lidt om det netværk vi indgår i. Brokkeriet over listen, sådan som det er refereret, synes jeg tyder på en vis selvhøjtidelighed, som burde ligge fjernt for netop os, der følger en Daoistisk vej. Eller måske kan man tolke det som en usikkerhed på, om man selv er på rette spor. Også Tai Chi lærere er hele tiden selv undervejs, uden at vi af den grund behøver føle os bedre, klogere eller smukkere (men måske nok heldigere) end andre. Når vi er overbevist om, at vi selv er på rette vej, og vi har fattet lidt af VEJENS karakter, så har vi ikke længere brug for at lade som om vi er alvidende og selvtilstrækkelige mestre, der kan sidde på et højsæde og ophøje eller fordømme andre. Vi må vise os så ansvarlige, at vi undlader at spille med musklerne for i stedet blot roligt at pege på den vej, som vi mener er den rette. Så kan vi trygt lade andre pege på deres vej, og vi kan samtidig være rolige for, at nuværende og kommende elever ikke stirrer sig blinde på de hænder der peger, men selv finder ud af at begive sig ud på vejen. Mere kan og skal vi ikke gøre. XingyiQuan mester Li Kuei-yuan siger det således: "Mesterens anviser retningslinjer, Men det væsentlige skal eleven selv fatte". Hvis man føler sig forvirret over, hvem der bør eller ikke bør stå på en lærerliste som Tai Chi Nyts, eller over hvilken status en sådan liste har, så bør man minde sig selv om hvad de siger i Kina: " Ens Moral er afgørende for hvordan man bliver som lærer". Dette kan man ikke aflæse andre steder end i det direkte møde med en person. En adresseliste kan hjælpe den søgende til at få et sådant møde i stand. Så kan man selv vurdere om en bestemt lærer er god for en eller ej. Mit bud på en god lærer er en, som har et godt kendskab til den stilart han underviser i, dens historie og baggrund. Han træner, overvejer og studerer til stadighed. Han følger traditionen, men lader sig ikke svinebinde af den. Han er ærlig og beskeden, og kan derfor respektere andre lærere og sine egne og andres elever. Det kræver at han tror på det han selv gør, og at han har selvrespekt. Uden den kan han ikke respektere andre eller forvente at de respekterer ham. Respekt kan man ikke bede om eller kræve, den gør man sig fortjent til. En god lærer sætter sig selv høje mål, men gør sig ikke til af det han har nået. For han ved at "over himlen er der en himmel, over dygtighed er der dygtighed", og at "jo højere en bambus gror, jo dybere bøjer den sig". Med disse stikord in mente, hvem bør så stå på en lærerliste og hvem beder selv om at blive slettet af den? "Hvad er en god mand? En dårlig mands lærer. Hvad er en dårlig mand? En god mands ansvar. Hvis man ikke respekterer sin lærer eller ikke påtager sig sit ansvar, kan man være nok så klog, men er dog på vildspor. Dette er den egentlige hemmelighed". Fra Dao De Jing Tilbage til indhold Fem nøgle ord. Af Li Yuyi. Fortsat tredie ord. Lagring Hvis energien ikke integreres, har den ingen substans og kroppen vil være ustabil. Derfor skal du lagre energien og få den til at gennemtrænge rygsøjlen. Uden afbrud skal åndedrættet hænge sammen med bevægelserne i kroppen. Indåndingen er at lukke og lagre, udånding er at åbne og udløse. Når man ånder ind, vil man være i stand til, på en naturlig måde, at løfte energien og på den måde holde og kontrollere modstanderen. Når man ånder ud vil man, på en naturlig måde, være i stand til at sænke energien, og derved kaste modstanderen væk. Det vil sige, at bruge sin vilje til at bevæge energien, ikke anvende rå styrke.    Tilbage til indhold